Læsninger

< 2019 >
juni 12
  • 12
    12.juni.onsdag

    Onsdag i 10. alm. uge I

    Hele dagen
    2019.06.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 10. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kor 3,4-11

    En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.

    Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed. Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed. Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed.

    Vekselsang Sl 99,5.6.7.8.9

    R. Hellig er Herren, vor Gud!

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans fodskammel.
    Hellig er han!

    Moses og Aron, hans præster,
    og Samuel, som påkaldte hans navn,
    de råbte til Herren,
    og han svarede dem.

    Han talte til dem i skysøjlen,
    og de overholdt hans formaninger
    og den lov, han gav dem.

    Herre, vor Gud, du svarede dem,
    du var en Gud, der kunne tilgive
    og kunne hævne deres gerninger.

    I skal hylde Herren, vor Gud,
    kaste jer ned for hans hellige bjerg,
    for hellig er Herren, vor Gud!

    Akklamation til Evangeliet Sl 24,4c. 5a

    Halleluja!
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig.

    Evangelium Matt 5,17-19

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.«