Læsninger

< 2018 >
april
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
1
2
3
4
5
6
7
8
9
  • HERRENS BEBUDELSE (h)
    Hele dagen
    2018.04.09

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag. HERRENS BEBUDELSE (h)
    Helgener:


    1. læsning Es 7,10-14

    Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.11

    R. Se, jeg kommer, Herre, at gøre din vilje!

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet!
    Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
    inde i mit hjerte,
    jeg taler om din trofasthed og frelse;
    jeg tier ikke stille med din godhed og troskab
    i den store forsamling.

    2. læsning Hebr 10,4-10

    Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
    Derfor siger han, da han træder ind i verden:
    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
    men et legeme har du beredt mig;
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: Se, jeg er kommet
    i bogrullen er der skrevet om mig
    for at gøre din vilje, Gud.

    Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,14ab

    Halleluja!
    Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

10
11
12
13
14
15
  • 3. SØNDAG I PÅSKEN B
    Hele dagen
    2018.04.15

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    3. søndag i påsken.
    Helgener:
    Kirketælling


    1. læsning ApG 3,13-15. 17-19

    På den tid sagde Peter henvendt til folket: “Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud.

    Vekselsang Sl 4,2.4.7.9

    R. Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    eller:

    Halleluja!

    Svar mig, når jeg råber,
    du min retfærdigheds Gud!
    Du, som har befriet mig i trængsler,
    vær mig nådig, og hør min bøn.

    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    I fred kan jeg lægge mig og sove,
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    2. læsning 1 Joh 2,1-5a

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: “Jeg kender ham,” men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 24,32

    Halleluja!
    Herre, åbn Skrifterne for os,
    gør vore hjerter brændende i os,
    mens du taler til os.

    Evangelium Luk 24,35-48

    På den tid fortalte disciplene, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brød brødet.

    Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

    Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.«

16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
  • Onsdag. MARKUS, evangelist (f)
    Hele dagen
    2018.04.25

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag. MARKUS, evangelist (f)
    Helgener:


    Læsning 1Pet 5, 5b-14

    I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

    Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.

    Med bistand fra Silvanus, som jeg regner for en pålidelig broder, har jeg nu i korthed skrevet for at opmuntre jer og bevidne, at dette er Guds sande nåde; den skal I holde fast ved. Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus!

    Vekselsang Sl 89,2-3.6-7.16-17

    R. Om din nåde, Herre,
    vil jeg evigt synge.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Himlen priser dit under, Herre,
    din trofasthed i de helliges forsamling.
    For hvem i skyen står mål med Herren,
    hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 1 Kor 1,23a. 24b

    Halleluja!
    Vi prædiker Kristus som korsfæstet.
    Han er Guds kraft og Guds visdom.

    Evangelium Mark 16,15-20

    På den tid åbenbarede Jesus sig for sine disciple og han sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

    Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

26
27
28
29
  • 5. SØNDAG I PÅSKEN (I Ps)
    Hele dagen
    2018.04.29

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    5. søndag i påsken (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 9,26-31

    Da Saulus var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han var en discipel. Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan han på vejen havde set Herren, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt havde talt i Jesu navn. Og han havde sin gang hos dem i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. Han talte og diskuterede med hellenisterne; men de forsøgte at rydde ham af vejen. Da brødrene blev klar over det, fik de ham ned til Cæsarea og sendt videre til Tarsus.

    Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.

    Vekselsang Sl 22,26b-27. 28&30.31-32

    R. Herre, du er min lovsang i den store forsamling.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.
    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
    alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.

    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes,
    for han greb ind.

    2. læsning 1 Joh 3,18-24

    Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.

    Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4a&5b

    Halleluja!
    Herren siger:
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
    Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.”«

30
maj
maj
maj
maj
maj