Læsninger

< 2018 >
februar
sønmantironstorfrelør
    1
  • Hele dagen
    2018.02.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 2,1-4. 10-12

    Da Davids liv nærmede sig sin afslutning, indskærpede han sin søn Salomo: »Jeg går nu al kødets gang. Vær stærk og mandig! Du skal holde Herren din Guds bud og vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger, hans retsregler og hans formaninger, som de står i Moses’ lov. Så vil du have lykken med dig i alt, hvad du foretager dig, og hvor du end vender dig hen, så Herren holder det løfte, han gav mig: Hvis dine sønner vogter på deres færd og af hele deres hjerte og af hele deres sjæl vandrer i trofasthed for mit ansigt, skal der aldrig mangle en af din slægt på Israels trone.

    David lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i Davidsbyen. Han regerede over Israel fyrre år; i Hebron regerede han syv år og i Jerusalem treogtredive år. Salomo sad nu på sin far Davids trone, og hans kongedømme var grundfæstet.

    Vekselsang 1 Krøn 29,10.11.12

    R. Det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud,
    fra evighed til evighed.

    Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten,
    Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget, Herre,
    og du er ophøjet som overhoved over alle.

    Rigdom og ære kommer fra dig, du hersker over alt,
    i din hånd er kraft og styrke,
    det står i din magt at give storhed og styrke til alle.

    Akklamation til Evangeliet Mark 1,15

    Halleluja!
    Guds rige er kommet nær;
    omvend jer og tro på evangeliet!

    Evangelium Mark. 6,7-13

    På den tid kaldte Jesus de tolv til sig og begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder, og han forbød dem at tage noget med sig på rejsen bortset fra en stav, men ikke brød eller taske og heller ikke penge i bæltet; dog skulle de have sandaler på, men de måtte ikke tage to kjortler med. Og han sagde til dem: “Hvor som helst I kommer ind i et hus, dér skal I blive boende, til I rejser videre. Og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod jer eller høre på jer, så gå derfra og ryst støvet af jeres fødder som et vidnesbyrd imod dem.” Så drog de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig; og de uddrev mange dæmoner, og de salvede mange syge med olie og helbredte dem.

2
  • Hele dagen
    2018.02.02

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 47,2-11

    Som fedtet bliver skilt ud fra måltidsofferet,
    blev David udvalgt blandt israelitterne.
    Han legede med løver, som var det gedekid,
    med bjørne, som var det fårenes lam.
    Slog han ikke i sin ungdom kæmpen ihjel
    og fjernede skammen fra sit folk,
    da han løftede hånden med stenen i slyngen
    og bragte Goliats hovmod til fald?
    For han påkaldte Herren, den Højeste,
    som gav ham kraft i hans højre hånd,
    så han kunne fælde den mægtige kriger
    og løfte sit folks horn.
    Derfor ærede man ham som den, der dræbte titusinder,
    og priste ham for velsignelsen fra Herren
    ved at overdrage ham ærens krone.
    For han knuste sine fjender til alle sider,
    han tilintetgjorde filistrene, sine modstandere,
    deres horn er brækket af den dag i dag.
    I alt, hvad han foretog sig, takkede han
    den Hellige, den Højeste, med herlige ord;
    af hele sit hjerte sang han lovsang,
    og han elskede sin skaber.
    Han lod sangere tage opstilling foran alteret,
    fra dem skulle lyde liflige melodier,
    [og hver dag skulle de lovprise Herren med deres sange.]
    Festerne gav han en værdig glans,
    han tilrettelagde højtiderne til fuldkommenhed:
    da skulle de lovprise hans hellige navn,
    og helligdommen skulle genlyde deraf fra tidlig morgen.
    Herren tog hans synder bort
    og løftede hans horn for evigt.
    Han sluttede en pagt med ham om kongedømmet
    og gav ham ærens trone i Israel.

    Vekselsang Sl 18,31.47&50.51

    R. Min frelses Gud er ophøjet.

    Guds vej er fuldkommen,
    Herrens ord er lutret,
    han er skjold for alle,
    der søger tilflugt hos ham.

