Dagens læsning

< 2020 >
november
«
»
sønmantironstorfrelør
1234567
89
  • Mandag i 32. alm. uge II

    Hele dagen
    09/11/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Mandag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Tit 1,1- 9

    Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser.

    Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro.
    Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser!

    Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. En ældste må være en, der ikke er noget at udsætte på, han skal være én kvindes mand, hans børn skal være troende og må ikke være genstridige eller kunne beskyldes for at leve et vildt liv. Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Sådan er den slægt,
    som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,15-16

    Halleluja!
    I skal strål som himmellys i verden
    og holde fast ved livets ord.

    Evangelium Luk 17,1- 6

    Jesus sagde til sine disciple: »Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald. Tag jer i agt! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham.«

    Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

1011121314
15161718
  • Peters- og Pauls basilikaernes indvielse

    Hele dagen
    18/11/2020


    Peters- og Pauls basilikaernes indvielse


    Læsning ApG 28,11- 16.30- 31

    Tre måneder senere afsejlede vi med et skib fra Alexandria, som havde ligget ved øen vinteren over, og som førte Tvillingernes mærke. Vi løb ind til Syrakus og blev dér i tre dage. Vi lettede anker og nåede derfra til Regium. Dagen efter blev der søndenvind, og den følgende dag kom vi til Puteoli. Dér mødte vi nogle brødre, som indbød os til at blive hos dem i en uge. Og så nåede vi til Rom. Brødrene dér havde hørt om os og var kommet helt ud til Forum Appii og Tres Tabernæ for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik nyt mod. Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6

    R. Herren har åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja.
    Vi lover dig, Gud, vi bekender dig som Herre;
    dig priser apostlenes herlige kor, Herre.

    Evangelium Matt 14,22- 33

    Jesus nødte disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

192021
2223
  • Mandag i 34. alm. uge II

    Hele dagen
    23/11/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Clemens I, pave og martyr († 97)
    ————-Columban, abbed († 615)


    Læsning Åb 14,1- 3.4b- 5
    Jeg, Johannes så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden.

    De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Denne er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

    Evangelium Luk 21,1- 4

    På den tid så Jesus op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«

24252627
  • Fredag i 34.alm. II

    Hele dagen
    27/11/2020

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Åb 20,1- 4.11- 21,2

    Jeg, Johannes så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.

    Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år.

    Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

    Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.

    Vekselsang Sl 84,3.4.5-6a & 8a

    R. Se, nu er Guds bolig hos menneskene.

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Lykkelige de mennesker,
    der har deres styrke i dig.
    De går fra kraft til kraft.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 21,29- 33

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«

28
2930