Læsninger

søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
september
september
1
  • Tirsdag i 26. alm.uge I
    Hele dagen
    2019.10.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer († 1897) (m)


    Læsning Zak 8,20-23

    Dette siger Hærskarers Herre:

    På ny skal folkeslag komme,
    indbyggere fra store byer;
    indbyggere fra den ene by
    skal gå til den anden og sige:
    Kom, lad os gå hen
    for at formilde Herren
    og søge Hærskarers Herre;
    også jeg vil gå med.
    Så skal talrige folk
    og mægtige folkeslag komme
    for at søge Hærskarers Herre i Jerusalem
    og formilde Herren.

    Dette siger Hærskarers Herre: I de dage skal ti mænd fra alverdens folk gribe fat i en judæers kappeflig og sige: Vi vil følges med jer, for vi har hørt, at Gud er hos jer.

    Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

    R.Gud er med os.

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig,
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
    dér er de født.
    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de:
    Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,51-56

    Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. Han sendte nogle sendebud i forvejen; de gik af sted og kom ind i en samaritansk landsby for at forberede hans ankomst. Men dér ville de ikke tage imod ham, fordi han var på vej mod Jerusalem. Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Men han vendte sig om og satte dem i rette. Så gik de til en anden landsby.

2
  • De hellige værneengle
    Hele dagen
    2019.10.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: De hellige værneengle (m)


    Læsning 2 Mos 23,20-23a

    Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og adlyd ham! Du må ikke trodse ham; han vil ikke tilgive jeres synd, for mit navn er i ham. Men hvis du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg gøre dine fjender til mine fjender og dine modstandere til mine modstandere. Min engel skal gå foran dig og føre dig.

    Vekselsang Sl 91,1 – 2.3-4. 5-6

    R. Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Han redder dig
    fra fuglefængerens fælde,
    fra den hærgende pest.
    Han dækker dig med sine fjer,
    du kan søge ly under hans vinger;
    hans trofasthed er skjold og værn.

    Du skal ikke frygte for nattens rædsler
    eller for pilen, der flyver om dagen,
    ikke for pesten, der breder sig i mørket,
    eller for soten, der hærger ved højlys dag.
    Intet ondt skal ramme dig,
    ingen plage skal nå dit telt,
    for han vil give sine engle befaling
    om at beskytte dig på alle dine veje.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små.
    For jeg siger jer:
    Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt.«

3
  • Torsdag i 26. alm.uge I
    Hele dagen
    2019.10.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Neh 8,1-4a. 5-6. 7b-12

    Da den syvende måned kom, og israelitterne havde bosat sig i byerne, samledes hele befolkningen, alle som én, på pladsen foran Vandporten, og de bad Ezra, den skriftlærde, hente bogen med Moses’ lov, den lov Herren havde pålagt Israel. Den første dag i den syvende måned kom præsten Ezra med loven til forsamlingen, mænd, kvinder og alle, der var i stand til at lytte. Og på pladsen foran Vandporten læste han den op, fra det blev lyst til midt på dagen, for mændene, kvinderne og dem, der var i stand til at lytte, og hele folket hørte opmærksomt på oplæsningen af lovbogen. Ezra, den skriftlærde, stod på en platform af træ, der var lavet til formålet.

    Ezra åbnede bogen i hele folkets påsyn, for han stod højere end hele folket, og da han åbnede den, rejste alle sig. Ezra priste Herren, den store Gud, og hele folket svarede med løftede hænder: »Amen, amen« og kastede sig til jorden for Herren.

    Levitterne forklarede loven for folket, mens folket blev stående, hvor de stod. De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst.

    Derpå sagde statholderen Nehemias og præsten Ezra, den skriftlærde, og levitterne, der underviste folket, til hele folket: »Denne dag er hellig for Herren jeres Gud! I skal ikke sørge og græde!« For hele folket var begyndt at græde, da de hørte lovens ord. Han sagde til dem: »Gå hen og spis fede retter og drik sød vin, og send noget af det til dem, der ikke har noget, for denne dag er hellig for Herren. Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke!« Og levitterne beroligede hele folket og sagde: »Vær stille, for denne dag er hellig! Vær ikke bedrøvede!« Så gik hele folket hen for at spise og drikke og sende mad ud og holde en stor glædesfest, for de havde forstået de ord, der var forkyndt for dem.

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Luk 10,1-12

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by.

4
  • Fredag i 26. alm.uge I
    Hele dagen
    2019.10.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Frans af Assisi († 1226) (m)


    Læsning Bar 1,15-22

    Således skal I sige: Retfærdigheden tilhører Herren vor Gud, skammen i dag tilhører os, Judas mænd og Jerusalems indbyggere, vore konger, vore fyrster, vore præster, vore profeter og vore fædre, for vi har syndet mod Herren. Vi har været trodsige mod ham, ikke adlydt Herren vor Gud og ikke fulgt de love, Herren har givet os. Fra den dag, Herren førte vore fædre ud af Egypten, indtil i dag har vi været trodsige mod Herren vor Gud, og i vores letsindighed har vi været ulydige mod ham, så vi til denne dag har været forfulgt af ulykker og af den forbandelse, som Herren forkyndte for sin tjener Moses, dengang han førte vore fædre ud af Egypten for at give os et land, der flyder med mælk og honning. Vi har været ulydige mod alle Herren vor Guds ord, som de lød gennem profeterne, han sendte til os, og vi har — hver og én af os — fulgt vore onde hjerters planer ved at tjene andre guder og gøre, hvad der er ondt i Herren vor Guds øjne.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-4.5&8.9

    R. For dit navns ære, befri os, Herre.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.
    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 10,13-16

    På den tid sagde Jesus: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig.«

5
  • Lørdag i 26. alm.uge I
    Hele dagen
    2019.10.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 26. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Faustyna Kowalska, ordenssøster († 1938), kan fejres
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Bar 4,5-12. 27-29

    Vær ved godt mod, mit folk, du som fører navnet Israel videre. Det var ikke for at blive udryddet, I blev solgt til folkene. Men fordi I havde vakt Guds vrede, blev I prisgivet til fjenden. I krænkede jo jeres skaber ved at ofre til dæmoner i stedet for til Gud. I glemte den evige Gud, der tog sig af jer, og I bragte sorg over Jerusalem, der som en mor opfostrede jer. For hun så den vrede, som Gud lod komme over jer, og sagde:

    Hør, I kvinder, Zions naboer, Gud har bragt en stor sorg over mig;
    jeg har set mine sønner og døtre gå i fangenskab,
    som den Evige påførte dem.
    Jeg havde dog opfostret dem med glæde,
    men måtte under gråd og klage sende dem bort.
    Ingen skal fryde sig over mig,
    at jeg er enke, forladt af alle.
    Fordi mine børn har syndet, sidder jeg ene tilbage,
    fordi de veg bort fra Guds lov.
    Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud.
    Han, som bragte dette over jer, vil huske jer.
    For som I forhen var opsat på at fare vild, bort fra Gud,
    må I nu vende om og søge ham med tidobbelt iver.
    Han, som har bragt ulykkerne over jer,
    vil også skænke jer frelse og evig glæde.

    Vekselsang   Sl 69,33-35.36-37

    R. Herren hører på de fattige.

    Når de ydmyge ser det, skal de glæde sig,
    I, der søger Gud, skal få nyt mod.
    For Herren hører på de fattige,
    han ringeagter ikke sine fangne.
    Himmel og jord skal lovprise ham,
    havene og alt, hvad der rører sig i dem.

    For Gud frelser Zion
    og opbygger Judas byer,
    så de kan bo der og få landet i eje.
    Det skal gå i arv til hans tjeneres børn,
    de, der elsker hans navn, skal bo i det.

    Akklamation til Evangeliet Cfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Luk 10,17-24

    På den tid vendte de tooghalvfjerds disciple glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.« Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.«

    I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

    Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«.

     

6
  • 27. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    2019.10.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    27. ALM. SØNDAG (III Ps)

    Helgener:


    1. læsning Hab 1,2-3. 2,2-4

    Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp,
    uden at du hører,
    skrige til dig om vold,
    uden at du frelser?
    Hvorfor lader du mig opleve uret
    og ser roligt på ulykken?
    Undertrykkelse og vold møder mig,
    der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse.

    Herren svarede mig:
    “Skriv synet tydeligt på tavler,
    så det er let at læse.
    For synet gælder først den fastsatte tid,
    det vidner om enden, og det bedrager ikke.
    Hvis det trækker ud, så vent,
    for det kommer, det udebliver ikke.”
    Se, den overmodige er uden retskaffenhed,
    men den retfærdige skal leve i tro.

    Vekselsang Sl 95,1-2.6-7.8-9

    R. Når I i dag hører Herrens røst,
    gør ikke jeres hjerter hårde.

    Eller:

    Halléluja!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    2. læsning 2 Tim 1,6-8. 13-14

    Mit barn! Jeg påminderdig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Kristus Jesus; den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 1,25

    Halleluja!
    Herrens ord forbliver til evig tid.
    Det er dette ord, som er forkyndt for jer.

