Læsninger

< 2019 >
marts 31 - april 06
  • 31
    31.marts.søndag

    4. SØNDAG I FASTEN - C

    Hele dagen
    2019.03.31

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    1. læsning Jos 5,9a. 10-12

    Herren sagde til Josva: “I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer.” Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag.

    Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana’an.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Smag og se, at Herren er god!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    2. læsning 2 Kor 5,17-21

    Brødre og søstre! Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1-3. 11-32

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

    4. SØNDAG I FASTEN - C

    Hele dagen
    2019.03.31

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    1. læsning Jos 5,9a. 10-12

    Herren sagde til Josva: “I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer.” Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag.

    Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana’an.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Smag og se, at Herren er god!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    2. læsning 2 Kor 5,17-21

    Brødre og søstre! Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1-3. 11-32

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

  • 01
    01.april.mandag
    Ingen begivenheder
  • 02
    02.april.tirsdag
    Ingen begivenheder
  • 03
    03.april.onsdag

    Onsdag i 4. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.03

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:

    NOVENE TIL JOMFRU MARIA
    OM BEFRIELSE FRA CORONAVIRUSSEN


    Læsning Es 49, 8 – 15

    Dette siger Herren:

    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
    så du kan genrejse landet
    og fordele de øde jordlodder.
    Til fangerne skal du sige: Gå ud!
    og til dem i mørket: Kom frem!
    Langs vejene skal de græsse,
    i det nøgne land finder de græsning.
    De skal hverken sulte eller tørste,
    hede og sol skal ikke plage dem,
    for han skal føre dem i sin barmhjertighed
    og lede dem til kildevæld.
    Jeg gør alle mine bjerge til vej,
    og mine veje skal bygges højt.
    Se, de kommer fra det fjerne,
    de kommer fra nord og fra vest,
    de kommer fra Sinims land.
    Himlen skal råbe af fryd og jorden juble,
    bjergene skal bryde ud i fryderåb,
    for Herren trøster sit folk,
    han forbarmer sig over sine hjælpeløse.
    Men Zion siger: “Herren har svigtet mig,
    Herren har glemt mig!
    Glemmer en kvinde sit diende barn?
    Glemmer en mor det barn, hun fødte?
    Selv om de skulle glemme,
    glemmer jeg ikke dig.”

    Vekselsang Sl 145,8 – 9.13cd -14. 17 – 18

    R. Herren er nådig og barmhjertig!

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.
    Herren støtter alle, der falder,
    og rejser alle de nedbøjede.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25a. 26

    Jeg er opstandelsen og livet; siger Herren:
    Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Joh 5,17 – 30

    På den tid sagde Jesus til jøderne: “Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham.

    Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. Jeg kan intet gøre af mig selv; som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.”


    4. dag

    Maria,
    vor Frelsers Moder,
    vil du på vores vegne
    bede Gud om at befri vor verden fra Coronavirussen.
    Du, den nye Eva, må din kraftfulde forbøn
    bringe den fuldstændige og varige befrielse fra den virus,
    der lammer vores verden og hjemsøger vore familier.
    Du, den nye Pagts Ark fjern sygdommens svøbe med dine bønner.
    Trøst, beskyt og helbred de syge til Guds større herlighed.
    Maria, vor Frelsers Moder og vor Moder,
    du, som altid har besvaret vore fædres bøn under prøvelser,
    våg nu over os. Amen

    Meditation

    “Hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.” (Luk 1,50)

    Frygten for Gud er den holdning,
    som vores ringhed lader os føle for hans storhed.
    Guds storhed fjerner ikke frygten fra os, tværtimod,
    Han lader den gavne vores frelse.
    Jo mere ydmyge vi er i erkendelsen af
    vores begrænsninger og hans storhed,
    jo mere kan Herren udgyde sin barmhjertighed over os,
    og redde os fra vores elendighed.

    Lad os trygt fortælle ham alt, hvad vi er bekymrede for.

    Vidunderlige Moder. Bed for os!
    Det gode råds Moder. Bed for os!
    Skaberens Moder. Bed for os!
    Frelserens Moder. Bed for os!

  • 04
    04.april.torsdag
    Ingen begivenheder
  • 05
    05.april.fredag
    Ingen begivenheder
  • 06
    06.april.lørdag

    Lørdag i 4. uge i fasten

    Hele dagen
    2019.04.06

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Jer 11,18 – 20

    Herren forkyndte mig det, så jeg forstod det, dengang du lod mig se deres gerninger. Jeg var som et lam, der intetanende føres til slagtning. Jeg forstod ikke, at de lagde planer mod mig: “Lad os ødelægge træet og dets skud. Lad os udrydde ham af de levendes land; hans navn skal ikke nævnes mere.”

    Hærskarers Herre, som dømmer retfærdigt,
    som ransager hjerte og nyrer,
    lad mig se din hævn over dem!
    Dig overgiver jeg min sag.

    Vekselsang Sl 7,2 – 3.9bc -10. 11 – 12

    R. Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt!

    Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt,
    frels mig fra alle mine forfølgere og befri mig,
    så de ikke skal sønderrive mig som løver
    og slæbe mig bort, uden at nogen kan redde.

    Skaf mig ret, Herre,
    for jeg er retfærdig og skyldfri.
    Stands uretfærdiges ondskab,
    støt den retfærdige,
    du som ransager hjerter og nyrer,
    retfærdige Gud.

    Gud er mit skjold,
    han frelser de oprigtige.
    Gud er en retfærdig dommer,
    en Gud, der harmes hver dag.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, må have evigt liv.

    Evangelium Joh 7,40 – 53

    På den tid sagde nogle i folkeskaren, da de hørte Jesu ord: “Han er sandelig Profeten.” Andre sagde: “Han er Kristus.” Men nogle sagde: “Kommer Kristus da fra Galilæa? Siger Skriften ikke, at Kristus kommer af Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, David var fra?” Sådan blev der uenighed i folkeskaren på grund af ham. Nogle af dem ville gribe ham, men ingen lagde hånd på ham.

    Da tempelvagterne kom tilbage, spurgte ypperstepræsterne og farisæerne dem: “Hvorfor har I ham ikke med?” Tempelvagterne svarede: “Aldrig har noget menneske talt sådan.” Farisæerne spurgte dem så: “Er I nu også blevet vildført? Er der da nogen af Rådets medlemmer eller af farisæerne, der tror på ham? Nej, denne folkeskare, som ikke kender loven, er forbandet.” Nikodemus det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, og som selv var en af dem siger til dem: “Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort?” De svarede ham: “Er du måske også fra Galilæa? Se efter i Skriften, så vil du se, at der fremstår ingen profet i Galilæa.”

    Så gik de hver til sit.