Læsninger

< 2020 >
januar 12 - januar 18
  • 12
    12.januar.søndag

    HERRENS DÅB A (f)

    Hele dagen
    2020.01.12

    Søndag. HERRENS DÅB A (f)
    Hermed afsluttes juletiden

    Juletiden


    1. læsning Es 42, 1-4. 6-7

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.
    Han skriger ikke, han råber ikke,
    han løfter ikke sin røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    han fører retten til sejr.
    Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
    til han har ført retten igennem på jorden;
    de fjerne øer venter på hans belæring.
    Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
    jeg tager dig ved hånden.
    Jeg danner dig og gør dig
    til en pagt med folket, til et lys for folkene.
    Du skal åbne de blindes øjne,
    føre fangerne ud af fængslet
    og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

    Vekselsang Sl 29,1a & 2. 3ac-4.3b & 9b-10

    R. Herren velsigner sit folk med fred.

    Vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

    Herrens røst lyder over vandet,
    Herren er over de vældige vande.
    Herrens røst lyder med kraft,
    Herrens røst lyder med vælde.

    Ærens Gud lader tordenen rulle.
    I hans tempel råber alle: Ære!
    Herren har taget sæde over vandfloden,
    Herren troner som konge i evighed.

    2. læsning ApG 10,34-38

    Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

    Akklamation til Evangeliet Mark 9,7

    Halleluja!
    Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
    »Det er min elskede søn. Hør ham!«

    Evangelium Matt 3,13-17

    Jesus kommer  fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.  Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«  Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham.  Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;  og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

  • 13
    13.januar.mandag

    Mandag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Mandag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)


    Læsning  1.Sam 1,1-8

    I Ramatajim i Efraims bjergland boede en mand af Suf‑slægten. Han hed Elkana og var søn af Jeroham, søn af Elihu, søn af Tohu, søn af efraimit­ten Suf. Han havde to koner; den ene hed Hanna, den anden Peninna. Peninna havde børn, men Hanna var barnløs. Denne mand drog hvert år op fra sin by for at tilbede og ofre til Hærskarers Herre i Shilo. Dér var Elis to sønner Hofni og Pinehas præster for Herren. Når Elkana holdt slagtoffer, gav han sin kone Peninna og alle hendes sønner og døtre flere portioner, mens han kun gav Hanna én portion. Men han elskede Hanna, skønt Herren havde lukket hendes moderliv. Hendes rivalinde hånede hende og ydmygede hende, fordi Herren havde lukket hendes moderliv.
    Sådan gik det år efter år; hver gang hun drog op til Herrens tempel, hånede Peninna hende. Engang da hun græd og ikke ville spise, sagde hendes mand Elkana til hende: »Hanna, hvorfor græder du? Hvorfor vil du ikke spise? Hvorfor er du så ked af det? Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?«

    Vekselsang Sl 116,12 -13.14&17.18 – 19

    R. Jeg bringer dig slagtoffer til tak.

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.
    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk,
    i forgårdene til Herrens tempel,
    i din midte, Jerusalem.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Tiden er inde, Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 1,14-20

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

  • 14
    14.januar.tirsdag

    Tirsdag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Sam 1,9-20

    Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    I tog imod Guds ord
    og I tog ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Mark 1,21-28

    Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

  • 15
    15.januar.onsdag

    Onsdag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Onsdag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Sam 3,1 -10. 19-20

    Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.

    Engang skete der dette: Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja og løb hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.« Så gik han hen og lagde sig. Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.

    Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« og han svarede: »Tal, din tjener hører!«

    Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. Og hele Israel fra Dan til Be’ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren.

    Vekselsang Sl 40,2&5.7-8a.8b-9.10

    R. Se, jeg er kommet
    og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud!

    Jeg satte alt mit håb til Herren,
    og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp;
    Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren
    og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    — du har åbnet mine ører —
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet

    i bogrullen er der skrevet om mig —
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
    og de følger mig.

    Evangelium Mark 1,29-39

    Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.

    Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.

    Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.

  • 16
    16.januar.torsdag

    Torsdag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Torsdag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Sam 4,1-11

    Og Samuels ord nåede ud til hele Israel.

    Israel rykkede ud til kamp mod filistrene. De slog lejr ved Eben-ha-Ezer, mens filistrene slog lejr i Afek. Filistrene gik i stilling over for israelitterne, og kampen begyndte. Israel blev slået af filistrene, som dræbte omkring fire tusind mand på slagmarken. Da hæren kom tilbage til lejren, spurgte Israels ældste: »Hvorfor slog Herren os i kampen mod filistrene i dag? Lad os hente Herrens pagts ark i Shilo, så han kan være hos os og frelse os fra vore fjender.« Så sendte de bud til Shilo efter pagtens ark, der tilhører Hærskarers Herre, ham som troner på keruberne. Elis to sønner Hofni og Pinehas fulgte Guds pagts ark.

