Læsninger

< 2018 >
marts 13
  • 13
    13.marts.tirsdag

    Tirsdag i 4. uge i fasten

    Hele dagen
    2018.03.13

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 4. uge i fasten (IV Ps)
    Helgener:


    5-årsdagen for pave Frans’ valg til pave (2013).
    Mindes i menighedens forbønner.
    6-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død (2012).
    Mindes i menighedens forbønner


    Læsning Ez.47, 1 – 9. 12

    I et syn førte en engel mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden. Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til knæene; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til hofterne; han målte igen 1.000 alen, og nu var det en strøm, jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem. Han sagde til mig: “Menneske, har du set det?” og så førte han mig tilbage til bredden af strømmen. Da jeg kom tilbage, var der mange træer på begge bredder af strømmen. Han sagde til mig: “Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.”

    Vekselsang Sl. 46, 2 – 3. 5 – 6. 8 – 9

    R. Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.

    Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb.

    Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    v6Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

    Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

    Akklamation til Evangeliet Sl 51,12a, 14a

    Skab et rent hjerte i mig, Gud;
    glæd mig igen med din frelse.

    Evangelium Joh 5,1 – 3a.5 – 16

    Det var en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet.
    Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: “Vil du være rask?” Den syge svarede: “Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.” esus sagde til ham: “Rejs dig, tag din båre og gå!” Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
    Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: “Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.” Han svarede dem: “Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.” De spurgte ham: “Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?” Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: “Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.” Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.