Læsninger

< 2018 >
juni
sønmantironstorfrelør
     1
  • Hele dagen
    2018.06.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Justinus, martyr († 166) (m)


    Læsning 1 Pet 4,7-13

    Mine kære! Alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. Den, der taler, skal tale med ord fra Gud; den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver, for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus. Æren og magten er hans i evighedernes evigheder! Amen.

    I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer; men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares.

    Vekselsang Sl 96,10.11-12.13

    R. Herren kommer for at holde dom over jorden.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af frydfor Herren;

    for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt – siger Herren.

    Evangelium Mark 11,11-26
    Efter at være hyldet af folkeskaren kom Jesus ind i Jerusalem og ind på tempelpladsen. Da han havde været rundt og set på det hele, og det allerede var sent, gik han ud til Betania sammen med de tolv.

    Næste dag, da de gik fra Betania, blev Jesus sulten. Og da han på lang afstand fik øje på et figentræ med blade, gik han hen for at se, om han kunne finde noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. Så sagde han til det: “Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!” Og det hørte hans disciple.

    Så kom de til Jerusalem. Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. Han belærte dem og sagde: “Står der ikke skrevet: ‘Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene’? Men I har gjort det til en røverkule.” Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære.

    Om aftenen gik Jesus og disciplene ud uden for byen. Næste morgen, da de gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden. Og Peter, som kom i tanker om det, sagde til Jesus: “Rabbi, se, det figentræ, som du forbandede, er visnet.” Jesus sagde til dem: “Tro på Gud! Sandelig siger jeg jer: Den, der siger til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og som ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det, han siger, vil ske, for ham sker det. Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”

2
  • Hele dagen
    2018.06.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Jud 17,20b-25

    Mine kære, I skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle og opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop.

    Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

    Vekselsang Sl 63,2.3-4.5-6

    R. Min sjæl tørster efter dig, o Herre!

    Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig,
    min krop længes efter dig
    i det tørre, udpinte, vandløse land.

    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Kol 3,16a. 17c

    Halleluja!
    Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.
    Og sig Gud Fader tak ved Kristus!

    Evangelium Mark 11,27-33

    På den tid kom Jesus og disciplene igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham og spurgte: “Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?” Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Johannes’ dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!” De drøftede det med hinanden: “Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? Men skal vi så sige: Fra mennesker?” – de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. Og de svarede Jesus: “Vi ved det ikke.” Da sagde Jesus til dem: “Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.”

3
  • Hele dagen
    2018.06.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    KRISTI LEGEMS OG BLODSFEST (h)
    Helgener:
    Valfart til Øm


    1. læsning 2 Mos 24,3-8

    I de dage gik Moses ned fra Sinaibjerget og kundgjorde alle Herrens ord og alle retsreglerne for folket, og folket svarede med én røst og sagde: “Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre.” Så skrev Moses alle Herrens ord ned, og næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste tolv stenstøtter, en for hver af Israels tolv stammer. Derpå satte han israelitternes unge mænd til at bringe brændofre og at ofre tyre som måltidsofre til Herren. Moses tog den ene halvdel af blodet og hældte det i skåle, og den anden halvdel stænkede han på alteret. Derpå tog han pagtsbogen og læste den op for folket, og de sagde: “Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler.” Så tog Moses blodet og stænkede det på folket, og han sagde: “Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord.

    Vekselsang Sl 116,12-13.15&16bc.17-18

    R. Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.
    Jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.

    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.
    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.

    2. læsning Hebr 9,11-15

    Brødre og søstre! Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt.

    Gå til Akklamation til Evangeliet, hvis Sekvensen ikke læses/sunges.

    Sekvens

    Pris, o Sion, din Forsoner,
    pris i glade jubeltoner
    Ham, din Hyrde og din Drot.
    Hvad du mægter, tør du vove,
    aldrig kan du nok ham love,
    mod hans vælde alt er småt.

    Højt i dag det brød vi hylde,
    som i sig har livets fylde
    og for os er livsens brød,
    det, som vi med tro bekender,
    at de tolv af Jesu hænder
    ved den sidste nadver nød.

    Hjertet svulme højt af glæde,
    sangen stige mod Guds sæde
    i et tusindtunget kor;
    thi den dag vi ihukomme,
    da vor Frelser, os til fromme,
    selv indstifted dette bord.

