Dagens læsning

«
»
sønmantironstorfrelør
     1
  • Fredag i 7. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    01/03/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 6,5-17

    Elskværdig tale øger vennernes tal,
    venlige ord fremmer den gode stemning.
    Stå på god fod med mange,
    men rådfør dig kun med én blandt tusind.
    Vil du vinde dig en ven, så sæt ham først på prøve,
    og fat ikke tillid til ham for hurtigt.
    For nogle er venner, så længe det tjener dem selv,
    men på nødens dag er de ikke længere dine venner;
    nogle er venner, men forvandler sig til fjender
    og smæder dig gennem afsløring af jeres strid;
    og nogle er venner omkring dit bord,
    men på nødens dag er de ikke længere dine venner.
    Så længe det går dig godt, er de som du
    og taler åbent til dine husfolk;
    men går det tilbage for dig, er de imod dig
    og skjuler sig for dig.
    Hold dig på afstand af dine fjender,
    og tag dig i agt for dine venner.
    En trofast ven er et stærkt værn;
    finder man en, har man fundet en skat.
    En trofast ven er uerstattelig,
    hans gode egenskaber er uvurderlige.
    En trofast ven er en livgivende drik,
    han findes af den, der frygter Herren.
    Den, der frygter Herren, knytter de rette venskaber;
    for som han er, sådan er også hans næste.

    Vekselsang Sl 119,12.16.18.27.34.35

    R. Før mig ad den sti, du befaler.

    Lovet være du, Herre,
    lær mig dine lovbud!

    Jeg opmuntres ved dine love
    og glemmer ikke dine ord.

    Luk mine øjne op,
    så jeg kan iagttage underne i din lov.

    Giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b. a

    Halleluja! Dit ord er sandhed;
    Hellig dem i sandheden.

    Evangelium Mark 10,1-12

    Jesus brød op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.

    Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«

2
  • Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    02/03/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 7. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Karl den Gode, martyr († 1127)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Sir 17,1-15

    Herren skabte mennesket af jord
    og lod det vende tilbage til jorden.
    Han tildelte menneskene deres dages tal og deres tid
    og gav dem magt over det, som er på jorden.
    Han udrustede dem med en styrke som hans egen
    og skabte dem i sit billede.
    Han lagde frygt for mennesket over alt levende
    og gjorde det til hersker over dyr og fugle.
    [Menneskene modtog brugen af Herrens fem egenskaber;
    som den sjette tildelte han dem fornuftens gave,
    og som den syvende gav han dem ord til at forklare hans egenskaber.]
    Fri vilje, tunge, øje,
    øre og hjerte til at tænke med gav han dem.
    Han fyldte dem med indsigt og forstand
    og viste dem, hvad der er godt og ondt.
    Han lagde gudsfrygt i deres hjerter
    for at vise dem sine gerningers storhed,
    [og han lod dem for bestandig være stolte af hans undere,]
    for at de kunne fortælle om hans gerningers storhed,
    og de skal lovprise hans hellige navn.
    Han udstyrede dem med indsigt
    og gav dem livets lov i eje,
    [for at de kunne erkende, at det er som dødelige, de lever her.]
    Han oprettede en evig pagt med dem
    og belærte dem om sine retsregler.
    Deres øjne så hans store herlighed,
    og deres øre hørte hans herlige stemme.
    Han sagde til dem: »Hold jer fra al uret,«
    og han gav dem befaling om, hvad enhver skulle gøre mod sin næste.
    Deres veje har han altid for øje,
    de kan ikke være skjult for hans blik.

    Vekselsang Sl 103,13-14.15-16.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham.

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Menneskets liv er som græsset,
    det blomstrer som markens blomster;
    når vinden blæser over det, er det der ikke mere,
    dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja! Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 10,13-16

    De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

34
  • Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    04/03/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Casimir († 1483)


    Læsning Sir 17,24 – 29

    Dem, der omvender sig, har han givet mulighed for at vende tilbage,
    han opmuntrer dem, der er lige ved at give op.
    Vend om til Herren, og lad synden fare;
    bed til ham, og lad dine fejltrin være få.
    Vend tilbage til den Højeste, og afstå fra uretfærdighed,
    [for han vil føre dig ud af mørket til det livgivende lys,]
    og du skal hade alt afskyeligt.
    Kan nogen i dødsriget lovprise den Højeste
    som de, der lever og priser ham?
    Fra den døde, der ikke mere er til, lyder ingen tak,
    det er den levende og raske, der lovpriser Herren.

