Læsninger

< 2018 >
april
sønmantironstorfrelør
1
  • Hele dagen
    2018.04.01

    PÅSKETID
    PÅSKEHØJTIDEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    PÅSKEDAG. HERRENS OPSTANDELSE. (h)
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    1. læsning ApG 10,34a. 37-43

    Så tog Peter ordet og sagde: » I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.«

    Vekselsang Sl 118,1-2.16ab-17.22-23

    R. Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.
    eller:

    Halleluja! Halleluja! Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.

    2. læsning Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5, 6b-8

    Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet 1 Kor 5,7b-8a

    Vort påskelam er slagtet, Kristus.
    Lad os derfor fejre festen.

    Evangelium Joh. 20,1-9 eller Mark 16,1-8 eller Luk 24,13-35

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde.



    2.Læsning 1 Kor 5,6b-8

    Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen? Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.


    Evangelium Mark 16,1-8

    Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?«  Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.



    Luk. 24, 13 -35 (ved aftenmesse)

    Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus;   de talte med hinanden om alt det, som var sket.   Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem.   Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.  Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket   – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven,  men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever.   Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

     Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt.Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?«   Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

      De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre.   Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem.  Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem.  De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

    Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet,  som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.«  Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

     

     

2
  • Hele dagen
    2018.04.02

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 2, 14. 22-32

    Peter trådte frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Om ham siger David nemlig:

    Jeg havde altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle.
    Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede,
    ja, mit legeme skal bo i håb.
    For du vil ikke lade mig blive i dødsriget,
    din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.
    Du lærte mig livets veje,
    du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.

    Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på.«

    Vekselsang Sl 16, 1-2a&5.7-8. 9-10. 11

    R. Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.

    eller:

    Halleluja!

    Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig.
    Jeg siger til Herren: »Du er min herre.
    Herre, du min tilmålte del og mit bæger,
    du sikrer min lod.

    Jeg vil prise Herren, som råder mig,
    ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
    Jeg har altid Herren for øje,
    han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.

    Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
    ja, mit legeme skal bo i tryghed.
    For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
    din fromme vil du ikke lade se graven.

    Du lærer mig livets vej,
    du mætter mig med glæde for dit ansigt,
    du har altid herlige ting i din højre hånd.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Matt. 28,8-15

    Kvinderne skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«

    Mens de var på vej, kom nogle af vagterne ind til byen og fortalte ypperstepræsterne alt, hvad der var sket. De samledes med de ældste og besluttede at give soldaterne en større sum penge, og de sagde: »I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor.« De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.

3
  • Hele dagen
    2018.04.03

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 2,36-41

    Peter sagde til jøderne: »Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.«

    Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?« Peter svarede: »Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« Og med mange andre ord vidnede Peter og formanede dem og sagde: »Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!« De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.

    Vekselsang Sl 33, 4-5.18-19. 20&22

    R. Herrens godhed fylder jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Joh 20,11-18

    Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.

4
  • Hele dagen
    2018.04.04

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onssdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 3,1-10

    I de dage gik Peter og Johannes op til templet ved bedetimen, den niende time._Da kom man bærende med en mand, som havde været lam fra moders liv; ham satte man hver dag ved den tempelport, der kaldes Den Skønne, for at han kunne bede om en almisse af dem, der gik ind på tempelpladsen. Da han så Peter og Johannes på vej ind på tempelpladsen, bad han dem om en almisse. De så begge fast på ham, og Peter sagde: »Se på os!« Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. Men Peter sagde: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!« Og Peter greb hans højre hånd og rejste ham op; og straks blev hans fødder og ankler stærke, han sprang op og kunne stå og gå, og han fulgte med dem ind på tempelpladsen, hvor han gik rundt og sprang og priste Gud. Og hele folket så ham gå rundt og prise Gud; og de genkendte ham som den, der plejede at sidde ved Den skønne Port i templet for at få almisse, og de blev slået af forundring og var ude af sig selv over det, der var sket med ham.

    Vekselsang Sl 105,1-2. 3-4. 6-7. 8-9

    R. De, der søger Herren, skal glæde sig.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!

    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Luk 24,13-35

    Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket hvordan vore ypper­stepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sam­men med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

    Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlig­hed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

    De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

    Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

5
  • Hele dagen
    2018.04.05

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 3, 11-26

    Den lamme mand holdt sig op ad Peter og Johannes, og hele folket stimlede forundret sammen om dem i Salomos Søjlegang. Da Peter så det, sagde han til folket: »Israelitter! Hvorfor undrer I jer over dette og stirrer på os, som om vi ved egen kraft eller fromhed havde bevirket, at den mand kan gå? Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. Ved troen på Jesu navn har hans navn bragt denne mand, som I ser og kender, til kræfter. Den tro, som er virket ved Jesu navn, har for øjnene af jer alle givet manden hans fulde førlighed.

    Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud; så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund. Moses har jo sagt: Herren jeres Gud vil lade en profet som mig fremstå for jer, en af jeres egne; ham skal I adlyde i alt, hvad han forkynder for jer. Men enhver, der ikke adlyder denne profet, skal udryddes fra folket. Også alle de andre profeter, som har talt, både Samuel og de følgende, har forkyndt om disse dage. I er børn af profeterne og af den pagt, som Gud oprettede med jeres fædre, da han sagde til Abraham: Alle jordens slægter skal velsignes i dit afkom. Det var for jer som de første, at Gud oprejste sin tjener og sendte ham for at velsigne jer, når I hver især vender jer bort fra jeres ondskab.«

    Vekselsang Sl 8,2a&5.6-7.8-9

    R. Herre, vor Herre!
    Hvor herligt er dit navn over hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Herre, vor Herre!
    hvad er da et menneske, at du husker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det?

    Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
    med herlighed og ære har du kronet det.
    Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
    alt har du lagt under dets fødder,

    får og okser i mængde,
    selv de vilde dyr,
    himlens fugle og havets fisk,
    dem som færdes ad havenes stier.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Luk 24,35-48

    Disciplene fra Emaus fortalte, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

    Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

    Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.


     

6
  • Hele dagen
    2018.04.06

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    Læsning ApG 4, 1-12

    Mens Petr og Johannes talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem. De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften. Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind.

    Den næste dag samledes folkets ledere, de ældste og skriftkloge i Jerusalem, ypperstepræsten Annas, Kajfas, Johannes og Alexander og de andre af ypperstepræstelig slægt. De hentede Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette?«

    Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«

    Vekselsang 1-2&4.22-24.25-27a

    R. Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Herre, frels dog!
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Joh 21,1-14

    Jesus åbenbarede sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: »Jeg tager ud at fiske.« De sagde: »Vi tager med dig.« De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting. Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: »Børn, har I noget at spise?« »Nej,« svarede de. Han sagde til dem: »Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.« De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: »Det er Herren.« Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.

    Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: »Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.« Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke. Jesus sagde til dem: »Kom og spis!« Ingen af disciplene turde spørge ham: »Hvem er du?« For de vidste, at det var Herren. Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.

7
  • Hele dagen
    2018.04.07

    PÅSKETID
    PÅSKEUGEN
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i påskeugen
    Helgener:
    Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning ApG 4,13-21

    Da folkets ledere og ældste så Peters og Johannes’ frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, og da de så den helbredte mand, der stod sammen med dem, kunne de ikke tage til genmæle. De befalede dem at forlade rådssalen og rådspurgte så hinanden: »Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at der er sket et tydeligt tegn ved dem, er åbenbart for alle dem, der bor i Jerusalem, og det kan vi ikke benægte. Men for at det ikke skal brede sig endnu mere i folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til nogen i dette navn.«

    De kaldte dem igen ind og forbød dem overhovedet at forkynde eller undervise i Jesu navn. Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.« De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket.

    Vekselsang Sl 118,1&14-15. 16-18.19-21

    R. Jeg takker dig, for du svarede mig.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Der lyder jubel og sejrsråb
    i de retfærdiges telte:
    Herrens højre hånd bringer sejr,

    Herrens højre hånd er løftet,
    Herrens højre hånd bringer sejr!
    Jeg skal ikke dø, men leve
    og fortælle om Herrens gerninger.
    Herren tugtede mig hårdt,
    men han overgav mig ikke til døden.

    Luk retfærdighedens porte op,
    jeg vil gå ind og takke Herren!
    Her er Herrens port,
    her går de retfærdige ind!
    Jeg takker dig, for du svarede mig
    og blev min frelse.

    Sekvens

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    Akklamation til Evangeliet Ps 118,24

    Halleluja!
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Evangelium Mark 16,9-15

    Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og som nu klagede og græd. Men da de hørte, at han levede, og at hun havde set ham, troede de ikke på det.

    Derefter viste han sig i en anden skikkelse for to af dem, mens de var på vej ud på landet. De gik også hen og fortalte det til de andre; men heller ikke dem ville de tro.

    Til sidst viste han sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.«

8
  • Hele dagen
    2018.04.08

    PÅSKETID
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    2. søndag i påsken.
    Guds Barmhjertigheds søndag.
    Helgener:
    Gl. Evt. sekvens. Cr. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja!


    1. læsning ApG 4,32-35

    Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov.

    Vekselsang Sl 118,2-4.13-15.22-24

    R. Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    eller:

    Halleluja! Halleluja! Halleluja!

    Israel skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    Arons hus skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.
    De, der frygter Herren, skal sige:
    Hans trofasthed varer til evig tid.

    Jeg blev stødt ned og var ved at falde,
    men Herren kom mig til hjælp.
    Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    Der lyder jubel og sejrsråb
    i de retfærdiges telte:
    Herrens højre hånd bringer sejr,

    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.
    Denne dag har Herren skabt,
    lad os juble og glæde os på den.

    Sekvens (eventuelt)

    De kristne lovprise påskelammet.
    Lammet frelste fårene;
    Kristus, den uskyldige,
    forsonede synderne med Faderen.
    Døden og livet stred en sælsom strid;
    livets konge, der døde,
    lever atter og hersker.
    Sig os Maria, hvad så du på vejen?
    Kristi, den levendes grav så jeg,
    og den opstandnes herlighed.
    Engle som vidner, svededug og lin.
    Vi ved, at Kristus sandelig er opstanden fra de døde;
    du sejrende konge, forbarm dig over os. Amen. Alleluja!

    2. læsning 1 Joh 5,1-6

    I elskede! Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham; og deraf ved vi, at vi elsker Guds børn: at vi elsker Gud og handler efter hans bud. For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge. For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?

    Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Herren siger:
    “Du tror, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

    Evangelium Joh 20,19-31

    Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: “Fred være med jer!” Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: “Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: “Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.”

    Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: “Vi har set Herren.” Men Thomas sagde til dem: “Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.”

    Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!” Derpå sagde han til Thomas: “Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.” Thomas svarede: “Min Herre og min Gud!” Jesus sagde til ham: “Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”

    Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.

9
  • Hele dagen
    2018.04.09

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag. HERRENS BEBUDELSE (h)
    Helgener:


    1. læsning Es 7,10-14

    Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

    Vekselsang Sl 40,7-8a.8b-9.10.11

    R. Se, jeg kommer, Herre, at gøre din vilje!

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet!
    Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Jeg holder ikke din retfærdighed skjult
    inde i mit hjerte,
    jeg taler om din trofasthed og frelse;
    jeg tier ikke stille med din godhed og troskab
    i den store forsamling.

    2. læsning Hebr 10,4-10

    Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort.
    Derfor siger han, da han træder ind i verden:
    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
    men et legeme har du beredt mig;
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: Se, jeg er kommet
    i bogrullen er der skrevet om mig
    for at gøre din vilje, Gud.

    Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,14ab

    Halleluja!
    Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Englen Gabriel blev sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

10
  • Hele dagen
    2018.04.10

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener:


    Læsning ApG 4, 32-37

    Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas det betyder Trøstens søn solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.

    Vekselsang Sl 93,1ab.1c-2.5

    R. Herren er konge! Han har klædt sig i højhed.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er konge! Han har klædt sig i højhed,
    Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.

    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Din trone står fast fra ældgammel tid,
    fra evighed har du været til.

    Dine vidnesbyrd står fast,
    hellighed smykker dit hus
    i al evighed, Herre.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,15

    Halleluja!
    Menneskesønnen skal ophøjes,
    for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.

    Evangelium Joh 3,7-15

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«

    Nikodemus spurgte ham: »Hvordan kan det gå til?« Jesus svarede: »Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham«.

11
  • Hele dagen
    2018.04.11

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener: Stanislaus, biskop og martyr  († 1079) (m)


    Læsning ApG 5, 17-26

    Da trådte ypperstepræsten frem sammen med alle dem, der var på hans side, det vil sige saddukæernes parti, brændende af iver, og de lod apostlene anholde og sætte i offentlig forvaring. Men om natten åbnede Herrens engel fængslets porte og førte dem ud og sagde: »Gå hen og træd frem på tempelpladsen, og forkynd for folket alle dette livs ord!« De adlød, og tidligt om morgenen gik de hen på tempelpladsen og begyndte at undervise. Imidlertid kom ypperstepræsten og hans folk; de sammenkaldte Rådet, hele Israels ældsteråd, og sendte bud til fængslet om, at apostlene skulle føres frem. Men da vagtmandskabet kom derhen, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og meldte: »Vi fandt fængslet forsvarligt aflåset og vagterne på post ved portene, men da vi fik lukket op, fandt vi ingen derinde.« Da anføreren for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, kom de i vildrede om sagen og om, hvad dette mon skulle føre til. Men så kom der en og meldte: »De mænd, som I satte i fængsel, står på tempelpladsen og underviser folket.«

