Dagens læsning

< 2018 >
juni
«
»
sønmantironstorfrelør
     12
  • Lørdag i 8. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    02/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 8. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Marcellinus og Peter, martyrer († 303)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Jud 17,20b-25

    Mine kære, I skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle og opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop.

    Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.

    Vekselsang Sl 63,2.3-4.5-6

    R. Min sjæl tørster efter dig, o Herre!

    Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
    min sjæl tørster efter dig,
    min krop længes efter dig
    i det tørre, udpinte, vandløse land.

    Ja, jeg vil skue dig i helligdommen
    og se din magt og herlighed,
    for din troskab er bedre end livet.
    Mine læber skal lovsynge dig,

    ja, jeg vil prise dig hele mit liv,
    i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
    Min sjæl mættes som af fede retter,
    og min mund lovpriser dig med jublende læber.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Kol 3,16a. 17c

    Halleluja!
    Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.
    Og sig Gud Fader tak ved Kristus!

    Evangelium Mark 11,27-33

    På den tid kom Jesus og disciplene igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham og spurgte: “Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?” Men Jesus sagde til dem: “Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. Johannes’ dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!” De drøftede det med hinanden: “Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? Men skal vi så sige: Fra mennesker?” – de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. Og de svarede Jesus: “Vi ved det ikke.” Da sagde Jesus til dem: “Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.”

34
  • Mandag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    04/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

  • Mandag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    04/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Pet 1,2-7

    Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!

    Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeherskelse, til selvbeherskelsen udholdenhed, til udholdenheden gudsfrygt, til gudsfrygten brodersind, og til brodersindet kærlighed.

    Vekselsang Sl 91,1-2.14-15ab. 15c-16

    R. Min Gud, heg stoler på dig.

    Den, der sidder i den Højestes skjul,
    har sin bolig i den Almægtiges skygge;
    han kan sige om Herren:
    »Min tilflugt og min borg,
    min Gud, som jeg stoler på.«

    Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
    Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
    Når han råber til mig, vil jeg svare ham.

    Jeg er med ham i trængslen,
    jeg befrier ham og giver ham ære.
    Jeg mætter ham med et langt liv
    og lader ham se min frelse.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige,
    den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.
    Du elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Mark 12, 1 – 12

    På den tid gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: “En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. Har I ikke læst dette skriftord:
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne?”
    Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

5
  • Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    05/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Bonifatius, biskop og martyr († 754) (m)


    Læsning 2 Pet 3,12-15a. 17-18

    Mine kære! I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

    Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse.

    Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.

    Vekselsang Sl 90,2.3-4.10.14&16

    R. Herre, du har været vor bolig
    i slægt efter slægt.

    Før bjergene fødtes,
    før jorden og verden blev til,
    fra evighed til evighed er du Gud.

    Du lader mennesket vende tilbage til støvet,
    du siger: »Vend tilbage, I mennesker!«
    Tusind år er i dine øjne
    som dagen i går, der er forbi,
    som en nattevagt.

    Vore leveår kan være halvfjerds,
    eller firs, hvis kræfterne slår til,
    men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
    hastigt går det, så flyver vi bort.

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres  børn se din pragt!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Ef 1, 17 – 18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi fader, vil oplyse jeres hjertes øjne,
    så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer.

    Evangelium Mark 12, 13 – 17

    På den tid sendte ypperstepræsterne og de skriftkloge nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: “Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?” Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: “Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!” De rakte ham én. Og han spurgte dem: “Hvis billede og indskrift er det?” “Kejserens,” svarede de. Jesus sagde til dem: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Og de undrede sig meget over ham.

67
  • Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    07/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 9. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Tim 2,8-15

    Mit barn! Husk på Kristus Jesus, opstået fra de døde, af Davids slægt, ifølge mit evangelium; for det lider jeg ondt, ja, er i lænker som en forbryder. Dog, Guds ord er ikke bundet. Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes skyld, for at også de kan få frelsen ved Kristus Jesus med evig herlighed — troværdigt er det ord!

    For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
    holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
    fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
    er vi utro, forbliver han dog tro,
    thi fornægte sig selv kan han ikke.

    Det skal du minde alle om, og du skal for Guds ansigt indskærpe dem ikke at indlade sig i ordkløverier, som ikke er til nogen nytte, men kun til ulykke for tilhørerne. Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Vis mig dine veje, Herre.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 12, 28b – 34

    På den tid kom en af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, hen til ham og spurgte: “Hvilket er det første af alle bud?” Jesus svarede: “Det første bud er: ‘Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.’ Dernæst kommer: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Intet andet bud er større end disse.” Så sagde den skriftkloge til ham: “Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.” Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: +Du er ikke langt fra Guds rige.” Derefter turde ingen længere spørge ham om noget.

