Læsninger

< 2019 >
februar
sønmantironstorfrelør
     1
  • Hele dagen
    2019.02.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 10,32 39

    Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst udstod megen kamp og lidelse, når I enten selv blev stillet offentligt til skue under spot og mishandling eller gjorde fælles sag med andre, når de blev behandlet sådan. For I led med de fængslede, og I fandt jer med glæde i, at man røvede jeres ejendom, fordi I vidste, at I ejer en bedre formue, som ikke forgår. Kast altså ikke jeres frimodighed bort, den bærer en stor løn i sig. For I har brug for udholdenhed, så I kan gøre Guds vilje og få det, som han har lovet.
    For nu varer det kun en ganske kort tid,
    så kommer han, som skal komme, og han udebliver ikke;
    og min retfærdige skal leve af tro,
    men viger han tilbage fra det,
    har min sjæl ikke behag i ham.
    Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage, så vi fortabes, men til dem, der tror, så vore sjæle frelses.

    Vekselsang Sl 37,3-4.5-6.23-24.39-40

    R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

    Stol på Herren, og gør det gode,
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren,
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

    Overgiv din vej til Herren,
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset
    og din retfærdighed som den klare dag.

    Det er Herren, der styrer en mands gang,
    han styrker ham og glæder sig over hans færd.
    Når han snubler, falder han ikke omkuld,
    for Herren støtter ham.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 4,26-34

    Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
    Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
    Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

2
  • Hele dagen
    2019.02.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 11,1-2. 8- 19

    Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle.
    I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred.
    Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem.
    I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: “Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;” for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage.

    Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75

    R. Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.

    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:

    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:

    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden,
    at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham,
    ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Mark 4,35 – 41

    En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”

3
  • Hele dagen
    2019.02.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    4.alm. søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET (KYNDELMISSE) (f)
    Helgener:
    Blasiusvelsignelse


    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Herren, hærskarernes Herre han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.


    Luk 2,22-32

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

4
  • Hele dagen
    2019.02.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 11, 32-40

    Hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter.
    Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.

    Vekselsang Sl 31,20.21.22.23.24

    R. Vær stærke, fat mod,
    alle I som venter på Herren!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Lovet være Herren!
    Han har vist sin underfulde troskab mod mig
    i den belejrede by.
    Jeg sagde i min angst:
    Jeg er fordrevet fra dine øjne.

    Men du hørte min tryglen,
    da jeg råbte til dig om hjælp.
    Elsk Herren, alle hans fromme!
    Herren beskytter de trofaste,
    men gengælder til overmål den hovmodige.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 5,1 20

    På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
    Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
    Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

5
  • Hele dagen
    2019.02.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Agathe, jomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning Hebr 12, 1-4

    Lad os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syn¬dere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet.
    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod.

    Vekselsang Sl 22,26b-27.28 & 30.31-32

    R. De, der søger dig, Herre, skal lovprise dig.

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
    Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.

    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
    alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.

    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
    tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk,
    der fødes, for han greb ind!

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Mark 5,21 43

    Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

    Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
    Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

6
  • Hele dagen
    2019.02.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Paul Miki og lidelsesfællermartyrer († 1597) (m)


    Læsning Hebr 12, 4-7. 11-15

    Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod, og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner:
    Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse,
    mist ikke modet, når du irettesættes af ham;
    for Herren tugter den, han elsker,
    han straffer hver søn, han holder af.
    For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som søn¬ner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far?
    Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ, og gå den lige vej på jeres ben, så det lamme ikke vrides af led, men tværtimod bliver helbredt.
    Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.

    Vekselsang Sl 103,1-2.13-14.17-18a

    R. Herrens troskab varer fra evighed
    mod dem, der frygter ham.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Som en far er barmhjertig mod sine børn,
    er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
    For han ved, at vi er skabt,
    husker på, at vi er støv.