    Vekselsang Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Jeg fryder mig over Herren,
    de ydmyge hører det med glæde.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens engel lejrer sig
    omkring dem, der frygter ham,
    og han udfrier dem.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Joh 3,16-21

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.«

12
  • Hele dagen
    2018.04.12

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener:


    Læsning ApG 5, 27-33

    Da de havde hentet apostlene, fremstillede de dem i Rådet, og ypperstepræsten tog dem i forhør og sagde: »Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.« Peter og apostlene svarede: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse. Og vi er vidner om dette, vi og Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham.«

    Da de hørte det, blev de rasende og ville dræbe dem.

    Vekselsang Sl 34,2&9.17-18.19-20

    R. Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg vil prise Herren til alle tider,
    min mund skal altid lovsynge ham.
    Smag og se, at Herren er god;
    lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.
    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.

    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.
    Mange ulykker rammer den retfærdige,
    dog redder Herren ham ud af dem alle.

    Akklamation til Evangeliet Joh 20,29

    Halleluja!
    Du tror Tomas, fordi du har set mig.
    Salige er de, som ikke har set og dog tror.

    Evangelium Joh 3, 31-36

    På den tid sagde Jesus til Nikodemus: »Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

     

13
  • Hele dagen
    2018.04.13

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener: Martin I, pave og martyr († 655)


    Læsning ApG 5, 34-42

    En lovlærer rejste sig i Rådet, en farisæer, der hed Gamaliel, og som var anset i hele folket. Han befalede, at mændene skulle føres udenfor et øjeblik. Så sagde han til de andre: »Israelitter! Tag jer i agt for, hvad I er ved at gøre med disse mænd. For før vores tid optrådte Theudas og påstod, at han var noget. Han fik tilslutning fra omkring fire hundrede mand, men han blev dræbt, og alle, der havde fulgt ham, blev spredt og blev til ingenting. Efter ham optrådte Judas fra Galilæa i folketællingens dage, og han fik folk til at følge sig og gøre oprør; men han omkom også, og alle de, der havde fulgt ham, blev spredt for alle vinde. I denne sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.« De fulgte hans råd og kaldte apostlene ind, lod dem piske og forbød dem at tale i Jesu navn og løslod dem. De forlod så rådssalen, glade fordi de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for Jesu navns skyld. Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    at bo i Herrens hus.

    eller:

    Halleluja!

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund

    Evangelium Joh 6,1-15

    På den tid tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

    Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

    Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

14
  • Hele dagen
    2018.04.14

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 2. uge i påsken (II Ps.
    Helgener:


    Læsning ApG 6,1-7

    Da der i de dage blev stadig flere disciple, begyndte hellenisterne at skumle over hebræerne, fordi enkerne hos dem blev tilsidesat ved den daglige uddeling. De tolv sammenkaldte så hele discipelskaren og sagde: »Det er ikke rigtigt, at vi forsømmer Guds ord for at varetage tjenesten ved bordene. Find derfor blandt jer selv, brødre, syv velanskrevne mænd, fyldt af ånd og visdom, som vi kan sætte til denne opgave, men selv vil vi fortsat holde os til bønnen og tjenesten for ordet.« Dette forslag tilsluttede hele forsamlingen sig, og de valgte Stefanus, en mand fuld af tro og Helligånd, Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos, en proselyt fra Antiokia. Dem fremstillede de for apostlene, som bad og lagde hænderne på dem.

    Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.

    Vekselsang Sl 33,1-2.4-5.18-19

    R. Lad din godhed komme over os, Herre,
    for vi venter på dig.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige,
    lovsang er dejlig for de retskafne.
    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.

    Herrens ord er sandt,
    alt, hvad han gør, står fast.
    Han elsker ret og retfærdighed,
    Herrens godhed fylder jorden.

    Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham,
    og som venter på hans godhed,
    så han redder dem fra døden
    og holder dem i live under hungersnød.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Kristus, som skabte alt, er opstanden
    og forbarmede sig over menneskeslægten.

    Evangelium Joh 6,16-21

    Da det var blevet aften, gik Jesu disciple ned til søen og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til.

15
  • Hele dagen
    2018.04.15

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    3. søndag i påsken.
    Helgener:
    Kirketælling


    1. læsning ApG 3,13-15. 17-19

    På den tid sagde Peter henvendt til folket: “Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om. Vel ved jeg, brødre, at I har handlet i uvidenhed ligesom jeres ledere; men Gud har på den måde opfyldt det, han forud har forkyndt ved alle profeterne, at hans salvede skulle lide. Derfor skal I omvende jer og vende om, for at jeres synder kan blive slettet ud.

