Læsninger

< 2018 >
juli
sønmantironstorfrelør
1
  • Hele dagen
    2018.07.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. PETER OG PAULS APOSTLE (h)
    Helgener: PETER og PAULS, apostle


    1. læsning ApG 12,1-11

    Kong Herodes lagde hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Johannes’ bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham.

    Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes’ hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.«

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Han befriede mig for al min frygt.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    2. læsning 2 Tim 4,6-8. 17-18

    Højtelskede: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig ­ og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-19

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:

    »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

2
  • Hele dagen
    2018.07.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Amos 2,6-10. 13-16

    Dette siger Herren:

    På grund af Israels tre forbrydelser,
    ja fire, opgiver jeg ikke min beslutning.
    De solgte den uskyldige for penge
    og den fattige for et par sandaler.
    De knuser de svages hoved i støvet
    og trænger de hjælpeløse bort fra vejen.
    Far og søn går til samme pige
    og vanhelliger mit hellige navn.
    Ved hvert et alter ligger de
    på kapper, de har taget i pant,
    og i deres Guds hus drikker de vin,
    de har taget som bøde.
    Det var dog mig,
    der udryddede amoritterne foran dem,
    de der var høje som cedre
    og stærke som ege;
    jeg udryddede dem
    fra frugt til rod.
    Det var dog mig,
    der førte jer op fra Egypten
    og lod jer vandre i ørkenen
    i fyrre år,
    så I kunne erobre amoritternes land.
    Se, jeg lader grunden vakle under jer,
    som vognen vakler,
    når den er fuld af neg.
    Den hurtige når ikke sit tilflugtssted,
    den stærke kommer ikke til at bruge sine kræfter,
    krigeren kan ikke redde sit liv,
    bueskytten kan ikke holde stand,
    den rapfodede ikke undslippe,
    rytteren ikke redde sit liv;
    selv den modigste kriger
    må den dag flygte uden våben,
    siger Herren.

    Vekselsang Sl 50,16bc-17. 18-19.20-21.22-23

    R. Forstå det dog, I som glemmer Gud.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Ser du en tyv, slutter du venskab med ham,
    du gør fælles sag med horkarle.
    Du lader munden løbe med ondskab
    og spænder tungen for bedragets vogn.

    Der sidder du og bagtaler din bror,
    sætter skamplet på en søn af din mor.
    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.

    Forstå det dog, I som glemmer Gud,
    ellers sønderriver jeg jer,
    uden at nogen kan redde.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95, 8ab

    Halleluja!
    Om I dog i dag ville lytte til ham!
    Gør ikke jeres hjerter hårde.

    Evangelium Matt 8,18-22

    Da Jesus så, at der var en folkeskare omkring ham, befalede han, at de skulle tage over til den anden bred. Og en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«

3
  • Hele dagen
    2018.07.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag. THOMAS, apostel (f)
    Helgener: Thomas, apostel


    1. læsning ApG 12,1-11

    Kong Herodes lagde hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Johannes’ bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest. Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham. Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker, og vagter ved døren bevogtede fængslet. Pludselig står Herrens engel der, og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: »Skynd dig at stå op!« Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: »Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!« Han gjorde, som der blev sagt, og englen sagde: »Tag din kappe på og følg mig!« Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn. Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv, og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham.

    Så kom Peter til sig selv og sagde: »Nu forstår jeg sandelig, at Herren har sendt sin engel og revet mig ud af Herodes’ hånd og fra alt det, som jøderne går og venter på.«

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Han befriede mig for al min frygt.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    2. læsning 2 Tim 4,6-8. 17-18

    Højtelskede: Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig ­ og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab. Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske rige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Halleluja!
    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-19

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:

    »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

4
  • Hele dagen
    2018.07.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Elisabeth af Portugal († 1336)


    Læsning Amos 5,14-15. 21-24

    Søg det gode og ikke det onde,
    for at I må leve.
    Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer,
    som I siger.
    Had det onde, og elsk det gode,
    håndhæv retten i porten!
    Måske vil Herren, Hærskarers Gud,
    være nådig mod Josefs rest.
    Jeg hader og forkaster jeres fester,
    jeg bryder mig ikke om jeres festdage.
    Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre,
    tager jeg ikke imod dem,
    og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se.
    Fri mig for lyden af dine sange,
    dine harpers klang vil jeg ikke høre!
    Men ret skal strømme som vand,
    retfærdighed som en stadig rindende bæk.

    Vekselsang Sl 50,7.8-9.10-11.12-13. 16bc-17

    R. Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Lyt, mit folk, jeg vil tale,
    Israel, jeg vil advare dig,
    jeg er Gud, din Gud!
    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde,

    for alt skovens vildt er mit,
    dyrene på de tusinder af bjerge.
    Jeg kender alle fuglene i bjergene,
    markens dyr hører mig til.

    Bliver jeg sulten, siger jeg det ikke til dig,
    for jorden er min, med alt, hvad den rummer.
    Behøver jeg at spise tyrekød
    eller drikke bukkeblod?

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 8,28-34

    Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.