    Herren lever! Lovet være min klippe!
    Min frelses Gud er ophøjet.
    Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre,
    jeg vil lovsynge dit navn.

    Han giver sin konge store sejre
    og viser troskab mod sin salvede,
    mod David og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Luk 8,15

    Halleluja!
    Salige er de, der hører ordet
    og bevarer det i et smukt og godt hjerte.

    Evangelium Mark ,14-29

    På den tid hørte kong Herodes om Jesus, for hans navn var blevet kendt, og folk sagde: “Det er Johannes Døber, der er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.” Men andre sagde: “Det er Elias,” og andre igen sagde: “Det er en profet ligesom en af de gamle profeter.” Da Herodes hørte det, sagde han: “Den Johannes, jeg har halshugget, han er stået op!”
    Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lægge i lænker og fængsle på grund af Herodias, sin bror Filips hustru, fordi Herodes havde giftet sig med hende; for Johannes havde sagt til ham: “Du har ikke lov til at have din brors hustru.” Og Herodias var ude efter ham og ville have ham slået ihjel, men hun kunne ikke. For Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, så han holdt hånden over ham; og hver gang han hørte på ham, blev han meget anfægtet, men han hørte gerne på ham.
    Men så kom der en lejlighed, da Herodes på sin fødselsdag holdt fest for sine hoffolk og hærførerne og de fornemme i Galilæa. Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: “Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!” Og med ed lovede han hende alt muligt: “Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Men hun gik ud og spurgte sin mor: “Hvad skal jeg bede om?” Hun svarede: “Johannes Døbers hoved!” Og så skyndte hun sig ind til kongen og bad ham: “Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.” Kongen blev meget ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster ville han ikke sige nej til hende. Så sendte kongen straks bødlen af sted med ordre om at bringe Johannes’ hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og hun gav det til sin mor. Men da hans disciple hørte om det, kom de og hentede liget og lagde det i en grav.

3
  • Hele dagen
    2018.02.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Blasius, biskop og martyr († 316)


    Bededag for præste- og ordenskald
    Blasiusvelsignelse


    Læsning 1 Kong 3,4-13

    Salomo tog til Gibeon for at ofre, for dér var den store offerhøj; tusind brændofre bragte han på alteret dér. I Gibeon viste Herren sig for Salomo i en drøm om natten. Gud sagde: »Sig, hvad jeg skal give dig!« Salomo svarede: »Du har vist min far, din tjener David, stor godhed, fordi han vandrede for dit ansigt i troskab og retfærdighed og i hjertets oprigtighed imod dig; denne store troskab har du bevaret ved at give ham en søn, der i dag sidder på hans trone. Nu har du, Herre min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren. Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles, og så mange, at de ikke kan opregnes. Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt; for hvem kan herske over dit folk, som er så stort?« Herren syntes godt om, at det var det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: »Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever.

    Vekselsang Sl 119,9.10.11.12.13.14

    R. Herre, lær mig dine lovbud!

    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.
    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
    for ikke at synde mod dig.

    Lovet være du, Herre,
    lær mig dine lovbud!

    Med mine læber opregner jeg
    alle de bud, du har givet.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,30-34

    På den tid samledes apostlene igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. Og han sagde til dem: “Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.” For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.
    Så sejlede de i båden ud til et øde sted for at være alene. Men mange så dem tage af sted, og de genkendte dem, og fra alle byerne strømmede folk sammen til fods, og de nåede frem før dem. Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.

4
  • Hele dagen
    2018.02.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET
    (5. alm. søndag. I Ps).