    Vekselsang Sl 4,2.4.7.9

    R. Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    eller:

    Halleluja!

    Svar mig, når jeg råber,
    du min retfærdigheds Gud!
    Du, som har befriet mig i trængsler,
    vær mig nådig, og hør min bøn.

    I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig,
    Herren hører, når jeg råber til ham.

    Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
    Løft dit ansigts lys mod os, Herre!

    I fred kan jeg lægge mig og sove,
    for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.

    2. læsning 1 Joh 2,1-5a

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: “Jeg kender ham,” men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 24,32

    Halleluja!
    Herre, åbn Skrifterne for os,
    gør vore hjerter brændende i os,
    mens du taler til os.

    Evangelium Luk 24,35-48

    På den tid fortalte disciplene, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt Jesus, da han brød brødet.

    Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder. Og da de af bare glæde stadig ikke kunne tro, men undrede sig, spurgte han dem: »Har I noget at spise her?« De gav ham et stykke stegt fisk, og det tog han og spiste, mens de så det.

    Så sagde han til dem: »Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det må opfyldes, som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne.« Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne, og han sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette.«

16
  • Hele dagen
    2018.04.16

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 6,8-15

    Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.« De ophidsede folket og de ældste og de skriftkloge og kastede sig over ham, slæbte ham med og førte ham for Rådet, og de stillede med falske vidner, som sagde: »Denne mand taler ustandselig imod dette hellige sted og imod loven. Vi har nemlig hørt ham sige: Denne Jesus fra Nazaret vil bryde dette sted ned og forandre de skikke, som Moses har overleveret os.« Alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt.

    Vekselsang Sl 119,23-24.26-27.29-30

    R. Lykkelig den, som vandrer efter Herrens lov.

    eller:

    Halleluja!

    Selv når stormænd sidder og taler om mig,
    grunder din tjener over dine love.
    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig.
    Lær mig dine love,
    giv mig indsigt i dine forordningers vej,
    så jeg kan grunde over dine undere.

    Hold falskheds vej borte fra mig,
    og giv mig i nåde din lov!
    Jeg vælger sandhedens vej,
    jeg har dine bud for øje.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Joh 6,22-29

    På den tid indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene. Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket. Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«

17
  • Hele dagen
    2018.04.17

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 7, 51-8,1a

    På den tid talte Stefanus i Rådet: »I stivnakkede og uomskårne på hjerte og øre! I sætter jer altid op imod Helligånden; det gjorde jeres fædre, og det gør I. Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt? De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den.«

    Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen. Og Saulus bifaldt mordet på Stefanus.

    Vekselsang Sl 31,3cd-4. 6ab&7b&8a. 17&21ab

    R. I dine hænder betror jeg min ånd.

    eller:

    Halleluja!

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
    Selv stoler jeg på Herren.
    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed.

    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!
    Du skjuler dem hos dig,
    fjernt fra menneskers overgreb;
    du gemmer dem i din hytte,
    fjernt fra anklagende tunger.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,35

    Halleluja.
    Jeg er livets brød – siger Herren:

    Den, der kommer til mig, skal ikke sulte.

    Evangelium Joh 6,30-35

    På den tid sagde folkeskaren til Jesus: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: Brød fra himlen gav han dem at spise.« Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.«

     

18
  • Hele dagen
    2018.04.18

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 8,1b-8

    Samme dag udbrød der en stor forfølgelse af menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt ud over Judæa og Samaria. Der var nogle fromme mænd, som begravede Stefanus og holdt en stor ligklage over ham. Men Saulus søgte at tilintetgøre menigheden, han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem fængslet.

    De, der var blevet spredt, begyndte nu at drage rundt og forkynde ordet.

    Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus. Og i folkeskarerne var alle som én optaget af det, Filip sagde, når de lyttede til ham og så de tegn, han gjorde; for mange af dem, der var besat af urene ånder, dem fór de ud af med råb og høje skrig, og mange lamme og halte blev helbredt. Og der blev stor glæde i den by.

    Vekselsang Sl 66,1-3a.4-5.6-7a

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
    lovsyng hans herlige navn,
    giv ham ære og pris!
    Sig til Gud:
    Hvor er dine gerninger frygtindgydende.

    Hele jorden kaster sig ned for dig
    og lovsynger dig, de lovsynger dit navn.
    Kom og se Guds gerninger,
    hans handlinger indgyder mennesker frygt;

    Han forvandlede hav til tørt land,
    så de gik gennem strømmen til fods.
    Lad os da glæde os over ham!
    Han hersker for evigt med vælde.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,40

    Halleluja!
    Enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,
    og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.

    Evangelium Joh 6,35-40

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

    Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

19
  • Hele dagen
    2018.04.19

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 8, 26-40

    Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza; den er øde.« Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede og var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. Ånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn og hold dig tæt op ad den!« Filip løb derhen, og da han hørte manden læse af profeten Esajas, spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?« Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham. Det afsnit i Skriften, han læste, var dette:

    Som et får, der føres til slagtning,
    som et lam, der er stumt, mens det klippes,
    således åbnede han ikke sin mund.
    I fornedrelsen blev hans dom taget bort.
    Hvem kan fortælle om hans slægt?
    For hans liv blev taget bort fra jorden.

    Hofmanden spurgte Filip: »Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det om sig selv, eller er det om en anden?« Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og forkyndte evangeliet om Jesus for ham. Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham. Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han fortsatte sin rejse med glæde.

    Filip blev senere set i Ashdod, og han forkyndte evangeliet i alle de byer, han drog igennem, indtil han kom til Cæsarea.

    Vekselsang Sl 66,8-9.16-17.20

    R. Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden.

    eller:

    Halleluja!

    Pris vor Gud, I folkeslag,
    lad lovsangen til ham lyde!
    Han holder os i live
    og lader ikke vore fødder vakle.

    Alle I, som frygter Gud,
    kom og hør, så skal jeg fortælle,
    hvad han har gjort for mig.
    Jeg råbte til ham,
    lovsang var på min tunge.

    Lovet være Gud!
    Han har ikke afvist min bøn
    og taget sin trofasthed fra mig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,51

    Halleluja!
    Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen;
    den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid – siger Herren.

    Evangelium Joh 6,44-51

    På den tid sagde Jesus til folkeskaren: »Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: Alle skal være oplært af Gud. Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

20
  • Hele dagen
    2018.04.20

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener:


    Læsning ApG 9, 1-20

    Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.

    I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas’ hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. Og han tog føde til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn. Jesu navns skyld. Både i templet og hjemme fortsatte de hver dag med at undervise og forkynde, at Jesus er den Salvede.

    Vekselsang Sl 117,1.2

    R. Gå ud i alverden og prædik evangeliet.

    eller:

    Halleluja!

    Lovpris Herren, alle folkeslag!
    Lovsyng ham, alle folk!

    For hans godhed mod os er stor,
    Herrens troskab varer til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,56

    Halleluja.
    Den, der spiser mit kød og drikker mit blod,
    bliver i mig, og jeg i ham – siger Herren.

    Evangelium Joh 6,52-59

    På den tid kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«

    Det sagde han, da han underviste i synagogen i Kapernaum.

21
  • Hele dagen
    2018.04.21

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 3. uge i påsken (III Ps).
    Helgener: Anselm, biskop og kirkelærer († 1109)


    Læsning ApG 9,31-42

    Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.

    Peter rejste rundt overalt og kom også ned til de hellige, der boede i Lydda. Dér traf han en mand, der hed Æneas, som i otte år havde været sengeliggende, fordi han var lam. Til ham sagde Peter: »Æneas, Jesus Kristus helbreder dig. Stå op og red selv din seng!« Og han rejste sig straks op. Alle beboerne i Lydda og Saron så ham, og de vendte om til Herren.

    I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser. På den tid skete det, at hun blev syg og døde. De vaskede hende og lagde hende i et værelse ovenpå. Lydda ligger nær ved Joppe, og da disciplene hørte, at Peter var dér, sendte de to mænd hen til ham, og de bad ham: »Skynd dig at komme til os!« Peter brød så op og gik med dem. Da han kom derhen, viste de ham op i rummet ovenpå, og alle enkerne kom grædende og viste alle de kjortler og kapper frem, som Tabitha havde lavet, mens hun var hos dem. Peter sendte alle udenfor, faldt på knæ og bad; så vendte han sig mod liget og sagde: »Tabitha, stå op!« Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Og han rakte hende hånden og rejste hende op. Så kaldte han på de hellige og enkerne og viste dem, at hun levede. Det blev kendt over hele Joppe, så mange kom til tro på Herren.

    Vekselsang Sl 116,12-13.14-15.16-17

    R. Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?

    eller:

    Halleluja!

    Hvordan kan jeg gengælde Herren
    alle hans velgerninger mod mig?
    Jeg løfter frelsens bæger
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk.
    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.

