Læsninger

< 2019 >
september
sønmantironstorfrelør
1
  • Hele dagen
    2019.09.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    2Søndag: ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)
    Helgener:
    I andre kirker: 22. ALM. SØNDAG. (II Ps).
    Bededag for Skaberværket


    1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11

    R. Hvor elskelige er dine boliger,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!
    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17

    Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn skal bor der til evig tid.

    Evangelium Joh 2,13-22

    eller: Joh 2,13-22

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


    EVANGELIUM Joh 4, 19-24

    På den tid sagde den samaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

  • Hele dagen
    2019.09.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    22. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:
    ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION
    Bededag for Skaberværket


    1. læsning Sir 3,17-18. 20. 28-29

    Barn, gør din gerning med sagtmodighed, så vil du blive elsket af enhver, som er Gud velbehagelig.
    Jo større du er, desto mere må du ydmyge dig, så skal du finde nåde for Herren;
    thi stor er Herrens magt, men han forherliges af de ydmyge.

    Når den frække hjemsøges, findes der ingen lægedom, thi ryggesløshedens plante har slået dybe rødder hos ham. Den forstandiges hjerte grubler over ordsprog; og hvad den vise ønsker sig, er et lyttende øre.

    Vekselsang Sl 68,4-5ac.6-7ab.10-11

    R. I din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    Eller:

    Halléluja!

    Men de retfærdige jubler og glæder sig,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.
    Syng for Gud, lovsyng hans navn,
    de fryder sig i glæde for Guds ansigt.

    Faderløses fader og enkers forsvarer
    er Gud i sin hellige bolig.
    Gud giver de ensomme et sted at bo,
    han fører fanger ud og giver dem lykke

    Du lod regnen strømme rigeligt, Gud,
    du sørgede for dit udpinte land.
    Der fandt dit folk en bolig,
    i din godhed sørgede du
    for de hjælpeløse, Gud.

    2. læsning Hebr 12,18-19.22-24a

    Brødre og søstre! Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere.

    Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Luk 14,1. 7-14

    Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham.

    Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: “Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Og til ham, der havde indbudt ham, sagde Jesus: “Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” .

    Gå til forsiden

2
  • Hele dagen
    2019.09.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Tess 4,13-18

    Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.  For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.  For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.  For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.  Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.  Trøst derfor hinanden med disse ord.

    Vekselsang Sl 96,1 & 3.4-5.11-12.13

    R. Herren kommer,
    for at holde dom over jorden.

    eller:

    Halléluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    For Herren er stor og højt lovprist,
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd,
    men Herren skabte himlen.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd

    for Herren; for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig;
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 4,16-30

    På en tid kom Jesus også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas’ bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

    Herrens ånd er over mig,
    fordi han har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og syn til blinde,
    for at sætte undertrykte i frihed,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.

    Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias’ tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na’aman.«

    Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

3
  • Hele dagen
    2019.09.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Gregor den Store, pave og kirkelærer († 604) (m)


    Læsning 1 Tess 5,1-6. 9-11

    Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.

    For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham. Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør.

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 4,31-37

    På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

4
  • Hele dagen
    2019.09.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Kol 1,1-8

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Timotheus.

    Til de hellige i Kolossæ, de troende brødre i Kristus.
    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader!

    Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer; for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus og om jeres kærlighed til alle de hellige, udsprunget af det håb, som venter jer i himlene. Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet, som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer, fra den dag I hørte det og lærte Guds nåde at kende i sandhed. Sådan har I lært det af vor kære medtjener, Epafras, som er en trofast Kristi tjener for jer, og han har også fortalt os om jeres kærlighed i Ånden.

    Vekselsang Sl 52,10.11

    R. Jeg stoler på din trofasthed, o Gud,
    for evigt og altid.

    Jeg er som det grønne oliventræ i Guds hus,
    jeg stoler på Guds trofasthed
    for evigt og altid.

    Jeg takker dig for evigt,
    for du greb ind!
    Blandt dine fromme
    sætter jeg mit håb til dit navn,
    for dit navn er godt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18-19

    Halleluja!
    Herren har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Luk 4,38-44

    På den tid brød Jesus op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.

    Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.

    Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.

5
  • Hele dagen
    2019.09.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Teresa af Calcutta, ordenssøster, († 1997), kan fejres


    Læsning Kol 1,9-14

    Vi har ikke, siden den dag vi hørte om jer, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje, så I kan leve, som Herren vil det, på alle måder ham til behag, og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud og styrkes med al kraft ved hans herlige magt til al udholdenhed og tålmodighed.

    Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.

    Vekselsang Sl 98,2-3ab.3cd-4.5-6

    R. Herren har kundgjort sin frelse.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

    Halleluja!
    Kom og følg mig,
    så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.

    Evangelium Luk 5,1-11

    Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

    Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

6
  • Hele dagen
    2019.09.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Kol 1,15-20

    Kristus Jesus er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.
    I ham blev alting skabt
    i himlene og på jorden,
    det synlige og det usynlige,
    troner og herskere,
    magter og myndigheder.
    Ved ham og til ham er alting skabt.
    Han er forud for alt,
    og alt består ved ham.
    Han er hoved for legemet, kirken.

    Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

    Vekselsang Sl 100,2.3.4.5

    R. Træd frem for Herren under jubel!

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang,
    ind i hans forgårde med lovsang,
    tak ham, pris hans navn!

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Luk 5,33-39

    På den tid sagde farisæerne og de skriftkloge til Jesus: »Johannes’ disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.« Han fortalte dem også en lignelse: »Ingen river en lap ud af nyt stof og sætter den på en gammel kappe; for så river man det nye stof i stykker, og lappen af det nye stof passer alligevel ikke på det gamle. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger den unge vin sækkene, vinen løber ud, og sækkene ødelægges. Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. Og ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.«

7
  • Hele dagen
    2019.09.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    1Lørdag. ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f)
    (Læsninger som 1. september i Domkirken,hvor der vælges enten 1. eller 2. læsning)
    I Domkirken: Lørdag i 22. alm. uge. (II Ps.)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11

    R. Hvor elskelige er dine boliger,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!
    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17

    Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn skal bor der til evig tid.

    Evangelium Joh 2,13-22

    eller: Joh 4,19-24

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


    EVANGELIUM Joh 4, 19-24

    På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

  • Hele dagen
    2019.09.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Kol 1,21-23

    Jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, hvis I da forbliver grundfæstede og faste i troen uden at lade jer rokke fra håbet i det evangelium, I har hørt, det som er blevet prædiket for al skabningen under himlen, og som jeg, Paulus, er blevet tjener for.

    Vekselsang Sl 54,3-4.6&8

    R. Se, Gud er min hjælper.

    Gud, frels mig ved dit navn,
    skaf mig ret ved din styrke!
    Gud, hør min bøn,
    lyt til min munds ord!

    Se, Gud er min hjælper,
    Herren styrker mig.
    Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer,
    jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 6,1-5

    På en sabbat skete det , at Jesus kom forbi nogle kornmarker, og hans disciple gik og plukkede aks, gned dem mellem hænderne og spiste. Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Jesus svarede dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, dengang han og hans mænd blev sultne, at han gik ind i Guds hus, tog skuebrødene og spiste af dem og gav sine mænd noget, selv om det kun er tilladt præsterne at spise dem?« Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

8
  • Hele dagen
    2019.09.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    23. ALM. SØNDAG (III Ps)

    Helgener:


    1. læsning Visd 9,13-18b

    Hvilket menneske kan lære Guds plan at kende,
    eller hvem kan udtænke, hvad Herren vil?
    Dødelige tanker er jo uden værd,
    vore overvejelser er usikre;
    for vor forgængelige krop tynger sjælen ned,
    det jordiske telt er en byrde for sindet, som er fuldt af tanker.
    Vi kan knap nok danne os en forestilling om det, som er på jorden;
    selv det, der er inden for rækkevidde, finder vi kun med møje.
    Hvem har da udforsket det, som er i himlen?
    Hvem har lært din plan at kende, hvis ikke du har skænket ham visdommen
    og sendt ham din hellige ånd fra det høje?
    Kun således blev stierne jævnet for dem, der bor på jorden,
    og menneskene oplært i, hvad der behager dig,
    og frelst ved visdommen.