    Evangelium Luk 17,5-10

    På den tid sagde apostlene til Herren: “Giv os en større tro!” Herren svarede: “Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

    Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.”

7
  • Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen
    Hele dagen
    2019.10.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)


    Læsning ApG 1,12-14

    Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra. Da de var kommet ind i byen, gik de op i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’ søn, og zeloten Simon og Judas, Jakobs søn. De holdt alle i enighed fast ved bønnen, sammen med kvinderne og Jesu mor Maria og hans brødre.

    Vekselsang Luk 1, 46b-47. 48-49. 50-51. 52-53. 54-55

    R. Den Mægtige har gjort store ting mod mig;
    Helligt er hans navn.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,

    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.

    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre –
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,28

    Halleluja.
    Hil dig, Maria, fuld af nåde,
    Herren er med dig,
    velsignet er du iblandt kvinder!

    Evangelium Luk 1,26b-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

  • Mandag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Den salige Jomfru Maria af Rosenkransen (m)
    Ad libitum læsning til Vor Frue af Rosenkransen:
    Vor Frue af Rosenkransen


    Læsning Jon 1,1-2,1.11

    Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn: »Rejs til den store by Nineve, og råb ud over den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren. Han tog ned til Jafo, hvor han fandt et skib, der skulle til Tarshish. Han betalte, hvad det kostede, og så gik han om bord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herren.
    Men Herren sendte en stærk storm over havet, og den blev til en orkan, så skibet var ved at blive slået til vrag. Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn. Kaptajnen kom ned til ham og sagde: »Hvorfor ligger du her og sover? Stå op og råb til din Gud! Så vil han måske huske på os, så vi ikke omkommer.« Folkene sagde til hinanden: »Lad os kaste lod og finde ud af, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os.« De kastede lod, og da loddet faldt på Jonas, sagde de til ham: »Fortæl os dog, hvem der er skyld i, at denne ulykke har ramt os. Hvad laver du her, og hvor kommer du fra? Hvilket land og folk hører du til?« Han svarede: »Jeg er hebræer, og jeg frygter Herren, himlens Gud, som har skabt havet og det tørre land.« Da blev mændene grebet af stor frygt og sagde til ham: »Hvad er det, du har gjort?« De vidste, at han var på flugt fra Herren, for det havde han fortalt dem. »Hvad skal vi gøre ved dig, så vi kan få havet til at falde til ro?« spurgte de, for havet blev mere og mere oprørt. Han svarede: »Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro. Jeg ved godt, at det er min skyld, at denne orkan er kommet over jer.« Mændene prøvede nu at ro ind til land, men de kunne ikke, for havet blev mere og mere oprørt. Så råbte de til Herren: »Ak, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands død! Bring ikke uskyldigt blod over os! Du, Herre, har handlet efter din vilje.« Så tog de Jonas og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase. Da blev mændene grebet af stor frygt for Herren. De bragte slagtofre og aflagde løfter til Herren.
    Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

    Vekselsang Jon 2,3.4.5.8

    R. Du, Herre min Gud,
    løftede mig op fra graven.

    I min nød råbte jeg til Herren,
    og han svarede mig;
    fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp,
    og du hørte mig.

    Du havde kastet mig i dybet, i havets skød,
    strømmene omgav mig,
    alle dine brændinger og bølger
    skyllede hen over mig.

    Jeg tænkte:
    Jeg er jaget bort fra dig;
    får jeg igen
    dit hellige tempel at se?

    Da mit liv var ved at ebbe ud,
    huskede jeg på Herren;
    min bøn nåede til dig
    i dit hellige tempel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer – siger Herren:
    I skal elske hinanden, Som jeg har elsket jer.

