Dagens læsning

< 2019 >
november
«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
oktober
oktober
oktober
oktober
oktober
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
  • 33. ALM. SØNDAG C

    33. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    17/11/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    33. ALM. SØNDAG (I Ps)

    Helgener:
    (De fattiges søndag)


    1. læsning Mal 3,19-20a

    Se, nu kommer den dag, der brænder som en ovn;
    da bliver alle de overmodige
    og alle, der handler ugudeligt, til strå.
    Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem,
    siger Hærskarers Herre,
    så der hverken bliver rod eller grene tilbage.
    Men for jer, der frygter mit navn,
    skal retfærdighedens sol stråle frem,
    under dens vinger er der helbredelse.

    Vekselsang Sl 98,5-6.7-8.9

    R. Herren skal holde dom over verden med retfærdighed.

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    jorden og de, der bor på den.
    Strømmene skal klappe i hænderne,
    alle bjerge skal juble.

    For Herren; for han kommer
    for at holde dom over jorden.
    Han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene med retskaffenhed.

    2. læsning 2 Thess 3,7-12

    Brødre og søstre! I ved jo selv, hvordan I bør efterligne os. Vi levede ikke uordentligt blandt jer, og vi fik ikke kosten gratis af nogen, men fik den ved at arbejde under slid og møje nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, ikke fordi vi ikke havde ret til det, men for at give jer et forbillede, så I kan efterligne os. For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved. Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 21,5-19

    På den tid, da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: “Det, I dér ser – der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.”
    De spurgte ham: “Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?” Han svarede: “Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.” Da sagde han til dem: “Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.
    Men før alt dette sker, vil man lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd. Læg jer så på sinde, at I ikke skal forberede jer på, hvordan I skal forsvare jer, for jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere vil kunne modstå eller modsige. I vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv.

18
19
20
21
22
  • Fredag i 33.alm. I

    Fredag i 33.alm. I

    Hele dagen
    22/11/2019

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cæcilie, jomfru og martyr († 230) (m)


    Læsning 1 Makk 4,36-37.52-59

    Judas og hans brødre sagde: »Se, vore fjender er tilintetgjort. Lad os drage op for at rense helligdommen og indvi den på ny!« Hele hæren samledes, og de drog op til Zions bjerg. Den femogtyvende dag i den niende måned — det er måneden kislev — år 148, tidligt om morgenen, bragte de et offer, som loven foreskriver, på det nye brændofferalter, som de havde bygget. På den samme årstid og på den samme dag, som hedningerne havde vanhelliget det, blev det indviet med sange og spil på lyrer, citre og cymbler, og hele folket faldt ned på deres ansigt og tilbad og priste himlen, som havde ladet det lykkes for dem.
    De fejrede indvielsen af alteret i otte dage, bragte brændofre under stor glæde og bragte måltidsofre og takofre. De udsmykkede templets forside med guldkranse og små skjolde, fornyede porte og kamre og forsynede kamrene med døre. Der var stor glæde blandt folket, og den skam, hedningerne havde forvoldt, var fjernet.
    Judas og hans brødre og hele Israels menighed bestemte, at alterets indvielse skulle fejres hvert år på samme tid med fryd og glæde i otte dage fra den femogtyvende i måneden kislev.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11abc.11d-12a. 12bcd

    R. Herre, vi lovpriser dit herlige navn.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre,
    ja alt i himlen og på jorden;

    dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle.
    Rigdom og ære kommer fra dig,

    du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 19,45-48

    På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«
    Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

23
24
25
26
27
28
  • Torsdag i 34.alm. uge I

    Torsdag i 34.alm. uge I

    Hele dagen
    28/11/2019


    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Niels Steensen, biskop († 1686) (m)


    Læsning Dan 6,12-28

    Nu kom disse mænd farende ind og fandt Daniel, mens han bad til sin Gud og påkaldte ham. Derpå trådte de frem for kongen og sagde med henvisning til det kongelige dekret: »Har du ikke skriftligt udstedt dette dekret: Den, der i de næste tredive dage beder til andre end dig, konge, hvad enten det er til en gud eller til et menneske, skal kastes i løvekulen?« Kongen svarede: »Det står fast i henhold til medernes og persernes uigenkaldelige lov.« Så sagde de til kongen: »Daniel, der hører til de bortførte fra Juda, retter sig ikke efter dig, konge, og efter det dekret, du har udstedt skriftligt. Tre gange om dagen beder han sin bøn.« Da kongen hørte det, blev han meget ilde til mode og satte sig for at redde Daniel. Lige til solnedgang anstrengte han sig for at hjælpe ham. Men disse mænd skyndte sig igen til kongen og sagde til ham: »Du skal vide, konge, at efter medernes og persernes lov kan intet dekret, som kongen har truffet beslutning om, ændres.« Så befalede kongen, at de skulle hente Daniel og kaste ham i løvekulen. Men kongen sagde til Daniel: »Måtte din Gud, som du uophørligt dyrker, redde dig!« En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring, så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation.
    Derpå gik kongen tilbage til sit palads. Han tilbragte natten fastende, sendte ikke bud efter nogen medhustru og kunne ikke sove. Tidligt om morgenen, ved daggry, stod kongen op og skyndte sig ud til løvekulen, og da han nærmede sig kulen, råbte han bekymret på Daniel. Kongen sagde til ham: »Daniel, den levende Guds tjener, har din Gud, som du uophørligt dyrker, kunnet redde dig fra løverne?« Da svarede Daniel kongen: »Kongen leve evigt! Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig.« Kongen blev meget glad og befalede, at Daniel skulle løftes op af kulen. Og da Daniel var blevet løftet op af kulen, kunne man se, at han ikke havde lidt nogen skade, fordi han havde stolet på sin Gud. Derpå befalede kongen, at de mænd, som var kommet med anklager mod Daniel, skulle kastes i løvekulen sammen med deres koner og børn. Og knap var de nået til bunden af kulen, før løverne kastede sig over dem og knuste alle deres knogler.
    Derpå sendte kong Dareios en skrivelse ud til alle folk, stammer og tungemål, som boede over hele jorden: »Vær hilset! Jeg udsteder hermed en befaling: I hele mit kongerige, så langt mit herredømme rækker, skal man frygte og skælve for Daniels Gud.
    For han er den levende Gud,
    han forbliver i evighed,
    hans kongerige kan ikke gå til grunde,
    hans herredømme er uden ende.
    Han redder og befrier,
    han gør tegn og undere
    i himlen og på jorden.
    Han reddede Daniel
    ud af løvernes kløer!«

    Vekselsang Dan 3,68.69.70.71.72.73.74

    Pris Herren, dugdråber og snefnug,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, frost og kulde,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, rim og sne,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, nætter og dage,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, lys og mørke,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, lyn og skyer,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Pris Herren, du jord,
    R. lovsyng og ophøj ham til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 21,20-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«

29
30