    Men Herrens troskab varer fra evighed
    til evighed mod dem, der frygter ham,
    og hans retfærdighed mod børnenes børn,
    mod dem, der holder hans pagt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

7
  • Hele dagen
    2019.02.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 12,18-19.21-24

    Det er jo ikke til en håndgribelig, brændende ild, I er kommet, til mulm og mørke og storm og til en klang af horn og til en røst, der udtalte sådanne ord, at de, der hørte dem, bad sig fri for at høre mere, og synet var så frygteligt, at Moses sagde: “Jeg er forfærdet og skælver.” Nej, I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en festforsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, til deres ånder, som er retfærdige og har nået målet, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b -4.9.10-11

    R. Gud, vi har oplevet din troskab midt i dit tempel.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,

    han giver sig til kende som værn.
    Som vi har hørt det,
    har vi nu set det
    i Hærskarers Herres by,
    i vor Guds by;
    Gud lader den bestå til evig tid.

    Gud, vi har oplevet din troskab
    her i dit tempel.
    Som dit navn er, Gud,
    sådan skal din lovsang lyde
    til jordens ender;
    din højre hånd er fuld af retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

8
  • Hele dagen
    2019.02.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Hieronymus Æmiliani, præst († 1537)
    ————Josephina Bakhita, jomfru († 1947)


    Læsning Hebr 13,1-8

    Lad broderkærligheden vare ved; glem ikke gæstfrihe¬den, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster. Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop. Ægteskabet skal holdes i ære af alle og ægtesengen være ubesmittet; for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere. Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: “Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” Derfor kan vi frimodigt sige:
    Herren er min hjælper,
    jeg skal ikke frygte,
    hvad kan et menneske gøre mig?
    Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro. Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.

    Vekselsang Sl 27,1.3.5.8b-9

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Selv om en hær belejrer mig,
    er mit hjerte uden frygt;
    selv om der føres krig imod mig,
    er jeg dog tryg.

    Han gemmer mig i sin hytte
    på ulykkens dag,
    han skjuler mig i sit telt
    og løfter mig op på klippen.

    Herre, jeg søger dit ansigt,
    skjul ikke dit ansigt for mig;
    vis ikke din tjener bort i vrede,
    thi du er min hjælp.
    Forkast mig ikke, svigt mig ikke,
    min frelses Gud!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark 6,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

9
  • Hele dagen
    2019.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Hebr 13, 15-17. 20 -1

    Lad os bestandig ved ham bringe Gud takoffer, det vil sige frugten af læber, som bekender hans navn. Glem heller ikke godgørenhed og gavmildhed; det er den slags ofre, Gud finder behag i. Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer. Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,

    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

10
  • Hele dagen
    2019.02.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    5. ALM. SØNDAG.
    Helgener:


    1. læsning Es 6,1-2a.3-8

    I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger.

    De råbte til hinanden:

    “Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
    hele jorden er fuld af hans herlighed!”

    Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.

    Da sagde jeg:

    “Ve mig, det er ude med mig,
    for jeg er en mand med urene læber,
    jeg bor i et folk med urene læber,
    og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.”

    Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde:

    “Nu har dette rørt dine læber,
    din skyld er fjernet, og din synd er sonet.”

    Da hørte jeg Herren sige: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede: “Her er jeg, send mig!”

    Vekselsang Sl 138,1-2a.2bc-3.4-5.7c-8bc

    R. I englenes påhør lovsynger jeg dig.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for du har gjort dit ord stort
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
    for de har hørt de ord, du talte.
    Og de skal synge om Herrens veje,
    for Herrens herlighed er stor;

    Din højre hånd frelser mig;
    Herren fører min sag igennem.
    Herre, din trofasthed varer til evig tid,
    opgiv ikke dine hænders værk!

    2. læsning 1 Kor 15,1-11 eller 1 Kor 15,3-8.11

    Brødre og søstre! At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig.

    Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

    Halleluja!
    Jesus sagde til didsciplene: “Kom og følg mig,
    så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.”

    Evangelium Luk 5,1-11

    Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

    Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!” Men Simon svarede: “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.” Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.” For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået – ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: “Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.” Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.


    Læsning 1 Kor 15,3-8.11

    Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.

111213141516
17181920212223
2425262728