Læsninger

< 2019 >
oktober 06 - oktober 12
  • 06
    06.oktober.søndag

    27. ALM. SØNDAG C

    Hele dagen
    2019.10.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    27. ALM. SØNDAG (III Ps)

    Helgener:


    1. læsning Hab 1,2-3. 2,2-4

    Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp,
    uden at du hører,
    skrige til dig om vold,
    uden at du frelser?
    Hvorfor lader du mig opleve uret
    og ser roligt på ulykken?
    Undertrykkelse og vold møder mig,
    der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse.

    Herren svarede mig:
    “Skriv synet tydeligt på tavler,
    så det er let at læse.
    For synet gælder først den fastsatte tid,
    det vidner om enden, og det bedrager ikke.
    Hvis det trækker ud, så vent,
    for det kommer, det udebliver ikke.”
    Se, den overmodige er uden retskaffenhed,
    men den retfærdige skal leve i tro.

    Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9

    R. Når I i dag hører Herrens røst,
    gør ikke jeres hjerter hårde.

    Eller:

    Halléluja!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    2. læsning 2 Tim 1,6-8. 13-14

    Mit barn! Jeg påminderdig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Luk 17,5-10

    På den tid sagde apostlene til Herren: “Giv os en større tro!” Herren svarede: “Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

    Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.”

  • 07
    07.oktober.mandag

    Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen

    Hele dagen
    2019.10.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)


    Læsning ApG 1,12-14

    Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

    Vekselsang Luk 1, 46b-47. 48-49. 50-51. 52-53. 54-55

    R. Den Mægtige har gjort store ting mod mig;
    Helligt er hans navn.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,

    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.

    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre –
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,28

    Halleluja.
    Hil dig, Maria, fuld af nåde,
    Herren er med dig,
    velsignet er du iblandt kvinder!

    Evangelium Luk 1,26b-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

    Mandag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)
    Ad libitum læsning til Vor Frue af Rosenkransen:
    Vor Frue af Rosenkransen


    Læsning Jon 1,1-2,1.11

    Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren.
    Men Herren sendte en stærk storm over havet, og den blev til en orkan, så skibet var ved at blive slået til vrag. Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn. Kaptajnen kom ned til ham og sagde: »Hvorfor ligger du her og sover? Stå op og råb til din Gud! Så vil han måske huske på os, så vi ikke omkommer.« Folkene sagde til hinanden: »Lad os kaste lod og finde ud af, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os.« De kastede lod, og da loddet faldt på Jonas, sagde de til ham: »Fortæl os dog, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os. Hvad laver du her, og hvor kommer du fra? Hvilket land og folk hører du til?« Han svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.« Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem. »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro?« spurgte de, for havet blev mere og mere oprørt. Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, at denne orkan er kommet over jer.« Mændene prøvede nu at ro ind til land, men de kunne ikke, for havet blev mere og mere oprørt. Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje.« Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.
    Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

    Vekselsang Jon 2,3.4.5.8

    R. Du, Herre min Gud,
    løftede mig op fra graven.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    og han svarede mig;
    fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp,
    og du hørte mig.

    Du havde kastet mig i dybet, i havets skød,
    strømmene omgav mig,
    alle dine brændinger og bølger
    skyllede hen over mig.

    Jeg tænkte:
    Jeg er jaget bort fra dig;
    får jeg igen
    dit hellige tempel at se?

    Da mit liv var ved at ebbe ud,
    huskede jeg på Herren;
    min bøn nåede til dig
    i dit hellige tempel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer – siger Herren:
    I skal elske hinanden, Som jeg har elsket jer.

    Evangelium Luk 10,25-37

    På den tid rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

  • 08
    08.oktober.tirsdag

    Tirsdag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jon 3,1-10

    Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: »Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.« Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: »Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.« Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4ab.7-8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

  • 09
    09.oktober.onsdag

    Onsdag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Dionysius, biskop, og lidelsesfæller, martyrer († 268)
    ————-Johannes Leonardi,præst († 1609)


    Læsning Jon 4,1-11

    Da blev Jonas meget forbitret og vred. Han bad til Herren: »Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« Herren sagde: »Har du ret til at være vred?«
    Så gik Jonas ud af byen og slog sig ned øst for den. Han lavede sig en hytte og satte sig dér i skyggen for at se, hvad der skete med byen. Gud Herren befalede så en olieplante at skyde op over Jonas, så den kunne skygge for hans hoved og befri ham for hans mismod, og Jonas glædede sig meget over olieplanten. Men da det blev lyst næste morgen, befalede Gud en orm at gnave i olieplanten, så den visnede. Og da solen stod op, befalede Gud en gloende østenvind at komme, og solen stak Jonas i hovedet, så han var ved at besvime. Han bad om at måtte dø og sagde: »Jeg vil hellere dø end leve.« Da sagde Gud til Jonas: »Har du ret til at være vred over olieplanten?« Han svarede: »Jeg har ret til at være dødeligt vred.« Da sagde Herren: »Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?«

