Læsninger

< 2019 >
april 07 - april 13
  • 07
    07.april.søndag

    5. SØNDAG I FASTEN - C

    Hele dagen
    2019.04.07

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    5. søndag i fasten (I Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    5. søndag i fasten A


    1. læsning Es 43,16-21

    Dette siger Herren,
    han som lagde en vej i havet,
    en sti i de vældige vande,
    han som førte vogne og heste derud,
    den hele hær og krigsmagt.
    De lå der og kunne ikke rejse sig,
    de slukkedes, gik ud som et lys.

    Husk ikke på det, der skete tidligere,
    giv ikke agt på fortiden;
    nu skaber jeg nyt,
    nu spirer det frem, ved I det ikke?
    Ja, jeg lægger vej i ørkenen
    og floder i ødemarken;
    de vilde dyr skal ære mig,
    sjakaler og strudse,
    for jeg giver vand i ørkenen,
    floder i ødemarken,
    så mit udvalgte folk kan drikke.
    Det folk, jeg skabte mig,
    skal forkynde min pris.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    “Herren har gjort store ting mod dem.”
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    2. læsning Fil 3,8-14

    Brødre og søstre! Jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen, for at jeg kan kende ham og hans opstandelses kraft og lidelsesfællesskabet med ham, så jeg får skikkelse af hans død, om jeg dog kunne nå frem til opstandelsen fra de døde!

    Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2,12-13

    Selv nu siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Joh 8,1-11

    Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: “Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?” Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

    Jesus rettede sig op og sagde til hende: “Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?” Hun svarede: “Nej, Herre, ingen.” Så sagde Jesus: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.”

  • 08
    08.april.mandag

    Mandag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.08

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:
    I 5. uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekeen vælge
    at læse A-årets tekster til 5. søndag i fasten. I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    5. søndag i fasten A


    Læsning Dan I(13),1-9. 15-17. 19-30. 33-62><a/strong> eller: I(13),41c-62

    I Babylon boede der en mand, som hed Jojakim. Han giftede sig med en kvinde, som hed Susanna og var datter af Hilkija; hun var meget smuk og frygtede Herren. Også hendes forældre var retfærdige, og de havde oplært deres datter efter Moseloven. Jojakim var meget rig og ejede en park, der lå op til hans hus. Hos ham plejede jøderne at samles, fordi han var den mest ansete af dem alle.

    To ældste blandt folket var det år blevet udpeget til dommere; det var om dem, Herren havde sagt: »Lovløshed udgik fra Babylon, fra de ældste, som var dommere og gjaldt for at være dem, der skulle styre folket.« De holdt til i Jojakims hus, og alle, som havde retssager, kom til dem.

    Ved middagstid, når folk var gået, plejede Susanna at gå ud og spadsere i sin mands park. De to ældste så hende hver dag komme ud og gå omkring, og de blev grebet af begær efter hende. De lod deres tanker komme på afveje, vendte blikket nedad, ville ikke se mod himlen og huskede ikke på de retfærdige bud.

    Mens de ventede på en belejlig dag, kom hun engang ud i parken, som hun plejede, kun sammen med to af sine piger, og hun fik lyst til at bade i parken, for det var meget varmt. Der var ingen dér undtagen de to ældste, som havde skjult sig og lå og lurede på hende. Hun sagde til pigerne: »Hent olie og salver til mig, og luk porten til parken, så jeg kan bade.«

    Men da pigerne var gået ind, rejste de to ældste sig op og løb hen imod hende og sagde: »Se, porten til parken er lukket, og der er ingen, der ser os. Vi begærer dig. Gør, som vi siger, og lig med os. Ellers vil vi vidne imod dig og sige, at en ung mand lå med dig, og at det var derfor, du sendte pigerne bort.« Susanna sukkede og sagde: »Jeg ser ingen udvej! Hvis jeg gør det, bliver det min død, og hvis jeg ikke gør det, kan jeg alligevel ikke slippe fra jer. Jeg vælger at lade være at gøre det. Hellere være prisgivet jer end synde mod Herren!« Så skreg Susanna højt, men også de to ældste råbte op imod hende, og den ene løb hen og åbnede porten til parken. Da folkene i huset hørte råberiet i parken, kom de styrtende ud ad bagdøren for at se, hvad der var sket med hende. Men da de ældste havde givet deres fremstilling, følte tjenerne dyb skam, for aldrig før var noget sådant blevet sagt om Susanna.

    Da folket næste dag samledes hos hendes mand Jojakim, kom de to ældste, opfyldt af deres forbryderiske plan mod Susanna om at få hende dømt til døden. De sagde i folkets påhør: »Send bud efter Susanna, Hilkijas datter, som er gift med Jojakim.« Der blev sendt bud efter hende, og hun kom sammen med sine forældre og sine børn og alle sine slægtnin­ge. Og de, der var sammen med hende, og alle, der så hende, græd. Så stillede de to ældste sig midt blandt folket og lagde hænderne på hovedet af hende; grædende så hun op mod himlen, for af hjertet stolede hun på Herren. De ældste sagde: »Mens vi gik alene omkring i parken, kom hun ud sammen med to piger, låste porten til parken og sendte pigerne bort. En ung mand, der havde holdt sig skjult, kom så hen til hende, og han lagde sig hos hende. Vi befandt os i et hjørne af parken, og da vi så denne lovløse handling og skyndte os hen til dem, så vi, at de lå med hinanden. Ham kunne vi ikke overmande, for han var stærkere end vi, og han åbnede porten og slap væk; hende derimod fik vi fat i og spurgte, hvem den unge mand var, men hun ville ikke fortælle os det. Dette er vi vidner på.« Og forsamlingen troede dem, da de var folkets ældste og dommere, og man dømte hende til døden.

    Da råbte Susanna med høj røst: »Evige Gud, du som kender de skjulte ting, du som ved alt, før det sker, du ved, at de har vidnet falsk imod mig. Og nu skal jeg dø, selv om jeg ikke har gjort noget af det, som de mænd her i deres ondskab beskylder mig for.« Og Herren bønhørte hende. Da hun blev ført bort for at blive henrettet, vakte Gud den hellige ånd i en ung mand, som hed Daniel, og han råbte højt: »Jeg er uskyldig i denne kvindes blod.« Alle vendte sig mod ham og sagde: »Hvad er det, du siger?« Så stillede han sig midt blandt dem og sagde: »Er I virkelig så tåbelige, israelitter? Uden at have holdt forhør og uden at vide noget sikkert har I dømt en israelitisk kvinde! Vend tilbage til retssalen, for de mænd her har vidnet falsk mod hende.«

    De vendte alle hurtigt tilbage, og de ældste sagde til ham: »Kom og sæt dig hos os, og lad os høre, hvad du har at sige, for Gud har givet dig myndighed som en ældste.« Daniel sagde til dem: »Adskil dem, og hold dem langt fra hinanden, så vil jeg forhøre dem.« Da man havde skilt dem fra hinanden, kaldte han den ene til sig og sagde til ham: »Du, som har henlevet dine dage i ondskab, nu rammes du af de synder, du tidligere begik, når du fældede uretfærdige domme og dømte de uskyldige, men frikendte de skyldige, skønt Herren har sagt: ‘Vold ikke uskyldiges og retfærdiges død.’ Hvis du altså har set denne kvinde, så sig mig: Under hvilket træ så du dem have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under et mastikstræ.« Da sagde Daniel: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel, som allerede har fået befaling fra Gud, vil hugge dig midt over.« Så sendte han ham bort og befalede, at den anden skulle føres ind. Han sagde til ham: »Du, som er efterkommer af Kana’an _ ikke af Juda _, skønheden har forledt dig, og begæret har ført dit hjerte på afveje. Sådan har I båret jer ad over for Israels døtre, og af frygt har de haft omgang med jer, men denne Judas datter er ikke gået med til jeres lovløse handling. Sig mig nu: Under hvilket træ greb du dem i at have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under en steneg.« Da sagde Daniel til ham: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel står rede med sværdet for at skære dig midt over, så han kan gøre det af med jer begge.« Hele forsamlingen råbte med høj røst og priste Gud, som frelser dem, der sætter deres håb til ham. De vendte sig mod de to ældste, fordi Daniel på grundlag af deres eget udsagn havde afsløret dem som falske vidner, og man gjorde mod dem, som de havde planlagt at gøre mod deres næste: Man handlede efter Moseloven og henrettede dem. Sådan blev uskyldigt blod reddet den dag.