5
  • Hele dagen
    2018.07.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Antonius Maria Zacharia, præst († 1539)


    Læsning Amos 7,10-17

    Præsten i Betel, Amasja, sendte bud til Israels konge Jeroboam: »Amos har dannet en sammensværgelse mod dig midt i Israel. Landet kan ikke bære alle hans ord. For Amos har sagt: Jeroboam skal dø for sværdet, og Israel skal føres bort fra sin jord.« Amasja sagde til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: Gå hen og profetér for mit folk Israel! Og hør nu Herrens ord! Du siger: Du må ikke profetere imod Israel og ikke bruge profetord imod Isaks hus! Derfor siger Herren:

    Din kone skal blive skøge i byen,
    dine sønner og døtre skal falde for sværdet,
    din jord skal udstykkes med målesnor,
    du selv skal dø på uren jord,
    og Israel skal føres bort fra sin jord.«

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.11

    R. Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    De er mere kostbare end guld,
    end det reneste guld i mængde,
    de er sødere end honning,
    end flydende honning.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 9,1-8

    Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.

6
  • Hele dagen
    2018.07.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Maria Goretti, jomfru og martyr († 1902)


    Læsning Amos 8,4-6. 9-12

    Hør dette, I, som knuser den fattige
    og vil gøre det af med de hjælpeløse i landet.

    I siger: »Hvornår er nymånedagen forbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten, så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøre efaen lille og sekelen stor og bedrage med falsk vægt. Vi vil købe de svage for penge og den fattige for et par sandaler; vi vil sælge affaldskorn.«

    På den dag,
    siger Gud Herren,
    lader jeg solen gå ned ved middagstid
    og bringer mørke over jorden ved højlys dag.
    Jeg forvandler jeres fester til sorg
    og alle jeres sange til dødsklage;
    jeg lægger sæk om alle lænder
    og klipper hvert hoved skaldet.
    Jeg bringer en sorg som over det eneste barn;
    det ender som en bitter dag.

    Der skal komme dage,
    siger Gud Herren,
    da jeg sender hunger over landet,
    ikke hunger efter brød
    eller tørst efter vand,
    men efter at høre Herrens ord.
    De skal flakke om fra hav til hav,
    og fra nord til øst skal de strejfe rundt
    og søge efter Herrens ord,
    men de finder det ikke.

    Vekselsang Sl 119,2.10.20.30.40.131

    R. Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.
    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.

    Altid hentæres min sjæl
    af længsel efter dine bud.

    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Jeg længes efter dine forordninger,
    hold mig i live i din retfærdighed!

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I,
    som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 9,9-13

    Da Jesus forlod Kaparnaum og gik videre, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

7
  • Hele dagen
    2018.07.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 13. alm. uge (I Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Amos 9,11-15
    På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse og alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, og han vil gøre det.

    Der skal komme dage,
    siger Herren,
    da den, som pløjer, følger lige efter den, som høster,
    den, som træder persen, lige efter den, som sår;
    bjergene drypper med most,
    alle højene driver af væde.
    Jeg vender mit folk Israels skæbne,
    de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem,
    de skal plante vingårde og drikke vinen,
    de skal anlægge haver og spise frugten.
    Jeg planter dem på deres jord,
    og de skal aldrig mere rykkes op
    fra den jord, jeg har givet dem,
    siger Herren din Gud.

    Vekselsang Sl 85,9.11-12.13-14

    R. Herren taler fred til sit folk.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    de må ikke vende sig til dårskab.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 9,14-17
    Johannes’ disciple kom hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«

8
  • Hele dagen
    2018.07.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    14. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 2,2-5

    I de dage kom Ånden ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig. Han sagde til mig: “Menneske, jeg sender dig til israelitterne, til de oprørske folk, som lige til denne dag gør oprør imod mig; de og deres fædre har brudt med mig, og de er stivsindede og hårdhjertede. Jeg sender dig til dem, og du skal sige: ‘Dette siger Gud Herren’, hvad enten de vil høre eller ej, for de er et genstridigt folk. Så skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd.3-4

    R. Vore øjne er rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Vær os nådig, Herre, vær os nådig!
    Vi er mættede med foragt,
    vi er overmætte
    af de sorgløses spot,
    de overmodiges foragt.

    2. læsning 2 Kor 12,7-10

    Brødre og søstre! For at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Luk 4,18

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig.
    Han har salvet mig for at bringe godt budskab.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid kom Jesus til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

9
  • Hele dagen
    2018.07.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Villehad, martyr († 1572) (m)


    Læsning Hos 2,14. 15b-16. 19-20

    Dette siger Herren:
    Jeg ødelægger hendes vinstokke og figentræer;
    det var om dem, hun sagde:
    »Det er den gave,
    mine elskere gav mig.«
    Jeg gør dem til krat,
    og de vilde dyr skal æde dem.
    Jeg straffer hende for Ba’alernes dage,
    når hun tændte offerild for dem;
    hun smykkede sig med næsering og halskæde
    og fulgte sine elskere.
    Men mig glemte hun,
    siger Herren.
    Derfor vil jeg lokke hende,
    jeg vil føre hende ud i ørkenen
    og tale til hendes hjerte.
    Jeg fjerner Ba’alernes navne fra hendes mund,
    de skal ikke længere nævnes ved navn.
    På den dag
    slutter jeg en pagt for Israel
    med de vilde dyr,
    med himlens fugle
    og med jordens krybdyr.
    Bue, sværd og krigsmagt
    sønderbryder jeg i landet,
    og jeg lader dem bo trygt.

    Vekselsang Sl 145,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Herren er nådig og barmhjertig.

    Hver dag vil jeg prise dig,
    jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
    Herren er stor og højt lovprist,
    ingen kan udforske hans storhed.

    Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger
    og fortæller om din vælde.
    Om din højheds herlige pragt taler de,
    jeg vil synge om dine undere.