    Da Herrens pagts ark kom ind i lejren, brød hele Israel ud i et jubelråb så højt, at jorden rystede. Filistrene hørte råbet og sagde: »Hvad betyder dette høje jubelråb i hebræernes lejr?« Da de fik at vide, at Herrens ark var kommet til lejren, blev de bange og sagde: »Gud er kommet til lejren. Ve os! Sådan noget er ikke sket før. Ve os! Hvem kan redde os fra denne mægtige Gud? Det er den Gud, der tilføjede egypterne et stort nederlag i ørkenen. Fat nu mod og vis jer som mænd, filistre, ellers ender I som trælle for hebræerne, ligesom de var trælle for jer. Kæmp nu som mænd!« Så gik filistrene til angreb, og israelitterne blev slået og flygtede hver til sit. Nederlaget blev meget stort; der faldt tredive tusind mand af Israels fodfolk. Guds ark blev taget som bytte, og Elis to sønner Hofni og Pinehas faldt.

    Vekselsang Sl 44,10-11.14-15.24-25

    R. Udfri os, Herre, så sandt du er trofast.

    Du har nu forstødt os og gjort os til skamme.
    Du drog ikke ud med vore hære;
    du lod os vige for fjenden,
    vore modstandere plyndrede, som de ville.

    Du har gjort os til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.
    Du lod folkene synge spottesange om os,
    alle folkeslag ryster på hovedet ad os.

    Vågn op, hvorfor sover du, Herre?
    Stå op, forstød os ikke for evigt!
    Hvorfor skjuler du dit ansigt
    og glemmer vor nød og trængsel?

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus gik omkring i hele Galilæa, prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 1,40-45

    Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

  • 17
    17.januar.fredag

    Fredag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Fredag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Antonius, abbed († 356) (m)


    Læsning 1 Sam 8,4-7. 10-22a

    Da samledes alle Israels ældste og gik til Samuel i Rama og sagde til ham: »Du er gammel nu, og dine sønner følger ikke i dit spor. Sæt dog en konge til at herske over os, ligesom hos alle de andre folk.« Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: »Giv os en konge, der kan herske over os,« så han bad til Herren, og Herren svarede: »Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge.

    Samuel fortalte folket, som krævede en konge af ham, alt hvad Herren havde sagt; han sagde: »Den konge, der skal regere over jer, har disse rettigheder: Jeres sønner vil han sætte til at gøre tjeneste ved sine vogne og heste og løbe foran sin vogn eller sætte dem til førere for afdelinger på tusind og på halvtreds mand eller til at pløje sin jord og høste sin afgrøde eller til at lave sine krigsvåben og udstyret til sine vogne. Jeres døtre vil han tage til at blande salve, lave mad og bage. De bedste af jeres marker og vingårde og olivenlunde vil han tage fra jer og give til sine folk. Jeres kornmarker og vingårde vil han tage tiende af og give den til sine hofmænd og sine folk. Jeres trælle og trælkvinder, de bedste af jeres okser og jeres æsler vil han tage og bruge til sit arbejde. Jeres småkvæg vil han tage tiende af, og I bliver trælle for ham. Til den tid skal I komme til at råbe til Herren på grund af jeres konge, som I selv har valgt; men da vil Herren ikke svare jer.«

    Men folket ville ikke høre på Samuel. »Nej,« sagde de, »vi vil have en konge over os, så vi kan få det ligesom alle de andre folk. Vores konge skal herske over os og rykke ud i spidsen for os og føre vore krige.« Da Samuel havde hørt alt, hvad folket havde at sige, fortalte han Herren det, og Herren svarede: »Føj dem, og lad dem få en konge.«

    Vekselsang Sl 89,16-17.18-19

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Din styrke er deres smykke,
    i din nåde løfter du vort horn.
    Vort skjold tilhører Herren,
    vor konge tilhører Israels Hellige.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 2,1-12

    Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

  • 18
    18.januar.lørdag

    Lørdag i 1.alm. uge II

    Hele dagen
    2020.01.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække  II


    Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
    Helgener:
    Den økumeniske bedeuge begynder


    Læsning 1 Sam 9,1-4. 17-19; 10,1a

    I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket.

    Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: »Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne.« De gik så igennem Efraims bjergland, og de gik igennem Shalisha-egnen, men fandt dem ikke. Så gik de igennem Sha’alim-egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke.

    Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk.«

    I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: »Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?« Samuel svarede: »Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde.

    Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.«

    Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

    R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig,
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

    Du kommer ham i møde med rige gaver,
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det,
    en evig række af dage.

    Stor er hans ære, når du frelser ham,
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse,
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
    og for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Mark 2,13-17

    Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«