    Dan I(13),41c-62

    På den tid dømte forsamlingen Susanna til døden.

    Da råbte Susanna med høj røst: »Evige Gud, du som kender de skjulte ting, du som ved alt, før det sker, du ved, at de har vidnet falsk imod mig. Og nu skal jeg dø, selv om jeg ikke har gjort noget af det, som de mænd her i deres ondskab beskylder mig for.« Og Herren bønhørte hende. Da hun blev ført bort for at blive henrettet, vakte Gud den hellige ånd i en ung mand, som hed Daniel, og han råbte højt: »Jeg er uskyldig i denne kvindes blod.« Alle vendte sig mod ham og sagde: »Hvad er det, du siger?« Så stillede han sig midt blandt dem og sagde: »Er I virkelig så tåbelige, israelitter? Uden at have holdt forhør og uden at vide noget sikkert har I dømt en israelitisk kvinde! Vend tilbage til retssalen, for de mænd her har vidnet falsk mod hende.«

    De vendte alle hurtigt tilbage, og de ældste sagde til ham: »Kom og sæt dig hos os, og lad os høre, hvad du har at sige, for Gud har givet dig myndighed som en ældste.« Daniel sagde til dem: »Adskil dem, og hold dem langt fra hinanden, så vil jeg forhøre dem.« Da man havde skilt dem fra hinanden, kaldte han den ene til sig og sagde til ham: »Du, som har henlevet dine dage i ondskab, nu rammes du af de synder, du tidligere begik, når du fældede uretfærdige domme og dømte de uskyldige, men frikendte de skyldige, skønt Herren har sagt: ‘Vold ikke uskyldiges og retfærdiges død.’ Hvis du altså har set denne kvinde, så sig mig: Under hvilket træ så du dem have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under et mastikstræ.« Da sagde Daniel: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel, som allerede har fået befaling fra Gud, vil hugge dig midt over.« Så sendte han ham bort og befalede, at den anden skulle føres ind. Han sagde til ham: »Du, som er efterkommer af Kana’an _ ikke af Juda _, skønheden har forledt dig, og begæret har ført dit hjerte på afveje. Sådan har I båret jer ad over for Israels døtre, og af frygt har de haft omgang med jer, men denne Judas datter er ikke gået med til jeres lovløse handling. Sig mig nu: Under hvilket træ greb du dem i at have omgang med hinanden?« Han svarede: »Under en steneg.« Da sagde Daniel til ham: »Udmærket! Den løgn skal komme over dit eget hoved. For Guds engel står rede med sværdet for at skære dig midt over, så han kan gøre det af med jer begge.« Hele forsamlingen råbte med høj røst og priste Gud, som frelser dem, der sætter deres håb til ham. De vendte sig mod de to ældste, fordi Daniel på grundlag af deres eget udsagn havde afsløret dem som falske vidner, og man gjorde mod dem, som de havde planlagt at gøre mod deres næste: Man handlede efter Moseloven og henrettede dem. Sådan blev uskyldigt blod reddet den dag.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal,
    jeg frygter ej ondt, thi du er med mig.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny.