    Evangelium Luk 10,25-37

    På den tid rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han sagde til ham: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Manden svarede: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« Jesus sagde: »Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: »En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!«

8
  • Tirsdag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jon 3,1-10

    Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: »Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.« Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: »Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.« Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4ab.7-8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 10,38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

9
  • Onsdag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Dionysius, biskop, og lidelsesfæller, martyrer († 268)
    ————-Johannes Leonardi,præst († 1609)


    Læsning Jon 4,1-11

    Da blev Jonas meget forbitret og vred. Han bad til Herren: »Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« Herren sagde: »Har du ret til at være vred?«
    Så gik Jonas ud af byen og slog sig ned øst for den. Han lavede sig en hytte og satte sig dér i skyggen for at se, hvad der skete med byen. Gud Herren befalede så en olieplante at skyde op over Jonas, så den kunne skygge for hans hoved og befri ham for hans mismod, og Jonas glædede sig meget over olieplanten. Men da det blev lyst næste morgen, befalede Gud en orm at gnave i olieplanten, så den visnede. Og da solen stod op, befalede Gud en gloende østenvind at komme, og solen stak Jonas i hovedet, så han var ved at besvime. Han bad om at måtte dø og sagde: »Jeg vil hellere dø end leve.« Da sagde Gud til Jonas: »Har du ret til at være vred over olieplanten?« Han svarede: »Jeg har ret til at være dødeligt vred.« Da sagde Herren: »Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?«

    Vekselsang Sl 86,3-4.5-6.9-10

    R. Du, Herre, er sen til vrede,
    rig på troskab og sandhed.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Alle folkeslag, du har skabt,
    skal komme og tilbede dig, Herre,
    og ære dit navn.
    For du er stor, du gør undere,
    du alene er Gud.

    Akklamation til Evangeliet Rom 8,15

    Halleluja!
    I har fået den ånd, som giver barnekår,
    og i den råber vi: Abba, fader!

    Evangelium Luk 11,1-4

    Det skete, da Jesus var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.« Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:
    Fader!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige;
    giv os hver dag vort daglige brød,
    og forlad os vore synder,
    for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
    og led os ikke ind i fristelse.«

10
  • Torsdag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Mal 3,13-20a

    Det er hårde ord, I bruger mod mig,
    siger Herren.
    I spørger: »Hvad har vi sagt om dig?«
    I siger: »Det er nytteløst at tjene Gud.
    Hvad opnår vi ved at holde hans bud
    og gå sørgeklædt
    for Hærskarers Herres ansigt?
    Nej, de overmodige
    vil vi nu prise lykkelige;
    de klarer sig godt, skønt de handler ugudeligt,
    de sætter Gud på prøve og kommer godt fra det.«
    De, der frygter Herren, talte dengang med hinanden, og Herren lyttede opmærksomt. Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn.
    Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre,
    skal de være min ejendom;
    jeg vil skåne dem,
    som en far skåner den søn, der tjener ham.
    Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig,
    ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det.
    Nu kommer den dag, der brænder som en ovn;
    da bliver alle de overmodige
    og alle, der handler ugudeligt, til strå.
    Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem,
    siger Hærskarers Herre,
    så der hverken bliver rod eller grene tilbage.
    Men for jer, der frygter mit navn,
    skal retfærdighedens sol stråle frem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vore hjerter,
    så vi kan tage din Søns ord til os.

    Evangelium Luk 11,5-13

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.
    Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«

11
  • Fredag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes XXIII, pave († 1963)


    Læsning Joel 1,13-15; 2,1-2

    Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster!
    I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret.
    Gå ind og tilbring natten klædt i sæk,
    I som gør tjeneste for min Gud.
    For afgrødeofre og drikofre
    bringes ikke til jeres Guds hus.
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    Saml de ældste
    og alle landets indbyggere
    i Herren jeres Guds hus,
    og råb til Herren!
    Ak, hvilken dag!
    Herrens dag er nær,
    den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
    Stød i hornet på Zion,
    opløft krigsråb på mit hellige bjerg,
    så alle landets indbyggere skælver,
    for Herrens dag kommer!
    Mulmets og mørkets dag er nær,
    en dag med skylag og mørke skyer.
    Som morgenrøden breder sig over bjergene,
    kommer en stor og mægtig hær;
    dens lige har ikke været
    fra evighed
    og skal heller ikke komme,
    så længe slægt følger på slægt.

    Vekselsang Sl 9,2-3.6 & 16.8-9

    R. Herren dømmer verden med retfærdighed.

    Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte
    og fortælle om alle dine undere.
    Jeg vil glæde mig og fryde mig over dig
    og lovsynge dit navn, du den Højeste.

    Du truede folkene og gjorde det af med de ugudelige,
    deres navn har du udslettet for evigt og altid.
    Folkene faldt selv i den grav, de gravede,
    deres fod blev fanget i det net, de lagde ud.