    Ak, Herre, jeg er din træl,
    jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.
    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Halleluja!
    Dine ord Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Joh 6,60-69

    Mange af hans disciple, som hørte Jesu tale, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?« Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: »Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: »Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.«

    Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.« Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?«

22
  • Hele dagen
    2018.04.22

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    4. søndag i påsken (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 4,8-12

    På den tid sagde Peter, opfyldt af Helligånden: »Folkets ledere og ældste! Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«

    Vekselsang Sl 118,1&+8-9.21-23.26&28-29

    R. Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.

    eller:

    Halleluja!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på mennesker.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på stormænd.

    Jeg takker dig, for du svarede mig
    og blev min frelse.
    Den sten, bygmestrene vragede,
    er blevet hovedhjørnesten.
    Det er Herrens eget værk,
    det er underfuldt for vore øjne.

    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
    Du er min Gud, jeg takker dig,
    min Gud, jeg priser dig.
    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.

    2. læsning 1 Joh 1-2

    I elskede! Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde, siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig.

    Evangelium Joh 10,11-18

    På den tid sagde Jesus: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

    Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.

    Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.«


     

23
  • Hele dagen
    2018.04.23

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener: Georg, martyr
    Adalbert, biskop og martyr († 997)


    Læsning ApG 11, 1-18

    Apostlene og brødrene rundt om i Judæa hørte, at også hedningerne havde taget imod Guds ord. Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham og sagde: »Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem.« Men Peter gav sig til at forklare dem i rækkefølge, hvad der var sket, og sagde: »Jeg opholdt mig i Joppe; og mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug, blev sænket ned ved de fire hjørner, og den kom helt ned til mig. Jeg stirrede på den og blev ved med at se, og jeg så jordens firbenede dyr, vilde dyr og krybdyr og himlens fugle. Og jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. Dette skete tre gange, og det hele blev igen taget op til himlen. I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os, de var sendt til mig fra Cæsarea. Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. De seks brødre her fulgte også med, og vi kom ind i mandens hus. Han fortalte os, hvordan han havde set englen stå i hans hus og sige: Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst. Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«

    Vekselsang Sl 42,2-3.Ps 43,3.4

    R. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud.

    eller:

    Halleluja!

    Som hjorten skriger
    ved det udtørrede vandløb,
    sådan skriger min sjæl
    efter dig, Gud.

    Min sjæl tørster efter Gud,
    den levende Gud.
    Hvornår kan jeg komme
    og se Guds ansigt?

    Send dit lys og din sandhed,
    de skal lede mig,
    bringe mig til dit hellige bjerg
    og til din bolig.

    Så kan jeg komme til Guds alter,
    til Gud, min glæde og min fryd,
    og takke dig med citerspil,
    Gud, min Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,14

    Halleluja!
    Jeg er den gode hyrde – siger Herren.
    Jeg kender mine får, og mine får kender mig

    Evangelium Joh 10, 1-10

    På den tid sagde Jesus: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den, der går ind gennem døren, er fårenes hyrde. For ham lukker dørvogteren op, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst.« Med dette billede talte Jesus til dem, men de forstod ikke, hvad det var, han talte til dem om.

    Jesus sagde da igen: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er døren til fårene. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.«

24
  • Hele dagen
    2018.04.24

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 4. uge i påsken (IV Ps).
    Helgener: Fidelis af Sigmaringen, præst og martyr († 1622)


    Læsning ApG 11, 19-26

    De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.

    Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.

    Vekselsang Sl 87,1-3.4-5.6-7

    R. Lovpris Herren, alle folkeslag!

    eller:

    Halleluja!

    Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
    Herren elsker Zions porte
    mest af alle Jakobs boliger.
    Herlige ting siges om dig,
    du Guds by.

    Jeg nævner Rahab og Babylon
    blandt dem, der kender mig,
    ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien,
    dér er de født.

    Men om Zion hedder det:
    Her er hver og én født,
    den Højeste har selv grundfæstet den.

    Herren skriver folkene op,
    dér er de født.
    Dansende synger de:
    Alle mine kilder er i dig.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja.
    Mine får hører min røst – siger Herren,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Joh 10, 22-30

    Festen for genindvielsen af templet i Jerusalem kom; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«

25
  • Hele dagen
    2018.04.25

    Påsketiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag. MARKUS, evangelist (f)
    Helgener:


    Læsning 1Pet 5, 5b-14

    I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

    Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.

    Med bistand fra Silvanus, som jeg regner for en pålidelig broder, har jeg nu i korthed skrevet for at opmuntre jer og bevidne, at dette er Guds sande nåde; den skal I holde fast ved. Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus!