    I den nye konges rige
    må den gamle påske vige
    for det nye påskelam:
    Skyggen er for sandhed svundet,
    natten endt, og dag oprundet,
    alt er blevet nyt i ham.

    Hvad hans venner så ham virke,
    bød han, skulle i hans Kirke
    ske til minde om hans død.
    Efter Jesu egen lære
    frelsens offer vi frembære
    på vort alter: Vin og brød.

    Kristen tro os vished giver:
    Brødet til hans legem bliver,
    vinen til hans hjerteblod.
    Hvad forstand og sans ej nemme,
    lærer troens trygge stemme,
    al naturens skik imod.

    Brød og vin er kun et dække,
    og der skjuler sig bag begge
    skikkelser en skat så stor.
    Kød er spise, blod er drikke,
    og dog splittes Kristus ikke,
    helt bag hver en form han bor.

    Ej han deles, når han nydes,
    ej han mindskes, ej han brydes,
    helt og udelt rækkes han.
    Een og tusinde annamme,
    een og tusind få det samme;
    aldrig han fortæres kan.

    Af de gode, af de onde
    nydes han; dog ingenlunde
    times dem de samme kår.
    Liv det til de gode giver,
    død det for de onde bliver,
    skønt det samme brød de får.

    Brydes brødet, ej du glemme:
    Hvad det hele fik at gemme,
    gemmes i hver enkelt del.
    Væsensfylden kan ej svækkes;
    tingen, der af tegnet dækkes,
    bliver lige fuld og hel.

    Se Guds engles brød det skære,
    føde for Guds sønner kære!
    ej for hund det kastes skal.
    Som et billed derpå agtes
    lammet, der til påske slagtes,
    ørknens rige mannafald.

    Gode hyrde, Jesu søde,
    kom os nådig hist i møde,
    ind til livet da os led!
    Du, hvis kød vi her tør æde,
    giv os i din helgenkæde
    arvelod til salighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.

    Evangeliet Mark 14,12-16.22-26
    Den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?« Han sendte da to af sine disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, og dér, hvor han går ind, skal I sige til husets ejer: Mesteren siger: Hvor er der et rum til mig, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple? Så vil han vise jer et stort rum ovenpå, gjort klar med hynder, og dér skal I forberede det til os.« Så gik disciplene og kom ind i byen og fandt det sådan, som Jesus havde sagt, og de forberedte påskemåltidet.Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det, gav dem det og sagde: »Tag det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede og gav dem det, og de drak alle af det. Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. Sandelig siger jeg jer: Jeg skal aldrig mere drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin i Guds rige.«
    Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

4
  • Hele dagen
    2018.06.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

  • Hele dagen
    2018.06.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

5
  • Hele dagen
    2018.06.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754) (m)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

67
  • Hele dagen
    2018.06.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Tim 2,8-15

    Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed — troværdigt er det ord!

    For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
    holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
    fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
    er vi utro, forbliver han dog tro,
    thi fornægte sig selv kan han ikke.

    Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Vis mig dine veje, Herre.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 12, 28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, hen til ham og spurgte: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: +Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

8
  • Hele dagen
    2018.06.08

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    JESU HJERTE FEST (h)
    Helgener:
    International bededag for præsterne – Bededag for præsternes helliggørelse
    2. vesper til Jesu Hjerte fest


    1. læsning Hos 11,1. 3-4. 8c-9

    Så siger Herren:
    »Jeg fik Israel kær, da han var ung,
    fra Egypten kaldte jeg min søn.
    Det var dog mig, der lærte Efraim at gå
    og tog dem op på armen;
    men de vidste ikke,
    at jeg ville helbrede dem.
    Jeg holdt dem i menneskebånd,
    i kærlighedens tøjler;
    jeg var som den,
    der løfter barnet op til kinden,
    jeg bøjede mig ned
    og gav det mad.
    Mit hjerte vender sig,
    medfølelsen vælder op i mig.
    Jeg vil ikke bruge min glødende vrede,
    jeg ødelægger ikke Efraim igen,
    for jeg er Gud,
    ikke menneske,
    jeg er hellig iblandt jer.
    Jeg bringer ikke rædsel.”«

    Vekselsang Es 12,2-3.4bcd.5-6

    R. I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    2. læsning Ef 3,8-12. 14-19

    Brødre og søstre! Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne og at oplyse alle om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings skaber, så at Guds visdom i al sin mangfoldighed nu gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter i himmelrummet efter hans beslutning fra evige tider, som han gennemførte ved Kristus Jesus, vor Herre. I ham og ved troen på ham har vi frimodighed og tillidsfuld adgang til Gud.

    Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem hvert fædrenehus i himlene og på jorden har navn, og beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,29ab

    Halleluja!
    Tag mit åg på jer, og lær af mig,
    for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.

    eller: 1 Joh 4,10b

    Halléluja.
    Han har elsket os og sendt sin søn
    som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Joh 19,31-37

    Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro – og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: “Ingen af hans knogler må blive knust.” Og atter et andet skriftord siger: “De skal se hen til ham, de har gennemboret.”

9
10
  • Hele dagen
    2018.06.10

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    1. læsning 1 Mos 3,9-15

    Efter at Adam havde spist af træet, kaldte Gud Herren på Adam: “Hvor er du?” og han svarede: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.” Han spurgte: “Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: “Hvad er det, du har gjort?” Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.”

    Da sagde Gud Herren til slangen:
    “Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.”

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.

    Eller:

    Halléluja!

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    2. læsning 2 Kor 4,13-5,1

    Brødre og søstre! Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: “Jeg troede, derfor talte jeg,” så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade
    os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.

    Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

    Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden,
    vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Mark 3,20-35

    På den tid, da Jesus kom hjem, samledes der en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

    Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.” Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: “Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den,
    der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.” De havde jo sagt: “Han er besat af en uren ånd.”

    Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

11
  • Hele dagen
    2018.06.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 10. alm. uge (II Ps).
    Helgener: Barnabas, apostel (m)


    Læsning ApG 11,21b-26; 13,1-3

    Et stort antal kom til tro og vendte om til Herren. Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3a.3b-4.5-6

    R. Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    v6 til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 28,19a. 20b

    Halleluja!
    Gør alle folkeslagene til mine disciple.
    Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

    Evangelium Matt,10,7-13

    Jesus sagde til sine disciple: »Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser. Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.«

1213141516
17
  • Hele dagen
    2018.06.17

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    11. alm. søndag (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Ez 17,22-24

    Dette siger Gud Herren: »Jeg vil tage et sart skud fra toppen af det høje cedertræ, jeg river topskuddet af og planter det på det høje, knejsende bjerg. På Israels højeste bjerg planter jeg det. Det skal sætte grene og bære frugt, så det bliver et prægtigt træ; alle vingede fugle skal bo i det, i nålehangets skygge skal de bo. Så skal alle skovens træer forstå, at jeg er Herren. Jeg ydmyger det høje træ og ophøjer det lave, jeg lader det friske træ visne og lader det visne blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det.«.

    Vekselsang Sl 92,2-3.13-14.15-16

    R. Det er godt at takke Herren.

    Det er godt at takke Herren
    og at lovsynge dit navn, du den Højeste,
    at forkynde din godhed om morgenen
    og din trofasthed om natten.

    Den retfærdige skyder op som palmen
    og vokser sig stor som cedertræet på Libanon;
    de er plantet i Herrens tempel,
    de skyder op i vor Guds forgårde.

    Selv i deres høje alder bærer de frugt,
    de er friske og grønne,
    så de kan forkynde, at Herren er retskaffen;
    han er min klippe, der er ingen uret hos ham.

    2. læsning  2 Kor 5,6-10

    Brødre og søstre! Vi er da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Sæden er Guds ord, den som sår er Kristus;
    alle som finder ham, får det evige liv.

    Evangelium Mark 4,26-34

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”

    Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”

    Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

18
  • Hele dagen
    2018.06.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 21,1-16

    Senere skete der dette: Jizre’elitten Nabot havde en vingård i Jizre’el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den.« Men Nabot sagde til Akab: »Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!« Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre’elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: »Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?« Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre’elitten Nabot og sagt til ham: »Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet,« men at han havde sagt: »Jeg vil ikke overlade dig min vingård!« Hans hustru Jezabel sagde da til ham: »Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre’elitten Nabots vingård.«

    Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. I brevet skrev hun: »Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!« Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hans by, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen.« Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: »Nu er Nabot stenet til døde.« Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Tag nu jizre’elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død.« Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre’elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse.

