Læsninger

< 2020 >
januar 26 - februar 01
  • 26
    26.januar.søndag

    ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)

    Hele dagen
    2020.01.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag. ANSGAR, bispedømmet Københavns værnehelgen, (h)
    Helgener: Ansgar
    ————Kirketælling
    ————-Man kan vælge læsningerne fra 3. alm. søndag


    1. læsning Es 52,7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    “Din Gud er konge.”
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10

    R. Kundgør Herrens undere for alle folkeslag.

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Vis Herren, I folkenes slægter,
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    2. læsning 1 Kor 1, 18-25

    For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:

    De vises visdom vil jeg ødelægge,
    de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

    Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,17

    Halleluja!
    Så siger Herren:
    Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer
    til menneskefiskere.

    Evangelium Mark 1,14-20

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: “Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.
    ___________________________

     

  • 27
    27.januar.mandag

    Mandag i 3. alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.27

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:Angela Merici, jomfru († 1540)


    Læsning 2 Sam 5,1-7. 10

    Alle Israels stammer kom til David i Hebron og sagde: »Vi er jo af samme kød og blod som du. Før i tiden, dengang Saul var konge over os, var det dig, der førte Israel ud i krig og hjem igen. Og Herren har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over Israel.« Alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron; dér sluttede kong David pagt med dem for Herrens ansigt, og de salvede David til konge over Israel.

    David var tredive år, da han blev konge, og han regerede fyrre år; i Hebron regerede han syv år og seks måneder over Juda, og i Jerusalem regerede han treogtredive år over hele Israel og Juda.

    Kongen og hans mænd drog nu til Jerusalem mod jebusitterne, som boede i landet. Jebusitterne sagde til David: »Her kommer du ikke ind, medmindre du fjerner de blinde og lamme.« Dermed mente de: Her kan David ikke komme ind. Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen.

    Og David blev mægtigere og mægtigere; Herren, Hærskarers Gud, var med ham. «.

    Vekselsang Sl 89,20.21-22.25-26

    R. Min trofasthed og godhed skal være med ham.

    Dengang talte du i et syn
    til din trofaste; du sagde:
    Jeg har givet magten til en helt,
    jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Jeg giver ham magt over havet,
    herredømme over floderne.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 3,22-30

    De skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.« Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus.

    Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter.Men den, der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« De havde jo sagt: »Han er besat af en uren ånd.«

  • 28
    28.januar.tirsdag

    Tirsdag i 3.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Thomas af Aquino, præst og kirkelære († 1274)


    Læsning 2 Sam 6,12b-15. 17-19

    I de dage gik David hen og førte Guds ark op fra Obed-Edoms hus til Davidsbyen under festglæde. Da de, der bar Herrens ark, havde gået seks skridt, ofrede han en okse og en fedekalv. Og iført en linned efod dansede David af alle kræfter for Herrens ansigt. Således førte David og hele Israels hus Herrens ark op under jubelråb og hornklang.

    De førte nu Herrens ark ind og stillede den på dens plads i det telt, David havde rejst til den, og David bragte brændofre og måltidsofre for Herrens ansigt. Da han var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Hærskarers Herres navn, og han uddelte et brød, en daddelkage og en rosinkage til hver enkelt i hele israelitternes folkemængde, både mænd og kvinder. Derpå gik alle hver til sit.

    Vekselsang Sl 24, 7.8.9.10

    R. Hvem er ærens konge? Det er Herren.

    Herren er ærens konge!
    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    Akklamation til Evangeliet jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmelighed for umyndige.

    Evangelium Mark 3,31 35

    På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

  • 29
    29.januar.onsdag

    Onsdag i 3.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 7,4-17

    Herrens ord kom til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne op fra Egypten indtil i dag, men jeg har været på vandring med et telt som bolig. Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogen sinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk Israel: ›Hvorfor har I ikke bygget mig et cedertræshus?‹ Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.« Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David.

    Vekselsang Sl 89,4-5.27-28.29-30

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.
    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg gør ham til den førstefødte,
    den øverste blandt jordens konger.

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 4,1- 20

    Jesus gav sig til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land.Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
    “Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.” Og han sagde: “Den, der har ører at høre med, skal høre!”
    Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: “Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
    for at
    de skal se og se, men intet forstå,
    de skal høre og høre, men intet fatte,
    for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.
    Og han sagde til dem: “Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. – Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. – De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.”

  • 30
    30.januar.torsdag

    Torsdag i 3.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Torsdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 7,18-19. 24-29

    Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde: »Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt? Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre!

    Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.

    Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: ›Jeg vil bygge dig et hus.‹ Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid.«

    Vekselsang Sl 132,1-2.3-5.11.12.13-14

    R. Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone.

    Herre, husk David
    for al hans møje,
    dengang han aflagde den ed til Herren,
    og det løfte til Jakobs Mægtige:

    Jeg går ikke ind i min bolig,
    jeg bestiger ikke mit leje,
    jeg under ikke mine øjne søvn
    eller mine øjenlåg hvile,
    før jeg har fundet et sted til Herren,
    en bolig til Jakobs Mægtige.

    Herren tilsvor David en ed,
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere
    vil jeg sætte på din trone.

    Hvis dine sønner holder min pagt
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Mark 4,21 – 25

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: “Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Og han sagde til dem: “Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”

  • 31
    31.januar.fredag

    Fredag i 3.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes Bosco, præst († 1888) (m)


    Læsning 2 Sam 11,1-4a. 4c-10a. 13-17

    Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.

    Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.

    Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.

    Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: »Sæt Urias i forreste linie, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt.« Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.6bc-7.10-11

    R. Gud, vær os nådig, mod dig har vi syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Så er du retfærdig, når du anklager,
    og ren, når du dømmer.
    I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
    i synd, fra min mor undfangede mig.

    Forkynd mig fryd og glæde,
    lad de knogler, du knuste, juble!
    Vend dit ansigt bort fra mine synder
    og udslet al min skyld!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 4,26-34

    Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
    Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
    Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

  • 01
    01.februar.lørdag

    Lørdag i 3.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.02.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- ordenskald


    Læsning 2 Sam 12,1-7a.10-17

    Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.«

    Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden! Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias’ kone. Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel.« Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.« Så gik Natan hjem.

    Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem.

    Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.16-17

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden,
    at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham,
    ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Mark 4,35 – 41

    En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”