89
10
  • 10. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    Hele dagen
    10/06/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    1. læsning 1 Mos 3,9-15

    Efter at Adam havde spist af træet, kaldte Gud Herren på Adam: “Hvor er du?” og han svarede: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.” Han spurgte: “Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?” Adam svarede: “Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Gud Herren spurgte så kvinden: “Hvad er det, du har gjort?” Hun svarede: “Slangen forledte mig til at spise.”

    Da sagde Gud Herren til slangen:
    “Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.”

    Vekselsang Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8

    R. Hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.

    Eller:

    Halléluja!

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    2. læsning 2 Kor 4,13-5,1

    Brødre og søstre! Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: “Jeg troede, derfor talte jeg,” så tror vi, og derfor taler vi også. For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade
    os stå frem sammen med jer. Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære.

    Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

    Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 12,31b-32

    Halleluja!
    Nu skal denne verdens fyrste jages ud.
    Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden,
    vil jeg drage alle til mig.

    Evangelium Mark 3,20-35

    På den tid, da Jesus kom hjem, samledes der en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.

    Og de skriftkloge, der var kommet ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul! Det er ved dæmonernes fyrste, at han uddriver dæmonerne.” Så kaldte han dem hen til sig og sagde til dem i lignelser: “Hvordan skulle Satan kunne uddrive Satan? Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå. Og hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. Der er heller ingen, som kan trænge ind i den stærkes hus for at røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke. Først så kan han plyndre hans hus. Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, forsyndelser og bespottelser, hvor meget de end spotter. Men den,
    der spotter Helligånden, får aldrig i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.” De havde jo sagt: “Han er besat af en uren ånd.”

    Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

111213141516
1718
  • Mandag i 11. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    18/06/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 11. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 21,1-16

    Senere skete der dette: Jizre’elitten Nabot havde en vingård i Jizre’el, ved siden af Samarias konge Akabs palads. Akab sagde til Nabot: »Overlad mig din vingård, så jeg kan bruge den som køkkenhave; den ligger jo lige ved siden af mit palads. Jeg vil give dig en bedre vingård i stedet, eller, hvis du hellere vil det, betaler jeg dig prisen for den.« Men Nabot sagde til Akab: »Herren bevare mig fra at overdrage dig mine fædres ejendom!« Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre’elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. Hans hustru Jezabel kom ind og sagde til ham: »Hvorfor er du i dårligt humør og spiser ikke noget?« Han fortalte hende, at han havde henvendt sig til jizre’elitten Nabot og sagt til ham: »Overlad mig din vingård mod betaling eller, hvis du hellere vil, mod, at jeg giver dig en anden vingård i stedet,« men at han havde sagt: »Jeg vil ikke overlade dig min vingård!« Hans hustru Jezabel sagde da til ham: »Det er dig, der er konge over Israel! Rejs dig, spis og vær glad, jeg skal nok skaffe dig jizre’elitten Nabots vingård.«

    Så skrev hun et brev i Akabs navn, forseglede det med hans segl og sendte det til de ældste og til de fornemme i Nabots by, som sad i rådet sammen med ham. I brevet skrev hun: »Udråb en faste, og sæt Nabot øverst blandt folkene, og anbring to ondsindede mænd over for ham; de skal bevidne, at han har forbandet Gud og kongen. Før ham så ud og sten ham til døde!« Hans bysbørn, de ældste og de fornemme, som sad i rådet i hans by, gjorde, som Jezabel havde givet besked om i det brev, hun havde sendt dem. De udråbte en faste og satte Nabot øverst blandt folkene. De to ondsindede mænd kom ind og satte sig lige over for ham. I forsamlingens påhør vidnede de imod ham og sagde: »Nabot har forbandet Gud og kongen.« Så førte de ham uden for byen og stenede ham til døde. Derpå sendte de bud til Jezabel og sagde: »Nu er Nabot stenet til døde.« Så snart Jezabel hørte, at Nabot var stenet til døde, sagde hun til Akab: »Tag nu jizre’elitten Nabots vingård i besiddelse, den han nægtede at overlade dig mod betaling, for Nabot lever ikke mere, han er død.« Da Akab hørte, at Nabot var død, gik han ned til jizre’elitten Nabots vingård for at tage den i besiddelse.

    Vekselsang Sl 5,2-3.5-6.7

    R. Herre, læg mærke til min stønnen!

    Herre, lyt til mine ord,
    læg mærke til min stønnen!
    Hør mit råb om hjælp,
    min konge og min Gud!

    Jeg beder til dig.
    Du er ikke en Gud, der holder af uret,
    du giver ikke den onde husly,
    de overmodige
    kan ikke træde frem for dine øjne,

    du hader alle forbrydere,
    du udrydder løgnere.
    Herren afskyr mordere og bedragere.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119,105

    Halleluja!
    Dine ord er en lygte for min fod,
    et lys på min sti.

    Evangelium Matt 5,38-42

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.«

1920212223
24252627282930
  • Læsning til De første romerske martyrer

    Hele dagen
    30/06/2018

    30. juni

    Byen Roms første hellige martyrer


    Evangelium Matt 24,4-13

    Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses. .