    Vekselsang Sl 5,2-3.5-6.7

    R. Herre, læg mærke til min stønnen!

    Herre, lyt til mine ord,
    læg mærke til min stønnen!
    Hør mit råb om hjælp,
    min konge og min Gud!

    Jeg beder til dig.
    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Matt 5,38-42

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.«

19202122
  • Hele dagen
    2018.06.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Paulinus af Nola, biskop († 431)
    ————John Fisher, biskop, († 1535), og Thomas More, martyrer († 1535)


    Læsning 2 Kong 11,1-4. 9-18. 20

    Da Akazjas mor Atalja så, at hendes søn var død, gav hun sig til at udrydde hele kongeslægten. Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, og hun anbragte ham og hans amme i sengekammeret. De skjulte ham for Atalja, så han ikke blev dræbt. I seks år var han skjult hos hende i Herrens tempel, mens Atalja regerede i landet.

    I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen

    Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada. Præsten gav hundredførerne spydene og skjoldene, som havde tilhørt kong David, og som var i Herrens tempel. Da livvagten stod opstillet, hver med våben i hånd, fra templets sydside til dets nordside, foran alteret og templet, rundt om kongen, førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: »Kongen leve!« Da Atalja hørte råbet fra livvagten og folkemængden, gik hun ind til folkemængden i Herrens tempel, og der så hun kongen stå ved søjlen, som det var skik, mens sang og trompetfanfarer bølgede om ham, og alle storbønderne jublede og blæste i trompeter. Så flængede Atalja sine klæder og råbte: »Forræderi, forræderi!« Men præsten Jojada gav befaling til hærens beskikkede hundredførere og sagde til dem: »Før hende ud mellem rækkerne! Dem, der vil følge hende, skal I dræbe med sværdet.« For præsten havde sagt: »Hun må ikke lide døden i Herrens tempel.« Så greb de hende, og da hun ad vejen gennem Hesteporten var kommet til kongens palads, blev hun dræbt der.

    Jojada sluttede nu pagten mellem Herren og kongen og folket om, at de skulle være Herrens folk, samt pagten mellem kongen og folket. v18 Derpå gik alle storbønderne til Ba’als tempel og rev det og dets altre ned og knuste dets billeder fuldstændigt, og de dræbte Ba’als præst Mattan foran altrene. Præsten satte vagt ved Herrens tempel.

    Alle storbønderne glædede sig, og byen forholdt sig i ro. Men Atalja dræbte man med sværd i kongens palads.

    Vekselsang Sl 132,11.12.13-14.17-18

    R. Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig.

    Herren tilsvor David en ed,
    et pålideligt ord, han ikke går fra:
    Mænd blandt dine efterkommere
    vil jeg sætte på din trone.

    Hvis dine sønner holder min pagt
    og min lov, som jeg lærer dem,
    så skal også deres sønner for evigt
    sidde på din trone.

    For Herren har udvalgt Zion,
    han har ønsket det som sin bolig:
    Det er mit hvilested til evig tid,
    her ønsker jeg at bo.

    Dér lader jeg et horn vokse frem for David
    og sørger for en lampe til min salvede.
    Hans fjender klæder jeg i skam,
    men på ham skal kronen stråle.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 6,19-23

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

    Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke hvilket mørke!«

23
  • Hele dagen
    2018.06.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Krøn 24,17-25

    Efter Jojadas død kom Judas stormænd til kongen og kastede sig ned for ham. Kongen hørte på dem, og de forlod Herrens, deres fædres Guds, hus og gav sig til at dyrke Ashera-pælene og gudebillederne. Da blev Juda og Jerusalem ramt af vrede, fordi de havde gjort sig skyldige i dette. Herren sendte profeter til dem for at få dem til at vende om til Herren; profeterne formanede dem, men de ville ikke høre.