    Om din frygtindgydende styrke fortæller de,
    jeg vil berette om din storhed.
    De udbreder ryet om din store godhed
    og jubler over din retfærdighed.

    Herren er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Akklamation til Evangeliet 2Tim 1,10b

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Matt 9,18-26

    Mens Jesus talte til folkeskaren, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

    Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

    Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

10
  • Hele dagen
    2018.07.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værnehelgen († 1086) (f)
    Helgener: Knud, konge
    På Førøerne og i Grønland: Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Knud, konge, martyr († 1086) (m)


    Læsning 2 Krøn 24,18-22
    eller  2 Kor 9,6-15

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Vekselsang Sl 31,3cd-4. 6&8ab. 16bc-17

    R. I dine hænder befaler jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-39

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.«

     

     

     

     

    Læsning 2 Kor 9,6-15

    Brødre og søstre! Husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt som der står skrevet:

    Han strøede ud, han gav til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid.

    Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. Gud ske tak for hans uudsigelige gave!

  • Hele dagen
    2018.07.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Knud Konge, martyr († 1086) (m)


    Læsning Hos 8,4-7. 11-13

    De udråber konger, som ikke er fra mig,
    de kårer stormænd, som jeg ikke kendes ved.
    Af deres sølv og guld
    laver de gudebilleder,
    men de skal tilintetgøres.
    Forkast din tyrekalv, Samaria!
    Min vrede er flammet op mod dem,
    hvor længe kan de fortsætte i urenhed,
    når de dog er israelitter?
    En håndværker har lavet
    Samarias tyrekalv;
    den er ikke Gud,
    den skal gå i splinter!
    De sår vind
    og høster storm.
    Korn uden kerne
    giver ikke mel,
    og hvis det gør,
    æder fremmede det op.
    Da Efraim byggede mange syndofferaltre,
    blev altrene til synd for ham.
    Jeg skrev mine mange love,
    men han regnede dem ikke for noget.
    De bringer kærlighedsofre,
    de spiser kødet;
    men Herren tager ikke imod dem.
    Han husker deres skyld
    og straffer deres synd;
    de skal tilbage til Egypten!

    Vekselsang Sl 115,3-4.5-6.7-8.9-10

    R. Israel, stol på Herren!

    Vores Gud er i himlen
    gør alt, hvad han vil.
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    Nok har de mund, men de kan ikke tale,
    nok har de øjne, men de kan ikke se,
    nok har de ører, men de kan ikke høre,
    nok har de næse, men de kan ikke lugte.

    De har hænder, dem kan de ikke føle med,
    de har fødder, dem kan de ikke gå på;
    der er ikke en lyd i deres strube.
    Sådan bliver også de, der har lavet dem,
    alle der stoler på dem.

    Israel, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.
    Arons hus, stol på Herren!
    Han er deres hjælp og skjold.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig

    Evangelium Matt 9,32-38

    På den tid kom der nogle til Jesus med en besat, der var stum. Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

11
  • Hele dagen
    2018.07.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag. BENEDIKT, abbed, værnehelgen for Europa († 547) (f)
    Helgener: Benedikt, abbed


    Læsning Ordspr 2,1-9

    Min søn, hvis du tager imod mine ord
    og gemmer mine bud hos dig,
    så du lader øret lytte til visdom
    og vender hjertet mod forstandighed,
    ja, hvis du råber på indsigt
    og løfter din røst efter forstandighed,
    hvis du leder efter den som efter sølv,
    søger efter den som efter skatte,
    da forstår du, hvad det er at frygte Herren,
    da opnår du kundskab om Gud.
    For Herren giver visdom,
    fra hans mund kommer kundskab og forstandighed;
    han har forråd af fornuft til de retskafne,
    han er skjold for dem, der vandrer retsindigt;
    han beskytter de rette stier
    og vogter sine trofastes vej.
    Da forstår du retfærdighed, ret og retskaffenhed,
    alle de gode veje.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil love Herren til hver en tid.

    eller:

    Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 19,27-29

    Peter tog ordet og sagde til Jesus: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.«

12
  • Hele dagen
    2018.07.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Kjeld, præst († 1150)


    Læsning Hos 11,1-4. 8c-9

    Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Jo mere der blev kaldt på dem,
    des mere vendte de sig bort;
    de ofrede til Ba’alerne,
    tændte offerild for gudebillederne.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b.15-16

    R. Lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.
    Opbyd din styrke,
    og kom os til hjælp!

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Matt 10,7-15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.«

13
  • Hele dagen
    2018.07.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Henrik, († 1024)


    Læsning Hos 14,2-10

    Vend om, Israel,
    til Herren din Gud,
    for du snublede i din skyld.
    Tag ord med jer,
    og vend om til Herren;
    sig til ham:
    »Du, som tilgiver al skyld,
    tag imod vore gaver;
    vi vil betale med læbernes frugt.
    Assyrien kan ikke frelse os,
    vi rider ikke på heste,
    vi vil ikke længere sige »vor Gud«
    om vore hænders værk.
    Hos dig finder faderløse barmhjertighed.«

    Jeg vil helbrede deres frafald
    og elske dem med glæde.
    Min vrede vender sig fra dem.
    Jeg er som duggen for Israel,
    der skal blomstre som liljen
    og slå rødder som Libanons træer.
    Dets grene skal brede sig,
    så det bliver prægtigt som oliventræet,
    dufter som Libanons træer.
    De, der bor i dets skygge,
    skal dyrke korn på ny.
    De skal blomstre som vinstokken,
    berømmes som vin fra Libanon.
    Hvad skal Efraim længere med gudebilleder?
    Jeg bønhører ham, ser nådigt til ham.
    Jeg er som det grønne enebærtræ,
    du skal finde din frugt hos mig.

