Læsninger

< 2019 >
maj 2
  • 02
    02.maj.torsdag

    Torsdag i 2. uge i påsken (II Ps)

    Hele dagen
    2019.05.02

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener: Athanasius, biskop og kirkelærer († 373) (m)


    Læsning ApG 5, 27-33

    Da de havde hentet apostlene, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

    Da de hørte det, blev de rasende og ville dræbe dem.

    Vekselsang Sl 34,2&9.17-18.19-20

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.

    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Mange ulykker rammer den retfærdige,
    dog redder Herren ham ud af dem alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Du tror Tomas, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.

    Evangelium Joh 3, 31-36

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«