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Eller:

    Halléluja!

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: “Vend tilbage, I mennesker!”
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Filem 1,9b-10. 12-17

    Broder! Sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren!

    Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,135

    Halleluja!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Evangelium Luk 14,25-33

    Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

9
  • Hele dagen
    2019.09.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Peter Claver, præst († 1654)


    Læsning Kol 1,24-2,3

    Jegglæder mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken. Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Det er det, jeg slider og strider for med hans kraft, der virker mægtigt i mig.

    Jeg vil nemlig have, at I skal vide, hvor svær en kamp jeg må kæmpe for jer og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig, for at de skal trøstes i deres hjerte og knyttes sammen i kærlighed og nå til den fulde rigdom på vished og indsigt, nå til erkendelse af Guds hemmelighed, Kristus, i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult.

    Vekselsang Sl 62,6-7.9

    R. Hos Gud er min hjælp og min ære.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    for mit håb kommer fra ham.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Stol altid på ham, du folk,
    udøs jeres hjerte for ham,
    Gud er vor tilflugt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 6,6-11

    På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.

10
  • Hele dagen
    2019.09.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Kol 2,6-15

    Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen, som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod, og i ham, som er hoved for al magt og myndighed, er I blevet fyldt med den. I ham blev I også omskåret, ikke med hånden, men ved at aflægge det syndige legeme, ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

    Vekselsang Sl 145,1-2.8-9.10-11

    R. Herren er god mod alle.

    Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt og blive ved med at bære frugt.

    Evangelium Luk 6,12-19

    I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.

    Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.

1112
  • Hele dagen
    2019.09.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Jomfru Marias hellige navn


    Læsning Kol 3,12-17

    Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

    Vekselsang Sl 150,1-2.3-4.5-6

    R. Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

    Lovpris Gud i hans helligdom,
    lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
    Lovpris ham for hans vælde,
    lovpris ham for hans storhed!

    Lovpris ham med hornets klang,
    lovpris ham med harpe og citer,
    lovpris ham med pauker og dans,
    lovpris ham med strengespil og fløjter,

    lovpris ham med klingende cymbler,
    lovpris ham med rungende cymbler!
    Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os,
    og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Luk 6,27-38

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

    Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«

13
  • Hele dagen
    2019.09.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes Chrysostomos, biskop og kirkelærer († 407) (m)


    Læsning 1 Tim 1,1-2. 12-14

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel efter befaling fra Gud, vor frelser, og Kristus Jesus, vort håb.
    Til Timotheus, mit ægte barn i troen.
    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus.

    Vekselsang Ps 16,1-2a & 5.7-8.11

    R. Herre, du min tilmålte del.

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. 17a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed. Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Luk 6,39-42

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

    Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

14
  • Hele dagen
    2019.09.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag. DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)
    Helgener:


    Læsning 4 Mos 21,4-9 eller: Fil 2,6-11

    I de dage brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.


    Læsning Fil 2,6-11

    I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.


    Vekselsang Sl 78,1-2.34-35.36-37.38

    R. Glem ikke Guds velgerninger.

    Mit folk, hør på min belæring,
    vend jeres øre mod min munds ord.
    Jeg vil åbne min mund med billedtale,
    jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.

    Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham,
    de søgte tilbage til Gud.
    De huskede på, at Gud var deres klippe,
    Gud den Højeste deres forløser.

    Men de hyklede for ham med deres mund,
    med tungen løj de for ham.
    Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,
    de var ikke trofaste mod hans pagt.

    Men han er barmhjertig,
    han tilgiver synd
    og ødelægger ikke;
    gang på gang holdt han igen på sin vrede
    og lod ikke hele sin harme bryde ud.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Vi tilbeder og lovpriser dig, Kristus,
    thi du ved dit hellige kors har forløst verden.

