Dagens læsning

< 2018 >
februar
  • 01
    01/02/2018

    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    01/02/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 2,1-4. 10-12

    Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: »Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses’ lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone.

    David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11.12

    R. Det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten,
    Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget, Herre,
    og du er ophøjet som overhoved over alle.

    Rigdom og ære kommer fra dig, du hersker over alt,
    i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark. 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

  • 02
    02/02/2018

    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    02/02/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 47,2-11

    Som fedtet bliver skilt ud fra måltidsofferet,
    blev David udvalgt blandt israelitterne.
    Han legede med løver, som var det gedekid,
    med bjørne, som var det fårenes lam.
    Slog han ikke i sin ungdom kæmpen ihjel
    og fjernede skammen fra sit folk,
    da han løftede hånden med stenen i slyngen
    og bragte Goliats hovmod til fald?
    For han påkaldte Herren, den Højeste,
    som gav ham kraft i hans højre hånd,
    så han kunne fælde den mægtige kriger
    og løfte sit folks horn.
    Derfor ærede man ham som den, der dræbte titusinder,
    og priste ham for velsignelsen fra Herren
    ved at overdrage ham ærens krone.
    For han knuste sine fjender til alle sider,
    han tilintetgjorde filistrene, sine modstandere,
    deres horn er brækket af den dag i dag.
    I alt, hvad han foretog sig, takkede han
    den Hellige, den Højeste, med herlige ord;
    af hele sit hjerte sang han lovsang,
    og han elskede sin skaber.
    Han lod sangere tage opstilling foran alteret,
    fra dem skulle lyde liflige melodier,
    [og hver dag skulle de lovprise Herren med deres sange.]
    Festerne gav han en værdig glans,
    han tilrettelagde højtiderne til fuldkommenhed:
    da skulle de lovprise hans hellige navn,
    og helligdommen skulle genlyde deraf fra tidlig morgen.
    Herren tog hans synder bort
    og løftede hans horn for evigt.
    Han sluttede en pagt med ham om kongedømmet
    og gav ham ærens trone i Israel.

    Vekselsang Sl 18,31.47&50.51

    R. Min frelses Gud er ophøjet.

    Guds vej er fuldkommen,
    Herrens ord er lutret,
    han er skjold for alle,
    der søger tilflugt hos ham.

    Herren lever! Lovet være min klippe!
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre,
    jeg vil lovsynge dit navn.

    Han giver sin konge store sejre
    og viser troskab mod sin salvede,
    mod David og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark ,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

  • 03
    03/02/2018

    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    03/02/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)


    Bededag for præste- og ordenskald
    Blasiusvelsignelse


    Læsning 1 Kong 3,4-13

    Salomo tog til Gibeon for at ofre, for dér var den store offerhøj; tusind brændofre bragte han på alteret dér. I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: »Sig, hvad jeg skal give dig!« Salomo svarede: »Du har vist min far, din tjener David, stor godhed, fordi han vandrede for dit ansigt i troskab og retfærdighed og i hjertets oprigtighed imod dig; denne store troskab har du bevaret ved at give ham en søn, der i dag sidder på hans trone. Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?« Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever.

    Vekselsang Sl 119,9.10.11.12.13.14

    R. Herre, lær mig dine lovbud!

    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
    for ikke at synde mod dig.

    Lovet være du, Herre,
    lær mig dine lovbud!

    Med mine læber opregner jeg
    alle de bud, du har givet.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

  • 04
    04/02/2018

    HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET

    Hele dagen
    04/02/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET
    (5. alm. søndag. I Ps).


    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Herren, hærskarernes Herre han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,*22-32*

    *Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

  • 05
    05/02/2018

    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    05/02/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Agathejomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning 1 Kong 8,1-7. 9-13

    Kong Salomo sammenkaldte Israels ældste og alle stammehøvdingene, overhovederne for israelitternes fædrenehuse, hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det samme som Zion; alle israelitiske mænd samledes hos kong Salomo ved festen i måneden etanim, den syvende måned; alle Israels ældste kom. Præsterne løftede arken, og de førte Herrens ark op sammen med Åbenbaringsteltet og alle de hellige genstande, som var i teltet; det var præsterne og levitterne, der førte dem op. Foran arken gik kong Salomo og sammen med ham hele Israels menighed, som var mødt op hos ham; de ofrede så mange får og køer, at man ikke kunne tælle eller opregne dem. Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i templets inderste rum, det Allerhelligste, under kerubernes vinger; for keruberne havde vingerne bredt ud over arkens plads, sådan at keruberne dækkede arken og dens bærestænger ovenfra.

    Der var intet andet i arken end de to stentavler, som Moses havde lagt i den ved Horeb, dengang Herren sluttede pagt med israelitterne, efter at de var draget ud af Egypten. Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. Da sagde Salomo:

    Herren har sagt, at han vil bo i mørket.
    Nu har jeg bygget dig en bolig,
    et sted, hvor du kan bo for evigt.

    Vekselsang Sl 132,6-7.8-10

    R. Herre, bryd op til dit hvilested.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Herre, bryd op til dit hvilested
    sammen med din magtfulde ark!
    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.