    Hvem er så v¡s, at han forstår det,
    så forstandig, at han erkender det?
    Herrens veje er rette,
    de retfærdige vandrer ad dem,
    men synderne snubler.

    Vekselsang Sl 51,3-4.8-9.12-13.14&17

    R. Min mund skal forkynde din pris, o Herre.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!
    Du elsker sandhed i det dunkle,
    du lærer mig visdom i det skjulte.
    Rens mig med isop for synd,
    vask mig hvidere end sne!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 16,13a; 14,26b

    Halleluja!
    Når sandhedens ånd kommer, skal han vejlede jer i hele sandheden
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Matt 10,16-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.

    En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

    Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.«

14
  • Hele dagen
    2018.07.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 14. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Kamillus af Lellis, præst († 1614)


    Læsning Es 6,1-8

    I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden:

    »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
    hele jorden er fuld af hans herlighed!«

    Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg.
    Da sagde jeg:

    »Ve mig, det er ude med mig,
    for jeg er en mand med urene læber,
    jeg bor i et folk med urene læber,
    og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.«

    Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde:

    »Nu har dette rørt dine læber,
    din skyld er fjernet, og din synd er sonet.«

    Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er konge! Han har klædt sig i højhed.

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Matt 10,24-33

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

    Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

    Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.«

15
  • Hele dagen
    2018.07.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    15. ALM. SØNDAG. (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Amos 7,12-15

    I de dage sagde Amasja, Betels præst til Amos: »Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.« Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: ‘Gå hen og profetér for mit folk Israel’.«

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    eller:

    Halléluja!

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme.
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning Ef 1,3-14

    eller Ef 1, 3 – 10

    Brødre og søstre! Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

    I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed.

    Akklamation til Evangeliet Jfr Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Må vor Herre Jesu Kristi fader give vore indre øjne lys,
    så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os.

    Evangelium Mark 6,7-13

    Jesus kaldte de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: »Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.« Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

    Læsning Ef. 1, 3 -10

    Brødre og søstre! Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.

16
  • Hele dagen
    2018.07.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Vor Frue af Karmel


    Læsning Es 1,11-17

    »Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre?
    siger Herren.
    Jeg er mæt af brændofre af væddere
    og fedtet af fedekvæg;
    blod af tyre, lam og bukke
    vil jeg ikke have.
    Når I kommer for at se mit ansigt,
    hvem kræver så af jer,
    at mine forgårde bliver trampet ned?
    Bring ikke flere tomme afgrødeofre,
    røgelsesoffer væmmes jeg ved.
    Nymånedag og sabbat, festforsamling
    jeg kan ikke udholde festdag og ondskab;
    jeg hader
    jeres nymånedage og fester,
    de er blevet en byrde,
    jeg ikke kan bære.
    Når I rækker hænderne frem imod mig,
    lukker jeg øjnene;
    hvor meget I end beder,
    hører jeg det ikke.
    Jeres hænder er fulde af blod,
    vask jer, rens jer!
    Fjern jeres onde gerninger
    fra mine øjne,
    hold op med at handle ondt,
    lær at handle godt!
    Stræb efter ret,
    hjælp den undertrykte,
    skaf den faderløse ret,
    før enkens sag!

    Vekselsang Sl 50,8-9.16bc-17. 21&23

    R. Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,10

    Halleluja!
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 10,34-11,1

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

    Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«

    Da Jesus var færdig med at give sine tolv disciple disse befalinger, gik han bort derfra for at undervise og prædike i deres byer.

17
  • Hele dagen
    2018.07.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 7,1-9

    Dengang Akaz, Jotams søn, Uzzijas sønnesøn, var konge i Juda, drog Arams konge, Resin, og Israels konge, Peka, Remaljas søn, op til angreb på Jerusalem. Men de kunne ikke erobre den. Da det blev meddelt Davids hus, at Aram havde slået lejr i Efraim, skælvede hans hjerte og hans folks hjerte, som skovens træer skælver for blæsten. Da sagde Herren til Esajas: »Gå ud sammen med din søn Shearjashub og mød Akaz ved enden af Øvredammens vandledning, ved vejen til vaskepladsen, og sig til ham: Tag dig i agt, og hold dig i ro! Frygt ikke! Tab ikke modet over disse to rygende stykker træ, Resins og Arams og Remaljas søns glødende vrede, fordi Aram har planlagt ondt imod dig sammen med Efraim og Remaljas søn og sagt: Kom, lad os gå imod Juda, jage det en skræk i livet og rive det til os; så indsætter vi Tab’als søn som konge der!

    Dette siger Gud Herren:

    Det skal ikke lykkes,
    det skal ikke ske!
    For Arams hoved er Damaskus,
    og Damaskus’ hoved er Resin.
    Femogtres år endnu,
    så er Efraim knust og ikke længere et folk.
    Efraims hoved er Samaria,
    og Samarias hoved er Remaljas søn.
    Holder I ikke fast ved mig,
    holder jeg ikke fast ved jer!«

    Vekselsang Sl 48,2-3a.3b-4.5-6.7-8

    R. Gud lader sin by bestå til evig tid.

    Herren er stor
    og højt lovprist
    i vor Guds by.
    Hans hellige bjerg
    knejser smukt
    til fryd for hele jorden,

    Zions bjerg i det yderste nord,
    den store konges by.
    Gud er i dens borge,
    han giver sig til kende som værn.