    Han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet

    Underfulde er dine gerninger, Herre!
    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, siger Herren,
    men at han vender om og bevarer livet.

    Evangelium Joh 8,1-11

    På den tid gik Jesus ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægte­skabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham..
    Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

  • 09
    09.april.tirsdag

    Tirsdag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.09

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 4 Mos 21, 4 – 9

    På den tid brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: “Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.” Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: “Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!” Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: “Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.” Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.

    Vekselsang Sl 102, 2 – 3. 16 – 18. 19 – 21

    R. Herre, hør min bøn,
    lad mit råb om hjælp nå dig.

    Herre, hør min bøn,
    lad mit råb om hjælp nå dig.
    Skjul ikke dit ansigt for mig,
    når jeg er i nød.
    Vend dit øre mod mig,
    svar mig i hast, når jeg råber!

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Akklamation til Evangeliet

    Sæden er Guds ord, og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Joh 8,21 – 30

    På den tid sagde Jesus til jøderne: “Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.” Da sagde jøderne: “Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?” Han sagde til dem: “I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.” Så spurgte de ham: “Hvem er du?” Jesus svarede: “Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.” De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. Jesus sagde da til dem: “Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.” Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

  • 10
    10.april.onsdag

    Onsdag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.10

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 3, 14 – 21; IV,26; 3,24 – 25. 28

    På den tid spurgte Nebukadnesar: “Shadrak, Meshak og Abed Nego, er det sandt, at I ikke dyrker min gud og ikke tilbeder den guldstøtte, jeg har opstillet? Hvis I vil kaste jer ned og tilbede den billedstøtte, jeg har ladet fremstille, når I hører lyden af horn, fløjte, citer, harpe, psalter, sækkepibe og alle andre instrumenter, så er alt godt. Men hvis ikke I vil tilbede, vil I straks blive kastet i ovnen med flammende ild. Hvem er den gud, der så kan redde jer ud af min magt?” Shadrak, Meshak og Abed Nego svarede kongen: “Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig! Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet.”

    Da blev Nebukadnesar opfyldt af vrede mod Shadrak, Meshak og Abed Nego, og hans ansigt blev ganske fortrukket. Han befalede, at ovnen skulle ophedes syv gange så meget som sædvanlig, og han gav befaling til nogle stærke mænd i hæren om at binde Shadrak, Meshak og Abed Nego og kaste dem i ovnen med flammende ild. Så blev mændene bundet, og iført deres kapper, bukser, huer og andet tøj blev de kastet i ovnen med flammende ild.

    Pludselig blev kong Nebukadnesar forfærdet og sprang op og spurgte sine ministre: “Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne ned i ilden?” De svarede kongen: “Jo, det var, konge.” Han sagde så: “Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden. De har ikke lidt nogen skade, og den fjerde ser ud som en gudssøn.”

    Nebukadnesar sagde: “Lovet være Shadraks, Meshaks og Abed Negos Gud, som sendte sin engel og reddede sine tjenere, fordi de satte deres lid til ham og overtrådte kongens ordre; de ville hellere prisgive sig selv end dyrke og tilbede nogen anden gud end deres egen.”

    Vekselsang Dan 3, 52. 53. 54. 55. 56

    R. Højt lovprist og ophøjet til evig tid!

    Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,
    lovprist og ophøjet til evig tid;

    lovet være dit hellige og herlige navn,
    højt lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,
    højt lovsunget og æret til evig tid.

    Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,
    lovprist og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du på din kongetrone,
    højt lovsunget og ophøjet til evig tid.

    Lovet være du i himmelhvælvingen,
    lovsunget og æret til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Salige er de, der bevarer ordet i et smukt og godt hjerte,
    er udholdende og bærer frugt.

    Evangelium Joh 8,31 – 42

    På den tid sagde Jesus til de jøder, som var kommet til tro på ham: “Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” De svarede ham: “Vi er Abra¬hams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.”