    1. læsning Mal 3,1-4

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Nu kommer jeg til jer og holder dom,
    jeg træder snart frem som vidne
    mod troldmænd og horkarle,
    mod dem, der sværger falsk,
    mod dem, der unddrager daglejeren hans løn,
    og dem, der afviser den fremmede,
    enken og den faderløse.
    Men mig frygter de ikke,
    siger Hærskarers Herre.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Herren, hærskarernes Herre han er ærens Konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    2. læsning Hebr 2, 14-18

    Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. Derfor måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys, som skal åbenbares for hedningerne,
    og en herlighed for dit folk, Israel.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,*22-32*

    *Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.*

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

5
  • Hele dagen
    2018.02.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Agathejomfru og martyr († 251) (m)


    Læsning 1 Kong 8,1-7. 9-13

    Kong Salomo sammenkaldte Israels ældste og alle stammehøvdingene, overhovederne for israelitternes fædrenehuse, hos sig i Jerusalem for at føre Herrens pagts ark op fra Davidsbyen, det samme som Zion; alle israelitiske mænd samledes hos kong Salomo ved festen i måneden etanim, den syvende måned; alle Israels ældste kom. Præsterne løftede arken, og de førte Herrens ark op sammen med Åbenbaringsteltet og alle de hellige genstande, som var i teltet; det var præsterne og levitterne, der førte dem op. Foran arken gik kong Salomo og sammen med ham hele Israels menighed, som var mødt op hos ham; de ofrede så mange får og køer, at man ikke kunne tælle eller opregne dem. Præsterne bragte Herrens pagts ark til dens plads i templets inderste rum, det Allerhelligste, under kerubernes vinger; for keruberne havde vingerne bredt ud over arkens plads, sådan at keruberne dækkede arken og dens bærestænger ovenfra.

    Der var intet andet i arken end de to stentavler, som Moses havde lagt i den ved Horeb, dengang Herren sluttede pagt med israelitterne, efter at de var draget ud af Egypten. Da præsterne gik ud af helligdommen, fyldte skyen Herrens tempel; præsterne kunne ikke forrette tjenesten på grund af skyen, fordi Herrens herlighed fyldte Herrens tempel. Da sagde Salomo:

    Herren har sagt, at han vil bo i mørket.
    Nu har jeg bygget dig en bolig,
    et sted, hvor du kan bo for evigt.

    Vekselsang Sl 132,6-7.8-10

    R. Herre, bryd op til dit hvilested.

    Vi hørte, den var i Efrata,
    vi fandt den på Ja’ars mark.
    Lad os gå til hans bolig,
    lad os kaste os ned for hans fodskammel.

    Herre, bryd op til dit hvilested
    sammen med din magtfulde ark!
    Dine præster skal klæde sig i retfærdighed,
    dine fromme skal juble.
    For din tjener Davids skyld
    må du ikke afvise din salvede.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 6,53 56

    Da Jesus og hans disciple var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret og lagde til dér. Og da de kom op fra båden, genkendte folk ham straks og skyndte sig rundt i hele egnen og begyndte at bære de syge på bårer hen, hvor de hørte han var. Og hvor han end kom ind i landsbyer og byer og gårde, lagde man de syge på torvet, og de bad ham om at måtte røre bare ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.

6
  • Hele dagen
    2018.02.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Paul Miki og lidelsesfællermartyrer († 1597) (m)


     Læsning 1 Kong 8,22-23. 27-30

    Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad:

    Herre, Israels Gud, der er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt.

    Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at dér skal dit navn være, og hør den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen, hvor du bor, hør og tilgiv!

    Vekselsang Sl 84, 3. 4.5&10. 11

    R. Hvor er din bolig vidunderlig,
    Hærskarers Herre!

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Se til vort skjold, Gud,
    se på din salvedes ansigt!

    En dag i dine forgårde er bedre
    end tusind, jeg selv har valgt.
    At ligge ved tærskelen til min Guds hus
    er bedre end at bo i ugudeliges telte.

    Akklamation til Evangeliet Sl 119, 36a. 29b

    Halleluja!
    Vend mit hjerte til dine formaninger
    og giv mig i nåde din lov!

