Læsninger

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
april
april
april
1
2
3
4
5
  • 3. SØNDAG I PÅSKEN C
    Hele dagen
    05/05/2019

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    3. søndag i påsken.
    Helgener:
    Kirketælling


    1. læsning ApG 5,27b-32.40b-41

    I de dage  tog ypperstepræsten dem i forhør og sagde: “Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.” Peter og apostlene svarede: “Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.”
    Han forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.

    Vekselsang Sl 30,2&4. 5-6. 11-12a&13b

    R. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

    eller:

    Halleluja!

    Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet;
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

    Lovsyng Herren, I hans fromme,
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik,
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned,
    om morgenen er der jubel.

    Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
    Herre, kom mig til hjælp!
    Du forvandlede min klage til dans,
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

    2. læsning Åb 5,11-14

    Jeg Johannes  hørte røsten af mange engle i kreds om tronen og de levende væsener og de ældste ‑ ti tusind titusinder og tusind tusinder i tallet. De sagde med høj røst:
    Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.

    Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige:

    Ham, der sidder på tronen, og Lammet,
    være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.
    Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Han, som har skabt alt er opstået fra de døde,
    han har forbarmet sig over al sin skabning.

    Evangelium Joh 21,1-19 eller 21,1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine lam!” Igen, for anden gang, sagde han til ham: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vær hyrde for mine får!” Jesus sagde til ham for tredje gang: “Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: “Har du mig kær?” og han svarede ham: “Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.” Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: “Følg mig!”


    eller Joh 21, 1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

6
7
8
9
10
11
12
  • 4. SØNDAG I PÅSKEN C
    Hele dagen
    12/05/2019

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    4. søndag i påsken (IV Ps).
    Helgener:
    Kollekt til bispedømmets teologistuderende


    1. læsning ApG 13,14. 43-52

    I de dage rejste Paulus og Barnabas fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig.

    Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: “Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.”

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 100,2. 3. 5

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    eller:

    Halleluja!

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 7.9. 14b-17

    Jeg, Johannes så en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.

    Og en af de ældste sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

    Derfor står de for Guds trone
    og tjener ham dag og nat i hans tempel,
    og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.
    De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,
    hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,
    for Lammet midt for tronen skal vogte dem
    og lede dem til livets kildevæld,
    og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,27-30

    På den tid sagde Jesus: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.”

13
  • Vor Frue af Fatima
    Hele dagen
    13/05/2019


    Vor Frue af Fatima
    Helgener:


    Læsning Es 61,9-11

    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

     Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.

     For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang Sl 45,11-12.14-15.16-17

    R. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt!

     Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
    Glem dit folk og din fars hus!
    Kongen begærer din skønhed,
    han er din herre, kast dig ned for ham!

    Hvor er kongedatteren prægtig!
    Hendes kjole har guldindfattede perler,
    i brogede klæder føres hun til kongen,
    jomfruerne er i hendes følge,
    hendes veninder føres til dig.

     De føres til dig under glædessang og jubel,
    og træder ind i kongens palads.
    Dine sønner skal træde i dine fædres sted,
    du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Sl 42,2-3;43,3.4

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Luk 11,27-28

    Der var  en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!«  Men Jesus svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

14
15
16
17
18
19
  • 5. SØNDAG I PÅSKEN C
    Hele dagen
    19/05/2019

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    5. søndag i påsken (I Ps).
    Helgener:


    1. læsning ApG 14,21b-27

    Efter at Paulus og Barnabas havde forkyndt evangeliet i Derbe, rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: “Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.” I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren, som de var kommet til tro på. Så rejste de gennem Pisidien og kom til Pamfylien; og da de havde forkyndt ordet i Perge, tog de ned til Attalia. Derfra sejlede de til Antiokia, hvor de var blevet overgivet til Guds nåde for at gøre det arbejde, som de nu havde fuldført. Og da de var ankommet, samlede de menigheden og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem, og at Gud havde åbnet en dør til tro for hedningerne.

    Vekselsang Sl 145,8-9. 10-11. 12-13

    R. Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    jeg vil prise dit navn for evigt og altid.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 21,1-5a

    Jeg, Johannes, så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

    Nu er Guds bolig hos menneskene,
    han vil bo hos dem,
    og de skal være hans folk,
    og Gud vil selv være hos dem.
    Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
    og døden skal ikke være mere,
    ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
    Thi det, der var før, er forsvundet.
    Og han, der sidder på tronen, sagde: “Se, jeg gør alting nyt!”

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer, siger Herren,
    I skal elske hinanden, som jeg har elsket jer.

    Evangelium Joh 13,31-33a. 34-35

    Da Judas var gået ud af nadversalen, sagde Jesus: “Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. Er Gud herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer.

    Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.”

20
  • Mandag i 5. uge i påsken (I Ps)
    Hele dagen
    20/05/2019

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I

    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Bernardin af Siena, præst († 1444)


    Læsning ApG 14,5-18

    Da Paulus og Barnabas blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. Også dér forkyndte de evangeliet.

    I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. Denne mand lyttede, når Paulus talte. Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben!« Da sprang han op og kunne gå.

    Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at ofre til dem.

    Vekselsang Sl 115,1-2.3-4.15-16

    R. Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære.

    eller:

    Halleluja!

    Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære,
    for din godheds og troskabs skyld.
    Hvorfor spørger folkene:
    »Hvor er deres Gud?«

    Når vores Gud er i himlen
    og gør alt, hvad han vil?
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    I er velsignet af Herren,
    himlens og jordens skaber!
    Himlen er Herrens himmel,
    men jorden gav han menneskene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 14, 21-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

    Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«

21
22
23
24
25
26
  • 6. SØNDAG I PÅSKEN C
    Hele dagen
    26/05/2019

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    6. søndag i påsken (II Ps)
    Helgener:
    Valfart til Åsebakken


    1. læsning ApG 15,1-2. 22-29

    Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: “Hvis I ikke omskæres efter Moses’ skik, kan I ikke blive frelst.” Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål.

    Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. De fik denne skrivelse med: “Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!”

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.6&8

    R. Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.

    eller:

    Halleluja!

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    2. læsning Åb 21,10-14. 22-23

    En engl førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

    Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.

    Halleluja!

    Den, der elsker mig,
    vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Joh 14,23-29

    Før påskehøjtiden sagde Jesustil sine disciple: “Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker.

27
28
29
30
31
juni