Læsninger

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
februar
februar
februar
februar
februar
1
  • Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2019.03.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 6,5-17

    Elskværdig tale øger vennernes tal,
    venlige ord fremmer den gode stemning.
    Stå på god fod med mange,
    men rådfør dig kun med én blandt tusind.
    Vil du vinde dig en ven, så sæt ham først på prøve,
    og fat ikke tillid til ham for hurtigt.
    For nogle er venner, så længe det tjener dem selv,
    men på nødens dag er de ikke længere dine venner;
    nogle er venner, men forvandler sig til fjender
    og smæder dig gennem afsløring af jeres strid;
    og nogle er venner omkring dit bord,
    men på nødens dag er de ikke længere dine venner.
    Så længe det går dig godt, er de som du
    og taler åbent til dine husfolk;
    men går det tilbage for dig, er de imod dig
    og skjuler sig for dig.
    Hold dig på afstand af dine fjender,
    og tag dig i agt for dine venner.
    En trofast ven er et stærkt værn;
    finder man en, har man fundet en skat.
    En trofast ven er uerstattelig,
    hans gode egenskaber er uvurderlige.
    En trofast ven er en livgivende drik,
    han findes af den, der frygter Herren.
    Den, der frygter Herren, knytter de rette venskaber;
    for som han er, sådan er også hans næste.

    Vekselsang Sl 119,12.16.18.27.34.35

    R. Før mig ad den sti, du befaler.

    Lovet være du, Herre,
    lær mig dine lovbud!

    Jeg opmuntres ved dine love
    og glemmer ikke dine ord.

    Luk mine øjne op,
    så jeg kan iagttage underne i din lov.

    Giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja! Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Mark 10,1-12

    Jesus brød op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.

    Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«

2
  • Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2019.03.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Karl den Gode, martyr († 1127)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Sir 17,1-15

    Herren skabte mennesket af jord
    og lod det vende tilbage til jorden.
    Han tildelte menneskene deres dages tal og deres tid
    og gav dem magt over det, som er på jorden.
    Han udrustede dem med en styrke som hans egen
    og skabte dem i sit billede.
    Han lagde frygt for mennesket over alt levende
    og gjorde det til hersker over dyr og fugle.
    [Menneskene modtog brugen af Herrens fem egenskaber;
    som den sjette tildelte han dem fornuftens gave,
    og som den syvende gav han dem ord til at forklare hans egenskaber.]
    Fri vilje, tunge, øje,
    øre og hjerte til at tænke med gav han dem.
    Han fyldte dem med indsigt og forstand
    og viste dem, hvad der er godt og ondt.
    Han lagde gudsfrygt i deres hjerter
    for at vise dem sine gerningers storhed,
    [og han lod dem for bestandig være stolte af hans undere,]
    for at de kunne fortælle om hans gerningers storhed,
    og de skal lovprise hans hellige navn.
    Han udstyrede dem med indsigt
    og gav dem livets lov i eje,
    [for at de kunne erkende, at det er som dødelige, de lever her.]
    Han oprettede en evig pagt med dem
    og belærte dem om sine retsregler.
    Deres øjne så hans store herlighed,
    og deres øre hørte hans herlige stemme.
    Han sagde til dem: »Hold jer fra al uret,«
    og han gav dem befaling om, hvad enhver skulle gøre mod sin næste.
    Deres veje har han altid for øje,
    de kan ikke være skjult for hans blik.

    Vekselsang Sl 103,13-14.15-16.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham.

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Menneskets liv er som græsset,
    det blomstrer som markens blomster;
    når vinden blæser over det, er det der ikke mere,
    dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja! Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 10,13-16

    De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

3
  • 8. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Hele dagen
    2019.03.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    8. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Sir 27,4-7

    Når man ryster et sold, bliver snavset tilbage;
    på samme måde bliver smudset tilbage i et menneskes tankegang.
    Som pottemagerkar står deres prøve i ovnen,
    således prøver man et menneske ved samtale med ham.
    Hvorledes et træ er passet, viser dets frugt;
    på samme måde røber talen de tanker, der bor i et menneskes hjerte.
    Ros ikke en mand, før du har talt med ham;
    thi på denne måde prøver man mennesker.

    Vekselsang Sl 92,2-3.13-14.15-16

    R. Det er godt at takke Herren.

    Det er godt at takke Herren
    og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
    at forkynde din godhed om morgenen
    og din trofasthed om natten.

