Læsninger

< 2018 >
juni 03 - juni 09
  • 03
    03.juni.søndag

    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)

    Hele dagen
    2018.06.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
    Helgener:
    Valfart til Øm


    1. læsning 2 Mos 24,3-8

    I de dage gik Moses ned fra Sinaibjerget og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: “Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.” Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: “Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.” Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: “Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.

    Vekselsang Sl 116,12-13.15&16bc.17-18

    R. Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    2. læsning Hebr 9,11-15

    Brødre og søstre! Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

    Gå til Akklamation til Evangeliet, hvis Sekvensen ikke læses/sunges.

    Sekvens

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangeliet Mark 14,12-16.22-26
    Den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«
    Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

  • 04
    04.juni.mandag

    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.06.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

  • 05
    05.juni.tirsdag

    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.06.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754) (m)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

  • 06
    06.juni.onsdag

    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.06.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Norbert, biskop († 1134)


    Læsning 2 Tim 1,1-3. 6-12

    Fra Paulus, Kristi Jesu apostel, udsendt ved Guds vilje for at forkynde løftet om livet i Kristus Jesus.

    Til Timotheus, mit kære barn.

    Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor Herre!

    Jeg takker Gud, som jeg tjener med ren samvittighed ligesom mine forfædre, og jeg nævner dig uophørligt i mine bønner, nat og dag. Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer. Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.

    Vekselsang Sl 123,1-2a.2bcd

    R. Herre, jeg løfter mine øjne til dig.

    Jeg løfter mine øjne til dig,
    du som bor i himlen.
    Som trælles øjne
    er rettet mod deres herres hånd.

    Som trælkvindens øjne
    er rettet mod hendes frues hånd,
    sådan er vore øjne rettet mod Herren vor Gud,
    til han er os nådig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 25a. 26

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet siger Herren;
    enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

    Evangelium Mark 12, 18 – 27

    På den tid kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: “Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.” Jesus svarede dem: “Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses’ Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: ‘Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.”

  • 07
    07.juni.torsdag

    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.06.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Tim 2,8-15

    Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed — troværdigt er det ord!

    For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
    holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
    fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
    er vi utro, forbliver han dog tro,
    thi fornægte sig selv kan han ikke.

    Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Vis mig dine veje, Herre.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 12, 28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, hen til ham og spurgte: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: +Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

  • 08
    08.juni.fredag

    JESU HJERTE FEST (h)

    Hele dagen
    2018.06.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    JESU HJERTE FEST(h)
    Helgener:
    International bededag for præsterne – Bededag for præsternes helliggørelse
    2. vesper til Jesu Hjerte fest


    1. læsning Hos 11,1. 3-4. 8c-9

    Så siger Herren:
    »Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.”«

    Vekselsang Es 12,2-3.4bcd.5-6

    R. I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    2. læsning Ef 3,8-12. 14-19

    Brødre og søstre! Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud.

    Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    eller: 1 Joh 4,10b

    Halléluja.
    Han har elsket os og sendt sin søn
    som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Joh 19,31-37

    Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: “Ingen af hans knogler må blive knust.” Og atter et andet skriftord siger: “De skal se hen til ham, de har gennemboret.”

  • 09
    09.juni.lørdag

    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.06.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Jomfru Marias rene hjerte (m)


    Læsning Es 61,9-11

    Deres afkom bliver kendt blandt folkeslagene,
    deres efterkommere blandt folkene;
    alle, der ser dem, erkender,
    at de er en slægt, som Herren velsigner.

    Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.
    For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5ab.5cd-6.7-8d

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.

    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.
    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;

    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.
    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,45

    Halleluja!
    Salig er du, Jomfru Maria, fordi du troede,
    at det, som er talt til Dig af Herren, skal gå i opfyldelse.

    Evangelium Luk 2,41-51

    Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. v51 Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

    Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte.