Læsninger

< 2018 >
februar 04 - februar 10
  • 04
    04.februar.søndag

    HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET

    Hele dagen
    2018.02.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET
    (5. alm. søndag. I Ps).


    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Herren, hærskarernes Herre han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,*22-32*

    *Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

  • 05
    05.februar.mandag

    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Agathejomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning 1 Kong 8,1-7. 9-13

    Kong Salomo sammenkaldte Israels ældste og alle stammehøvdingene, overhovederne for israelitternes fædrenehuse, hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det samme som Zion; alle israelitiske mænd samledes hos kong Salomo ved festen i måneden etanim, den syvende måned; alle Israels ældste kom. Præsterne løftede arken, og de førte Herrens ark op sammen med Åbenbaringsteltet og alle de hellige genstande, som var i teltet; det var præsterne og levitterne, der førte dem op. Foran arken gik kong Salomo og sammen med ham hele Israels menighed, som var mødt op hos ham; de ofrede så mange får og køer, at man ikke kunne tælle eller opregne dem. Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i templets inderste rum, det Allerhelligste, under kerubernes vinger; for keruberne havde vingerne bredt ud over arkens plads, sådan at keruberne dækkede arken og dens bærestænger ovenfra.

    Der var intet andet i arken end de to stentavler, som Moses havde lagt i den ved Horeb, dengang Herren sluttede pagt med israelitterne, efter at de var draget ud af Egypten. Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. Da sagde Salomo:

    Herren har sagt, at han vil bo i mørket.
    Nu har jeg bygget dig en bolig,
    et sted, hvor du kan bo for evigt.

    Vekselsang Sl 132,6-7.8-10

    R. Herre, bryd op til dit hvilested.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Herre, bryd op til dit hvilested
    sammen med din magtfulde ark!
    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

  • 06
    06.februar.tirsdag

    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Paul Miki og lidelsesfællermartyrer († 1597) (m)


     Læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt.

    Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84, 3. 4.5&10. 11

    R. Hvor er din bolig vidunderlig,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!

    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119, 36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Mark 7,1 13

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; – og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæ¬erne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han sagde til dem: “Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: ‘Ær din far og din mor!’ og: ‘Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.’ Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.”

  • 07
    07.februar.onsdag

    Onsdag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onrsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


     Læsning 1 Kong 10,1-10

    Da dronningen af Saba hørte, hvad Salomo havde gjort til Herrens ære, kom hun for at prøve ham med gåder. Hun kom til Jerusalem med et meget stort følge, kameler, der bar balsamstoffer, guld i store mængder og ædelsten. Hun kom til Salomo og talte med ham om alt, hvad der lå hende på sinde. Salomo svarede på alle hendes spørgsmål, der var intet skjult for kongen, han kunne svare hende på alt. Da dronningen af Saba så al Salomos visdom, paladset, han havde bygget, maden på hans bord, hvordan hans hoffolk var bænket og hans tjenere vartede op og var klædt, hans mundskænke og hans brændoffer, som han bragte i Herrens tempel, tabte hun vejret og sagde til kongen: »Det rygte, jeg hørte i mit land om dine ord og din visdom, talte sandt. Jeg troede ikke, hvad der blev sagt, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig halvdelen! Din visdom og velstand overgår det rygte, jeg hørte. Lykkelige er dine hustruer, lykkelige dine hoffolk, som altid er til tjeneste for dig, og som hører din visdom. Herren din Gud være lovet, fordi han fandt behag i dig, så han satte dig på Israels trone. Fordi Herren elsker Israel for evigt, har han gjort dig til konge til at øve ret og retfærdighed.« Og hun gav kongen 120 talenter guld, balsamstoffer i store mængder og ædelsten; der er ikke siden kommet så meget balsam som det, dronningen af Saba gav kong Salomo.

    Vekselsang Sl 37,5-6.30-31.39-40

    R. Den retfærdiges mund forkynder visdom.

    Overgiv din vej til Herren,
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset
    og din retfærdighed som den klare dag.

    Den retfærdiges mund forkynder visdom,
    hans tunge siger, hvad der er ret.
    Han har sin Guds lov i hjertet,
    hans skridt vakler ikke.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig os i sandheden!

    Evangelium Mark 7,14-23

    På den tid kaldte Jesus atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: -Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: “Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.” Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

  • 08
    08.februar.torsdag
    Ingen begivenheder
  • 09
    09.februar.fredag

    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

    Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

    Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

    Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

    R. Jeg er Herren din Gud:
    Hør min stemme!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Men mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

    Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

    Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

    Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

    R. Jeg er Herren din Gud:
    Hør min stemme!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Men mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

  • 10
    10.februar.lørdag

    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    2018.02.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Scholastica, jomfru († 543) (m)


    Læsning 1 Kong 12,26-32; 13,33-34

    Jeroboam tænkte i sit hjerte: »Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus. Hvis folket her drager op for at bringe ofre i Herrens tempel i Jerusalem, vil deres hjerter vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de dræbe mig og vende tilbage til Judas konge, Rehabeam.« Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld. Derpå sagde han: »Nu har I længe nok draget op til Jerusalem! Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten!« Han stillede den ene i Betel; den anden anbragte han i Dan. — Dette blev til synd! — Og folket gik foran den anden til Dan.

    Han byggede offerhøjstempler, og af folket selv udpegede han præster, som ikke var levitter. Jeroboam fejrede festen på den femtende dag i den ottende måned ligesom festen i Juda. Han steg op på det alter, han havde lavet i Betel, for at bringe slagtofre til de tyrekalve, han havde lavet. De offerhøjspræster, han havde udpeget, indsatte han i Betel.

    Heller ikke efter denne begivenhed vendte Jeroboam om fra sin onde vej. Han fortsatte med at udpege offerhøjspræster af folket selv; alle, der ønskede det, indsatte han til offerhøjspræster. Det blev til synd for Jeroboams hus, så det måtte tilintetgøres og udslettes fra jordens overflade.

    Vekselsang Sl 106,6-7a.19-20.21-22

    R. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk!.

    Vi har syndet med vore fædre,
    vi har handlet slet og ugudeligt.
    Vore fædre i Egypten
    gav ikke agt på dine undere;

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark,1-10

    I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: “Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; – og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.