Læsninger

< 2018 >
september 14
  • 14
    14.september.fredag

    DET HELLIGE KORS' OPHØJELSE (f)

    Hele dagen
    2018.09.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag. DET HELLIGE KORS’ OPHØJELSE (f)
    Helgener:


    Læsning 4 Mos 21,4-9 eller: Fil 2,6-11

    I de dage brød israelitterne op fra bjerget Hor i retning mod Sivhavet for at gå uden om Edom. Undervejs mistede folket tålmodigheden og talte mod Gud og mod Moses: »Hvorfor har I ført os op fra Egypten for at dø i ørkenen? Her er jo hverken brød eller vand, og vi er lede ved den elendige føde.« Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!« Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.


    Læsning Fil 2,6-11

    I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.


    Vekselsang Sl 78,1-2.34-35.36-37.38

    R. Glem ikke Guds velgerninger.

    Mit folk, hør på min belæring,
    vend jeres øre mod min munds ord.
    Jeg vil åbne min mund med billedtale,
    jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.

    Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham,
    de søgte tilbage til Gud.
    De huskede på, at Gud var deres klippe,
    Gud den Højeste deres forløser.

    Men de hyklede for ham med deres mund,
    med tungen løj de for ham.
    Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,
    de var ikke trofaste mod hans pagt.

    Men han er barmhjertig,
    han tilgiver synd
    og ødelægger ikke;
    gang på gang holdt han igen på sin vrede
    og lod ikke hele sin harme bryde ud.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Vi tilbeder og lovpriser dig, Kristus,
    thi du ved dit hellige kors har forløst verden.

    Evangelium Joh 3, 13-17

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« det betyder: Gud med os.«