Læsninger

< 2018 >
august
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
juli
juli
juli
1
2
3
4
  • Johannes Maria Vianney
    Hele dagen
    2018.08.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener: Johannes Maria Vianney, præst († 1859)


    Evangelium Matt 9,35-10,1

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. v38 Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

    Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse.

5
  • 18. ALM. SØNDAG B
    Hele dagen
    2018.08.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    18. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 2 Mos 16,2-4. 12-15

    I de dage gav hele israelitternes menighed ondt af sig mod Moses og Aron i ørkenen og sagde til dem: “Gid vi var døde for Herrens hånd i Egypten, da vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte! Nu har I ført os herud i ørkenen for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Da sagde Herren til Moses: “Nu vil jeg lade brød regne ned til jer fra himlen. Hver dag skal folket gå ud og samle til det daglige forbrug, for at jeg kan sætte dem på prøve og se, om de følger min lov eller ej. Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.” Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: “Det er det brød, Herren giver jer at spise.”

    Vekselsang Sl 78,3&4bc.23-24.25&54

    R. Herren gav dem korn fra himlen at spise.

    Eller:

    Halléluja!

    Det, vi har hørt og erfaret,
    det, vore fædre har fortalt os,
    vi fortæller den kommende slægt
    om Herrens glorværdige gerninger og styrke,
    om de undere, han har gjort.

    Han gav befaling til skyerne deroppe,
    han åbnede himlens døre
    og lod det regne over dem med manna,
    korn fra himlen gav han dem at spise.

    Mennesker spiste engles brød,
    han sendte dem føde, så de blev mætte.
    Han førte dem ind i sit hellige land,
    det bjergland, hans højre hånd havde vundet.

    2. læsning  Ef 4,17.20-24

    Brødre og søstre. Det siger jeg da og vidner om i Herren: Lev ikke længere som hedningerne, tomme i deres tanker. Sådan har I ikke lært om Kristus, så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 6,24-35

    På den tid, da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: “Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: “Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”

    Da sagde de til ham: “Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ‘Brød fra himlen gav han dem at spise.’ ” Jesus sagde så til dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: “Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”

6
  • HERRENS FORKLARELSE B
    Hele dagen
    2018.08.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag. HERRENS FORKLARELSE (f)
    Helgener:
    Der kan vælges enten 1. eller 2. læsning


    1. Læsning Dan 7,9-10, 13-14

    Jeg Daniel så dette:
    Troner blev stillet frem,
    og en gammel af dage tog sæde;
    hans klæder var hvide som sne,
    og håret på hans hoved var rent som uld.
    Hans trone var flammer af ild,
    dens hjul var luende ild.
    En flod af ild strømmede frem
    og løb ud foran ham.
    Tusind, ja tusinder tjente ham,
    ti tusind, ja titusinder stod foran ham.
    Retten blev sat,
    bøgerne blev åbnet.
    I nattesynerne så jeg dette:
    Med himlens skyer kom en,
    der så ud som en menneskesøn;
    han kom hen til den gamle af dage
    og blev ført frem for ham.
    Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;
    alle folk, stammer og tungemål tjente ham.
    Hans herredømme er et evigt herredømme,
    som ikke skal forgå,
    hans kongerige
    skal ikke gå til grunde.
    Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.9

    R. Gud er vor Herre og Konge.

    Eller:

    Halléluja!

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    For du, Herre, er den Højeste over hele jorden,
    du er højt ophøjet over alle guder.

    2.Læsning 2 Peter 1,16-19

    Brødre og søstre! Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.

    Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Denne er min Søn, den elskede;
    i ham har jeg velbehag. Hør ham!

    Evangelium Mark 9, 2-10

    Jesus tog Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

    Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde.

7
8
9
10
11
12
  • 19. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Hele dagen
    2018.08.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    19. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Kong 19,4-8

    I de dage vandrede Elias en dagsrejse ud i ørkenen og gik hen og satte sig under en gyvelbusk; han bad om at måtte dø og sagde: “Det er nok, Herre! Tag mit liv, for jeg er ikke mere værd end mine fædre.” Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken. Men en engel rørte ved ham og sagde: “Stå op og spis!” Da han så sig om, var der et nybagt brød og en krukke med vand ved hans hoved. Han spiste og drak, og så lagde han sig igen. Men Herrens engel rørte ved ham for anden gang og sagde: “Stå op og spis, ellers bliver vejen for lang for dig.” Så stod han op og spiste og drak. Styrket af måltidet gik han i fyrre dage og fyrre nætter, til han nåede frem til Guds bjerg Horeb.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    2. læsning Ef 4,30-5,2

    Brødre og søstre. Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag. Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.

