Læsninger

  • 03
    03.maj.fredag

    Hele dagen
    2019.05.03

    Fredag. FILIP og JAKOB, apostle (f)
    Helgener: FILIP og JACOB, apostle


    Læsning 1 Kor 15, 1-8

    Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.

    Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres røst når ud over hele jorden.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6b&9c

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    Filip, den, der har set mig, har set Faderen.

    Evangelium Joh 14,6-14

    Jesus sagde til Filip: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

    Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.«

  • 04
    04.maj.lørdag

    Hele dagen
    2019.05.04

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 2. uge i påsken (II Ps.)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning ApG 6,1-7

    Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.

    Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.

    Vekselsang Sl 33,1-2.4-5.18-19

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kristus, som skabte alt, er opstanden
    og forbarmede sig over menneskeslægten.

    Evangelium Joh 6,16-21

    Da det var blevet aften, gik Jesu disciple ned til søen og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til.

  • 05
    05.maj.søndag

    Hele dagen
    2019.05.05

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    3. søndag i påsken.
    Helgener:
    Kirketælling


    1. læsning ApG 5,27b-32.40b-41

    I de dage  tog ypperstepræsten dem i forhør og sagde: “Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.” Peter og apostlene svarede: “Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.”
    Han forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld.

    Vekselsang Sl 30,2&4. 5-6. 11-12a&13b

    R. Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet.

    eller:

    Halleluja!

    Herre, jeg priser dig,
    for du har trukket mig op fra dybet;
    du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
    Herre, du løftede mig op fra dødsriget,
    du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.

    Lovsyng Herren, I hans fromme,
    tak hans hellige navn!
    For hans vrede varer et øjeblik,
    hans nåde hele livet;
    om aftenen slår gråden sig ned,
    om morgenen er der jubel.

    Hør mig, Herre, og vær mig nådig,
    Herre, kom mig til hjælp!
    Du forvandlede min klage til dans,
    Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

    2. læsning Åb 5,11-14

    Jeg Johannes  hørte røsten af mange engle i kreds om tronen og de levende væsener og de ældste ‑ ti tusind titusinder og tusind tusinder i tallet. De sagde med høj røst:
    Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris.

    Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige:

    Ham, der sidder på tronen, og Lammet,
    være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.
    Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Han, som har skabt alt er opstået fra de døde,
    han har forbarmet sig over al sin skabning.

    Evangelium Joh 21,1-19 eller 21,1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine lam!” Igen, for anden gang, sagde han til ham: “Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?” Han svarede: “Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vær hyrde for mine får!” Jesus sagde til ham for tredje gang: “Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: “Har du mig kær?” og han svarede ham: “Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: “Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.” Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: “Følg mig!”


    eller Joh 21, 1-14

    På den tid åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: “Jeg tager ud at fiske.” De sagde: “Vi tager med dig.” De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: “Børn, har I noget at spise?” “Nej,” svarede de. Han sagde til dem: “Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.” De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: “Det er Herren.” Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: “Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.” Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: “Kom og spis!” Ingen af disciplene turde spørge ham: “Hvem er du?” For de vidste, at det var Herren.  Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken.  Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

  • 08
    08.maj.onsdag

    Hele dagen
    2019.05.08

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 3. uge i påsken . (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 8,1b-8

    Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria. Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham. Men Saulus søgte at tilintetgøre menigheden, han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem fængslet.

    De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet.

    Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.

    Vekselsang Sl 66,1-3a.4-5.6-7a

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lovsyng hans herlige navn,
    giv ham ære og pris!
    Sig til Gud:
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende.

    Hele jorden kaster sig ned for dig
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
    Kom og se Guds gerninger,
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;

    Han forvandlede hav til tørt land,
    så de gik gennem strømmen til fods.
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,40

    Halleluja!
    Enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,
    og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.

    Evangelium Joh 6,35-40

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

    Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

  • 12
    12.maj.søndag

    Hele dagen
    2019.05.12

    Påsketid
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    4. søndag i påsken (IV Ps).
    Helgener:
    Kollekt til bispedømmets teologistuderende


    1. læsning ApG 13,14. 43-52

    I de dage rejste Paulus og Barnabas fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig.

    Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: “Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.”

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 100,2. 3. 5

    R. Vi er hans folk og de får, han vogter.

    eller:

    Halleluja!

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    2. læsning Åb 7.9. 14b-17

    Jeg, Johannes så en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.

    Og en af de ældste sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

    Derfor står de for Guds trone
    og tjener ham dag og nat i hans tempel,
    og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.
    De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere,
    hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem,
    for Lammet midt for tronen skal vogte dem
    og lede dem til livets kildevæld,
    og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.”

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,27-30

    På den tid sagde Jesus: “Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.”