    For kongerne sluttede sig sammen
    og rykkede frem i flok.
    Men da de så op, blev de målløse
    og flygtede i rædsel.

    På stedet blev de grebet af angst,
    af veer som den fødende.
    Med østenstormen
    knuser du Tarshish-skibe.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens stemme.

    Evangelium Matt 11,20-24

    Jesus begyndte at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

18
  • Hele dagen
    2018.07.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 10,5-7. 13-16

    Dette siger Herren:

    »Ve Assyrien, min vredes kæp,
    min harme er stokken i hans hånd.
    Jeg sendte ham mod et gudløst folk,
    beordrede ham imod min vredes folk
    for at tage bytte og plyndre
    og trampe det ned som gadens ler.
    Men det var ikke det, han havde tænkt sig,
    det var ikke det, han havde planlagt;
    nej, han ville tilintetgøre
    og udrydde mange folk.
    For han har sagt:
    »Jeg greb ind med min stærke hånd
    og i min visdom, for jeg er klog.
    Jeg fjernede folkenes grænser
    og plyndrede deres skatte;
    som den mægtige styrtede jeg herskere fra tronen.
    Min hånd fandt frem til folkenes rigdomme
    som til en fuglerede.
    Som man samler forladte æg,
    har jeg samlet hele jorden,
    og der var ingen, der slog med vingen
    eller åbnede næbbet og peb.«
    Praler øksen over for ham, der hugger med den?
    Hovmoder saven sig over for ham, der trækker den?
    Som om kæppen kan svinge ham, der løfter den,
    eller stokken løfte ham, der ikke er af træ!

    Derfor sender Herren, Hærskarers Herre,
    svindsot i hans fede krop,
    og under hans pragt skal det brænde
    som en flammende ild.
    Israels lys bliver til en ild,
    dets Hellige til en flamme;
    den skal brænde og fortære hans tidsel og tjørn
    på én og samme dag.

    Vekselsang Sl 94,5-6.7-8.9-10.14-15

    R.Herren forkaster ikke sit folk.

    De knuser dit folk, Herre,
    de undertrykker din ejendom.
    Enken og den fremmede slår de ihjel,
    faderløse myrder de.

    De siger: Herren ser det ikke,
    Jakobs Gud lægger ikke mærke til det.
    Så forstå dog, I tåber blandt folket!
    I dårer, hvornår vil I tage mod fornuft?

    Skulle han, som plantede øret, ikke høre,
    skulle han, som dannede øjet, ikke se?
    Skulle han, som opdrager folkene, ikke straffe,
    han, som lærer mennesker kundskab?

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets mysterier for umyndige.

    Evangelium Matt 11,25-27

    På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. «

19
  • Hele dagen
    2018.07.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Apollinaris, biskop og martyr († 75)


    Læsning Es 26,7-9. 12. 16-19

    Den retfærdiges sti er lige,
    jævnt er det spor, du baner for den retfærdige.
    Vi følger dine bud,
    til dig sætter vi vort håb, Herre,
    vi længes efter dit navn og ry.
    Min sjæl længes efter dig om natten,
    ja, min ånd søger dig.
    Når dine bud hersker på jorden,
    lærer verdens beboere retfærdighed.
    Herre, du skænker os fred,
    for alt, hvad vi har gjort, har du udført for os.
    Herre, i nøden søgte de dig;
    da du tugtede dem, trængte de ind på dig med bønner.
    Som den gravide, når fødslen nærmer sig,
    får veer og skriger i smerte,
    sådan havde vi det over for dig, Herre.
    Vi havde veer ligesom gravide, men vi fødte vind,
    vi kunne ikke skaffe landet frelse,
    der blev ingen beboere bragt til verden.
    Dine døde bliver levende, deres lig står op.
    I, der ligger i jorden, skal vågne og juble.
    For din dug er lysets dug,
    og jorden bringer dødninge til live.

    Vekselsang Sl 102,13-14ab & 15.16-18.19-21

    R. Fra himlen ser Herren ned til jorden.

    Men du, Herre, troner for evigt,
    dit ry består i slægt efter slægt.
    Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion,
    for det er tid at vise nåde.
    Dine tjenere elsker Zions sten
    og ynkes over dens ruindynger.

    Folkene skal frygte Herrens navn,
    alle jordens konger skal frygte din herlighed.
    For Herren genopbygger Zion,
    han viser sig i sin herlighed.
    Han vender sig til de nøgnes bøn,
    han afviser ikke deres bøn.

    Det skal skrives ned til den kommende slægt,
    det folk, der skabes, skal lovprise Herren.
    For Herren ser ned fra sin høje helligdom,
    fra himlen ser han ned til jorden;
    han hører fangernes stønnen,
    han sætter de dødsdømte i frihed.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile – siger Herren.

    Evangelium Matt 11,28-30

    På den tid sagde Jesus: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

20
  • Hele dagen
    2018.07.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Torlak, biskop († 1193) (m)


    Læsning Es 38,1-6. 21-22. 7-8

    På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos’ søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«

    Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Herren. Han sagde: »Ak, Herre! Husk dog på, hvordan jeg har vandret for dit ansigt, trofast og helhjertet, og altid har gjort det, som er godt i dine øjne.« Og Hizkija græd højt.