    Så iklædte Guds ånd sig Zakarias, præsten Jojadas søn, og han trådte frem foran folket og sagde til dem: »Dette siger Gud: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger, så I ikke har lykken med jer? Fordi I har svigtet Herren, har han også svigtet jer.« Men de dannede en sammensværgelse mod ham, og på kongens befaling stenede de ham i forgården til Herrens tempel. Kong Joash huskede ikke på den troskab, faderen Jojada havde vist ham, men dræbte hans søn; idet Zakarias døde, råbte han: »Måtte Herren se det og kræve dig til regnskab!«

    Ved årsskiftet drog Arams hær op mod kong Joash; de rykkede ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle stormændene i folket, og alt byttet, som de tog fra dem, sendte de til kongen i Damaskus. For selv om Arams hær kun kom med få mænd, gav Herren en meget stor hær i deres hånd, fordi judæerne havde svigtet Herren, deres fædres Gud. Sådan bragte de straf over Joash. Da aramæerne drog bort fra ham og efterlod ham i svære lidelser, dannede hans folk en sammensværgelse mod ham for drabet på præsten Jojadas søn, og de slog ham ihjel i hans seng. Man begravede ham i Davidsbyen, men ikke i kongegravene.

    Vekselsang Sl 89,4-5.29-30.31-32.33-34

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Hvis hans sønner svigter min lov
    og ikke følger mine bud,
    hvis de bryder mine love
    og ikke holder mine befalinger,

    så straffer jeg deres overtrædelse med stok,
    deres synd med slag.
    Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,
    jeg svigter ikke min trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld, skønt han var rig,
    for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Matt 6,24-34

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

2425
  • Hele dagen
    2018.06.25

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 17,5-8. 13-15a. 18

    Assyrerkongen rykkede ind i hele landet. Han drog op mod Samaria og belejrede den i tre år. I Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, førte Israel i eksil til Assyrien og bosatte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer.

    Det skete, fordi israelitterne havde syndet mod Herren deres Gud, der havde ført dem op fra Egypten og befriet dem fra egypterkongen Faraos magt. De frygtede andre guder, og de fulgte sæd og skik hos de folk, som Herren havde drevet bort foran israelitterne; sådan havde Israels konger gjort. Herren havde advaret Israel og Juda ved alle profeter og seere: »Vend om fra jeres onde veje, hold mine love og mine bud efter hele den lov, som jeg pålagde jeres fædre, og som jeg har sendt til jer ved mine tjenere, profeterne.« Men de ville ikke høre. De gjorde nakken stiv som deres fædre, der ikke stolede på Herren deres Gud, og de lod hånt om hans love og den pagt, som han havde sluttet med deres fædre. Derfor blev Herren meget vred på Israel og fjernede dem fra sine øjne. Kun Judas stamme blev tilbage.

    Vekselsang Sl 60,3.4-5.12-13

    R. Giv sejr med din højre hånd, svar os, Herre.

    Gud, du har forstødt os, du brød løs mod os,
    du blev vred på os, rejs os igen!

    Du har bragt landet til at skælve og slå revner,
    hel dets brud, for det vakler!
    Du lod dit folk opleve hårde tider,
    du gjorde os sanseløse som af vin.

    Du har jo forstødt os, Gud,
    du drager ikke ud med vore hære.
    Bring os hjælp mod fjenden,
    menneskers hjælp er intet værd.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Matt 7,1-5

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.«

2627
  • Hele dagen
    2018.06.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer († 444)


    Læsning 2 Kong 22,8-13; 23,1-3

    Ypperstepræsten Hilkija sagde til statsskriveren Shafan: »Jeg har fundet lovbogen i Herrens tempel!« Hilkija gav bogen til Shafan, som læste den. Så kom statsskriveren Shafan til kongen og aflagde beretning: »Dine folk har taget de penge frem, som var i templet, og har givet dem til dem, der forestår arbejdet og fører tilsyn med Herrens tempel.« Og statsskriveren Shafan fortalte kongen, at præsten Hilkija havde givet ham en bog, og Shafan læste den op for kongen.