    Evangelium Joh 3, 13-17

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.«

15
  • Hele dagen
    2019.09.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    24. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 32,7-11. 13-14

    Da Moses var på bjerget Sinaj, sagde Herren til ham: “Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.” Og Herren sagde til Moses: “Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.” Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: “Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.” Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

    Vekselsang Sl 51,3-4.12-13. 17&18

    R. Jeg vil bryde op og gå til min far.

    Eller:

    Halléluja!

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris,
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    2. læsning 1 Tim 1,12-17

    Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud var i Kristus
    og forligte verden med sig selv,
    og han betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Luk 15,1-32

    *Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse: “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

    Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.” +++)

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

    Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

    *Som kortere afsnit kan læses: Luk 15,1-10, fra begyndelsen indtil tegnet +++).

16
  • Hele dagen
    2019.09.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cornelius, pave, († 253), og Cyprian, biskop, († 258), martyrer (m)


    Læsning 1 Tim 2,1-8

    Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed.

    Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid.

    Vekselsang Sl 28,2.7.8-9

    R. Lovet være Herren,
    for han har hørt min tryglen.

    Hør min tryglen,
    når jeg råber til dig om hjælp,
    når jeg løfter mine hænder
    mod dit tempels Allerhelligste.

    Herren, min styrke, mit skjold,
    på ham stoler mit hjerte.
    Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
    jeg takker ham med sang.

    Herren er styrke for sit folk,
    han er værn og redning for sin salvede.
    Frels dit folk,
    og velsign din ejendom,
    vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv.

    Evangelium Luk 7,1-10

    Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.

17
  • Hele dagen
    2019.09.17

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Robert Bellarmin, biskop og kirkelærer († 1621)
    ————-Hildegard af Bingen, abbedisse († 1179), kan fejres


    Læsning 1 Tim 3,1-13

    Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. Han skal kunne styre sit eget hus godt og få sine børn til at vise lydighed, i al agtværdighed; for hvordan skal han kunne tage sig af Guds menighed, hvis han ikke forstår at styre sit eget hus? Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom. Han skal også have et godt omdømme blandt dem udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og gå i Djævelens fælde.

    Ligeledes skal menighedstjenere være agtværdige, de skal stå ved deres ord, ikke være forfaldne til megen vin, ikke være griske. De skal eje troens hemmelighed med ren samvittighed. Men også de skal først prøves, derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at indvende imod dem. Drejer det sig om kvinder, skal de ligeledes være agtværdige, ikke sladderagtige, men ædruelige, tro i alt. En menighedstjener skal være én kvindes mand og skal kunne styre børn og hus godt. For de, der har passet deres tjeneste godt, opnår godt omdømme og stor frimodighed i troen på Kristus Jesus.

    Vekselsang Sl 101,1-2ab.2cd-3ab.5.6

    R. Med oprigtigt hjerte
    vil jeg færdes i mit hus.

    Om troskab og ret vil jeg synge,
    dig, Herre, vil jeg lovsynge.
    Jeg vil følge den fuldkomne vej
    — hvornår kommer du til mig?

    Med oprigtigt hjerte
    vil jeg færdes i mit hus.
    Nederdrægtigheder
    vil jeg ikke se for mine øjne;

    Den, der hemmeligt bagtaler sin næste,
    vil jeg bringe til tavshed.
    Øjnes stolthed og hjerters hovmod
    vil jeg ikke tåle.

    Mine øjne skal hvile på de trofaste i landet,
    de skal bo hos mig.
    Den, der vandrer ad den fuldkomne vej,
    skal tjene mig.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 7,11-17
    På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

18
  • Hele dagen
    2019.09.18

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Tim 3,14-16

    Jeg skriver dette til dig, selv om jeg håber snart at komme. Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus — det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. Og uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed: Han blev
    åbenbaret i kødet,
    retfærdiggjort i Ånden,
    set af englene,
    prædiket blandt folkene,
    troet i verden,
    taget op i herligheden.

    Vekselsang Sl 111,1-2.3-4.5-6

    R. Herrens gerninger er store.

    Jeg takker Herren af hele mit hjerte
    i de retskafnes kreds og forsamling.
    Herrens gerninger er store,
    velegnede til deres formål.

