Læsninger

< 2019 >
juni 23 - juni 29
  • 23
    23.juni.søndag

    Johannes Døbers Fødsel Vigilie

    Hele dagen
    2019.06.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag aften. VIGILIEMESSE
    Helgener: Johannes Døbers fødsel


    1. læsning Jer 1,4-10

    Herrens ord kom til mig:
    »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig,
    før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig;
    jeg gjorde dig til profet for folkene.«
    Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!« Men Herren sagde til mig:
    »Du skal ikke sige: Jeg er ung!
    Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå,
    og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.
    Du skal ikke frygte dem,
    for jeg er med dig og frelser dig,«
    siger Herren.
    Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund, og Herren sagde til mig:

    Nu lægger jeg mine ord i din mund.
    Se, nu giver jeg dig myndighed
    over folkene og rigerne
    til at rykke op med rode og til at rive ned,
    til at ødelægge og til at jævne med jorden,
    til at bygge op og til at plante.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab.&17

    R. Fra fødslen har jeg støttet mig til dig.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang,
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    2. læsning 1 Pet 1,8-12

    Brødre og søstre! Jesus Kristus elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse.

    Det var denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. Det blev åbenbaret for dem, at det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet alt det, som englene begærer at få indblik i.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,7; Luk 1,17

    Halleluja!
    Han kom for at aflægge vidnesbyrd,
    han skulle vidne om lyset,
    for at skaffe Herren et folk, der er gjort rede.

    Evangelium Luk 1,5-17

    I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

    Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

    KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST C

    Hele dagen
    2019.06.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h)
    Helgener:
    1. vesper til Johannes Døber
    Vigiliemesse til Johannes Døbers fødsel


    1. læsning 1 Mos 14,18-20

    Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin. Han var præst for Gud den Højeste. Han velsignede Abram og sagde:
    “Velsignet være Abram af Gud den Højeste,
    skaberen af himmel og jord.
    Velsignet være Gud den Højeste,
    som gav dine fjender i din magt.”
    Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.

    Vekselsang Sl 110,1.2-3a.3bc-4

    R. Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.

    Herren sagde til min herre:
    “Sæt dig ved min højre hånd,
    indtil jeg får lagt dine fjender
    som en skammel for dine fødder!”

    Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,
    hersk midt blandt dine fjender!
    På hellige bjerge har jeg født dig
    som dug af morgenrødens moderskød.”
    Herren har svoret og angrer det ikke:
    “Du er præst for evigt
    på Melkisedeks vis.

    2. læsning 1 Kor 11,23-26

    Brødre og søstre. Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: “Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukom­melse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: “Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!” For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.

    Sekvens

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halléluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangelium Luk 9,11b-17

    Jesus drog til en by ved navn Betsaida, men skarerne opdagede det og fulgte efter ham, og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige, og han helbredte dem, der trængte til hjælp. Da dagen var ved at gå på hæld, kom de tolv hen til ham og sagde: “Send skaren bort, så de kan gå hen til landsbyerne og gårdene heromkring og finde et sted at tage ind og få noget at spise. Her er vi jo på et øde sted.” Men han svarede dem: “Giv I dem noget at spise!” De sagde: “Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til alle disse mennesker.” Der var nemlig omkring fem tusind mænd. Men han sagde til sine disciple: “Få dem til at sætte sig ned i grupper på omkring halvtreds hver.” Det gjorde de og fik alle til at sætte sig. Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød dem og gav disciplene dem, for at de skulle dele ud til skaren. Og alle spiste og blev mætte, og de stykker, de fik tilovers, blev samlet sammen, tolv kurve i alt.

  • 24
    24.juni.mandag

    Johannes Døbers Fødsel

    Hele dagen
    2019.06.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag. JOHANNES DØBERS FØDSEL (h)
    Helgener: Johannes Døbers fødsel


    1. læsning Es 49,1-6

    Hør mig, I fjerne øer,
    lyt, I folk langt borte:
    Herren har kaldet mig fra moders liv,
    fra fødslen kaldte han mig ved navn.
    Han gjorde min mund til et skarpt sværd,
    i skyggen af sin hånd skjulte han mig;
    han gjorde mig til en spids pil,
    i sit kogger holdt han mig gemt.
    Han sagde til mig: Du er min tjener,
    Israel, ved dig viser jeg min herlighed.
    Men jeg sagde: Forgæves har jeg anstrengt mig,
    på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter.
    Dog, min ret er hos Herren,
    min løn er hos min Gud.

    Men nu har Herren talt,
    han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
    for at føre Jakob tilbage,
    så Israel samles hos ham.
    Jeg bliver agtet i Herrens øjne,
    min Gud bliver min styrke.
    Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
    skal genrejse Jakobs stammer
    og føre Israels overlevende hjem;
    derfor gør jeg dig til et lys for folkene,
    for at min frelse skal nå til jordens ende.

    Vekselsang Sl 139,1-3.13-14ab.14c-15

    R. Jeg takker dig, Herre, fordi jeg er underfuldt skabt.

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Du ved, om jeg sidder eller står,
    på lang afstand er du klar over min tanke;
    du har rede på, om jeg går eller ligger,
    alle mine veje er du fortrolig med.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger,
    jeg ved det fuldt ud!

    Mine knogler var ikke skjult for dig,
    da jeg blev formet i det skjulte,
    blev vævet i jordens dyb.

    2. læsning Apg 13,22-26

    Paulus prædikede i Antiokia i Pisidien og han sagde: »Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil. Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.

    Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt.«

    Akklamation til Evangeliet Luk 1,76

    Halleluja!
    Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
    for du skal gå foran Herren og bane hans veje.

    Evangelium Luk 1,57-66. 80

    Tiden kom , da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.

    Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.

  • 25
    25.juni.tirsdag

    Tirsdag i 12. alm. uge

    Hele dagen
    2019.06.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 13,2. 5-18

    Abram var meget rig på kvæg, på sølv og guld. Også Lot, der fulgtes med Abram, havde får og køer og telte. Landet kunne ikke brødføde dem begge, så de kunne bo der sammen, for de ejede så meget, at de ikke kunne bo der sammen. Det førte til strid mellem Abrams og Lots hyrder. Dengang boede kana’anæerne og perizzitterne i landet. Da sagde Abram til Lot: »Der må ikke være splid mellem dig og mig, mellem dine og mine hyrder, for vi er jo i slægt med hinanden. Se, hele landet ligger åbent foran dig! Lad os gå hver til sit; vil du til venstre, går jeg til højre, og vil du til højre, går jeg til venstre.« Lot så ud over landet og lagde mærke til, at hele Jordandalen lige til Soar var så vandrig som Herrens have, som Egyptens land. Det var, før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra. Så valgte Lot hele Jordandalen og brød op og drog mod øst. Sådan gik de hver til sit. Abram slog sig ned i Kana’an; Lot slog sig ned i Jordandalens byer og teltede, indtil han nåede Sodoma. Mændene i Sodoma var meget onde og syndede mod Herren.

    Efter at Lot og Abram var gået hver til sit, sagde Herren til Abram: »Se ud over landet, derfra hvor du står, mod nord og syd, mod øst og vest. Hele det land, du ser, vil jeg give dig og dine efterkommere for evigt. Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv; hvis nogen kan tælle jordens støv, kan også dine efterkommere tælles. Drag nu omkring i landet, så langt og bredt det er, for jeg giver det til dig.« Så teltede Abram og kom til Mamres Ege ved Hebron. Dér slog han sig ned og byggede et alter for Herren.

    Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4ab.5

    R. Lykkeligt det folk,
    Herren udvalgte sig til ejendom.

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;
    den som ikke løber med sladder,
    ikke skader sin næste
    og ikke bringer skam over sin nærmeste;

    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren;
    som ikke bryder sin ed,
    selv om den skader ham selv;

    den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,
    skal aldrig vakle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys – siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Matt 7,6. 12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

    Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

    Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

  • 26
    26.juni.onsdag

    Onsdag i 12. alm. uge I

    Hele dagen
    2019.06.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 12. alm. uge I
    Helgener:


    Læsning 1 Mos 15,1-12. 17-18

    Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.« Abram svarede: »Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.« Abram sagde: »Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.« Da lød Herrens ord til ham: »Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.« Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.

    Han sagde til ham: »Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.« Men han sagde: »Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?« Herren svarede: »Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.« Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.

    Da solen var gået ned, og det var blevet bælgmørkt, kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevægede sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: »Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.

    Vekselsang Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!

    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4. 5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

    Evangelium Matt 7,15-20

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.«

  • 27
    27.juni.torsdag

    Torsdag i 12. alm. uge I

    Hele dagen
    2019.06.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 12. alm. uge IV
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)
    1. vesper til Jesu Hjerte fest


    Læsning 1 Mos 16,1-12. 15-16  eller 1 Mos 16,6b-12. 15-16

    Abrams kone Saraj fødte ham ingen børn. Men hun havde en egyptisk trælkvinde, der hed Hagar. Og Saraj sagde til Abram: »Herren har hindret mig i at få børn. Gå nu ind til min trælkvinde; måske kan jeg få en søn ved hende.« Og Abram gjorde, som Saraj sagde. Abrams kone Saraj tog så sin trælkvinde, Hagar fra Egypten, og gav hende som kone til sin mand Abram. Abram havde da boet ti år i Kana’an. Han gik ind til Hagar, og hun blev gravid. Da hun blev klar over, at hun var gravid, begyndte hun at se ned på sin frue. Da sagde Saraj til Abram: »Du har ansvaret for den uret, der overgår mig! Jeg har selv lagt min trælkvinde i din favn, men nu, da hun har opdaget, at hun er gravid, er hun begyndt at se ned på mig. Herren skal dømme dig og mig imellem!« Abram svarede Saraj: »Her har du din trælkvinde! Gør med hende, som du synes!« Så behandlede Saraj hende så hårdt, at hun flygtede væk fra hende.