    Da kom Herrens ord til Esajas: »Gå hen og sig til Hizkija: Dette siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, og jeg har set dine tårer. Derfor giver jeg dig endnu femten år at leve i, og jeg vil redde dig og denne by fra assyrerkongen; ja, jeg beskytter denne by.«

    Så sagde Esajas, at de skulle tage et figenplaster og gnide hans byld med det, så ville han blive rask. Da sagde Hizkija: »Hvad er tegnet på, at jeg kan gå op til Herrens tempel?«

    »Dette skal du have som tegn fra Herren på, at han vil gøre, som han har sagt: Skyggen, som går ned på Akaz’ solur, fører jeg ti trin tilbage ved hjælp af solen.« Så gik den de ti trin tilbage på soluret, som den var gået nedad.

    Vekselsang Es 38,10.11.12abcd.16

    R. Du skånede mig for ødelæggelsens grav; o Herre.

    Jeg sagde:
    Midt i mit liv går jeg bort,
    i dødsrigets porte holdes jeg fanget
    resten af mine år.

    Jeg sagde:
    Jeg får ikke mere Herren at se
    i de levendes land,
    jeg får ikke mere noget menneske at se
    blandt dem, der bor i verden.

    Min bolig tages ned
    og pakkes sammen som et hyrdetelt.
    Som en væver har du rullet mit liv op
    og skåret trådene over.

    Herre, derved skal man leve,
    og ved alt dette skal min ånd få liv.
    Gør mig rask, helbred mig!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Matt 12,1-8

    På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! Havde I fattet, hvad det betyder: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer, havde I ikke fordømt de uskyldige. For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«

21
  • Hele dagen
    2018.07.21

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 15. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer  († 1619)


    Læsning Mika 2,1-5

    Ve dem, der planlægger ondskab,
    forbereder ondt på deres leje
    og udfører det ved daggry,
    fordi det står i deres magt.
    De begærer marker og røver dem,
    de begærer huse og tager dem;
    de undertrykker en mand og hans husstand,
    en mand og hans ejendom.
    Derfor siger Herren:
    Se, jeg planlægger ondt
    mod denne slægt,
    så I ikke kan trække halsen fri
    og ikke gå oprejst.
    Det bliver en ond tid!

    På den dag skal man synge en spottesang om jer og istemme en klagesang. Den lyder:

    »Vi blev tilintetgjort,
    mit folks jord har han givet bort.
    Ak, han tager vore marker fra os
    og udstykker dem til frafaldne.«

    Så har du ikke nogen i Herrens forsamling til at kaste målesnoren med loddet.
    Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«

    Vekselsang Sl 10,1-2.3-4.7-8.14

    R. Herre, glem ikke de hjælpeløse!

    Hvorfor står du så langt borte, Herre?
    Hvorfor skjuler du dig i trange tider?
    I hovmod jager ugudelige de hjælpeløse
    og fanger dem i rænker, de har spundet.
    De praler af det, de har i sinde.

    Den begærlige forbander og håner Herren;
    den ugudelige tænker i sit hovmod:
    Gud kræver mig ikke til regnskab, Gud er ikke til!
    Det er, hvad han tænker.

    Hans mund er fuld af forbandelse,
    af svig og undertrykkelse,
    på hans tunge er der ulykke og uret.
    Han ligger i baghold i sivene,
    i det skjulte dræber han den uskyldige,
    hans øjne spejder efter den svage.

    Du ser ulykke og sorg,
    du skal mærke dig det og tage dig af det.
    Den svage overlader sin sag til dig,
    du er den faderløses hjælper.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Gud forligte verden med sig selv i Kristus
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Matt 12,14-21

    På den tid gik farisæerne ud og traf beslutning om at få Jesus slået ihjel.

    Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
    min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
    Jeg lader min ånd komme over ham,
    og han skal forkynde ret for folkene.
    Han skændes ikke, han råber ikke,
    man hører ikke hans røst i gaderne.
    Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
    den osende væge slukker han ikke,
    til han har ført retten til sejr;
    folkene håber på hans navn.

22
  • Hele dagen
    2018.07.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    16. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Jer 23,1-6

    Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. Derfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren. Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til. Jeg fører dem tilbage til deres græsgang, og de skal blive frugtbare og talrige. Jeg sætter hyrder over dem, som skal vogte dem. Ingen skal længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem, siger Herren.

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.

    Vekselsang Sl 23,1-2.3-4.5.6

    R. Herren er min hyrde,
    mig skal intet fattes.

    eller:

    Halléluja!

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.

    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning Ef 2,13-18

    Brødre og søstre. Nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær. For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bud og bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe ét nyt menneske af de to og således stifte fred og for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet. Og han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte, og fred for dem, der var nær. For gennem ham har både vi og I i én ånd adgang til Faderen.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.

    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

23
  • Hele dagen
    2018.07.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa († 1373) (f)
    Helgener: Birgitta, abbed


    Læsning Gal 2,19-20
    jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte.

    Eller:

    Smag og se, at Herren er god.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,9b.5b

    Halleluja!
    Bliv i min kærlighed;
    den, der bliver i mig og jeg i ham,
    han bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

24
  • Hele dagen
    2018.07.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Charbel Makhluf, præst († 1898)


    Læsning Mika 7, 14 – 15. 18 – 20

    Vogt dit folk med staven,
    de får du ejer,
    dem som bor alene i skoven,
    midt i frugthaven;
    de skal græsse i Bashan og Gilead
    som i fortidens dage.
    Lad os se undere,
    som dengang du drog ud af Egypten.
    Hvilken gud er som du,
    der tilgiver skyld
    og bærer over med synd
    hos den rest, du ejer?
    Du, som ikke bliver ved at være vred,
    men holder af at vise godhed;
    han viser os atter barmhjertighed
    og træder al vor skyld under fode.
    Du kaster alle vore synder
    i havets dyb!
    Du viser troskab mod Jakob,
    og trofasthed mod Abraham,
    sådan som du tilsvor vore fædre
    i gamle dage.