    Men Herren har taget sæde for evigt
    og stillet sin trone frem til dom.
    Han dømmer verden med retfærdighed
    og fælder retskaffen dom over folkene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud – siger Herren.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Luk 11,15-26

    På den tid, da den stumme begyndte at tale, undrede folkeskarerne sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
    Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
    Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

12
  • Lørdag i 27.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 27. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Joel 4,12-21

    Folkene skal vækkes og rykke frem
    til Joshafats dal.
    Dér sætter jeg mig for at dømme
    alle omboende folk.
    Sving seglen,
    for kornet er modent;
    kom, træd persen,
    for den er fyldt,
    persekarrene flyder over.
    Ondskaben er stor!
    Hør de larmende skarer
    i Afgørelsens Dal!
    Herrens dag er nær
    i Afgørelsens Dal.
    Sol og måne formørkes,
    og stjernerne skinner ikke længere.
    Herren brøler fra Zion,
    fra Jerusalem løfter han røsten,
    så himlen og jorden skælver.
    Men Herren er tilflugt for sit folk,
    et værn for israelitterne.
    Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud,
    som bor på Zion, mit hellige bjerg;
    Jerusalem skal være et helligt sted,
    hvor fremmede ikke længere færdes.
    På den dag
    skal bjergene dryppe af most
    og højene flyde med mælk,
    alle Judas vandløb
    skal strømme med vand.
    En kilde udspringer fra Herrens hus
    og vander Shittims dal.
    Egypten bliver en ødemark
    og Edom en øde ørken,
    fordi de øvede vold imod judæerne
    og udgød uskyldigt blod i deres land.
    Men Juda skal bebos til evig tid,
    Jerusalem i slægt efter slægt.
    Jeg vil hævne deres blod
    og ikke lade det ustraffet.
    Herren bor på Zion.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de,
    som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkeskaren, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«.

13
  • 28. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    2019.10.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    28. ALM. SØNDAG (IV Ps)

    Helgener:


    1. læsning 2 Kong 5,14-17

    I de dage gik syreren Na’aman ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na’aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han: “Nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!” Men Elisa svarede: “Så sandt Herren lever, som jeg står i tjeneste hos: Jeg tager ikke imod noget!” Og skønt han nødte ham, sagde han nej.
    Da sagde Na’aman: “Så lad være! Men lad mig få så meget jord med, som et spand muldyr kan trække, herre, for fra nu af vil jeg ikke bringe brændofre eller slagtofre til andre guder end Herren.”

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. For folkenes øjne
    har Herren åbenbaret sin retfærdighed.

    Eller:

    Halléluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    2. læsning 2 Tim 2,8-13

    Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed – troværdigt er det ord!
    For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
    holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
    fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
    er vi utro, forbliver han dog tro,
    thi fornægte sig selv kan han ikke.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 1 Thess 5,18

    Halleluja!
    Sig altid Gud tak og giv ham ære:
    for dette er hans vilje med jer i Kristus Jesus.

    Evangelium Luk 17,11-19

    Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!” Da han så dem, sagde han: “Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!” Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: “Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?” Og han sagde til ham: “Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.”

14
15
  • Tirsdag i 28.alm. uge IV
    Hele dagen
    2019.10.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Teresa af Jesus, (af Avila), jomfru og kirkelærer († 1582) (m)
    Ad libitum læsning til Therese af Jesus:
    L.: Rom 8,22-27


    Læsning Rom 1,16-25

    Jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro — som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«
    For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.
    Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen — han være lovet til evig tid! Amen.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5

    R. Himlen fortæller om Guds herlighed.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Luk 11,37- 41

    Mens Jesus talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. Men Herren sagde til ham:
    »I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? v41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer.«

16
  • Onsdag i 28.alm. uge IV
    Hele dagen
    2019.10.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Hedvig, ordenssøster († 1243)
    ————Margrethe Maria Alacoque, jomfru († 1690)


    Læsning Rom 2,1-11

    Du har ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme — tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. For Gud gør ikke forskel på nogen.

    Vekselsang Sl 62,2-3.6-7.9

    R. Du vil gengælde enhver efter hans gerninger.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    fra ham kommer min frelse.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Kun hos Gud finder min sjæl ro,
    for mit håb kommer fra ham.
    Kun han er min klippe og min frelse,
    min borg, så jeg ikke vakler.

    Stol altid på ham, du folk,
    udøs jeres hjerte for ham,
    Gud er vor tilflugt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 11,42-46

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.«
    Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger.«

17
  • Ignatius af Antiochia
    Hele dagen
    2019.10.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Ignatius af Antiochia, biskop og martyr († 107) (m)


    Læsning Fil 3,17- 4,1

    Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
    Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!.