    I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangelium Joh 6,41-51

    På den tid stod og skumlede Jøderne over Jesus, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?” Jesus svarede dem: “I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ‘Alle skal være oplært af Gud.’ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.”

13
  • Mandag i 19. alm. uge (III Ps)
    Hele dagen
    2018.08.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 19. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Pontianus, pave, og Hyppolyt, præst, martyrer († 3. årh.)


    Læsning Ez 1,2-5. 24-28c

    På den femte dag i måneden, i det femte år efter at kong Jojakin var blevet ført i eksil, kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar. Dér kom Herrens hånd over ham.

    Jeg så en storm komme fra nord, en vældig sky og en flammende ild; rundt om skyen stod stråleglans, og i midten, inde midt i ilden, var der ligesom funklende hvidguld. I midten var der noget, der lignede fire levende væsener. De så sådan ud: De lignede mennesker;Jeg hørte lyden af deres vinger, når de gik, som lyden af vældige vande, som den Almægtiges røst, en buldren som lyden af en hær; når de stod stille, sænkede de vingerne. Det buldrede oven over hvælvingen over deres hoveder; men når de stod stille, sænkede de vingerne. Oven over hvælvingen over deres hoveder var der noget, der så ud som safir; det lignede en trone. Og foroven, på det, som lignede en trone, var der noget, der lignede og så ud som et menneske. Og jeg så noget ligesom funklende hvidguld, der så ud som ild med en ring omkring; det gik ud fra det, der så ud som hans hofter, og opefter. Og fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter så jeg noget, der så ud som ild. Rundt om ham var der stråleglans; som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham.

    Sådan så det ud, der lignede Herrens herlighed, og da jeg så den, kastede jeg mig ned.

    Vekselsang Sl 148,1-2.11-12.13.14

    R. Himmelen og jorden er fulde af din herlighed.

    eller:

    Halléluja!

    Lovpris Herren i himlen,
    lovpris ham i det højeste!
    Lovpris ham, alle hans engle,
    lovpris ham, hele hans hær!

    Alle jordens konger og folk,
    alle jordens stormænd og dommere,
    unge mænd og piger,
    gamle og unge!

    De skal lovprise Herrens navn,
    for hans navn alene er ophøjet,
    hans herlighed når ud over jord og himmel.

    Han løftede sit folks horn.
    Alle hans fromme skal lovprise ham,
    Israel, det folk, der står ham nær!

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Gud kaldte jer også ved vort evangelium,
    for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Matt 17,22-27

    Mens disciplene færdedes sammen med Jesus i Galilæa, sagde han til dem: »Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag.« Og de blev meget bedrøvede.

    Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen til Peter og spurgte: »Betaler jeres mester ikke tempelskat?« Han svarede: »Jo!« Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og spurgte: »Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?« Han svarede: »Af de fremmede.« Jesus sagde til ham: »Så går landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en statér. Tag den og giv dem den for mig og dig.«

14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
  • 21. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    21. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:
    Kollekt til Caritas Danmark


    1. læsning Jos 24,1-2a. 15-17. 18b

    I de dage samlede Josva alle Israels stammer i Sikem; han kaldte Israels ældste, overhovederne, dommerne og skriverne til sig, og de trådte frem for Guds ansigt. Josva sagde til hele folket: Hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren.”

    Da svarede folket: “Det kunne aldrig falde os ind at svigte Herren og dyrke andre guder. Det var jo Herren vor Gud, som førte os og vore fædre op fra Egypten, fra trællehuset. Han gjorde disse store tegn for øjnene af os og bevarede os hele den vej, vi vandrede, og blandt alle de folk, hvis lande vi vandrede igennem. Også vi vil dyrke Herren, for han er vor Gud.”

    Vekselsang Sl 34,2-3.16-17.18-19.20-21.22-23

    R. Smag og se, at Herren er god.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Mange ulykker rammer den retfærdige,
    dog redder Herren ham ud af dem alle.
    Han beskytter alle hans knogler,
    ingen af dem bliver knust.

    Ulykke slår den ugudelige ihjel,
    og den retfærdiges fjender straffes.
    Herren udfrier sine tjenere,
    de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

    2. læsning Ef 5,21-32

    Brødre og søstre. I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

    Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,63c&68c

    Halleluja!
    Alle dine ord er ånd og liv,
    Du har det evige livs ord.

    Evangelium Joh 6,60-69

    På den tid sagde mange af Jesu disciple: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: “Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.” For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: “Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.”

    Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: “Vil I også gå jeres vej?” Simon Peter svarede ham: “Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.”

27
  • MONIKA
    Hele dagen
    2018.08.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Monika
    Helgener: Monika († 378) (m)


    Evangelium Luk 7,11-17

    Derefter gik Jesus til en by, som hedder Nain, og hans disciple og en stor skare gik sammen med ham. Men da han nærmede sig byporten, se, da blev der båret en død ud, som var sin mors eneste søn, og hun var enke; og en stor skare fra byen fulgte med hende. Da Herren så hende, ynkedes han over hende og sagde: »Græd ikke!« Og han gik hen og rørte ved båren. Bærerne stod stille, og han sagde: »Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!« Da satte den døde sig op og begyndte at tale, og Jesus gav ham til hans mor. Alle blev fyldt af frygt og priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« Og det ord om ham nåede ud over hele Judæa og i hele omegnen.

  • Mandag i 21. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Monika († 378) (m)
    Ad libitum læsning til Monika: Ev.: Luk. 7, 11 – 17


    Læsning 2 Tess 1,1-5. 11-12

    Fra Paulus og Silvanus og Timotheus.

    Til thessalonikernes menighed i Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer. Derfor kan vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå. Det er et varsel om Guds retfærdige dom, for at I skal kendes værdige til Guds rige, som I nu lider for.

    Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.4-5

    R. Fortæl om Herrens herlighed blandt folkene.

    eller:

    Halléluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    For Herren er stor og højt lovprist,
    han er frygtindgydende for alle guder.
    For alle folkenes guder er intet værd,
    men Herren skabte himlen.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, sigwe Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 23,13-22

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

    Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? Og I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.«

28
  • Tirsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Augustin, biskop og kirkelærer († 430) (m)


    Læsning 2 Tess 2,1-3a. 14-17

    Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Dertil kaldte han jer også ved vort evangelium, for at I skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed. Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os. Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!

    Vekselsang Sl 96,10.11-12a.12b-13

    R. Herren kommer for at holde dom over jorden.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble.

    Alle skovens træer skal råbe af fryd
    for Herren; for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og er dommer over hjertets tanker.

    Evangelium Matt 23,23-26

    På den tid sagde Jesus: »Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

    Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.«

29
  • Onsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Johannes Døberens martyrium (m)



    Læsning 
    Jer 1,17-19

    Du skal spænde bæltet om lænden,
    stå frem og tale til dem
    alt det, jeg befaler dig.
    Lad dig ikke skræmme af dem,
    for så skræmmer jeg dig for deres øjne!
    Jeg gør dig i dag
    til en befæstet by,
    en søjle af jern,
    en mur af bronze,
    mod hele landet,
    Judas konger og stormænd,
    dets præster og storbønder.
    De skal angribe dig,
    men ikke overvinde dig,
    for jeg er med dig og redder dig,
    siger Herren.

    Vekselsang Sl 71,1-2.3-4a.5-6.15&16b&17

    R. Min mund skal vidne om din retfærdighed.

    Hos dig, Herre, søger jeg tilflugt,
    lad mig aldrig blive gjort til skamme!
    Red mig og befri mig i din retfærdighed,
    vend dit øre mod mig, og frels mig!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt.

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv,
    min lovsang gælder altid dig.

    Min mund skal forkynde din retfærdighed,
    din frelse dagen lang,
    jeg kender ikke dens grænser!
    Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde.

    Jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 6,17-29

    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have din brors hustru.« Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.

    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.« Men hun gik ud og spurgte sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Hun svarede: »Johannes Døbers hoved!« Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: »Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

30
  • Torsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 1,1-9

    Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.

    Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.

    Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

    Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7

    R. Jeg vil hylde min Gud og konge for evigt og altid.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
    jeg vil berette om din storhed.
    De udbreder ryet om din store godhed
    og jubler over din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

    Evangelium Matt 24,42-51

    På den tid sagde Jesus: »Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.

    Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«

31
  • Fredag i 21. alm. uge (I Ps)
    Hele dagen
    2018.08.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 21. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kor 1,17-25

    Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.

    For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft der står jo skrevet:

    De vises visdom vil jeg ødelægge,
    de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

    Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

    Vekselsang Ps 33,1-2.4-5. 10ab & 11

    R. Herrens godhed fylder jorden.

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Herren gør folkenes råd til intet,
    han hindrer folkeslagenes planer.
    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må få styrken til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Matt 25,1-13

    På den tid fortalte Jesus disciplene følgende lignelse: »Himmeriget skal ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«

september