    Den retfærdige skyder op som palmen
    og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
    de er plantet i Herrens tempel,
    de skyder op i vor Guds forgårde.

    Selv i deres høje alder bærer de frugt,
    de er friske og grønne,
    så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;
    han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

    2. læsning 1 Kor 15,54-58

    Brødre og søstre! Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

    Døden er opslugt og besejret.
    Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod?

    Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

    Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

    Akklamation til Evangeliet jmf Fil 2,15-16

    Halleluja!
    I stråler som himmellys i verden
    og holder fast ved livets ord.

    Evangelium Luk 6,39-45

    Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?  En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

     Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?  Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

     Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt.  For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.

4
  • Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2019.03.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Casimir († 1483)


    Læsning Sir 17,24 – 29

    Dem, der omvender sig, har han givet mulighed for at vende tilbage,
    han opmuntrer dem, der er lige ved at give op.
    Vend om til Herren, og lad synden fare;
    bed til ham, og lad dine fejltrin være få.
    Vend tilbage til den Højeste, og afstå fra uretfærdighed,
    [for han vil føre dig ud af mørket til det livgivende lys,]
    og du skal hade alt afskyeligt.
    Kan nogen i dødsriget lovprise den Højeste
    som de, der lever og priser ham?
    Fra den døde, der ikke mere er til, lyder ingen tak,
    det er den levende og raske, der lovpriser Herren.

    Vekselsang Sl 32,1 – 2.5.6.7

    R. Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesu Kristus blev for jeres skyld fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Mark 10,17 – 27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: “Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

5
  • Tirsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Hele dagen
    2019.03.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Lucius I, pave og martyr († 254) kan ihukommes i Domkirken.
    Det almindelige kirkeår afbryde her og genoptages mandag den 10. juni (“2. pinsedag”).


    Læsning Sir 35,1 12

    At holde loven er at bringe mange offergaver,
    at give agt på budene er at bringe et måltidsoffer.
    At vise taknemlighed er at bringe et offer af fint mel,
    at øve barmhjertighed er at bringe et takoffer.
    At holde sig fra ondskab bringer Herrens velbehag,
    at holde sig fra uret skaffer soning.
    Tomhændet må du ikke vise dig for Herren,
    for alt dette skal gøres for budets skyld.
    Fedtet af den retfærdiges offergave brændes på alteret,
    en liflig duft for den Højeste.
    Den retfærdiges offer bringer Herrens velbehag,
    og han vil bevare erindringen om det.
    Ær Herren med et gavmildt sind,
    og vær ikke smålig, når du bringer din førstegrøde.
    Vær altid glad, når du kommer med dine gaver,
    og med fryd skal du hellige din tiende til den Højeste.
    Du skal give til ham, som han har givet til dig,
    og med et gavmildt sind, svarende til det du har.
    For Herren er en, der giver noget til gengæld,
    ja, han giver dig syvdobbelt.
    Prøv ikke at bestikke ham, for han tager ikke imod det!
    Sæt ikke din lid til et uretfærdigt offer,
    for Herren er den, der dømmer,
    og han ser ikke på menneskelig storhed.

    Vekselsang Sl 50,5 – 6.7 – 8.14 & 23

    R. Den, der bringer takoffer, ham lader jeg se Guds frelse.

    Kald mine trofaste sammen hos mig,
    dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.
    Og himlen forkynder hans retfærdighed,
    for Gud selv er dommer.

    Lyt, mit folk, jeg vil tale,
    Israel, jeg vil advare dig,
    jeg er Gud, din Gud!
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.

    Du skal bringe takoffer til Gud
    og indfri dine løfter til den Højeste.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har skjult dette for vise og forstandige
    og åbenbaret det for umyndige.

    Evangelium Mark 10,28 – 31

    På den tid tog Peter ordet og sagde til Jesus: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.”

6
7
8
9
10
  • 1. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.10

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    1. søndag i fasten (I Ps)
      Helgener:
      Electioceremoni i Domkirken.

    1. læsning 5 Mos 26,4-10

    Moses talte til folket og sagde:

    “Præsten skal tage kurven med førstegrøden fra din hånd og stille den foran Herren din Guds alter. Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: “En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde. Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst og så vores lidelse, møje og undertrykkelse. Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, med tegn og undere; han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der flyder med mælk og honning. Her kommer jeg nu med førstegrøden af frugten af den jord, som du, Herre, har givet mig.”

    Vekselsang Sl 91,1-2.10-11.12-13.14-15

    R. I trængsel, Herre, vær hos mig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    “Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.”

    Intet ondt skal ramme dig,
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling
    om at beskytte dig på alle dine veje.

    De skal bære dig på hænder,
    så du ikke støder din fod på nogen sten.
    Du kan træde på løve og slange,
    trampe på ungløve og øgle.

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.
    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.

    2. læsning Rom 10,8-13

    Brødre og søstre! Hvad siger Skriften? “Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,” og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: “Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.” Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for “enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Luk 4,1-13

    Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. Da sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet:’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’ ” Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: “Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet:

    Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
    og:
    De skal bære dig på hænder,
    så du ikke støder din fod på nogen sten.”

    Men Jesus svarede ham: “Der er sagt: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.

11
12
13
  • Onsdag i 1. uge i fasten.
    Hele dagen
    2019.03.13

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:
    6-årsdagen for pave Frans’ valg til pave (2013)
    Mindes i menighedens forbønner.

    7-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død (2012).
    Mindes i menighedens forbønner.


    Læsning Jonas 3, 1 – 10

    Herrens ord kom til Jonas: “Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.” Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: “Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!” Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: “Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.” Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 51,3 – 4.12 – 13.18 – 19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2, 12 – 13

    Men selv nu siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,29 – 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: “Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.”

14
  • Torsdag i 1. uge i fasten.
    Hele dagen
    2019.03.14

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Est IV(14),1.3 – 5. 12 -14

    I de dage søgte dronning Ester, grebet af dødsangst tilflugt hos Herren. Så bad hun til Herren, Israels Gud, og sagde:

    “Min Herre, vor konge, du er den eneste! Hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden hjælper end dig, for jeg risikerer mit liv. Siden jeg blev født, har jeg hørt i min fædrenestamme, at du, Herre, har udvalgt Israel af alle folkene og vore fædre af alle deres forfædre til at være din evige ejendom, og alt det, du lovede, har du gjort for dem. Husk på os, Herre, giv dig til kende i vor trængselstid, og giv mig mod, du gudernes konge og hersker over alle magter. Læg mig de rette ord i munden, når jeg står over for løven, og væk hans had mod ham, der bekæmper os, så han og hans ligesindede går til grunde. Red os med din hånd, og hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden end dig, Herre.”

    Vekselsang Sl 138,1 – 2a.2bc – 3.7c – 8

    R. Den dag jeg råbte, svarede du mig.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for din godhed og troskab,
    den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Din højre hånd frelser mig;
    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Sl 51,12a. 14a

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    Lad mig atter frydes over din frelse.

    Evangelium Matt 7,7 – 12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”

15
  • Fredag i 1. uge i fasten.
    Hele dagen
    2019.03.15

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 18, 21 – 28

    Så siger Herren vor Gud: Når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø. Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve. Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?

    Men hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så han gør alle de afskyelige handlinger, den uretfærdige gør, skulle han så leve? Ingen af de retfærdige gerninger, han har øvet, skal huskes. For sin troløshed og sin synd skal han dø. I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 130,1 – 2.3 – 4ab.4c – 6.7 – 8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort, siger Herre;
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 5,20 – 26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”

16
17
  • 2. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.17

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Mos 15,5-12.17b-18

    Nogen tid efter sejren over Kederlaomer og de konger, der fulgte ham, førte Herren Abram ud i det fri og sagde: “Se op mod himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.” Og han sagde: “Så mange skal dine efterkommere blive.” Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
    Han sagde til ham: “Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.” Men han sagde: “Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?” Herren svarede: “Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.” Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.
    Der kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevæge­de sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.

    Vekselsang Sl 27,1.2.7-8a.8b-9abc.13-14

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Hør mig, Herre, når jeg råber,
    vær mig nådig og svar mig!
    Jeg husker, at du siger:
    “I skal søge mit ansigt!”

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    2. læsning Fil 3,17-4,1 eller 3,20-4,1

    Brødre og søstre! Efterlign mig og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
    Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


    eller

    Brødre og søstre! Vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
    Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


    Akklamation til Evangeliet Luk 9,35

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
    “Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”

    Evangelium Luk 9,28b-36

    Det skete, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: “Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskygge­de dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: “Det er min udvalgte søn. Hør ham!” Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

18
19
20
  • Onsdag i 2. uge i fasten
    Hele dagen
    2019.03.20

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 18, 18 – 20

    I de dage sagde folk i Jerusalem: “Kom, lad os lægge planer mod Jeremi¬as, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.”
    Herre, lyt til mig,
    og hør, hvad mine anklagere siger!
    Skal godt gengældes med ondt?
    De har gravet en grav for mig.
    Husk, at jeg stod i din tjeneste
    for at tale deres sag
    og vende din harme bort fra dem.

