Læsninger

< 2018 >
september
sønmantironstorfrelør
      1
  • Hele dagen
    2018.09.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener:
    Lørdag aften i Domkirken:
    1. vesper til Kirkevielse
    Bededag for præste- og ordenskald
    Bededag for Skaberværket


    Læsning 1 Kor 1,26-31

    Tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.

    Vekselsang Sl 33,12-13.18-19.20-21

    R. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Herren ser ned fra himlen,
    han ser alle mennesker.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over,
    vi stoler på hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Joh 13,34

    Halleluja!
    Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.
    Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

    Evangelium Matt 25,14-30

    På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

2
  • Hele dagen
    2018.09.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    2Søndag: ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)
    Helgener:
    I andre kirker: 22. ALM. SØNDAG. (II Ps).


    1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11

    R. Hvor elskelige er dine boliger,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!
    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17

    Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn skal bor der til evig tid.

    Evangelium Joh 2,13-22

    eller: Joh 4,19-24

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


    EVANGELIUM Joh 4, 19-24

    På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

  • Hele dagen
    2018.09.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    22. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:
    I domkirken: ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (h)


    1. læsning 5 Mos 4,1-2. 6-8

    Moses talte til folket og sagde: “Israel! lyt til de love og retsregler, som jeg lærer jer, og følg dem, for at I må leve og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren, jeres fædres Gud, vil give jer. I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra, men I skal holde Herren jeres Guds befalinger, som jeg giver jer. I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: “Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!” Hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har sin gud så nær, som vi har Herren vor Gud, hver gang vi råber til ham? Og hvor er det folk, det være sig nok så stort, der har så retfærdige love og retsregler som hele denne lov, jeg i dag lægger frem for jer.

    Vekselsang Sl 15,2-3a.3bc-4ab.5

    R. Herre, hvem kan være gæst i dit telt.

    Eller:

    Halléluja!

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;
    den som ikke løber med sladder.

    Ikke skader sin næste
    og ikke bringer skam over sin nærmeste;
    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren.

    Den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,
    skal aldrig vakle.

    2. læsning Jak 1,17-18. 21b-22. 27

    Mine brødre og søstre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.

    En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Jak 1,18

    Halleluja!
    Faderen fødte os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Mark 7,1-8. 14-15. 21-23

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:

    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.”

    Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.

34
  • Hele dagen
    2018.09.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 2,10b-16

    Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.

    Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.

    Vekselsang Sl 145,8-9.10-11.12-13ab.13cd-14

    R. Herren er retfærdig på alle sine veje.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed.

    Dit herredømme i slægt efter slægt.
    Herren støtter alle, der falder,
    og rejser alle de nedbøjede.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 4,31-37

    På den tid kom Jesus ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.

5
  • Hele dagen
    2018.09.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Teresa af Calcutta, ordenssøster († 1997), kan fejres.


    Læsning 1 Kor 3,1-9

    Jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus. Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu; for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?

    Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Vekselsang Sl 33,12-13.14-15.20-21

    R. Lykkeligt det folk,
    Gud udvalgte sig til ejendom.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Herren ser ned fra himlen,
    han ser alle mennesker.

    Fra sin bolig iagttager han
    alle dem, der bor på jorden.
    Han har skabt alle hjerter
    og giver agt på alle deres handlinger.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over,
    vi stoler på hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18-19

    Halleluja!
    Herren har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige,
    for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Luk 4,38-44

    På den tid brød Jesus op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.

    Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.

    Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.

6
  • Hele dagen
    2018.09.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 22. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 3,18-23

    Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vis i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vis. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,« og igen:

    Herren kender de vises tanker,
    han ved, at de er tomme.

    Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Jorden med alt, hvad den rummer.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

    Halleluja!
    Kom og følg mig,
    så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.

    Evangelium Luk 5,1-11

    Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

    Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.

7
  • Hele dagen
    2018.09.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    I Domkirken: Fredag i 22. alm. uge. (II Ps.)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 4,1-5

    Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud.

    Vekselsang Ps 37,3-4.5-6.27-28.39-40

    R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

    Stol på Herren, og gør det gode,
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren,
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

    Overgiv din vej til Herren,
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset
    og din retfærdighed som den klare dag.

    Hold dig fra det onde, og gør det gode,
    så bliver du altid boende,
    for Herren elsker ret,
    og han svigter ikke sine trofaste.