    De svarede: “Vores fader er Abraham.” Jesus sagde til dem: “Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres faders gerninger.” Da sagde de til ham: “Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.” Jesus sagde til dem: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig.”

  • 11
    11.april.torsdag

    Torsdag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.11

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Stanislaus, biskop og martyr († 1079) kan ihukommes


    Læsning 1 Mos 17, 3 – 9

    I de dage kastede Abram sig ned, og Gud talte til ham: “Jeg indgår en pagt med dig, og du skal blive fader til en mængde folkeslag. Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag. Jeg gør dig uhyre frugtbar; jeg gør dig til folkeslag, og konger skal nedstamme fra dig. Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana’an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud.” Og Gud sagde til Abraham: “Du og dine efterkommere skal holde pagten i slægt efter slægt.”

    Vekselsang Sl 105, 4 – 5. 6 – 7. 8 – 9

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Gør ikke jeres hjerter hårde i dag,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Joh 8,51 – 59

    På den tid sagde Jesus til jøderne: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.” Da sagde jøderne til ham: “Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?” Jesus svarede: “Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.” Da sagde jøderne til ham: “Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?” Jesus sagde til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.” Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

  • 12
    12.april.fredag

    Fredag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.12

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 20, 10 – 13

    Jeremias sagde:

    Alle vegne er der rædsel,
    jeg hører mange hviske:
    “Angiv ham, lad os angive ham!”
    Alle mine venner venter på,
    at jeg skal snuble:
    “Måske lader han sig lokke,
    så vi kan få ram på ham
    og hævne os på ham.”
    Men Herren er med mig som en vældig kriger,
    derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig;
    de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem,
    skændselen varer evigt, den glemmes aldrig.
    Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige,
    som ser hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.
    Syng for Herren,
    lovpris Herren,
    for han redder den fattige
    af forbrydernes hånd.

    Vekselsang Sl 18, 2 – 3a. 3bc – 4. 5 – 6. 7

    R. I min nød råbte jeg til Herren,
    og Han hørte mig.

    Jeg elsker dig, Herre, min styrke;
    Herren er min klippe, min borg, min befrier.

    Min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
    mit skjold, min frelses horn og min fæstning.
    Jeg råber til Herren, den lovpriste,
    og bliver frelst fra mine fjender.

    Dødens bånd omgav mig,
    undergangens floder slog mig med rædsel.
    Dødsrigets bånd snørede sig om mig,
    dødens snarer truede mig.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    jeg råbte til min Gud om hjælp.
    Han hørte mig fra sit tempel,
    mit råb nåede hans ører.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Dine ord Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Joh 10,31 – 42

    På den tid samlede jøderne sten op for at stene Jesus.
    Jesus sagde til dem: “Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?” Jøderne svarede ham: “Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.” Jesus svarede dem: “Står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til og Skriften kan ikke rokkes siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn? Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig. Men gør jeg dem, så tro gerningerne, selv om I ikke vil tro mig, for at I kan fatte og forstå, at Faderen er i mig og jeg i Faderen.” Så ville de igen gribe ham, men han slap fra dem.

    Han tog atter over til den anden side af Jordan, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt, og opholdt sig dér. Og mange kom til ham, og de sagde: “Ganske vist gjorde Johannes intet tegn, men alt, hvad Johannes sagde om denne mand, er sandt.” Og dér kom mange til tro på ham.

  • 13
    13.april.lørdag

    Lørdag i 5. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.13

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 5. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Martin I, pave og martyr († 655) kan ihukommes


    Læsning Ez 37, 21 – 28

    Dette siger Gud Herren: “Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger. De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid.”

    Vekselsang Jer 31,10. 11 – 12ab. 13

    R. Herren vogter os som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Så siger Herren:
    Kast jeres overtrædelser bort,
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Joh 11,46 – 56

    På den tid gik nogle af jøderne til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort.
    Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: “Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.” Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: “I forstår ikke noget som helst. I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.” Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel.

    Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; dér blev han sammen med disciplene.

    Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: “Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?”