    Vekselsang Sl 85,2 – 4.5 – 6, 7 – 8

    R. Lad os s din godhed, Herre!

    Du var nådig mod dit land, Herre,
    og vendte Jakobs skæbne.
    Du tilgav dit folks skyld
    og skjulte alle dets synder.

    Vend tilbage, vor frelses Gud!
    Stands din vrede mod os!
    Vil du være vred på os for evigt,
    skal din vrede vare i slægt efter slægt?

    Vil du aldrig give os liv igen,
    så dit folk kan glæde sig over dig?
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23
    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium
    Matt 12,46-50
    Mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?« Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«

25
  • Hele dagen
    2018.07.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag. JAKOB, apostel († 1373) (f)
    Helgener: Jakob, apostel (f)


    Læsning 2 Kor 4,7-15

    Brødre og søstre! Denne skat (vor tro) har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer.

    Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: »Jeg troede, derfor talte jeg,« så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    »Herren har gjort store ting mod dem.«
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt.

    Evangelium Matt 20,20-28

    På den tid kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

26
  • Hele dagen
    2018.07.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Den hellige Joakim og den hellige Anna, Jomfru Marias forældre (m)


    Læsning Jer. 2,1-3.7-8.12-13

    Herrens ord kom til mig:  Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren:
    Jeg husker din trofasthed, da du var ung,
    din kærlighed, da du stod brud.
    Du fulgte mig i ørkenen,
    i et land, hvor ingen sår.
    Israel var hellig for Herren,
    det var hans førstegrøde,
    alle, som spiste af den, pådrog sig skyld,
    ulykke ramte dem,
    siger Herren.
    Jeg førte jer ind i frugthaven,
    så I kunne nyde dens overflod af frugt.
    Men da I kom ind i mit land, gjorde I det urent,
    I gjorde min arvelod afskyelig.
    Præsterne spurgte ikke:
    »Hvor er Herren?«
    De lovkyndige kendte mig ikke,
    hyrderne brød med mig,
    profeterne profeterede ved Ba’al,
    de fulgte guder, der intet gavner.

    Du skal gyse over det, himmel,
    du skal stivne af skræk og rædsel,
    siger Herren.
    To onde ting har mit folk gjort:
    De har forladt mig,
    en kilde med levende vand,
    og de har udhugget cisterner,
    cisterner, der slår revner
    og ikke kan holde vand.

    Vekselsang Sl. 36,6-7ab.2cd-3.4-5.6

    R. Hos dig, Herre, er livets kilde

    Herre, din godhed når til himlen,
    din trofasthed til skyerne.
    Din retfærdighed er som Guds bjerge,
    dine domme som det store dyb.

    Herre, du frelser mennesker og dyr.
    Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!
    Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge.
    De mætter sig ved overfloden i dit hus,
    du lader dem drikke af din herlige bæk;

    for hos dig er livets kilde,
    i dit lys ser vi lyset.
    Bevar din troskab mod dem, der kender dig,
    og din retfærdighed mod de oprigtige!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være du, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligeder for umyndige.

    Evangelium Matt 13,10-17

    På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:

    I skal høre og høre, men intet fatte,
    I skal se og se, men intet forstå.
    For dette folks hjerte er dækket med fedt,
    og med ørerne hører de tungt,
    og deres øjne har de lukket til,
    for at de ikke skal se med øjnene,
    høre med ørerne og fatte med hjertet
    og vende om, så jeg må helbrede dem.

    Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«

27
  • Hele dagen
    2018.07.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 3,14-17

    »Vend tilbage, I frafaldne sønner, siger Herren, for det er mig, der er jeres herre. Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion. Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt. I de dage, når I bliver talrige og frugtbare i landet, siger Herren, skal man ikke længere tale om Herrens pagts ark, ingen skal tænke på den, ingen skal huske den, ingen skal savne den, og der skal ikke laves nogen anden. Da skal Jerusalem kaldes Herrens trone, og alle folk skal samles i Herrens navn i Jerusalem. De skal ikke længere vandre i deres onde hjertes forstokkethed.«

    Vekselsang Jer 31,10.11-12ab.13

    R. Herren vogter os, som hyrden sin hjord.

    Hør Herrens ord, I folkeslag,
    forkynd på de fjerne øer, og sig:
    Han, som spredte Israel, samler dem,
    han vogter dem som hyrden sin hjord.

    For Herren har udfriet Jakob
    og løskøbt ham fra hans overmand.
    Jublende kommer de til Zions bjerg,
    de stråler af glæde over Herrens gode gaver.

    Da skal jomfruer danse af glæde,
    unge og gamle skal juble.
    Jeg vender deres sorg til fryd,
    jeg trøster og glæder dem, der klager.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, som gemmer Guds ord
    i et godt og smukt hjerte
    og bærer frugt i udholdenhed.

    Evangelium Matt 13,18-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Så hør I da lignelsen om sædemanden. Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«

28
  • Hele dagen
    2018.07.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 16. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Martha (m)


    Læsning 1 Joh 4,7-16

    Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

    Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

    Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11

    R. Smag og se, at Herren er god.

    eller

    Jeg vil prise Herren til alle tider.