    Evangelium Mark 7,1 13

    Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; – og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæ¬erne og de skriftkloge spurgte ham så: “Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?” Men han sagde til dem: “Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet:
    Dette folk ærer mig med læberne,
    men deres hjerte er langt borte fra mig,
    forgæves dyrker de mig,
    for det, de lærer, er menneskebud.
    I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering.” Og han sagde til dem: “Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: ‘Ær din far og din mor!’ og: ‘Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.’ Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.”

7
  • Hele dagen
    2018.02.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onrsdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


     Læsning 1 Kong 10,1-10

    Da dronningen af Saba hørte, hvad Salomo havde gjort til Herrens ære, kom hun for at prøve ham med gåder. Hun kom til Jerusalem med et meget stort følge, kameler, der bar balsamstoffer, guld i store mængder og ædelsten. Hun kom til Salomo og talte med ham om alt, hvad der lå hende på sinde. Salomo svarede på alle hendes spørgsmål, der var intet skjult for kongen, han kunne svare hende på alt. Da dronningen af Saba så al Salomos visdom, paladset, han havde bygget, maden på hans bord, hvordan hans hoffolk var bænket og hans tjenere vartede op og var klædt, hans mundskænke og hans brændoffer, som han bragte i Herrens tempel, tabte hun vejret og sagde til kongen: »Det rygte, jeg hørte i mit land om dine ord og din visdom, talte sandt. Jeg troede ikke, hvad der blev sagt, førend jeg kom og så det med egne øjne; og man har endda ikke fortalt mig halvdelen! Din visdom og velstand overgår det rygte, jeg hørte. Lykkelige er dine hustruer, lykkelige dine hoffolk, som altid er til tjeneste for dig, og som hører din visdom. Herren din Gud være lovet, fordi han fandt behag i dig, så han satte dig på Israels trone. Fordi Herren elsker Israel for evigt, har han gjort dig til konge til at øve ret og retfærdighed.« Og hun gav kongen 120 talenter guld, balsamstoffer i store mængder og ædelsten; der er ikke siden kommet så meget balsam som det, dronningen af Saba gav kong Salomo.

    Vekselsang Sl 37,5-6.30-31.39-40

    R. Den retfærdiges mund forkynder visdom.

    Overgiv din vej til Herren,
    stol på ham, så griber han ind;
    han lader din ret bryde frem som lyset
    og din retfærdighed som den klare dag.

    Den retfærdiges mund forkynder visdom,
    hans tunge siger, hvad der er ret.
    Han har sin Guds lov i hjertet,
    hans skridt vakler ikke.

    Retfærdiges frelse kommer fra Herren,
    han er deres værn, når nøden kommer.
    Så hjælper Herren dem og udfrier dem,
    han udfrier dem fra de uretfærdige og frelser dem,
    for de søger tilflugt hos ham.

    Akklamation til Evangeliet Joh 17,17b a

    Halleluja!
    Dit ord er sandhed;
    Hellig os i sandheden!

    Evangelium Mark 7,14-23

    På den tid kaldte Jesus atter skaren til sig og sagde: “Hør mig, alle sammen, og forstå: -Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!”
    Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: “Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.” Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: “Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent.”

89
  • Hele dagen
    2018.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

    Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

    Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

    Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

    R. Jeg er Herren din Gud:
    Hør min stemme!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Men mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

  • Hele dagen
    2018.02.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Kong 11,29-32; 12,19

    Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer.«

    Sådan gjorde Israel oprør mod Davids hus, og sådan er det den dag i dag.

    Vekselsang Sl 81,10-11ab. 12-13.14-15

    R. Jeg er Herren din Gud:
    Hør min stemme!

    Du må ikke have nogen fremmed gud,
    du må ikke tilbede en anden gud.
    Jeg er Herren din Gud,
    som førte dig op fra Egypten.

    Men mit folk ville ikke adlyde mig,
    Israel ville ikke vide af mig.
    Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed,
    og de fulgte deres egne planer.

    Gid mit folk ville høre mig,
    gid Israel ville vandre ad mine veje!
    Hvor let skulle jeg da kue deres fjender
    og vende min hånd mod deres modstandere.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herren åbnede vores hjerter,
    så vi tager hans ord til os.