    De bliver altid beskyttet,
    men de uretfærdiges børn udryddes.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Luk 5,33-39

    På den tid sagde farisæerne og de skriftkloge til Jesus: »Johannes’ disciple faster ofte og holder bøn; det samme gør farisæernes disciple; men dine, de spiser og drikker.« Jesus sagde til dem: »Kan I få brudesvendene til at faste, mens brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem; i de dage skal de faste.« Han fortalte dem også en lignelse: »Ingen river en lap ud af nyt stof og sætter den på en gammel kappe; for så river man det nye stof i stykker, og lappen af det nye stof passer alligevel ikke på det gamle. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger den unge vin sækkene, vinen løber ud, og sækkene ødelægges. Nej, ung vin skal fyldes på nye sække. Og ingen, som har drukket gammel vin, vil have en ung, for han siger: Den gamle er bedst.«

  • Hele dagen
    2018.09.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag. ÅRSDAGEN FOR DOMKIRKENS KONSEKRATION (f)
    (Læsninger som 2. septmber i Domkirken,hvor der vælges enten 1. eller 2. læsning)
    I Domkirken: Fredag i 22. alm. uge. (II Ps.)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11

    R. Hvor elskelige er dine boliger,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!
    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17

    Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn skal bor der til evig tid.

    Evangelium Joh 2,13-22

    eller: Joh 4,19-24

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


    EVANGELIUM Joh 4, 19-24

    På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

8
  • Hele dagen
    2018.09.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag. JOMFRU MARIAS FØDSEL (f)
    Helgener:


    Læsning Mika 5,1-4a

    eller: Rom 8,28-30

    Du, Betlehem, Efrata,
    du er lille blandt Judas slægter.
    Fra dig skal der udgå én,
    som skal være hersker i Israel;
    hans udspring er i fortiden,
    i ældgamle dage.
    Men han skal prisgive dem,
    indtil den fødende kvinde har født,
    og resten af hans brødre
    vender tilbage til israelitterne.
    Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
    i Herren sin Guds navns storhed;
    de skal bo trygt,
    for hans magt når til jordens ender.
    Han skal være fredens herre.


    LÆSNING Rom 8,28-30

    Læsning af apostelen Paulus’ brev til menigheden i Rom.

    Brødre og søstre. Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.


    Vekselsang Ps 13,6ab.6cd

    R. Jeg vil glæde mig højlig i Herren.

    Jeg stoler på din trofasthed,
    mit hjerte skal juble over din frelse.

    Jeg vil synge for Herren,
    for han har handlet vel imod mig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Lykkelig er du, Jomfru Maria,
    og værdig til al lov og pris;
    thi af dig opgik retfærdighedens sol,
    Kristus, vor Gud.

    Evangelium Matt 1,1-16. 18-23

    eller: Matt 1,18-23

    Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.

    Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.

    David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.

    Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

    Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.


    Evangelium Matt 1, 18-23

    Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.


     

9
  • Hele dagen
    2018.09.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    23. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 35,4-7a

    Læsning af profeten Esajas’ bog.

    Sig til de urolige hjerter:
    Vær stærke, frygt ikke!
    Nu kommer jeres Gud med hævn,
    Guds gengæld,
    han kommer og frelser jer.
    Da skal blindes øjne åbnes
    og døves ører lukkes op;
    da springer den halte som hjorten,
    den stummes tunge bryder ud i jubel.
    For vand vælder frem i ørkenen,
    bække i ødemarken.
    Det hede sand bliver til oaser,
    den udtørrede jord til kildevæld.

    Vekselsang Sl 146,6c-7.8-9a.9b-10

    R. Min sjæl, lovpris Herren!

    Eller:

    Halléluja!

    Herren bevarer sin troskab til evig tid,
    som skaffer de undertrykte ret
    og giver de sultne føde.

    Herren sætter de fangne i frihed,
    Herren åbner de blindes øjne,
    Herren rejser de nedbøjede,
    Herren elsker de retfærdige.
    Herren beskytter de fremmede.

    Herren bringer faderløse og enker på fode,
    men fører de ugudelige på vildspor.
    Herren er konge for evigt,
    din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

    2. læsning Jak 2,1-5

    Kære brødre og søstre! I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham,

    der bærer den fornemme dragt, og siger: “Vær så god, her sidder du godt,” men siger til den fattige: “Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,” er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker?

    Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham?

    Akklamation til Evangeliet Jfr Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus forkyndte evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 7,31-37

    Jesus drog bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.

10
  • Hele dagen
    2018.09.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 5,1-8

    Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte? Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede: Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.
    Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.

    Vekselsang Sl 5,5-6.7.12

    R. Herre, led mig i din retfærdighed.

    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,
    du hader alle forbrydere.

    Du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig,
    de skal juble til evig tid.
    Du beskytter dem,
    og de, der elsker dit navn,
    skal fryde sig over dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 6,6-11

    På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus.

11
  • Hele dagen
    2018.09.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 6,1-11

    Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende!

    Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre!

    Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

    Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9

    R. Herren glæder sig over sit folk.

    Syng en ny sang for Herren,
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber,
    Zions sønner skal juble over deres konge.

    I dans skal de lovprise hans navn,
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk
    og smykker de ydmyge med frelse.

    De fromme fryder sig i herlighed,
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud.
    Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet,
    til herlighed for alle hans fromme.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Det er mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt og blive ved med at bære frugt.

    Evangelium Luk 6,12-19

    I de dage gik Jesus engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle: Simon, som han også gav navnet Peter, og hans bror Andreas og Jakob og Johannes og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldtes zeloten, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.

    Sammen med dem gik han ned, og han stod stille på en slette; og der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og fra kystlandet ved Tyrus og Sidon. De var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme; også de, der plagedes af urene ånder, blev helbredt. Og hele skaren prøvede på at komme til at røre ved ham, for der udgik en kraft fra ham, og han helbredte alle.

12
  • Hele dagen
    2018.09.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Jomfru Marias hellige navn


    Læsning 1 Kor 7,25-31

    Om de unge piger har jeg ikke noget påbud fra Herren, men giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid. Og så mener jeg, at det er det bedste på grund af den nød, som vi nu er i, at det er det bedste for et menneske at leve ugift. Er du bundet til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst; er du løst, skal du ikke søge at få en hustru; men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd, og gifter den unge pige sig, har hun ikke dermed begået nogen synd; dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for.

    Men det siger jeg, brødre: Tiden er knap. Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift, de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, de, der køber, som om de ingenting fik, og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den. For denne verden, som den er, går til grunde.

    Vekselsang Sl 45,11-12.14-15.16-17

    R. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt.

    Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:
    Glem dit folk og din fars hus!
    Kongen begærer din skønhed,
    han er din herre, kast dig ned for ham!

    Hvor er kongedatteren prægtig!
    Hendes kjole har guldindfattede perler,
    i brogede klæder føres hun til kongen,
    jomfruerne er i hendes følge,
    hendes veninder føres til dig.

    De føres til dig under glædessang og jubel,
    og træder ind i kongens palads.
    Dine sønner skal træde i dine fædres sted,
    du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Luk 6,23ab

    Halleluja!
    Fryd jer og spring højt af glæde, siger Herren;
    for se, jeres løn er stor i himlen.

    Evangelium Luk 6,20-26

    På den tid løftede Jesus sit blik, så på sine disciple og sagde:

    »Salige er I, som er fattige,
    for Guds rige er jeres.
    Salige er I, som sulter nu,
    for I skal mættes.
    Salige er I, som græder nu,
    for I skal le.

    Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.

    Men ve jer, I som er rige,
    for I har fået jeres trøst.
    Ve jer, I som er mætte nu,
    for I skal sulte.
    Ve jer, I som ler nu,
    for I skal sørge og græde.
    Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.

13
  • Hele dagen
    2018.09.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Johannes Chrysostomos, biskop og kirkelærer († 407) (m)


    Læsning 1 Kor 8,1b-7. 11-13

    Vi ved, at vi alle har kundskab. Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op. Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det. Men den, der elsker Gud, er kendt af ham.

    Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden der er jo så mange guder og så mange herrer.

    Men for os er der kun én Gud, Faderen;
    fra ham er alle ting, og vi til ham.
    Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
    ved ham er alle ting, og vi ved ham.

    Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er.

    Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus. Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.

    Vekselsang Sl 139,1-3.13-14ab. 23-24

    R. Led mig ad evigheds vej!

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Du ved, om jeg sidder eller står,
    på lang afstand er du klar over min tanke;
    du har rede på, om jeg går eller ligger,
    alle mine veje er du fortrolig med.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger.

    Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
    prøv mig, og kend mine tanker,
    se efter, om jeg følger afgudsvej!
    Led mig ad evigheds vej!

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,12

    Halleluja!
    Hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os,
    og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Evangelium Luk 6,27-38

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig.

    Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«

14
  • Hele dagen
    2018.09.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag. DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)
    Helgener:


    Læsning 4 Mos 21,4-9 eller: Fil 2,6-11

    I de dage brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.


    Læsning Fil 2,6-11

    I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.


    Vekselsang Sl 78,1-2.34-35.36-37.38

    R. Glem ikke Guds velgerninger.

    Mit folk, hør på min belæring,
    vend jeres øre mod min munds ord.
    Jeg vil åbne min mund med billedtale,
    jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.

    Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham,
    de søgte tilbage til Gud.
    De huskede på, at Gud var deres klippe,
    Gud den Højeste deres forløser.

    Men de hyklede for ham med deres mund,
    med tungen løj de for ham.
    Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,
    de var ikke trofaste mod hans pagt.