    Vekselsang Sl 89,2-3.6-7.16-17

    R. Om din nåde, Herre,
    vil jeg evigt synge.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Himlen priser dit under, Herre,
    din trofasthed i de helliges forsamling.
    For hvem i skyen står mål med Herren,
    hvem blandt gudssønnerne er Herrens lige?

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Akklamation til Evangeliet Jfr 1 Kor 1,23a. 24b

    Halleluja!
    Vi prædiker Kristus som korsfæstet.
    Han er Guds kraft og Guds visdom.

    Evangelium Mark 16,15-20

    På den tid åbenbarede Jesus sig for sine disciple og han sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

    Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.

26
  • Hele dagen
    2018.04.26

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helegener:


    Læsning ApG 13,13-25

    Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!«

    Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana’an, lod han dem tage deres land i besiddelse; så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre år Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil. Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.

    Vekselsang Sl 89,2-3.21-22.25&27

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    eller:

    Halleluja!

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Min trofasthed og godhed skal være med ham,
    i mit navn skal hans horn løftes.
    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.

    Akklamation til Evangeliet Åb 1,5ab

    Halleluja!
    Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde
    elsker os og han har løst os fra vore synder med sit blod.

    Evangelium Joh 13, 16-20

    Efter at Jesus havde vasket apostlenes fødder, sagde han: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. Når I ved det, er I salige, hvis I gør det.

    Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse:

    Den, der spiser brødet med mig,
    har løftet hælen imod mig.

    Jeg siger det til jer allerede nu, inden det sker, for at I, når det er sket, skal tro, at jeg er den, jeg er. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tager imod, hvem jeg end sender, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, der har sendt mig.«

27
  • Hele dagen
    2018.04.27

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning ApG 13,26-33

    Paulus og hans ledsagere kom til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik han hen i synagogen og han sagde:

    »Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme:

    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.«

    Vekselsang Sl 2,6-7.8-9.10-11

    R. Du er min søn, jeg har født dig i dag.

    eller:

    Halleluja!

    »Jeg har indsat min konge
    på Zion, mit hellige bjerg!«
    Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
    Han sagde til mig: »Du er min søn,
    jeg har født dig i dag.

    På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
    og den vide jord som arvelod.
    Du skal knuse dem med et jernscepter,
    sønderslå dem som pottemagerens kar.«

    I konger, vær nu kloge,
    tag imod råd, I jordens dommere:
    Tjen Herren i frygt!

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja.
    Jeg er vejen og sandheden og livet;
    ingen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Joh 14,1-6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.«

28
  • Hele dagen
    2018.04.28

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 4. uge i påsken (IV Ps)
    Helgener: Peter Chanel, præst og martyr († 1841)
    ————Ludvig Maria Grignion de Montfort, præst († 1716)


    Læsning ApG 13,44-52

    Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

    Jeg har gjort dig til lys for folkene,
    for at du skal være til frelse til jordens ende.«

    Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. Hele den vide jord har set, vor Guds frelse.

    eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set,
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,31b-32

    Halleluja!
    Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
    og I skal lære sandheden at kende – siger Herren.

    Evangelium Joh 14,7-14

    Jesus sagde til sine disciple: »Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

    Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

29
  • Hele dagen
    2018.04.29

    Påsketid
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    5. søndag i påsken (I Ps)
    Helgener:


    1. læsning ApG 9,26-31

    Da Saulus var kommet til Jerusalem, forsøgte han at slutte sig til disciplene, men alle var bange for ham, da de ikke kunne tro, at han var en discipel. Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan han på vejen havde set Herren, og at Herren havde talt til ham, og hvordan han i Damaskus frimodigt havde talt i Jesu navn. Og han havde sin gang hos dem i Jerusalem og talte frimodigt i Herrens navn. Han talte og diskuterede med hellenisterne; men de forsøgte at rydde ham af vejen. Da brødrene blev klar over det, fik de ham ned til Cæsarea og sendt videre til Tarsus.

    Menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria havde nu fred; den blev bygget op og levede i Herrens frygt og voksede ved Helligåndens formaning.

    Vekselsang Sl 22,26b-27. 28&30.31-32

    R. Herre, du er min lovsang i den store forsamling.

    eller:

    Halleluja!

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.
    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham,
    alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for ham.

    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der fødes,
    for han greb ind.

    2. læsning 1 Joh 3,18-24

    Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.

    Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4a&5b

    Halleluja!
    Herren siger:
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
    Den, der bliver i mig, bærer megen frugt.

    Evangelium Joh 15,1-8

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.”«

30