    Da kongen hørte, hvad der stod i lovbogen, flængede han sine klæder, og han befalede præsten Hilkija, Ahikam, Shafans søn, Akbor, Mikas søn, statsskriveren Shafan og Kongens Tjener Asaja: »Gå hen og rådspørg Herren for mig og for folket og for hele Juda om det, der står i denne bog, som er blevet fundet; for Herrens vrede, som er flammet op mod os, er stor, fordi vores fædre ikke adlød ordene i denne bog og handlede efter alt det, der står i den.«

    Da sendte kongen bud, og alle Judas og Jerusalems ældste samledes hos ham. Han gik op i Herrens tempel, og sammen med ham gik alle judæerne og alle Jerusalems indbyggere, præsterne og profeterne, ja hele folket, fra den mindste til den største, og han læste hele pagtsbogen, som var fundet i Herrens tempel, for dem. Og kongen stillede sig ved søjlen og sluttede pagten for Herrens ansigt: De skulle følge Herren og holde hans befalinger, formaninger og love af hele deres hjerte og af hele deres sjæl og således holde den pagts ord i hævd, som stod i denne bog. Og hele folket indgik pagten.

    Vekselsang Sl 119,33.34.35.36.37.40

    R. Herre, vis mig dine loves vej!

    Herre, vis mig dine loves vej,
    så vil jeg følge den helt og fuldt.

    Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov
    og holder den af hele mit hjerte.

    Før mig ad den sti, du befaler,
    for den holder jeg af.

    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og ikke til vinding!

    Vend mine øjne bort fra løgn,
    hold mig i live på dine veje!

    Jeg længes efter dine forordninger,
    hold mig i live i din retfærdighed!

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4. 5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

    Evangelium Matt 7,15-20

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.«

28
  • Hele dagen
    2018.06.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Irenæus, biskop og martyr († 202) (m)


    Læsning 2 Kong 24,8-17

    Jojakin var atten år, da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Nehushta og var datter af Elnatan fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som sin far.

    På den tid drog babylonerkongen Nebukadnesars folk mod Jerusalem, og byen kom under belejring. Babylonerkongen Nebukadnesar kom selv til stede, mens hans folk belejrede byen, og Judas konge Jojakin overgav sig til ham sammen med sin mor, sine folk, sine stormænd og hofmænd; i sit ottende regeringsår tog babylonerkongen ham til fange. Han førte alle skattene fra Herrens tempel og fra kongens palads bort og huggede alle de guldting af, som Israels konge Salomo havde lavet til Herrens tempel, sådan som Herren havde forudsagt. Så førte han hele Jerusalem i eksil, alle stormændene og de velstående, ti tusind i alt, og alle håndværkerne og finsmedene. Der blev ikke andre tilbage end de fattigste af landbefolkningen. Han førte Jojakin i eksil til Babylon, og kongens mor, hans hustruer, hans hofmænd og de mægtige i landet førte han også i eksil fra Jerusalem til Babylon. Alle krigere, syv tusind mand, og tusind håndværkere og finsmede, der alle var øvede krigere, førte babylonerkongen i eksil til Babylon. Så gjorde babylonerkongen Jojakins farbror Mattanja til konge efter ham, og han ændrede hans navn til Sidkija.

    Vekselsang Sl 79,1-2.3-5.8.9

    R. Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
    de har gjort dit hellige tempel urent
    og lagt Jerusalem i ruiner.
    De gav dine tjeneres lig
    som føde til himlens fugle
    og dine frommes krop til jordens dyr.

    De udgød deres blod som vand,
    rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
    Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.

    Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
    hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?
    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord – siger Herren;
    og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham.

    Evangelium Matt 7,21-29

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!

    Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

    Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.«

29
  • Hele dagen
    2018.06.29

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Kong 25,1-12

    I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, gik babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede den. De byggede angrebsramper omkring den, og byen var under belejring til kong Sidkijas ellevte regeringsår. På den niende dag i den fjerde måned, da hungersnøden i byen var blevet stor, og der ikke var mad til indbyggerne, blev byens mur gennembrudt; skønt kaldæerne havde omringet byen, lykkedes det om natten kongen og alle krigerne at flygte ud gennem porten mellem de to mure oven for kongens have, og de tog retning mod Araba-lavningen. Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, da hele hans hær havde forladt ham og var blevet spredt. De greb kongen og førte ham til Ribla, hvor babylonerkongen fældede dom over ham. Han lod Sidkijas sønner halshugge for øjnene af ham og stak øjnene ud på Sidkija, lagde ham i lænker og førte ham til Babylon.

