Læsninger

< 2018 >
april 30
  • 30
    30.april.mandag

    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps)

    Hele dagen
    2018.04.30

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Pius V, pave († 1572)


    Læsning ApG 14,5-18

    Da Paulus og Barnabas blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. Også dér forkyndte de evangeliet.

    I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. Denne mand lyttede, når Paulus talte. Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben!« Da sprang han op og kunne gå.

    Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at ofre til dem.

    Vekselsang Sl 115,1-2.3-4.15-16

    R. Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære.

    eller:

    Halleluja!

    Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære,
    for din godheds og troskabs skyld.
    Hvorfor spørger folkene:
    »Hvor er deres Gud?«

    Når vores Gud er i himlen
    og gør alt, hvad han vil?
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    I er velsignet af Herren,
    himlens og jordens skaber!
    Himlen er Herrens himmel,
    men jorden gav han menneskene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 14, 21-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

    Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«

    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps)

    Hele dagen
    2018.04.30

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. uge i påsken (I Ps).
    Helgener: Pius V, pave († 1572)


    Læsning ApG 14,5-18

    Da Paulus og Barnabas blev klar over, at både hedninger og jøder samt deres ledere havde i sinde at mishandle og stene dem, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og deres omegn. Også dér forkyndte de evangeliet.

    I Lystra sad der en mand, som ikke kunne bruge sine ben; han var lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. Denne mand lyttede, når Paulus talte. Paulus så fast på ham, og da han så, at manden havde tro til at blive frelst, sagde han med høj røst: »Rejs dig og stå på dine ben!« Da sprang han op og kunne gå.

    Da folk så, hvad Paulus havde gjort, råbte de højt på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse kommet ned til os!« Og de kaldte Barnabas Zeus og Paulus Hermes, fordi det var ham, der førte ordet. Præsten ved Zeustemplet uden for byen kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med folkemængden. Da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, flængede de deres kapper, styrtede ind i folkemængden og råbte: »Mennesker dog! Hvorfor gør I det? Vi er jo mennesker ligesom I. Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer. I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger gå deres egne veje, og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider, ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med glæde.« Med disse ord fik de med nød og næppe folk fra at ofre til dem.

    Vekselsang Sl 115,1-2.3-4.15-16

    R. Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære.

    eller:

    Halleluja!

    Ikke os, Herre, ikke os,
    men dit navn skal du give ære,
    for din godheds og troskabs skyld.
    Hvorfor spørger folkene:
    »Hvor er deres Gud?«

    Når vores Gud er i himlen
    og gør alt, hvad han vil?
    Deres gudebilleder er sølv og guld,
    menneskehænders værk.

    I er velsignet af Herren,
    himlens og jordens skaber!
    Himlen er Herrens himmel,
    men jorden gav han menneskene.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,26

    Halleluja!
    Helligånden skal lære jer alt
    og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

    Evangelium Joh 14, 21-26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

    Judas, ikke Iskariot, sagde til ham: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.

    Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.«