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Frygt Herren, I hans hellige,
    for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
    Løver kan lide nød og sulte,
    men de, der søger Herren, mangler intet godt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

    Evangelium Joh 11,19-27

    Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror Lazarus. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

    eller

    Evangelium Luk. 10, 38-42

    Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham.  Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

29
  • Hele dagen
    2018.07.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    17. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning 2 Kong 4,42-44

    Engang kom en mand fra Ba’al-Shalisha og bragte gudsmanden nogle brød af førstegrøden, tyve bygbrød og noget frisk korn i sin ransel. Han sagde: “Giv folkene det at spise!” Hans tjener svarede: “Det er da ikke noget at sætte for hundrede mand!” Men han sagde: “Giv folkene det at spise, for dette siger Herren: De skal spise og få tilovers!” Tjeneren satte det for dem, og de spiste og fik tilovers, som Herren havde sagt.

    Vekselsang Sl 145,10-11.15-16.17-18

    R. Du åbner din hånd og mætter os.

    Eller:

    Halléluja!

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    Alles øjne er rettet mod dig,
    og du giver dem deres føde i rette tid.
    Du åbner din hånd
    og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

    Herren er retfærdig på alle sine veje,
    han er trofast i alle sine gerninger.
    Herren er nær ved alle, der råber til ham,
    alle der råber til ham i oprigtighed.

    2. læsning Ef 4,1-6

    Brødre og søstre. Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Joh 6,1-15

    På den tid tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

    Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: “Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?” Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: “Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.” En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: “Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?” Jesus sagde: “Få folk til at sætte sig.” Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: “Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.” Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

    Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: “Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.” Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

30
  • Hele dagen
    2018.07.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer († 451)


    Læsning Jer 13,1-11

    Dette sagde Herren til mig: »Gå hen og køb et bælte af hørlinned, og bind det om din lænd, men det må ikke komme i vand.« Jeg købte bæltet, som Herren havde sagt, og bandt det om lænden. Herrens ord kom atter til mig: »Tag det bælte, du købte, og som du har om lænden, og drag af sted til Eufrat, og gem det i en klippespalte dér.« Jeg drog af sted til Eufrat og gemte det, som Herren havde befalet mig. Lang tid efter sagde Herren til mig: »Drag nu af sted til Eufrat, og hent bæltet, som jeg befalede dig at gemme dér.« Så drog jeg af sted til Eufrat og gravede bæltet frem fra det sted, hvor jeg havde gemt det; men bæltet var ødelagt og kunne ikke bruges til noget.

    Da kom Herrens ord til mig: Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. Dette onde folk nægter at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes forstokkethed, de følger andre guder og dyrker og tilbeder dem; det skal gå dem som dette bælte, der ikke kan bruges til noget. For ligesom bæltet er knyttet tæt om lænden på manden, havde jeg knyttet hele Israel og Juda tæt til mig, siger Herren. De skulle være mit folk, til berømmelse, til lovsang og til herlighed; men de ville ikke høre.

    Vekselsang 5 Mos 32,18-19.20-21

    R. Den klippe, der fødte dig, forsømte du.

    Den klippe, der fødte dig, forsømte du,
    du glemte den Gud, der bragte dig til verden.
    Herren så det og forkastede dem,
    for hans sønner og døtre havde krænket ham.

    Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem,
    jeg vil se, hvad der bliver af dem;
    de er en svigefuld slægt,
    børn man ikke kan stole på.

    De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud,
    vakt min trods med deres tomme guder.
    Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk,
    vække deres trods med et tåbeligt folk.

    Akklamation til Evangeliet Jak 1,18

    Halleluja!
    Efter sin vilje fødte Faderen os ved sandhedens ord
    til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Evangelium Matt 13,31-35

    På den tid fortalte Jesus folkeskaren en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«

    Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

    Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

    Jeg vil åbne min mund med lignelser,
    jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.

31
  • Hele dagen
    2018.07.31

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 17. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Ignatius af Loyola, præst († 1556) (m)


    Læsning Jer 14,17-22

    Tårer strømmer fra mine øjne,
    nat og dag uden ophør,
    jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet,
    såret vil slet ikke læges.
    Går jeg ud på marken,
    ligger de der, dræbt af sværdet;
    går jeg ind i byen,
    ligger de der, udtærede af sult.
    Både profet og præst
    slæbes bort til et land, de ikke kender.
    Har du helt forkastet Juda?
    Har du vraget Zion?
    Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt?
    Vi håbede på fred, men der kom intet godt,
    på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel.
    Herre, vi kender vor ondskab
    og vore fædres skyld,
    vi har syndet mod dig.
    Forkast, foragt ikke din herligheds trone
    for dit navns skyld;
    husk din pagt med os, bryd den ikke!
    Kan nogen af folkenes tomme guder sende regn?
    Giver himlen regnskyl af sig selv?
    Nej, det er dig, Herre,
    vor Gud, som vi håber på,
    det er dig, der gør alt dette.

    Vekselsang Sl 79,8.9.11&13

    R. For dit ærede navns skyld, Herre, befri os.

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Lad fangernes stønnen nå dig,
    sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.
    Vi er dit folk og de får, du vogter,
    vi vil takke dig til evig tid,
    i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet 

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord og sædemanden Kristus;
    enhver, som finder ham, forbliver i evighed.

    Evangelium Matt 13,36-43

    På den tid lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!«