    Hans værk er herligt og prægtigt,
    og hans retfærdighed består til evig tid.
    Han har skabt sig et ry ved sine undere,
    Herren er nådig og barmhjertig.

    Han giver føde til dem, der frygter ham;
    han husker på sin pagt for evigt.
    Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
    da han gav dem folkenes ejendom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord, Herre, er liv og sandhed;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 7,31-35

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.

19
  • Hele dagen
    2019.09.19

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Januarius, biskop og martyr († 305)


    Læsning 1 Tim 4,12-16

    Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. Indtil jeg kommer, skal du tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen. Forsøm ikke den nådegave, som du fik i kraft af profetier og under håndspålæggelse af ældsterådet. Tag dig af alt dette, lev i det, så alle kan se, at du gør fremskridt. Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, hold fast ved det; for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.

    Vekselsang Sl 111,7-8.9.10

    R. Herrens gerninger er store.

    Hans gerninger er sandhed og ret,
    alle hans forordninger er pålidelige,
    urokkelige for evigt og altid,
    fastlagt i sandhed og retskaffenhed.

    Han har udfriet sit folk,
    han har sluttet sin pagt for evigt.
    Hans navn er helligt og frygtindgydende.

    At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
    enhver, der gør det, bliver såre klog.
    Herrens pris består til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I,
    som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile, siger Herren.

    Evangelium Luk 7,36-50

    En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

20
  • Hele dagen
    2019.09.20

    †Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Andreas Kim Taegon, præst og Paulus Chong Hassang og lidelsesfæller, martyrer († 19 årh.) (m)


    Læsning 1 Tim 6,2c-12

    Sådan skal du lære og formane.

    Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting. Han er bare syg efter diskussioner og ordkløverier, og det skaber misundelse, kiv, bagtalelse, mistænkeliggørelse, rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr; de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig.

    Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.

    Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør.

    Vekselsang Ps 49,6-7.8-10.17-18.19-20

    R. Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Hvorfor skal jeg frygte i onde dage,
    når bedrageres ondskab omringer mig?
    De stoler på deres rigdom
    og praler af deres store formue.

    Ingen kan dog købe en broder fri
    eller betale Gud løsepenge for ham.
    — Løsesummen for deres liv er så høj,
    at man må opgive det for altid. —
    Ellers kunne han leve evigt
    uden at se graven.

    Frygt ikke, når en mand er rig,
    når velstanden og rigdommen i hans hus vokser.
    Han kan intet tage med sig, når han dør,
    hans velstand følger ham ikke i graven.

    Velsignes han, mens han lever
    — man priser dig, fordi det går dig godt —
    så går han dog til sine fædres slægt,
    som aldrig mere får lyset at se.

    Akklamation til Evangeliet Jr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Luk 8,1-3

    I den følgende tid gik Jesus fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af, og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange andre. De sørgede for dem af deres egne midler.

21
  • Hele dagen
    2019.09.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag. MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
    Helgener:


    Læsning Ef 4,1-7. 11-13

    Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres tale er nået til jorderigs ende.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc

    Halleluja!
    Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
    dig lovpriser apostlenes skare.

    Evangelium Matt 9,9-13

    På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

22
  • Hele dagen
    2019.09.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    25. ALM. SØNDAG (I Ps)

    Helgener:
    Kollekt for Katolsk Menighedspleje


    1. læsning Am 8,4-7

    Hør dette, I, som knuser den fattige og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet. I siger: “Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.”

    Herren sværger ved Jakobs stolthed:
    “Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger!”

    Vekselsang Sl 113,1-2.4-6.7-8

    R. Lovpris Herren,
    som løfter den fattige 
    fra skarnet .

    Eller:

    Halléluja!

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.
    Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Fra støvet rejser han den svage,
    fra skarnet løfter han den fattige,
    han sætter ham blandt fyrster,
    blandt sit folks fyrster.

    2. læsning 1 Tim 2,1-8

    Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde. For det vidnesbyrd blev jeg indsat som forkynder og apostel – jeg taler sandhed, jeg lyver ikke – og som hedningers lærer i tro og sandhed.

    Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Han for vor skyld blev fattig, skønt han var rig,
    for at vi kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,1-13 eller 16,10-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!”

    Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. “Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.

    +++) Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.”

    Som kortere afsnit kan læses: Luk 16,10-13, fra tegnet +++).

23
  • Hele dagen
    2019.09.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Pius de Pietrelcina, præst, (Padre Pio) († 1968) (m)


    Læsning Ezra 1,1-6

    I perserkongen Kyros’ første regeringsår vakte Herren perserkongen Kyros’ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt: »Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Må Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Juda og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem. Overalt, hvor der er nogen tilbage, der bor som fremmede, skal stedets befolkning forsyne dem med sølv og guld, gods og kvæg tillige med frivillige gaver til Guds hus i Jerusalem.«

    Overhovederne for Judas og Benjamins fædrenehuse brød nu op tillige med præsterne og levitterne, alle, hvis ånd Gud havde vakt til at drage op og bygge Herrens tempel i Jerusalem. Og alle deres naboer støttede dem med sølvting, med guld, gods, kvæg og kostbare gaver, foruden alle de frivillige gaver.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. Herren har gjort store ting mod dem.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.
    Da sagde man blandt folkene:
    »Herren har gjort store ting mod dem.«

    Da sagde man blandt folkene:
    »Herren har gjort store ting mod dem.«
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,16

    Halleluja!
    Således skal jeres lys skinne for mennesker,
    så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader.

    Evangelium Luk 8,16-18

    På den tid sagde Jesus til menneskemængden: »Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.«

24
  • Hele dagen
    2019.09.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ezra 6,7-8.12b.14-20

    »Lad arbejdet med dette Guds hus gå sin gang, og lad judæernes statholder og deres ældste bygge dette Guds hus på dets gamle plads. Jeg udsteder hermed en befaling om, hvad I skal gøre for judæernes ældste, når de bygger dette Guds hus. Disse mænd skal have udgifterne dækket fuldt ud af de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i provinsen Hinsides Floden, således at arbejdet ikke går i stå. Jeg, Dareios, udsteder befalingen! Den skal udføres i alle enkeltheder.«

    Judæernes ældste fortsatte med byggeriet, og det skred godt frem takket være profeten Haggajs og Iddos søn Zakarias’ profetier. De byggede det færdigt på befaling af Israels Gud og på befaling af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. Templet stod færdigt på den tredje dag i måneden adar i kong Dareios’ sjette regeringsår.

    Israelitterne – præsterne, levitterne og de øvrige, der havde været i landflygtighed – fejrede indvielsen af Guds hus i glæde. Ved indvielsen af Guds hus ofrede de hundrede tyre, to hundrede væddere og fire hundrede lam og som syndoffer for hele Israel tolv gedebukke, svarende til tallet på Israels stammer. Så indsatte de præsterne i deres afdelinger og levitterne i deres skifter til tjenesten for Gud i Jerusalem, sådan som det er foreskrevet i Moses’ bog.

    De fra landflygtigheden fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. Præsterne og levitterne havde renset sig, alle som én; de var alle sammen rene. De slagtede påskelammene for alle fra landflygtigheden og for deres brødre præsterne og sig selv.

    Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

    R. Lad os drage med glæde til Herrens hus.

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 8,19-21

    På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«

25
  • Hele dagen
    2019.09.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:
    eller Cosmas og Damian, martyrer († 3.årh.)
    I konskrerede kirker undtagen Domkirken:
    1. vesper til Kirkevielsesfest


    Læsning Ezra 9,5-9

    Ved aftenofferets tid rejste jeg mig fra min bodsøvelse i mine flængede klæder og kappe; jeg faldt på knæ og bredte mine hænder ud mod Herren min Gud og sagde: »Min Gud! Fuld af skam og skændsel løfter jeg mit ansigt mod dig, min Gud, for vore synder er vokset os over hovedet, og vor skyld når til himlen. Lige siden vore fædres tid har vor skyld været stor, og på grund af vore synder er vi, vores konger og vores præster, blevet overgivet til andre landes konger, til sværd, fangenskab, udplyndring og skam, og sådan er det den dag i dag. Men nu har vi et kort stykke tid haft den nåde fra Herren vor Gud, at han har ladet nogle få af os overleve og ladet os slå teltpløkken i på sit hellige sted, så vor Gud har givet vores øjne lys og givet os en smule livskraft i vores trældom. Selv om vi er trælle, har vor Gud ikke svigtet os i vores trældom, men har skaffet os velvilje hos perserkongerne, så vi fik kræfter til at genopbygge vor Guds hus og genrejse dets ruiner, så vi fik et gærde i Juda og Jerusalem.