    Vekselsang Sl 32,1 – 2.5.6.7

    R. Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesu Kristus blev for jeres skyld fattig, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Mark 10,17 – 27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: “Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

56789
1011121314
  • Torsdag i 1. uge i fasten.

    Hele dagen
    14/03/2019

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Est IV(14),1.3 – 5. 12 -14

    I de dage søgte dronning Ester, grebet af dødsangst tilflugt hos Herren. Så bad hun til Herren, Israels Gud, og sagde:

    “Min Herre, vor konge, du er den eneste! Hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden hjælper end dig, for jeg risikerer mit liv. Siden jeg blev født, har jeg hørt i min fædrenestamme, at du, Herre, har udvalgt Israel af alle folkene og vore fædre af alle deres forfædre til at være din evige ejendom, og alt det, du lovede, har du gjort for dem. Husk på os, Herre, giv dig til kende i vor trængselstid, og giv mig mod, du gudernes konge og hersker over alle magter. Læg mig de rette ord i munden, når jeg står over for løven, og væk hans had mod ham, der bekæmper os, så han og hans ligesindede går til grunde. Red os med din hånd, og hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden end dig, Herre.”

    Vekselsang Sl 138,1 – 2a.2bc – 3.7c – 8

    R. Den dag jeg råbte, svarede du mig.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for din godhed og troskab,
    den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Din højre hånd frelser mig;
    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Sl 51,12a. 14a

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    Lad mig atter frydes over din frelse.

    Evangelium Matt 7,7 – 12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”

15
  • Fredag i 1. uge i fasten.

    Hele dagen
    15/03/2019

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez 18, 21 – 28

    Så siger Herren vor Gud: Når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø. Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve. Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?

    Men hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så han gør alle de afskyelige handlinger, den uretfærdige gør, skulle han så leve? Ingen af de retfærdige gerninger, han har øvet, skal huskes. For sin troløshed og sin synd skal han dø. I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 130,1 – 2.3 – 4ab.4c – 6.7 – 8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort, siger Herre;
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 5,20 – 26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”

16
17181920
  • Onsdag i 2. uge i fasten

    Hele dagen
    20/03/2019

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 18, 18 – 20

    I de dage sagde folk i Jerusalem: “Kom, lad os lægge planer mod Jeremi¬as, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.”
    Herre, lyt til mig,
    og hør, hvad mine anklagere siger!
    Skal godt gengældes med ondt?
    De har gravet en grav for mig.
    Husk, at jeg stod i din tjeneste
    for at tale deres sag
    og vende din harme bort fra dem.

    Vekselsang Sl 31,5 – 6.14.15 – 16

    R. Herre, frels mig i din trofasthed!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg hører mange hviske,
    alle vegne er der rædsel,
    de rotter sig sammen mod mig,
    lægger planer om at tage mit liv.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
    men have livets lys.

    Evangelium Matt 20,17 – 28

    På den tid, da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: “Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.”

    Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: “Hvad vil du?” Hun sagde til ham: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus svarede: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Han sagde til dem: “Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

212223
24252627282930
31
  • 4. SØNDAG I FASTEN – C

    Hele dagen
    31/03/2019

    Fastetiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Søndag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:
    Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læsninger.
    I så tilfælde bedes også den særlige præfation.
    4. søndag i fasten – A


    1. læsning Jos 5,9a. 10-12

    Herren sagde til Josva: “I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer.” Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag.

    Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana’an.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7

    R. Smag og se, at Herren er god!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    2. læsning 2 Kor 5,17-21

    Brødre og søstre! Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 15,18

    Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham:
    Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.

    Evangelium Luk 15,1-3. 11-32

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: “Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.” Men han fortalte dem denne lignelse:

    Han sagde også: “En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

    Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.”