    På den syvende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom babylonerkongens tjener Nebuzar’adan, chefen for livvagten, til Jerusalem. Han stak ild på Herrens tempel og på kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. Murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. Chefen for livvagten, Nebuzar’adan, førte dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af folket i eksil. Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne..

    Vekselsang Sl 137,1-2.3.4-5.6

    R. Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig.

    Ved Babylons floder
    sad vi og græd,
    når vi tænkte på Zion;
    i poplerne derovre
    hængte vi vore citere.

    For vore fangevogtere
    krævede, at vi skulle synge,
    vore plageånder krævede glædessang:
    »Syng for os
    af Zions sange!«

    Hvordan skulle vi kunne synge
    Herrens sange
    på fremmed jord?
    Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    så gid min højre hånd må lammes;

    Gid min tunge må klæbe til ganen,
    hvis ikke jeg husker på dig,
    hvis ikke jeg sætter Jerusalem
    over min højeste glæde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Matt 8,1-4

    Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

30
  • Hele dagen
    2018.06.30

    30. juni

    Byen Roms første hellige martyrer


    Evangelium Matt 24,4-13

    Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. .

  • Hele dagen
    2018.06.30

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 12. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: De første romerske martyrer
    Ad libitum læsning til De første romerske martyrer: Ev.: Matt. 24, 4 – 13


    Læsning Klages 2,2. 10-14. 18-19
    Uden skånsel har Herren ødelagt
    alle Jakobs boliger;
    i sin harme har han nedrevet
    Judas datters fæstninger
    og jævnet dem med jorden.
    Han har vanæret riget og dets stormænd;
    Zions datters ældste
    sidder tavse på jorden,
    de kommer støv på hovedet
    og klæder sig i sæk;
    Jerusalems jomfruer
    bøjer hovedet mod jorden.
    Mine øjne er slørede af tårer,
    det gærer i mit indre.
    Min livskraft tømmes ud i støvet,
    for mit folks datter er lemlæstet;
    børn og spæde ligger
    afkræftede på byens torve.
    De spørger deres mor:
    Hvor får vi korn og vin?
    De ligger afkræftede på byens torve,
    som var de sårede;
    deres liv ebber ud
    ved moderens bryst.

    Hvad kan jeg opmuntre dig med?
    Hvad kan jeg sammenligne dig med,
    Jerusalems datter?
    Hvad kan jeg ligne dig med,
    så jeg kan trøste dig,
    du jomfru, Zions datter?
    Thi din ulykke er stor som havet,
    hvem kan helbrede dig?
    Profeternes syner om dig
    var falskhed og blændværk.
    De afslørede ikke din skyld,
    så de kunne vende din skæbne;
    de udsagn, de modtog i syner,
    var falske og vildledende.
    Råb højt til Herren,
    klag, Zions datter!
    Lad tårerne strømme som bækken
    dag og nat;
    und dig ikke hvile,
    lad ikke dit øje finde ro!
    Stå op og klag om natten,
    når vagterne skifter,
    udøs dit hjerte som vand
    for Herrens ansigt!
    Løft dine hænder til ham
    i bøn for dine børns liv;
    de ligger afkræftede af sult
    på hvert gadehjørne.

    Vekselsang Sl 74,1-2.3-5a.5b-7.20-21

    R. Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv!

    Hvorfor har du forstødt os for evigt, Gud,
    hvorfor flammer din vrede op mod de får, du vogter?
    Husk din menighed, som du vandt i gamle dage,
    de stammer, du løskøbte til ejendom,
    Zions bjerg, hvor du tog bolig.

    Ret dine skridt mod de endeløse ruiner,
    alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
    Dine fjender brølede på dit åbenbaringssted,
    de opstillede deres bannere som tegn.

    Det så ud, som når man løfter
    økser i skovens tætte krat,
    da de med økser og brækjern
    sønderslog alt det udskårne træværk.
    De stak ild på din helligdom,
    de vanærede dit navns bolig helt til grunden.

    Husk på pagten! For landets mørke
    er fuldt af stønnen og vold.
    Den undertrykte skal ikke vige i skændsel;
    den hjælpeløse og fattige skal lovprise dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Matt 8,5-17
    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

    Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber. Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.

    Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:

    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.