Tirsdag i 29. alm. uge II
Det almindelige kirkeår
Søndagstekstrække A
Hverdagstekstrække IITirsdag i 29. alm. uge (I Ps)
Helgener:Læsning Ef 2,12‑ 22
Brødre og søstre! Husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden. Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.
Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.
Vekselsang Sl 85,9ab‑10.11‑12.13‑14
R. Herren taler fred til sit folk.
Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred
til sit folk, til sine fromme.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.Akklamation til Evangeliet Luk 21,36
Halleluja!
Våg altid, og bed om,
at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.Evangelium Luk 12,35- 38
På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt salige er de, hvis han finder dem vågne.«