    Vekselsang Sl 86,3-4.5-6.9-10

    R. Du, Herre, er sen til vrede,
    rig på troskab og sandhed.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Alle folkeslag, du har skabt,
    skal komme og tilbede dig, Herre,
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere,
    du alene er Gud.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Luk 11,1-4

    Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:
    Fader!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige;
    giv os hver dag vort daglige brød,
    og forlad os vore synder,
    for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
    og led os ikke ind i fristelse.«

  • 10
    10.oktober.torsdag

    Torsdag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Mal 3,13-20a

    Det er hårde ord, I bruger mod mig,
    siger Herren.
    I spørger: »Hvad har vi sagt om dig?«
    I siger: »Det er nytteløst at tjene Gud.
    Hvad opnår vi ved at holde hans bud
    og gå sørgeklædt
    for Hærskarers Herres ansigt?
    Nej, de overmodige
    vil vi nu prise lykkelige;
    de klarer sig godt, skønt de handler ugudeligt,
    de sætter Gud på prøve og kommer godt fra det.«
    De, der frygter Herren, talte dengang med hinanden, og Herren lyttede opmærksomt. Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn.
    Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre,
    skal de være min ejendom;
    jeg vil skåne dem,
    som en far skåner den søn, der tjener ham.
    Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig,
    ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det.
    Nu kommer den dag, der brænder som en ovn;
    da bliver alle de overmodige
    og alle, der handler ugudeligt, til strå.
    Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem,
    siger Hærskarers Herre,
    så der hverken bliver rod eller grene tilbage.
    Men for jer, der frygter mit navn,
    skal retfærdighedens sol stråle frem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Luk 11,5-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.
    Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«

  • 11
    11.oktober.fredag

    Fredag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes XXIII, pave († 1963)


    Læsning Joel 1,13-15; 2,1-2

    Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster!
    I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret.
    Gå ind og tilbring natten klædt i sæk,
    I som gør tjeneste for min Gud.
    For afgrødeofre og drikofre
    bringes ikke til jeres Guds hus.
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    Saml de ældste
    og alle landets indbyggere
    i Herren jeres Guds hus,
    og råb til Herren!
    Ak, hvilken dag!
    Herrens dag er nær,
    den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
    Stød i hornet på Zion,
    opløft krigsråb på mit hellige bjerg,
    så alle landets indbyggere skælver,
    for Herrens dag kommer!
    Mulmets og mørkets dag er nær,
    en dag med skylag og mørke skyer.
    Som morgenrøden breder sig over bjergene,
    kommer en stor og mægtig hær;
    dens lige har ikke været
    fra evighed
    og skal heller ikke komme,
    så længe slægt følger på slægt.

    Vekselsang Sl 9,2-3.6 & 16.8-9

    R. Herren dømmer verden med retfærdighed.

    Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
    og fortælle om alle dine undere.
    Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
    og lovsynge dit navn, du den Højeste.

    Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
    deres navn har du udslettet for evigt og altid.
    Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
    deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

    Men Herren har taget sæde for evigt
    og stillet sin trone frem til dom.
    Han dømmer verden med retfærdighed
    og fælder retskaffen dom over folkene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Luk 11,15-26

    På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
    Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

  • 12
    12.oktober.lørdag

    Lørdag i 27.alm. uge I

    Hele dagen
    2019.10.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Joel 4,12-21

    Folkene skal vækkes og rykke frem
    til Joshafats dal.
    Dér sætter jeg mig for at dømme
    alle omboende folk.
    Sving seglen,
    for kornet er modent;
    kom, træd persen,
    for den er fyldt,
    persekarrene flyder over.
    Ondskaben er stor!
    Hør de larmende skarer
    i Afgørelsens Dal!
    Herrens dag er nær
    i Afgørelsens Dal.
    Sol og måne formørkes,
    og stjernerne skinner ikke længere.
    Herren brøler fra Zion,
    fra Jerusalem løfter han røsten,
    så himlen og jorden skælver.
    Men Herren er tilflugt for sit folk,
    et værn for israelitterne.
    Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud,
    som bor på Zion, mit hellige bjerg;
    Jerusalem skal være et helligt sted,
    hvor fremmede ikke længere færdes.
    På den dag
    skal bjergene dryppe af most
    og højene flyde med mælk,
    alle Judas vandløb
    skal strømme med vand.
    En kilde udspringer fra Herrens hus
    og vander Shittims dal.
    Egypten bliver en ødemark
    og Edom en øde ørken,
    fordi de øvede vold imod judæerne
    og udgød uskyldigt blod i deres land.
    Men Juda skal bebos til evig tid,
    Jerusalem i slægt efter slægt.
    Jeg vil hævne deres blod
    og ikke lade det ustraffet.
    Herren bor på Zion.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«.