Læsninger

< 2019 >
januar 13 - januar 19
  • 13
    13.januar.søndag

    HERRENS DÅB ad libitum (f)

    Hele dagen
    2019.01.13

    Søndag. HERRENS DÅB C ad libitum (f)                                                                                                                 Juletiden
    Hermed afsluttes juletiden


    1. læsning Es 40, 1-5. 9-11

    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.

    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.
    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene..

    Vekselsang Sl 104,1b-2. 3-4. 24-25. 27-28. 29-30

    R. Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor!

    Du er klædt i højhed og pragt;
    du hyller dig i lys som en kappe,
    du spænder himlen ud som en teltdug.

    Du rejser din højsal i vandene,
    du gør skyerne til din vogn
    og farer frem på vindens vinger.
    Du gør vindene til dine sendebud
    og den flammende ild til dine tjenere.

    Hvor er dine værker mange, Herre!
    Du har skabt dem alle med visdom,
    jorden er fuld af dit skaberværk.
    Her er det store og vidtstrakte hav,
    med sit mylder, umuligt at tælle,
    både små og store dyr!

    Alle har det håb til dig,
    at du giver dem føde i rette tid;
    du giver dem, og de samler op,
    du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver;

    du skjuler ansigtet, og de forfærdes,
    du tager deres ånd bort, og de dør
    og bliver til jord igen;
    du sender din ånd, og der skabes liv,
    du gør jorden ny.

    2. læsning Tit 2,11-14. 3,4-7

    For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.
    Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.

    Akklamation til Evangeliet Mark 9,7

    Halleluja!
    Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
    »Det er min elskede søn. Hør ham!«

    Evangelium Luk 3,15-16. 21-22

    Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.
    Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

    HERRENS DÅB C (f)

    Hele dagen
    2019.01.13

    Søndag. HERRENS DÅB C (f)
    Herrens dåb C ad libitum                                                                                                               Juletiden
    Hermed afsluttes juletiden


    1. læsning Es 42, 1-4. 6-7

    Se min tjener, ham støtter jeg,
    min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal bringe ret til folkene.
    Han skriger ikke, han råber ikke,
    han løfter ikke sin røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    han fører retten til sejr.
    Han bliver ikke svag og knækkes ikke,
    til han har ført retten igennem på jorden;
    de fjerne øer venter på hans belæring.
    Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed;
    jeg tager dig ved hånden.
    Jeg danner dig og gør dig
    til en pagt med folket, til et lys for folkene.
    Du skal åbne de blindes øjne,
    føre fangerne ud af fængslet
    og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet.

    Vekselsang Sl 29,1a & 2. 3ac-4.3b & 9b-10

    R. Herren velsigner sit folk med fred.

    Vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.

    Herrens røst lyder over vandet,
    Herren er over de vældige vande.
    Herrens røst lyder med kraft,
    Herrens røst lyder med vælde.

    Ærens Gud lader tordenen rulle.
    I hans tempel råber alle: Ære!
    Herren har taget sæde over vandfloden,
    Herren troner som konge i evighed.

    2. læsning ApG 10,34-38

    Peter tog ordet og sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed. Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham.

    Akklamation til Evangeliet Mark 9,7

    Halleluja!
    Himlene åbnede sig og der lød Faderens røst fra skyen:
    »Det er min elskede søn. Hør ham!«

    Evangelium Luk 3,15-16. 21-22

    Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild.
    Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

  • 14
    14.januar.mandag

    Mandag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.14

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener:


    Læsning Hebr 1,1-6

    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

    For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    og et andet sted:
    Jeg vil være hans fader,
    og han skal være min søn?
    Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
    Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.

    Vekselsang Sl 97,1 & 2b.6 & 7c.9

    R. Alle engle skal kaste sig ned for Gud.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
    du er højt ophøjet over alle guder.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Tiden er inde, Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 1,14-20

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

    Mandag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.14

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener:


    Læsning Hebr 1,1-6

    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

    For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    og et andet sted:
    Jeg vil være hans fader,
    og han skal være min søn?
    Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
    Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.

    Vekselsang Sl 97,1 & 2b.6 & 7c.9

    R. Alle engle skal kaste sig ned for Gud.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.
    Alle guder skal kaste sig ned for ham.

    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
    du er højt ophøjet over alle guder.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Tiden er inde, Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark 1,14-20

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Og de lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik et stykke videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes i båden i færd med at ordne garnene. Straks kaldte han på dem, og de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham.

  • 15
    15.januar.tirsdag

    Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener:


    Læsning Hebr 2,5-12

    Han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; v6 men som én et sted har vidnet:
    Hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?
    Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle,
    med herlighed og ære har du kronet ham,
    alt har du lagt under hans fødder.
    For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden.
    For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, men siger:
    Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
    i menighedens midte vil jeg lovprise dig.

    Vekselsang Sl 8,2a & 5.6-7.8-9

    R. Du har gjort din søn til hersker over dine hænders værk.

    Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn
    over hele jorden,
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    I tog imod Guds ord
    og I tog ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Mark 1,21-28

    Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

  • 16
    16.januar.onsdag

    Onsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener:


    Læsning Hebr 2,14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Vekselsang Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9

    R. Evigt husker Herren på sin pagt.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!

    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
    og de følger mig.

    Evangelium Mark 1,29-39

    Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.

    Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.

    Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.

  • 17
    17.januar.torsdag

    Torsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Antonius, abbed († 356) (m)


    Læsning Hebr 3,7-14

    Helligånden siger:
    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret,
    på fristelsens dag i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve,
    skønt de havde set mine gerninger i fyrre år.
    Derfor følte jeg afsky for den slægt,
    og jeg sagde: De farer altid vild i deres hjerte,
    og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede:
    De skal aldrig komme ind til min hvile.
    Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen

    Vekselsang Sl 95,6-7.8-9.10-11

    R. Om I dog i dag ville lytte til ham!

    »Gør ikke jeres hjerter hårde.«
    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba,
    som den dag ved Massa i ørkenen,
    da jeres fædre udæskede mig
    og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.

    I fyrre år følte jeg afsky for den slægt,
    og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje.
    Så svor jeg i min vrede:
    De skal aldrig komme ind til min hvile.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus gik omkring i hele Galilæa, prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 1,40-45

    Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

  • 18
    18.januar.fredag

    Fredag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener:
    ———–Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning Hebr 4,1-5. 11

    Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt:
    Så svor jeg i min vrede:
    De skal aldrig komme ind til min hvile,
    og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.

    Vekselsang Sl 78,3 & 4bc. 6c-7.8

    R. Glem ikke Guds gerninger.

    Det, vi har hørt og erfaret,
    det, vore fædre har fortalt os,
    vi fortæller den kommende slægt
    om Herrens glorværdige gerninger og styrke,

    så de kunne fortælle om det til deres børn.
    De skulle sætte deres lid til Gud
    og ikke glemme Guds gerninger,
    men holde hans befalinger.

    De skulle ikke være som deres fædre,
    en genstridig og trodsig slægt,
    en slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud,
    og hvis ånd ikke var trofast mod ham.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 2,1-12

    Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

  • 19
    19.januar.lørdag

    Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2019.01.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Helgener: Henrik, biskop og martyr († 1158) (m)


    Læsning Hebr 4,12-16
    For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

    Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.15

    R. Dine ord, Herre, er liv og sandhed.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Tag nådigt imod min munds ord
    og mit hjertes tanke,
    Herre, min klippe og forløser!

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
    og for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Mark 2,13-17

    Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«