  • Torsdag i 28.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Ignatius af Antiochia, biskop og martyr († 107) (m)
    Ad libitum læsning til Ignatius af Antiochia:
    L.: Fil 3,17-4,1


    Læsning Rom 3,21-30a

    Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
    Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro.

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4b.4c-5

    R. Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 11,47-54

    På den tid sagde Jesus Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. Derfor har også Guds visdom sagt: Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet. Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«
    Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede.

  • Ignatius af Antiochia
    Hele dagen
    2019.10.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Ignatius af Antiochia, biskop og martyr († 107) (m)


    Læsning Fil 3,17- 4,1

    Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
    Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!.

18
  • LUKAS, evangelist (f)
    Hele dagen
    2019.10.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag.
    Helgener: LUKAS, evangelist (f)


    Læsning 2 Tim 4,10- 17b

    Demas har forladt mig af kærlighed til denne verden og er rejst til Thessalonika. Kreskens er rejst til Galatien, Titus til Dalmatien. Kun Lukas er hos mig. Og tag Markus med, han er mig til god hjælp i tjenesten. Tykikos har jeg sendt til Efesos. Den kappe, jeg efterlod i Troas hos Karpos, skal du tage med, når du kommer; også bøgerne, især dem på pergament.

    Smeden Alexander har voldt mig meget ondt. Herren vil gengælde ham efter hans gerninger. Ham skal også du vogte dig for, for han er trådt hårdt op imod vores forkyndelse.

    Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. Gid det ikke må blive tilregnet dem! v17 Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet..

    Vekselsang Sl 145,10- 11.12- 13ab. 17- 18

    R. Dine hellige taler om dit riges strålende pragt.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Jeg har valgt jer og sat jer til at bære frugt,
    en varig frugt – siger Herren.

    Evangelium Luk 10,1- 9

    På den tid udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer.«

19
  • Lørdag i 28.alm. uge I
    Hele dagen
    2019.10.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 28. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Jean de Brébeuf og Isac Jogues, præster, og lidelsesfæller, martyrer
    ————-(† 1647)
    ————-Paul af Korset, præst († 1775)


    Læsning Rom 4,13.16-18

    det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.«

    Vekselsang Sl 105,6-7.8-9.42-43

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Fordi han huskede sit hellige løfte
    til sin tjener Abraham,
    lod han sit folk drage ud med fryd,
    sine udvalgte drage ud under jubel.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,26b. 27a

    Halleluja!
    Sandhedens ånd skal vidne om mig – siger Herren.
    Men også I skal vidne.

    Evangelium Luk 12,8- 12

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle. Enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse. Men den, der spotter Helligånden, får ikke tilgivelse. Når de fremstiller jer i synagoger og for øvrigheder og myndigheder, så vær ikke bekymrede for, hvordan eller med hvad I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. For Helligånden vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges.«

20
  • 29. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    2019.10.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    29. ALM. SØNDAG (I Ps)

    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 17,8-13

    Amalekitterne kom og gik til angreb på israelitterne i Refidim. Da sagde Moses til Josva: “Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd.” Josva gjorde, som Moses havde sagt, og rykkede ud til kamp mod amalekitterne. Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen. Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget; men når han lod hånden synke, fik amalekitterne overtaget. Da Moses blev træt i armene, tog de en sten og anbragte den under ham. Han satte sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder fra hver sin side, så hans arme blev holdt oppe, til solen gik ned. Sådan besejrede Josva med sværd amalekitterne og deres hær.

    Vekselsang Sl 121,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Min hjælp kommer fra Herren,
    himlens og jordens skaber.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
    hvorfra kommer min hjælp?
    Min hjælp kommer fra Herren,
    himlens og jordens skaber.

    Han lader ikke din fod vakle,
    han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
    Han, som bevarer Israel,
    falder ikke i søvn, han sover ikke.

    Herren bevarer dig,
    Herren er din skygge
    ved din højre side.
    Om dagen stikker solen dig ikke,
    månen ikke om natten.

    Herren bevare dig mod alt ondt,
    han bevare dit liv.
    Herren bevare din udgang og din indgang
    fra nu af og til evig tid.

    2. læsning 2 Tim 3,14-4,2

    Mit barn! Bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!

    Akklamation til Evangeliet Jfr Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt,
    og er dommer over hjertets tanker.

    Evangelium Luk 18,1-8

    Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: “I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.” Og Herren sagde: “Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”

21
  • Mandag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 4,20-25

    Abraham tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.

    Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75

    R. Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.

    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:

    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,

    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Luk 12,13-21

    På den tid sagde en i skaren til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

  • Mandag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 4,20-25

    Abraham tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.

    Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75

    R. Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.

    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:

    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,

    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Luk 12,13-21

    På den tid sagde en i skaren til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

  • Mandag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 4,20-25

    Abraham tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.

    Vekselsang Luk 1,69-70.71-72.73-75

    R. Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.

    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:

    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,

    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Luk 12,13-21

    På den tid sagde en i skaren til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

22
  • Johannes Paul II
    Hele dagen
    2019.10.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Johannes Paul II


    Læsning Es 52,7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Vekselsang Sl 96,1 – 2a.2b-3.7-8a.10

    R. Kundgør Herrens undere blandt alle folkeslag.

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn,

    forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Vis Herren, I folkenes slægter,
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære,

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Akklamation til Evangeliet  Joh 10, 11

    Halleluja.
    Jeg er den gode hyrde.
    Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.

    Evangelium Joh 21,15-17

    Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får!

  • Tirsdag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes Paul II, pave (+2005) (m)
    Ad libitum læsninger til Johannes Paul II:


    Læsning Rom 5,12.15b.17-19.20b-21

    Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus.
    Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.
    Og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre..

    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.17

    R. Se, jeg er kommet, Herre,
    for jeg ønsker at gøre din vilje.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    — du har åbnet mine ører —
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.

    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
    — i bogrullen er der skrevet om mig —
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Men alle, der søger dig,
    skal fryde og glæde sig over dig;
    de, der elsker din frelse,
    skal altid sige: Herren er stor!

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Luk 12,35- 38

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt salige er de, hvis han finder dem vågne.«

23
  • Onsdag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes af Capistrano, præst († 1456)


    Læsning Rom 6,12-18

    Lad ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.
    Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden.

    Vekselsang Sl 124,1-3.4-6.7-8

    R. Vi har vor hjælp i Herrens navn.

    Hvis ikke Herren havde været med os,
    det skal Israel sige,
    hvis ikke Herren havde været med os,
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende
    i deres flammende vrede mod os,

    da var vandet skyllet over os,
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand
    strømmet over os.
    Lovet være Herren,
    der ikke gjorde os til bytte mellem deres tænder!

    Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust,
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn,
    himlens og jordens skaber.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede,
    for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

     Luk 12,39- 48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:: »Det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«
    Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.«

24
  • Torsdag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Antonius Maria Claret, biskop (1870)


    Læsning Rom 6,19-23

    Jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Fil 3,8-9

    Halleluja!
    Jeg regner alt for skarn,
    for at jeg kan vinde Kristus og finde retfærdighed i ham.

    Evangelium Luk 12,49- 53

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ild er jeg kommet for at kaste på jorden, og hvor ville jeg ønske, at den allerede havde fænget. Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor det knuger mig, indtil den er fuldendt. Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid. Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor.«

25
  • Fredag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 7,18-25a

    Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
    Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
    Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!

    Vekselsang Sl 119,66.68.76.77.93.94

    R. Herre, lær mig dine love!

    Giv mig dømmekraft og kundskab,
    for jeg stoler på dine befalinger.

    Du er god, og du handler godt,
    lær mig dine love!

    Lad din godhed være min trøst
    efter dit ord til din tjener.

    Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve,
    for din lov er min opmuntring.

    Jeg vil aldrig glemme dine forordninger,
    for ved dem holder du mig i live.

    Dig hører jeg til, frels mig,
    for jeg søger dine forordninger.

    Akklamation til Evangeliet Jmf. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Luk 12,54- 59

    På den tid sagde Jesus til skarerne: »Når I ser en sky trække op i vest, siger I straks: Der kommer regn! og det gør der. Og når I ser, at det blæser fra syd, siger I: Det bliver varmt! og det bliver det. I hyklere, jordens og himlens udseende forstår I at tyde; hvorfor forstår I så ikke at tyde denne tid? Og hvorfor skønner I ikke ud fra jer selv, hvad der er det rette? Når du er på vej til øvrigheden sammen med din modpart, så gør, hvad du kan, for at blive forligt med ham undervejs, så han ikke slæber dig for dommeren, og dommeren overgiver dig til fangevogteren, og fangevogteren kaster dig i fængsel. Jeg siger dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.«

26
  • Lørdag i 29.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 29. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 8,1-11

    Der er nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.
    Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Gud.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Ez 33,11

    Halleluja!
    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død,
    men tværtimod at den uretfærdige vender om , så han bevarer livet.