    Vekselsang Sl 31,5 – 6.14.15 – 16

    R. Herre, frels mig i din trofasthed!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg hører mange hviske,
    alle vegne er der rædsel,
    de rotter sig sammen mod mig,
    lægger planer om at tage mit liv.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
    men have livets lys.

    Evangelium Matt 20,17 – 28

    På den tid, da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: “Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.”

    Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: “Hvad vil du?” Hun sagde til ham: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus svarede: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Han sagde til dem: “Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

21
22
23
24
  • 3. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.24

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    3. søndag i fasten – A


    1. læsning 2 Mos 3,1-8a. 13-15

    Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: “Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?” Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: “Moses! Moses!” Han svarede ja, og Gud sagde: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.” Og han sagde: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

    Så sagde Herren: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning.

    Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

    Gud sagde videre til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7.8 & 11

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren øver retfærdighed
    og ret mod alle undertrykte.
    Han kundgjorde Moses sine veje
    og israelitterne sine gerninger.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham.

    2. læsning 1 Kor 10,1-6.10-12

    Det skal I vide, brødre og søstre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

    Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Omvend jer, siger Herren,
    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Luk 13,1-9

    På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: “Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvneder jer, skal I alle omkomme, ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.”

    Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.”

  • 3. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.24

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    3. søndag i fasten – A


    1. læsning 2 Mos 3,1-8a. 13-15

    Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: “Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?” Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: “Moses! Moses!” Han svarede ja, og Gud sagde: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.” Og han sagde: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

    Så sagde Herren: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning.

    Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

    Gud sagde videre til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7.8 & 11

    R. Herren er barmhjertig og nådig.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren øver retfærdighed
    og ret mod alle undertrykte.
    Han kundgjorde Moses sine veje
    og israelitterne sine gerninger.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Så høj som himlen er over jorden,
    så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham.

    2. læsning 1 Kor 10,1-6.10-12

    Det skal I vide, brødre og søstre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

    Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Ære være dig, Herre Jesus!
    Omvend jer, siger Herren,
    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Luk 13,1-9

    På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: “Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvneder jer, skal I alle omkomme, ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.”

    Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.”

25
26
27
28
  • Torsdag i 3. uge i fasten.
    Hele dagen
    2019.03.28

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 3. uge i fasten (III Ps)
    Helgener: 


    Læsning Jer 7, 23 – 28

    Dette siger Herren:

    “Dette befalede jeg dem: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. I skal følge den vej, jeg befaler jer, for at det må gå jer godt. Men de hørte ikke og lyttede ikke, for de fulgte deres egne planer i deres onde hjertes forstokkethed; de gik tilbage, ikke fremad. Fra den dag jeres fædre drog ud af Egypten til i dag, har jeg sendt mine tjenere, profeterne, til jer igen og igen. Men de hørte ikke på mig, de lyttede ikke, men gjorde nakken stiv og handlede endnu værre end deres fædre.

    Når du forkynder alt dette for dem, vil de ikke høre dig; når du råber til dem, svarer de dig ikke. Så skal du sige til dem: I er det folk, der ikke adlød Herren jeres Gud og ikke ville tage ved lære. Sandheden er forsvundet; den findes ikke i jeres mund.”

    Vekselsang Sl 95,1 – 2.6 – 7.8 – 9

    R. Om I dog i dag ville lytte til Herrens ord!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2,12- 13

    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,14 – 23

    Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: “Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.” Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: “Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.”

29
30
31
  • 4. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.31

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    1. læsning Jos 5,9a. 10-12

    Herren sagde til Josva: “I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer.” Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag.

    Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana’an.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Smag og se, at Herren er god!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    2. læsning 2 Kor 5,17-21

    Brødre og søstre! Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1-3. 11-32

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

  • 4. SØNDAG I FASTEN – C
    Hele dagen
    2019.03.31

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    1. læsning Jos 5,9a. 10-12

    Herren sagde til Josva: “I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer.” Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag.

    Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana’an.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Smag og se, at Herren er god!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    2. læsning 2 Kor 5,17-21

    Brødre og søstre! Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1-3. 11-32

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”

april
april
april
april
april
april