    Vekselsang Tob 13,2.4.6.7.8

    R. Lovet være Gud, som lever i evighed.

    For han straffer,
    og han forbarmer sig.
    Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden,
    og han fører op fra den store tilintetgørelse.

    Intet kan undslippe hans hånd.
    og dér vist jer sin storhed.
    Ophøj ham, mens alle levende hører på,
    for han er vor Herre,
    han er vor Gud, og han er vor fader;
    han er Gud i al evighed.

    Se nu, hvad han har gjort for jer,
    og tak ham med høj røst,
    pris retfærdighedens Herre,
    og ophøj evighedens konge!

    I det land, hvor jeg lever i fangenskab,
    takker jeg ham,
    jeg forkynder hans magt og storhed
    for et folk af syndere.

    Vend om, I syndere,
    gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne!
    Måske vil han så vide af jer
    og vise jer barmhjertighed.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Luk 9,1-6

    På den tid kaldte Jesus de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. Når I kommer ind i et hus, så bliv boende dér, og rejs videre derfra. Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt.

26
  • Hele dagen
    2019.09.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cosmas og Damian, martyrer († 3.årh.)
    I andre kirker – også Domkirken
    I konsekrerede kirker
    KIRKEVIELSESFEST.
    (h)
    Alt som 1. søndag i september i Domkirken


    Læsning Hagg 1,1-8

    I Kong Dareios’ andet regeringsår, på den første dag i den sjette måned, kom Herrens ord ved profeten Haggaj til Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, og til ypperstepræsten Josva, Josadaks søn. Dette siger Hærskarers Herre: Dette folk siger: Tiden er ikke inde til at bygge Herrens hus.

    Herrens ord kom ved profeten Haggaj:
    Er det tiden til,
    at I selv bor under tag i jeres huse,
    når dette hus ligger i ruiner?
    Derfor siger Hærskarers Herre:
    Læg mærke til, hvordan det går jer:
    I sår meget, men høster kun lidt,
    I spiser, men bliver ikke mætte,
    I drikker, men bliver ikke berusede,
    I klæder jer, men får ikke varmen;
    daglejerens løn
    går i en hullet pung.
    Dette siger Hærskarers Herre:
    Læg mærke til, hvordan det går jer!
    Gå op i bjergene,
    hent træ, og byg huset,
    så vil jeg glæde mig over det
    og vise min herlighed, siger Herren.

    Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9b

    R. Herren glæder sig over sit folk.

    Syng en ny sang for Herren,
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber,
    Zions sønner skal juble over deres konge.

    I dans skal de lovprise hans navn,
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk
    og smykker de ydmyge med frelse.

    De fromme fryder sig i herlighed,
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
    til herlighed for alle hans fromme.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 9,7-9

    På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

27
  • Hele dagen
    2019.09.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Vincent af Paul, præst († 3.årh.)


    Læsning Hagg 1,15b-2,9

    I Kong Dareios’ andet regeringsår, på den enogtyvende dag i den syvende måned, kom Herrens ord ved profeten Haggaj: Sig til Judas statholder Zerubbabel, Shealtiels søn, til ypperstepræsten Josva, Josadaks søn, og til dem, der er tilbage af folket:

    Er der nogen af jer, der er tilbage,
    som har set dette hus
    i dets tidligere herlighed?
    Hvordan er det,
    som I nu ser?
    Ser det ikke ud
    af ingenting?
    Men fat mod, Zerubbabel!
    siger Herren.
    Fat mod, ypperstepræst,
    Josva, Josadaks søn!
    Fat mod, landets folk!
    siger Herren.
    Gå i gang, for jeg er med jer,
    siger Hærskarers Herre.
    Det var den pagt, jeg sluttede med jer,
    da I drog ud af Egypten,
    og min ånd bliver hos jer.
    Frygt ikke!