    Men han er barmhjertig,
    han tilgiver synd
    og ødelægger ikke;
    gang på gang holdt han igen på sin vrede
    og lod ikke hele sin harme bryde ud.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Vi tilbeder og lovpriser dig, Kristus,
    thi du ved dit hellige kors har forløst verden.

    Evangelium Joh 3, 13-17

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.«

15
  • Hele dagen
    2018.09.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 23. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Jomfru Marias smerter (m)
    Sekvens ad libitum. Egne læsninger.


    Læsning Hebr 5,7-9

    Mens Jesus levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.

    Vekselsang Sl 31,2-3a.3b-4.5-6.15-16.20

    R. Herre, hjælp mig i din godhed.

    Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
    lad mig ikke for evigt blive til skamme,
    udfri mig i din retfærdighed!
    Vend dit øre mod mig,
    red mig i hast!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Hvor stor er dog din godhed,
    som du har gemt til dem, der frygter dig!
    Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig,
    for alle menneskers øjne.

    Sekvens
    Den smertefulde moder stod med gråd under korset,
    medens sønnen hang derpå.

    Hendes sukkende, bedrøvede og sørgende sjæl
    blev gennemstunget af sværdet.

    0, hvor sørgmodig og forpint var ikke den Enbårnes
    velsignede moder.

    Hun, den fromme moder, sørgede og led,
    da hun så sin navnkundige søns kvaler.

    Hvem er det menneske, som ikke ville græde,
    hvis han så Kristi moder i så stor en nød?

    Hvem måtte ikke tage del i den smerte
    og betragte Kristi moder lidende med sin søn?

    For sit folks synder så hun Jesus blive pint
    og slået med svøber.

    Hun så sin kære søn forladt i døden,
    da han udåndede.

    0 moder, kærlighedens kilde, lad mig føle din heftige smerte,
    for a jeg kan sørge med dig.

    Lad mit hjerte brænde af kærlighed til Kristus, min Gud,
    for at jeg kan behage ham.

    Hellige moder, derom beder jeg, præg den korsfæstedes vunder
    uudsletteligt i mit hjerte.

    Lad mig få del i din sårede søns kvaler, han, som nedlod sig
    til at lide så meget for mig.

    Lad mig græde inderligt med dig og føle medlidenhed me den korsfæstede,
    så længe jeg lever.

    Det er min længsel at stå under korset med dig
    og tage del i din klage.

    Herlige jomfru over alle jomfruer, du være ikke længere bitter for min skyld;
    lad mig sørge med dig.

    Lad mig bære Kristi død, tage del i hans lidelse,
    betragte hans vunder.

    Lad mig såres med hans sår
    og beruses af sønnens kors og blod.

    For at jeg ikke skal brændes i dybets flammer,
    vær du, o jomfru, min forsvarer på dommens dag.

    Kristus, når jeg skal vandre herfra,
    giv mig da ved din moder at nå sejrens palme.

    Når legemet dør,
    lad da sjælen opnå Paradisets herlighed. Amen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Salig er du, Jomfru Maria!
    Uden at lide martyriumsdød,
    har du under Herrens kors fortjent martyriets palme.

    Evangelium Joh 19,25-27

    Ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas’ hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.


    Evangelium Luk 2,33-35
    Jesu far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

16
  • Hele dagen
    2018.09.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    24. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Es 50,5-9a

    Gud Herren har åbnet mit øre,
    og jeg var ikke genstridig,
    jeg veg ikke tilbage.
    Jeg lod dem slå min ryg
    og rive skægget ud af mine kinder.
    Jeg skjulte ikke mit ansigt
    for skændsler og for spyt.
    Gud Herren er min hjælper,
    derfor blev jeg ikke til spot og spe;
    derfor gjorde jeg mit ansigt hårdt som flint,
    jeg ved, at jeg ikke bliver til skamme.
    Han, som skal frikende mig, er nær.
    Vil nogen anklage mig,
    så lad os stå frem sammen!
    Vil nogen være min modpart,
    så lad ham træde op mod mig!
    Se, Gud Herren er min hjælper,
    hvem vil dømme mig skyldig?

    Vekselsang Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9

    R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg elsker Herren,
    for han har hørt min tryglen,
    han vendte sit øre mod mig,
    da jeg råbte.

    Dødens bånd omgav mig,
    dødsrigets trængsler ramte mig,
    jeg fandt kun nød og elendighed.
    Da påkaldte jeg Herrens navn:
    Ak, Herre, red mit liv!

    Herren er nådig og retfærdig,
    vor Gud er barmhjertig;
    Herren vogter de uerfarne,
    jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.

    Du har reddet mit liv fra døden,
    mine øjne fra at græde
    og min fod fra at snuble.
    Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    2. læsning Jak 2,14-18

    Mine brødre og søstre! Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?

    Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: “Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,” men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

    Nogen vil indvende: “Én har tro, en anden har gerninger.” Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.

    Akklamation til Evangeliet Gal 6,14

    Halleluja!
    Gid det aldrig må ske for mig,
    at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors;
    ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden.

    Evangelium Mark 8,27-35

    På den tid drog Jesus og hans disciple bort til landsbyerne ved Cæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: “Hvem siger folk, at jeg er?” De svarede: “Johannes Døber, og andre siger Elias, og andre igen, at du er en af profeterne.” Så spurgte han dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” Peter svarede: “Du er Kristus.” Og han forbød dem at sige dette om ham til nogen. Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. Men Jesus vendte sig om, så på sine disciple, irettesatte Peter og sagde: “Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.”

    Så kaldte han skaren til sig sammen med sine disciple og sagde til dem: “Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig og evangeliet, skal frelse det.

17
  • Hele dagen
    2018.09.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2¤. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Robert Bellarmin, biskop og kirkelærer († 1621)
    ———– –Hildegard af Bingen, abbedisse († 1179), kan fejres


    Læsning 1 Kor 11,17-26. 33

    Når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros.

    For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer..

    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.17

    R. Forkynd I Herrens død, indtil han kommer.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    — du har åbnet mine ører —
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet
    — i bogrullen er der skrevet om mig —
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Men alle, der søger dig,
    skal fryde og glæde sig over dig;
    de, der elsker din frelse,
    skal altid sige: Herren er stor!

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv.

    Evangelium Luk 7,1-10

    Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.

18
  • Hele dagen
    2018.09.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 12,12-14. 27-31a

    Ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.

    Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!

    Vekselsang Sl 100,2.3.4.5

    R.Vi er hans folk og de får, han vogter.

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang,
    ind i hans forgårde med lovsang,
    tak ham, pris hans navn!

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Luk 7,11-17

    På den tid gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

19
  • Hele dagen
    2018.09.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Januarius, biskop og martyr († 305)


    Læsning 1 Kor 12,31-13,13

    Stræb efter de største nådegaver!

    Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej.

    Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

    Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

    Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

    Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

    Vekselsang Sl 33,2-3.4-5.12 & 22

    R. Lykkeligt det folk,
    Gud udvalgte sig til ejendom.

    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham,
    spil dejligt til jubelråb.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord, Herre, er liv og sandhed;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 7,31-35

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Hvad skal jeg da sammenligne mennesker i denne slægt med? Hvad ligner de? De ligner børn, der sidder på torvet og råber til hinanden: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I græd ikke. For Johannes Døber er kommet, han hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: Han er besat. Og Menneskesønnen er kommet, han både spiser og drikker, og I siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved alle sine børn.

20
  • Hele dagen
    2018.09.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Andreas Kim Taegon, præst, og Paulus Chong Hasang og ldelsesfæller, martyrer († 19.årh.) (m)


    Læsning 1. Kor 15,1-11

    Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i, og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.

    Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.

    Vekselsang Sl 118,1-2.16ab-17.28

    R. Tak Herren, for han er god.

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.

    Du er min Gud, jeg takker dig,
    min Gud, jeg priser dig.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I,
    som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile, siger Herren.

    Evangelium Luk 7,36-50

    En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

21
  • Hele dagen
    2018.09.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag. MATTÆUS, apostel og evangelist (f)
    Helgener:


    Læsning Ef 4,1-7. 11-13

    Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.

    Vekselsang Sl 19,2-3.4-5ab

    R. Deres tale er nået til jorderigs ende.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12bc

    Halleluja!
    Dig, o Gud, lovpriser vi, dig, Herre, tilbeder vi,
    dig lovpriser apostlenes skare.

    Evangelium Matt 9,9-13

    På den tid kom Jesus forbi toldboden: Han så en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

22
  • Hele dagen
    2018.09.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 24. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 15,35-37. 42-49

    Nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.

    Vekselsang Sl 56,10.11-12.13-14

    R. Jeg kan vandre for Guds ansigt i livets lys.

    Men den dag jeg råber,
    skal fjenden vige.
    Det ved jeg: Gud er med mig.

    Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
    når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.
    Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
    Hvad kan mennesker gøre mig?

    De løfter, jeg har givet dig, Gud,
    vil jeg indfri med takofre.
    For du har reddet mit liv fra døden
    og min fod fra at snuble,
    så jeg kan vandre for Guds ansigt
    i livets lys.

    Akklamation til Evangeliet Jr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, som gemmer Guds ord
    i et godt og smukt hjerte
    og bærer frugt i udholdenhed.

    Evangelium Luk 8,4-15

    Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde Jesus i en lignelse: »En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

    Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.

    Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.«

23
  • Hele dagen
    2018.09.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    25. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:
    Kollekt til Katolsk Menighedspleje


    1. læsning Visd 2,17-20

    Lad os se, om det er sandt, hvad han siger,
    og lad os prøve, hvad ende det tager med ham;
    thi er den retfærdige Guds søn,
    må Han jo tage sig af ham
    og udfri ham af hans modstanderes hånd.
    Lad os da sætte ham på prøve med vold og pinsel,
    for at vi kan få at vide, hvor sagtmodig han er,
    og fastslå, om han virkelig er standhaftig.
    Lad os dømme ham til en forsmædelig død,
    thi ifølge hans egne ord vil der blive draget omsorg for ham.

    Vekselsang Sl 54,3-4.5.6&8

    R. Herren styrker mig!

    Eller:

    Halléluja!

    Gud, frels mig ved dit navn,
    skaf mig ret ved din styrke!
    Gud, hør min bøn,
    lyt til min munds ord!

    Fremmede har rejst sig mod mig,
    voldsmænd stræber mig efter livet,
    for de har ikke Gud for øje.

    Se, Gud er min hjælper,
    Herren styrker mig.
    Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer,
    jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.

    2. læsning Jak 3,16-4,3

    Hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred.

    Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Gud kaldte os gennem evangeliet,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Mark 9,30-37

    På den tid brød Jesus og hans disciple op fra bjerget og drog igennem Galilæa, og han ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem: “Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.” Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

    Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: “Hvad var det, I talte om på vejen?” Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: “Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.” Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: “Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.”

24
  • Hele dagen
    2018.09.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ordsp 3,27-35

    Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det,
    når det står i din magt at yde det.
    Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen,
    så vil jeg give dig det«,
    hvis du har det, han beder om.
    Udtænk ikke ondt mod din næste,
    han bor trygt hos dig.
    Anklag ikke et menneske uden grund,
    når han ikke har gjort dig noget ondt.
    Vær ikke misundelig på en voldsmand,
    og vælg aldrig hans veje.
    For Herren afskyr den, der kommer på afveje,
    men med retskafne har han fællesskab.
    Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus,
    men han velsigner retfærdiges bolig.
    Med spottere driver han spot,
    men ydmyge viser han velvilje.
    De vise får ære i eje,
    tåberne sætter skammen i højsædet.

    Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4.5

    R. Den som vandrer retsindigt,
    kan bo på dit hellige bjerg.

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;
    den som ikke løber med sladder,

    ikke skader sin næste
    og ikke bringer skam over sin nærmeste;
    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren;
    som ikke bryder sin ed,
    selv om den skader ham selv;

    Den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,
    skal aldrig vakle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,16

    Halleluja!
    Således skal jeres lys skinne for mennesker,
    så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader.

    Evangelium Luk 8,16-18

    På den tid sagde Jesus til menneskemængden: »Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller stiller det ind under en bænk, men man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have.«

25
  • Hele dagen
    2018.09.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Ordsp 21,1-6. 10-13

    Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd,
    han leder det hen, hvor han vil.
    En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne,
    men Herren prøver hjerterne.
    At der øves retfærdighed og ret,
    er mere værd for Herren end slagtoffer.
    Øjnenes stolthed og hjertets hovmod,
    uretfærdiges lampe, er en synd.
    Den flittiges planer fører til gevinst,
    men enhver, der har hastværk, kommer til at lide mangel.
    At skaffe sig skatte ved løgnagtig tunge
    er en luftig tomhed for dem, der iler mod døden.
    Den uretfærdige har lyst til ondt,
    hans næste finder ingen barmhjertighed hos ham.
    Lader man spotteren bøde, bliver den uerfarne vis,
    belærer man den vise, får han kundskab.
    Den retfærdige handler klogt mod den uretfærdiges hus,
    når han styrter de uretfærdige i ulykke.
    Den, der stopper øret til for den svages skrig,
    vil selv komme til at råbe uden at få svar.

    Vekselsang Sl 119,1.27.30.34.35.44

    R. Før mig ad den sti, du befaler, o Herre.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Jeg vil holde din lov til stadighed,
    evigt og altid.

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!

    Evangelium Luk 8,19-21

    På den tid kom Jesu mor og brødre til ham, men de kunne ikke nå hen til ham for folkeskaren, og der gik bud ind til ham: »Din mor og dine brødre står udenfor og vil se dig.« Men han svarede dem: »Min mor og mine brødre, det er dem, der hører Guds ord og handler efter det.«

26
  • Hele dagen
    2018.09.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag: KIRKEVIELESFEST ikonsekrerede kirkeer (h)
    Helgener:
    I andre kirker: Onsdag i 25. alm. uge (I Ps).


    1. læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt. Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84,3.4.5.10-11

    R. Hvor elskelige er dine boliger,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.

    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!
    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    2. læsning 1 Kor 3,9c-11. 16-17

    Brødre og søstre. Vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn skal bor der til evig tid.

    Evangelium Joh 2,13-22

    eller: Joh 4,19-24

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.


    EVANGELIUM Joh 4, 19-24

    På den tid sagde den smaritanske kvinde til Jesus: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

  • Hele dagen
    2018.09.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Cosmas og Damian, martyrer († 3. årh.)
    I konsekrerede kirker: KIRKEVIELSESFEST (f)


    Læsning Ordsp 30,5-9

    Ethvert ord fra Gud er lutret,
    han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham.
    Føj intet til hans ord,
    for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.
    To ting beder jeg dig om,
    nægt mig dem ikke, så længe jeg lever:
    Hold løgn og løgneord borte fra mig!
    Giv mig hverken armod eller rigdom,
    men giv mig det at spise, der tilkommer mig,
    for at jeg ikke skal blive så mæt,
    at jeg fornægter dig og siger: »Hvem er Herren?«
    og for at jeg ikke skal forarmes og blive en tyv
    og krænke min Guds navn.

    Vekselsang Sl 119,29.72.89.101.104.163

    R. Dine ord er en lygte for min fod, Herre.

    Hold falskheds vej borte fra mig,
    og giv mig i nåde din lov!

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    I evighed, Herre,
    står dit ord fast i himlen,

    Jeg holder mine fødder fra alle onde veje,
    så jeg kan følge dine ord.

    Af dine forordninger får jeg forstand,
    derfor hader jeg alle falskheds veje.

    Jeg hader og afskyr løgn,
    men jeg elsker din lov.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium
    Luk 9,1-6
    På den tid kaldte Jesus de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge, og han sagde til dem: »Tag ikke noget med jer på rejsen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, heller ikke to kjortler hver. Når I kommer ind i et hus, så bliv boende dér, og rejs videre derfra. Men vil de ikke tage imod jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så begav de sig af sted og gik fra landsby til landsby, og de forkyndte evangeliet og helbredte overalt.

27
  • Hele dagen
    2018.09.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Vincent af Paul, præst († 1660) (m)


    Læsning Præd 1,2-11

    Endeløs tomhed,
    sagde Prædikeren,
    endeløs tomhed,
    alt er tomhed.

    Hvad udbytte har et menneske af alt,
    hvad det slider med under solen?
    Slægter går, slægter kommer,
    og jorden er bestandig den samme.
    Solen står op, og solen går ned,
    den skynder sig hjem,
    og dér står den op.
    Vinden blæser mod syd,
    den drejer og går mod nord,
    den drejer og drejer,
    og vinden bliver ved at dreje.
    Alle bække løber ud i havet,
    og havet bliver ikke fuldt;
    dér, hvor bækkene løber ud,
    bliver de ved at løbe ud.
    Alt, hvad der bliver sagt, udmatter,
    ingen bliver færdig med at tale,
    øjet mættes ikke af at se,
    øret fyldes ikke af at høre.
    Det, der var, er det samme som det, der kommer,
    det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
    der er intet nyt under solen.
    Hvis nogen siger:
    »Se, her er noget nyt!«
    så har det, vi har for øje,
    allerede været for længst.
    De tidligere ting huskes ikke,
    og de fremtidige, som vil ske,
    bliver heller ikke husket
    af dem, som følger efter.

    Vekselsang Sl 90,3-4.5-6.12-13. 14&17

    R. Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Du skyller dem bort, de sover ind,
    de er som græsset, der gror om morgenen;
    om morgenen blomstrer det og gror,
    om aftenen er det vissent og tørt.

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Luk 9,7-9

    På den tid hørte Landsfyrsten Herodes om alt det, som skete, og han vidste ikke, hvad han skulle tro, for nogle sagde, at Johannes var stået op fra de døde, andre, at Elias havde vist sig, og andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. Men Herodes sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge. Hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han ville gerne møde ham.

28
  • Hele dagen
    2018.09.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 25. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Wenceslaus, martyr († 920)
    ———– –Laurentius Ruiz og lidelsesfæller, martyrer († omkr. 1635)


    Læsning Præd 3,1-11

    Alting har en tid,
    for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
    En tid til at fødes, en tid til at dø.
    En tid til at plante, en tid til at rydde.
    En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
    En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
    En tid til at græde, en tid til at le.
    En tid til at holde klage, en tid til at danse.
    En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
    En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
    En tid til at opsøge, en tid til at miste.
    En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
    En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
    En tid til at tie, en tid til at tale.
    En tid til at elske, en tid til at hade.
    En tid til krig, en tid til fred.
    Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget?
    Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

    Vekselsang Ps 144,1a & 2abc.3-4

    R. Lovet være Herren, min klippe.

    Lovet være Herren, min klippe,
    min trofaste Gud og min borg,
    min fæstning og min befrier,
    mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos.

    Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det,
    et menneskebarn, at du regner det for noget?
    Mennesket ligner et vindpust,
    dets dage er som en flygtende skygge.

    Akklamation til Evangeliet Mark 10,45

    Halleluja!
    Menneskesønnen er kommet for selv at tjene
    og give sit liv som løsesum for mange.

    Evangelium Luk 9,18-22

    Det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« De svarede: »Johannes Døber, men andre siger Elias, og andre igen, at en af de gamle profeter er opstået.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.«

    Han forbød dem strengt at sige dette til nogen og sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

29
  • Hele dagen
    2018.09.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag. DE HELLIGE ÆRKEENGLE, MICHAEL, GABRIEL, RAFAEL (f)
    Helgener:


    Læsning Dan 7,9-10. 13-14 eller Åb 12,7-12a

    I et syn om natten så jeg:
    Troner blev stillet frem,
    og en gammel af dage tog sæde;
    hans klæder var hvide som sne,
    og håret på hans hoved var rent som uld.
    Hans trone var flammer af ild,
    dens hjul var luende ild.
    En flod af ild strømmede frem
    og løb ud foran ham.
    Tusind, ja tusinder tjente ham,
    ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
    Retten blev sat,
    bøgerne blev åbnet.
    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.
    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.

    Vekselsang Ps 138,1-2a.2bc-3.4-5

    R. Herre, jeg vil lovsynge dig for englene.

    Jeg takker dig af hele mit hjerte,
    i guders påhør lovsynger jeg dig.
    Jeg kaster mig ned i dit hellige tempel.

    Jeg priser dit navn
    for din godhed og troskab,
    for du har gjort dit ord stort
    over hele din himmel.
    Den dag jeg råbte, svarede du mig,
    du fyldte mig med stolthed og gav mig styrke.

    Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
    for de har hørt de ord, du talte.
    Og de skal synge om Herrens veje,
    for Herrens herlighed er stor.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Lovsyng Herren, alle hans hærskarer,
    hans tjenere, som gør, hvad han vil.

    Evangelium Joh 1,47-51

    På den tid så Jesus Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«


    Åb 12,7-12a
    På den tid var der krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:

    Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds
    og herredømmet hans salvedes,
    for vore brødres anklager er styrtet,
    han som dag og nat anklagede dem for Gud.
    De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.
    De havde ikke livet for kært til at gå i døden.
    Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

30
  • Hele dagen
    2018.09.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    26. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 4 Mos 11,25-29

    Herren steg ned i skyen og talte til Moses, og han tog noget af den ånd, som hvilede på ham, og lagde den på de halvfjerds ældste. Ånden kom over dem, og de kom i profetisk henrykkelse. Det gjorde de ikke siden hen. To af mændene var blevet tilbage i lejren; den ene hed Eldad, den anden Medad. Ånden kom over dem, for de hørte til de halvfjerds, der var blevet udskrevet; men de var ikke gået ud til teltet, så de kom i profetisk henrykkelse inde i lejren. En ung mand løb ud til Moses og fortalte ham, at Eldad og Medad var kommet i profetisk henrykkelse inde i lejren, og Josva, Nuns søn, der fra sin ungdom havde været i Moses’ tjeneste, sagde: “Moses, herre, stands dem!” Men Moses svarede ham: “Viser du nidkærhed på mine vegne? Gid hele Herrens folk var profeter, fordi Herren lagde sin ånd på dem.”

    Vekselsang Sl 19,8.10.12-13.14

    R. Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.

    Eller:

    Halléluja!

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Din tjener lader sig advare af dem,
    der er stor løn ved at holde dem.
    Hvem lægger mærke til uforsætlige synder?
    Rens mig for skjulte synder!

    Skån også din tjener for de overmodige,
    lad dem ikke få magt over mig!
    Da er jeg udadlelig
    og uden skyld i grov overtrædelse.

    2. læsning Jak 5,1-6

    Kære brødre og søstre! I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17

    Halleluja!
    Hellig dem i sandheden;
    dit ord er sandhed.

    Evangelium Mark 9,38-43. 45. 47-48

    På den tid sagde Johannes til Jesus: “Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.” Men Jesus svarede: “I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. Den, der ikke er imod os, er for os. For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. Den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes!”