    Evangelium Luk 13,1-9Luk 13,1-9

    På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.«
    Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«

27
  • 30. ALM. SØNDAG C
    Hele dagen
    2019.10.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    30. ALM. SØNDAG (II Ps)

    Helgener:
    Kollekt for verdensmissionen


    1. læsning Sir 35,15b-17. 20-22a

    Herren er dommer, og han kender ikke til partiskhed. Han tager ikke parti mod den fattige, men han hører den forurettedes bedende røst; han lader aldrig den faderløses bøn upåagtet, heller ikke enken, når hun udløser sin klage. Den, der tjener Gud med villigt sind, tager han imod; oh hans bedende røst stiger op til skyerne.
    Den ydmyges bøn trænger igennem skyerne, og han giver sig aldrig tilfreds, førend den er nået frem til Gud; og han holder aldrig op, før den Højeste kommer med hjælpen og dømmer retfærdigt og øver ret. Ja, Herren vil visselig ikke tøve, og heller ikke vil han vise langmodighed mod de ubarmhjertige.

    Vekselsang Sl 34,2-3.17-18.19&23

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.

    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Herren udfrier sine tjenere,
    de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

    2. læsning 2 Tim 4,6-8. 16-18

    Mit barn!
    Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig – og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst. Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp. Alle svigtede mig. Gid det ikke må blive tilregnet dem! Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Luk 18,9-14

    Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

28
  • Simon og Judas, apostle
    Hele dagen
    2019.10.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Simon og Judas, apostle


    Læsning Ef 2,19- 22

    I er da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.

    Vekselsang Sl 19,2- 3.4- 5ab

    R. Deres tale er nået til jorderigs ende.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Vi lovpriser og tilbeder dig, Gud, vor Herre,
    dig lovpriser apostlenes skare.

    Evangelium Luk 6,12- 19

    I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.
    Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbr

29
  • Tirsdag i 30.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 8,18-25

    Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.
    Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. Herren har gjort store ting mod os.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    »Herren har gjort store ting mod dem.«
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    Akklamation til Evangeliet Jmf Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Luk 13,18- 21

    På den tid sagde Jesus: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.«
    Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

30
  • Onsdag i 30.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Thøger, præst (†ca. 1050)


    Læsning Rom 8,26-30

    Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
    Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

    Vekselsang Sl 13,4-5.6

    R. Jeg stoler på din trofasthed, Herre.

    Se mig, svar mig, Herre min Gud!
    Giv mine øjne lys, så jeg ikke sover ind i døden,
    og min fjende siger: »Jeg har fået magt over ham,«
    og mine uvenner jubler, fordi jeg vakler.

    Men jeg stoler på din trofasthed,
    mit hjerte skal juble over din frelse.
    Jeg vil synge for Herren,
    for han har handlet vel imod mig.

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Gud kaldte os ved evangeliet,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Luk 13,22- 30

    På sin vej mod Jerusalem vandrede Jesus gennem byer og landsbyer og underviste. Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Han svarede dem: »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste.«

31
  • Torsdag i 30.alm. I
    Hele dagen
    2019.10.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 30. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Rom 8,31b-39

    Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? — som der står skrevet:
    På grund af dig dræbes vi dagen lang,
    vi regnes for slagtefår.
    Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

    Vekselsang Sl 109,21-22.26-27.30-31

    R. Frels mig i din trofasthed, Herre min Gud.

    Du, Gud Herre,
    tag dig af mig for dit navns skyld,
    for du er god og trofast.
    Red mig, for jeg er fattig og hjælpeløs,
    og mit hjerte skælver i brystet.

    Hjælp mig, Herre min Gud,
    frels mig i din trofasthed,
    så de forstår, at det er din hånd,
    at det er dig, Herre, der griber ind.

    Højlydt vil jeg takke Herren,
    blandt de mange vil jeg lovprise ham,
    for han står på den fattiges side
    for at frelse ham fra dem, der vil dømme ham.

    Akklamation til Evangeliet Jmf. Luk 19,38; 2,14

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, kongen, i Herrens navn!
    Ære være Gud i det højeste og på jorden!

    Evangelium Luk 13,31- 35

    I det samme kom der nogle farisæere og sagde til ham: »Bryd op og tag herfra, for Herodes vil slå dig ihjel.« Men Jesus svarede: »Gå hen og sig til den ræv: Se, jeg uddriver dæmoner og foretager helbredelser i dag og i morgen, og den tredje dag er jeg ved målet. Men i dag og i morgen og i overmorgen skal jeg vandre, for en profet kan ikke dræbes andre steder end i Jerusalem. Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«

november
november