    Dette siger Hærskarers Herre:

    Det varer kun kort tid,
    så vil jeg få himlen og jorden til at skælve,
    havet og det tørre land.
    Jeg vil få alle folkene til at skælve,
    så de kommer med deres skatte;
    jeg fylder dette hus med herlighed,
    siger Hærskarers Herre.
    Mit er sølvet, og mit er guldet,
    siger Hærskarers Herre.
    Husets kommende herlighed
    bliver større end den tidligere,
    siger Hærskarers Herre.
    På dette sted giver jeg fred,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 43,1.2.3.4

    R. Vent på Gud,
    for jeg skal takke ham på ny.

    Skaf mig ret, Gud,
    før min sag mod troløse mennesker,
    red mig fra bedragerne,
    fra dem, der øver uret!

    For du, Gud, er mit værn,
    hvorfor har du forstødt mig?
    Hvorfor skal jeg gå sørgende omkring
    plaget af fjenden?

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,18-22

    Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«

    Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

     

28
  • Hele dagen
    2019.09.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
    ————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)
    ————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres)


    Læsning Zak 2,5-9. 10-11a

    Jeg løftede øjnene, og jeg så en mand med en målesnor i hånden. Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.«  Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde  og sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge mand dér:

    Jerusalem skal ligge som åbent land,
    så rig på mennesker og kvæg skal den være.
    Jeg selv, siger Herren,
    vil være en mur af ild omkring den
    og vise min herlighed i den.«

    “Du skal juble og glæde dig, Zions datter,
    for nu kommer jeg
    og tager bolig hos dig,
    siger Herren.
    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig.”

    Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Luk 9,43b-45

    Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

  • Hele dagen
    2019.09.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Venceslaus, martyr († 929)
    ————-Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)
    ————-(Lioba, abbedisse († 780) kan fejres)


    Læsning Zak 2,5-9. 10-11a

    Jeg løftede øjnene, og jeg så en mand med en målesnor i hånden. Da jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« svarede han: »Hen at måle Jerusalem for at se, hvor bred og lang den er.«  Den engel, der talte med mig, trådte frem, og en anden engel gik ham i møde  og sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge mand dér:

    Jerusalem skal ligge som åbent land,
    så rig på mennesker og kvæg skal den være.
    Jeg selv, siger Herren,
    vil være en mur af ild omkring den
    og vise min herlighed i den.«

    “Du skal juble og glæde dig, Zions datter,
    for nu kommer jeg
    og tager bolig hos dig,
    siger Herren.
    På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig.”

    Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Luk 9,43b-45

    Mens alle undrede sig over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.

29
  • Hele dagen
    2019.09.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    26. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:


    1. læsning Am 6,1a. 4-7

    Således siger Herren den Almægtige:
    Ve de sorgløse på Zion.
    De ligger på elfenbenslejer,
    henslængt på deres divaner,
    og spiser lam fra småkvæget
    og kalve fra fedekvæget.
    De skråler til harpespil
    og finder på musikinstrumenter som David.
    De drikker vin af pokaler
    og salver sig med den bedste olie,
    men bekymrer sig ikke om Josefs undergang.
    Derfor skal de føres bort i spidsen for landflygtige,
    dagdrivernes fester skal høre op.

    Vekselsang Sl 146,7.8.9.10

    R. Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever.

    Eller:

    Halléluja!

    Herren skaffer de undertrykte ret
    og giver de sultne føde.
    Herren sætter de fangne i frihed.

    Herren åbner de blindes øjne,
    Herren rejser de nedbøjede,
    Herren elsker de retfærdige.

    Herren beskytter de fremmede,
    han bringer faderløse og enker på fode,
    men fører de ugudelige på vildspor.

    Herren er konge for evigt,
    din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

    2. læsning 1 Tim 6,11-16

    Du, Guds menneske! Du skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,19-31

    På den tid sagde Jesus til farisæerne:

    “Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”

30