    Herrens engel traf hende ved en kilde i ørkenen, kilden ved vejen til Shur. Han sagde: »Hagar, Sarajs trælkvinde, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?« Hun svarede: »Jeg er på flugt fra min frue Saraj.« Men Herrens engel sagde til hende: »Vend tilbage til din frue, og find dig i hendes behandling.« Og Herrens engel sagde til hende: »Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige, at de ikke kan tælles.« Og Herrens engel sagde til hende:

    »Se, du er med barn;
    du skal føde en søn
    og give ham navnet Ismael,
    for Herren har hørt din lidelse.
    Han skal blive
    et vildæsel af et menneske;
    hans hånd skal være vendt mod alle
    og alles hånd mod ham,
    han skal leve på tværs af alle sine brødre.«

    Hagar fødte Abram en søn, og Abram gav sin søn, som Hagar fødte, navnet Ismael. Abram var seksogfirs år, da Hagar fødte Ismael..

    Vekselsang Sl 106,1-2.3-4a.4b-5

    R. Tak Herren, for han er god.

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Hvem kan fortælle om Herrens vældige gerninger?

    Hvem kan forkynde hele hans pris?
    Lykkelig den, der våger over ret
    og altid øver retfærdighed.
    Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk,

    tag dig af mig med din frelse,
    så jeg får dine udvalgtes lykke at se,
    får del i dit folks glæde
    og fryder mig med dit ejendomsfolk.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord – siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 7,21-29

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

    Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.«


    Læsning

    Saraj behandlede sin trælkvinde, Hagar fra Egypten så hårdt, at hun flygtede væk fra hende.

    Herrens engel traf hende ved en kilde i ørkenen, kilden ved vejen til Shur. Han sagde: »Hagar, Sarajs trælkvinde, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?« Hun svarede: »Jeg er på flugt fra min frue Saraj.« Men Herrens engel sagde til hende: »Vend tilbage til din frue, og find dig i hendes behandling.« Og Herrens engel sagde til hende: »Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige, at de ikke kan tælles.« Og Herrens engel sagde til hende:
    »Se, du er med barn;
    du skal føde en søn
    og give ham navnet Ismael,
    for Herren har hørt din lidelse.
    Han skal blive
    et vildæsel af et menneske;
    hans hånd skal være vendt mod alle
    og alles hånd mod ham,
    han skal leve på tværs af alle sine brødre.«

    Hagar fødte Abram en søn, og Abram gav sin søn, som Hagar fødte, navnet Ismael. Abram var seksogfirs år, da Hagar fødte Ismael..

  • 28
    28.juni.fredag

    JESU HJERTE FEST C

    Hele dagen
    2019.06.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    JESU HJERTE FEST (h)
    Helgener:
    International bededag for præsterne 
    2. vesper til Jesu Hjerte fest


    1. læsning Ez 34,11-16

    Dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor. På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge. Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny.

    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning Rom 5,5b-11

    Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren;
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Luk 15,3-7

    Jesus fortalte farisæerne og de skriftkloge denne lignelse og sagde:

    “Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.”

  • 29
    29.juni.lørdag

    PETER OG PAULS APOSTLE, VIGILIEMESSE (h)

    Hele dagen
    2019.06.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag aften. PETER OG PAULS APOSTLE, VIGILIEMESSE
    Helgener: PETER og PAULS, apostle


    1. læsning ApG 3,1-10

    Peter og Johannes gik op til templet ved bedetimen, den niende time. Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud. Og hele folket så ham gå rundt og prise Gud; og de genkendte ham som den, der plejede at sidde ved Den skønne Port i templet for at få almisse, og de blev slået af forundring og var ude af sig selv over det, der var sket med ham.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    2. læsning Gal 1,11-20

    Brødre og søstre! Jeg gør jer bekendt med, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.

    I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den. Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer. Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage; men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!

    Akklamation til Evangeliet Joh 21,17d

    Halleluja!
    Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.

    Evangelium Joh 21,15-19

    Da Jesus efter sin opstandelse viste sig for sine disciple og da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

    JOMFRU MARIAS RENE HJERTE (Lørdag efter Jesu Hjerte Fest)

    Hele dagen
    2019.06.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag. Jomfru Marias rene hjerte (m)
    Helgener:
    Vigiliemesse Peter og Paulus, apostle


    Læsning Es 61,9-11

    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

    Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.
    For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5ab.5cd-6.7-8d

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.

    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.
    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;

    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.
    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,45

    Halleluja!
    Salig er du, Jomfru Maria, fordi du troede,
    at det, som er talt til Dig af Herren, skal gå i opfyldelse.

    Evangelium Luk 2,41-51

    Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

    Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte.