Læsninger

< 2018 >
august 12 - august 18
  • 12
    12.august.søndag

    19. ALM. SØNDAG. (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    19. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 19,4-8

    I de dage vandrede Elias en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: “Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.” Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte ved ham og sagde: “Stå op og spis!” Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: “Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.” Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    2. læsning Ef 4,30-5,2

    Brødre og søstre. Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.

    I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangelium Joh 6,41-51

    På den tid stod og skumlede Jøderne over Jesus, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?” Jesus svarede dem: “I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ‘Alle skal være oplært af Gud.’ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.”

  • 13
    13.august.mandag

    Mandag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Pontianus, pave, og Hyppolyt, præst, martyrer († 3. årh.)


    Læsning Ez 1,2-5. 24-28c

    På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet ført i eksil, kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar. Dér kom Herrens hånd over ham.

    Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker;Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille, sænkede de vingerne. Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham.

    Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed, og da jeg så den, kastede jeg mig ned.

    Vekselsang Sl 148,1-2.11-12.13.14

    R. Himmelen og jorden er fulde af din herlighed.

    eller:

    Halléluja!

    Lovpris Herren i himlen,
    lovpris ham i det højeste!
    Lovpris ham, alle hans engle,
    lovpris ham, hele hans hær!

    Alle jordens konger og folk,
    alle jordens stormænd og dommere,
    unge mænd og piger,
    gamle og unge!

    De skal lovprise Herrens navn,
    for hans navn alene er ophøjet,
    hans herlighed når ud over jord og himmel.

    Han løftede sit folks horn.
    Alle hans fromme skal lovprise ham,
    Israel, det folk, der står ham nær!

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Gud kaldte jer også ved vort evangelium,
    for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Matt 17,22-27

    Mens disciplene færdedes sammen med Jesus i Galilæa, sagde han til dem: »Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag.« Og de blev meget bedrøvede.

    Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«

  • 14
    14.august.tirsdag

    Tirsdag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Maximilian Maria Kolbe, præst, martyr († 1941) (m)


    Læsning Ez 2,8-3,4

    Dette siger Herren:

    Men du, menneske, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige folk, men luk munden op, og spis det, jeg giver dig.« Jeg så en hånd rakt frem imod mig, og den holdt en bogrulle. Han rullede den op for mig, og den var beskrevet både på indersiden og på ydersiden, og der stod skrevet klage, suk og ve. Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.« Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise og sagde til mig: »Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!« Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund.

    Han sagde til mig: »Menneske, gå nu til Israels hus, og tal mine ord til dem!

    Vekselsang Sl 119,14.72.103.111.131

    R. Hvor er dit ord sødt for min gane, Herre.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Hvor er dit ord sødt for min gane,
    sødere end honning i min mund.

    Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom,
    for de er mit hjertes fryd.

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer,
    og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    Evangelium Matt 18,1-5. 10. 12-14

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

    Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

  • 15
    15.august.onsdag

    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez. 9, 1 – 7; 10, 18 – 22

    Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!«  Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret.  Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften;  Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«  Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!  Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.  Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«

    Herrens herlighed forlod nu templets tærskel og stillede sig over keruberne.  Mens jeg så på det, løftede keruberne deres vinger og hævede sig fra jorden, og hjulene fulgte med. Så stillede de sig i østporten til Herrens tempel, og Israels Guds herlighed var oven over dem.  Det var det samme levende væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved floden Kebar, og jeg forstod, at det var keruber.  Hver havde fire ansigter og fire vinger og under vingerne noget, der lignede menneskehænder. Deres ansigter lignede og så ud som de ansigter, jeg havde set ved floden Kebar. De gik hver især lige frem.

    Vekselsang Sl. 113, 1 – 2. 3 – 4. 5 – 6

    R. Herrens herlighed er ophøjet over himlen.

    eller:

    Halleluja.

    Lovpris, I Herrens tjenere,
    lovpris Herrens navn!
    Lovet være Herrens navn
    fra nu af og til evig tid!

    Fra øst til vest
    skal Herrens navn lovprises.
    Herren er ophøjet over alle folkene,
    hans herlighed er ophøjet over himlen.

     Hvem er som Herren, vor Gud,
    i himmel og på jord,
    så højt som han troner,
    så dybt ned som han ser?

    Akklamation til evangeliet 2. Kor. 5, 19

    Halleluja.
     Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv,
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt. 18, 15 – 20

    Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres.  Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.  Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen.  Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

  • 16
    16.august.torsdag

    Torsdag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Stefan af Ungarn († 1038)


    Læsning Ez. 12, 1 – 12

    Herrens ord kom til mig:  Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk.  Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk.  Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage af sted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus.

     Jeg gjorde, hvad jeg havde fået befaling om. Mens det var dag, satte jeg de ting udenfor, jeg kunne have med i landflygtighed. Da det blev aften, brød jeg hul i muren og drog af sted i bælgmørke. Jeg tog mine ting på skulderen, mens de så på det.  Om morgenen kom Herrens ord til mig: Menneske, har Israel, det genstridige folk, ikke spurgt dig, hvad det er, du gør?  Sig til dem: Dette siger Gud Herren: Det, du bærer på, er fyrsten i Jerusalem og hele Israel, som er i byen.  Du skal sige: Jeg er et varsel for jer. Sådan som jeg har gjort, skal det ske med dem: De skal gå i landflygtighed og fangenskab.  Fyrsten blandt dem skal tage sine ting på skulderen i bælgmørke og gå ud gennem muren, som man har brudt hul i, for at han kan gå ud gennem det. Han skal tildække sit ansigt, for at han ikke skal se landet.

    Vekselsang Sl. 78, 56 – 57. 58 – 59. 61 – 62

    R. Glem ikke Herren gerninger.

    De udæskede og trodsede Gud den Højeste,
    de overholdt ikke hans formaninger.
    De faldt fra og var troløse som deres fædre,
    de svigtede som en slap bue.

     De vakte hans trods med deres offerhøje
    og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
    Det hørte Gud, og han blev vred
    og forkastede Israel helt og fuldt.

     Han overgav sit folk til sværdet,
    han blev vred på sin ejendom.

    Akklamation til evangeliet Sl. 119, 135

    Halleluja.

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    og lær mig dine lovbud!

    Evangelium Matt. 18, 21 – 19,1

    På den tid kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

    Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa.

  • 17
    17.august.fredag

    Fredag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Ez. 16, 59 – 63

    Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten.  Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig.  Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig.  Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren.  Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren.

    Vekselsang Es. 12, 2 – 3. 4cd -. 5 – 6

    R. Din vrede svandt, og du blev mig til trøst.

     Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.

    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.
    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    Tag mod Guds ord, ikke som mennekeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Matt 19,3-12

    På den tid kom nogle farisæere hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.« Hans disciple sagde til ham: »Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig.« Men han sagde til dem: »Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!«

  • 18
    18.august.lørdag

    JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h) VIGILIEMESSE

    Hele dagen
    2018.08.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    2Lørdag aften: JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Krøn 15,3-4. 15-16.; 16,1-2

    David kaldte alle israelitter sammen i Jerusalem, for at de kunne føre Herrens ark op til det sted, han havde beredt den, og han samlede Arons sønner og levitterne. Levitterne bar Guds ark på skulderen med bærestænger, sådan som Moses havde befalet efter Herrens ord. David gav de ledende levitter besked om at lade deres brødre sangerne stille sig op med deres musikinstrumenter, harper, citere og cymbler; de skulle lade høje glædestoner lyde. De førte nu Guds ark ind og stillede den i det telt, David havde rejst til den, og de bragte brændofre og måltidsofre for Guds ansigt. Da David var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Herrens navn

    Vekselsang Sl 132, 6-7. 9-10. 13-14

    R. Rejs dig, Herre,
    kom til dit hvilested, du er din vældes ark.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo..

    2. læsning 1 Kor 15,54b-57

    Brødre og søstre. Når dette dødelige har iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:

    Døden er opslugt og besejret.
    Død, hvor er din sejr?
    Død, hvor er din brod?

    Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

    Akklamation til Evangeliet Luk 11,28

    Halleluja!
    Salig er den, som hører Guds ord
    og bevarer det.

    Evangelium Luk 11,27-28

    Mens Jesus talte til folkemængden, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

    Lørdag i 19. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    2018.08.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    1Lørdag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Ezek. 18, 1 – 10. 13b. 30 – 32

    Herrens ord kom til mig:  Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land:
    Fædrene spiser sure druer,
    og sønnerne får stumpe tænder.

     Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel.  Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!

     Når en mand er retfærdig, øver han ret og retfærdighed.  Han holder ikke måltid på bjergene og løfter ikke sine øjne til Israels møgguder. Han skænder ikke anden mands hustru og ligger ikke hos en kvinde, der har sine blødninger.  Han udnytter ikke nogen, men giver skyldneren hans pant tilbage. Han røver ikke bytte, men giver brød til de sultne og klæder til de nøgne.  Han låner ikke ud mod renter og driver ikke åger. Han holder sig fra uret og fælder redelig dom mand og mand imellem.  Han følger mine love og holder mine bud og handler redeligt. Han er retfærdig, han skal bevare livet, siger Gud Herren.

     Så får han en søn, der bliver voldsmand og udgyder blod og gør blot én af de ting. Skal han så leve? Nej, han skal ikke leve! Han har gjort alle disse afskyelige ting, og han skal lide døden. Hans blod skal komme over ham selv.

    Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger, siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser, så de ikke bliver årsag til skyld.  Kast jeres overtrædelser bort, skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus?  Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!

    Vekselsang Sl 51, 12- 13. 14 – 15. 18 – 19

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud!

     Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!
    Lad mig atter frydes over din frelse,

    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

     For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Matt 19,13-15

    På den tid bar de nogle små børn til Jesus, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; disciplene truede ad dem, men Jesus sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Og han lagde hænderne på dem og gik derfra.