    Evangelium Mark 7,31-37

    På den tid drog Jesus bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: “Effatha!” – det betyder: “Luk dig op!” Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. – Og de var overvældede af forundring og sagde: “Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

10
  • Hele dagen
    2018.02.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 5. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Scholastica, jomfru († 543) (m)


    Læsning 1 Kong 12,26-32; 13,33-34

    Jeroboam tænkte i sit hjerte: »Nu vender kongemagten nok tilbage til Davids hus. Hvis folket her drager op for at bringe ofre i Herrens tempel i Jerusalem, vil deres hjerter vende sig til deres herre Rehabeam, Judas konge, og så vil de dræbe mig og vende tilbage til Judas konge, Rehabeam.« Kongen holdt derfor råd og lod fremstille to tyrekalve af guld. Derpå sagde han: »Nu har I længe nok draget op til Jerusalem! Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten!« Han stillede den ene i Betel; den anden anbragte han i Dan. — Dette blev til synd! — Og folket gik foran den anden til Dan.

    Han byggede offerhøjstempler, og af folket selv udpegede han præster, som ikke var levitter. Jeroboam fejrede festen på den femtende dag i den ottende måned ligesom festen i Juda. Han steg op på det alter, han havde lavet i Betel, for at bringe slagtofre til de tyrekalve, han havde lavet. De offerhøjspræster, han havde udpeget, indsatte han i Betel.

    Heller ikke efter denne begivenhed vendte Jeroboam om fra sin onde vej. Han fortsatte med at udpege offerhøjspræster af folket selv; alle, der ønskede det, indsatte han til offerhøjspræster. Det blev til synd for Jeroboams hus, så det måtte tilintetgøres og udslettes fra jordens overflade.

    Vekselsang Sl 106,6-7a.19-20.21-22

    R. Husk mig, Herre, i nåde mod dit folk!.

    Vi har syndet med vore fædre,
    vi har handlet slet og ugudeligt.
    Vore fædre i Egypten
    gav ikke agt på dine undere;

    De lavede en tyrekalv ved Horeb
    og tilbad det støbte billede.
    De skiftede deres ære ud
    med billedet af en okse, der æder græs.

    De glemte Gud, deres frelser,
    som gjorde store gerninger i Egypten,
    undere i Kams land,
    og frygtindgydende gerninger ved Sivhavet.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Halleluja!
    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark,1-10

    I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise, og Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: “Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; – og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattet undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” Hans disciple svarede ham: “Hvorfra skal nogen få brød til at mætte dem her i ødemarken?” Han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” “Syv,” svarede de. Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren. De havde også et par småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle dele dem ud. Og de spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. Der var omkring fire tusind til stede. Og han sendte dem bort. Straks efter gik han om bord i båden sammen med sine disciple og kom til egnen ved Dalmanuta.

11
  • Hele dagen
    2018.02.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Søndag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 3 Mos 13,1-2.43-46

    Herren talte til Moses og til Aron og sagde: Når et menneske på sin hud får en hævelse eller udslæt eller en lys plet, og det kan være et angreb af spedalskhed, skal han føres hen til præsten Aron eller til en af hans sønner, præsterne. Præsten skal undersøge det, og hvis det viser sig, at hævelsen på det angrebne sted på baghovedet eller panden er rødlig-hvid og ser ud som spedalskhed på huden, er han spedalsk; han er uren. Præsten skal erklære ham uren; han er angrebet i hovedet.

    Den spedalske, der er angrebet, skal bære iturevne klæder, hans hår skal hænge løst, han skal tilhylle sit ansigt og råbe: “Uren, uren!” Så længe han er angrebet, er han uren. Han skal bo isoleret og opholde sig uden for lejren.

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.11

    R. Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige,
    alle I oprigtige skal juble.

    2. læsning 1 Kor 10,31-11,1

    Brødre og søstre! Enten I spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.

    Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 1,40-45

    En spedalsk kom hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: “Hvis du vil, kan du gøre mig ren.” Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil, bliv ren!” Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: “Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.” Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

12
  • Hele dagen
    2018.02.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jak 1,1-11

    Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag.

    Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.

    En broder i ringe kår skal være stolt af sin høje stand, en rig af sin ringe stand, for som markens blomster skal han forgå. Solen står op og svider marken med sin glød, så dens blomster falder, og deres skønhed er forbi; sådan skal også den rige visne midt i sin foretagsomhed.

    Vekselsang Sl 119,67,68.71.72.75.76

    R. Din barmhjertighed finde mig, o Herre, at jeg må leve.

    Før jeg blev ydmyget, for jeg vild,
    men nu følger jeg dit ord.

    Du er god, og du handler godt,
    lær mig dine love!

    Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget,
    så jeg kunne lære dine love.

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige,
    i din trofasthed ydmygede du mig.

    Lad din godhed være min trøst
    efter dit ord til din tjener.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,6

    Halleluja!
    Jeg er vejen og sandheden og livet – siger Herren;
    ngen kommer til Faderen uden ved mig.

    Evangelium Mark 8,11-13

    Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med Jesus, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham. Så sukkede han dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.« Og han forlod dem og gik igen om bord og tog over til den anden bred.

13
  • Hele dagen
    2018.02.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 6. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Det almindelige kirkeår afbrydes her og genoptages mandag den 21. maj (2. pinsedag)


    Læsning Jak 1,12-18

    Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud;« for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.

    Far ikke vild, mine kære brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.

    Vekselsang Sl 94,12-13a.14-15.18-19

    R. Lykkelig den mand, du tugter, Herre!

    Lykkelig den mand, du tugter, Herre,
    og som du belærer efter din lov,
    så du giver ham fred for onde dage.

    For Herren forkaster ikke sit folk
    og svigter ikke sin ejendom;
    retten kommer på ny til sin ret,
    og alle de oprigtige skal følge den.

    Når jeg sagde: Min fod vakler,
    så støttede din trofasthed mig, Herre.
    Når urolige tanker tog til i mit indre,
    så gjorde din trøst mig glad..

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Mark 8,14-21

    Disciplene havde glemt at tage brød med, så de havde kun et enkelt brød med sig i båden. Og Jesus befalede dem: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej.« Og de talte med hinanden om, at det var, fordi de ikke havde brød med. Da Jesus blev klar over det, sagde han til dem: »Hvorfor taler I om, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte eller forstå? Er jeres hjerte så forhærdet? Kan I ikke se, skønt I har øjne? Kan I ikke høre, skønt I har ører? Husker I ikke, da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Tolv,« svarede de. »Eller dengang med de syv brød til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker I da samlede?« »Syv,« svarede de. Og han sagde til dem: »Forstår I endnu ikke?«

14
  • Hele dagen
    2018.02.14

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Askeonsdag (IV Ps)
    Helgener:
    Fast- og abstinensdag.
    Askeindvielse kan foretages ved hver menighedsmesse eller ordets gudstjeneste


    1. læsning Joel 2, 12-18

    Selv nu
    siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte
    med faste, gråd og klage!
    Sønderriv jeres hjerte
    og ikke jeres klæder,
    vend om til Herren jeres Gud!
    For han er nådig og barmhjertig,
    sen til vrede og rig på troskab;
    han kan fortryde ulykken.
    Måske vender han om og fortryder
    og lader sin velsignelse blive tilbage,
    så I kan bringe afgrødeoffer og drikoffer
    til Herren jeres Gud.

    Stød i hornet på Zion!
    Udråb en hellig faste,
    udråb en sørgefest!
    I skal samle folket
    og hellige forsamlingen;
    I skal bringe de ældste sammen
    og samle børn
    og spæde.
    Brudgommen må forlade kammeret,
    bruden sit brudekammer.
    Mellem forhallen og alteret
    skal præsterne, Herrens tjenere,
    græde og sige:
    »Vær barmhjertig mod dit folk, Herre!
    Gør ikke din ejendom til spot,
    så folkeslagene håner den.
    Hvorfor skal man sige blandt folkene:
    Hvor er deres Gud?«

    Da brænder Herren af nidkærhed for sit land,
    han skåner sit folk.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.12-13. 14&17

    R. Gud, vær os nådig, vi har syndet.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    2. læsning 2 Kor 5, 20-6,2

    Vi er udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.

    Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo:

    I nådens tid bønhører jeg dig;
    på frelsens dag hjælper jeg dig.
    Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Matt. 6,1-6. 16-18

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.

    Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

15
  • Hele dagen
    2018.02.15

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 5 Mos 30,15-20

    Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse.

    Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet. I vil ikke få noget langt liv på den jord, du skal tage i besiddelse, når du nu går over Jordan. Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk Herren din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv og bo på den jord, Herren lovede dine fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Lykkelig den mand,
    der tager sin tilflugt til Herren.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Omvend jer – siger Herren,
    for Himmeriget er kommet nær!

    Evangelium Luk 9,22-25

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«

    Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det.For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?

16
  • Hele dagen
    2018.02.16

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 58,1-9a

    Så siger Herren vor Gud:
    Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
    løft din røst som hornet!
    Forkynd mit folk dets overtrædelse
    og Jakobs hus dets synder.
    Mig søger de dag efter dag,
    de ønsker at kende mine veje;
    som et folk, der øver retfærdighed
    og ikke svigter sin Guds bud,
    spørger de mig om lov og ret,
    de ønsker at være Gud nær.
    – “Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
    og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.”
    På fastedagen driver I handel,
    og jeres arbejdere jager I med.
    I faster i kiv og strid
    og kaster med sten i ondskab.
    Når I faster, som I nu gør,
    bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
    Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
    at mennesket spæger sit legeme,
    hænger med hovedet som et siv
    og ligger i sæk og aske?
    Er det det, I kalder faste,
    en dag til Herrens behag?
    Nej, den faste, jeg ønsker,
    er at løse ondskabens lænker
    og sprænge ågets bånd,
    at sætte de undertrykte i frihed,
    og bryde hvert åg;
    ja, at du deler dit brød med den sultne,
    giver husly til hjemløse stakler,
    at du har klæder til den nøgne
    og ikke vender ryggen til dine egne.
    Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
    og dit sår skal hurtigt læges;
    din retfærdighed går i spidsen for dig,
    og Herrens herlighed er bag dig.
    Da kalder du, og Herren vil svare,
    da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.18-19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    For du vil ikke have slagtoffer
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Am 5,14

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve.
    Så vil Herren være med jer.

    Evangelium Matt 9,14-15

    På den tid kom Johannes’ disciple hen til Jesus og spurgte: “Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?” Jesus svarede dem: “Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste.”

17
  • Hele dagen
    2018.02.17

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag (IV Ps)
    Helgener: Servitterordenens 7 grundlæggere († årh.) kan ihukommes


    Læsning Es 58, 9b-14

    Hvis du fjerner åget
    og holder op at pege fingre og tale ondt,
    rækker den sultne dit brød
    og mætter den forkuede,
    så skal dit lys bryde frem i mørket
    og dit mulm blive til højlys dag.
    Herren vil altid lede dig,
    selv i øde egne vil han mætte dig.
    Han vil styrke din krop,
    så du bliver som en frodig have,
    som et kildevæld,
    hvis vand ikke svigter.
    Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges,
    du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
    Du skal kaldes den, som tætner revner,
    den, som gør det nedrevne beboeligt.
    Hvis du tager dig i vare på sabbatten
    og ikke driver handel på min hellige dag,
    hvis du kalder sabbatten frydefuld
    og Herrens hellige dag ærværdig,
    hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer,
    drive handel og træffe aftaler,
    så skal du glæde dig over lykken hos Herren.
    Jeg vil føre dig frem over landets høje
    og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom.
    Herren selv har talt.

    Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

    R. Vis mig din vej, Herre,
    så jeg kan vandre i din sandhed.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast,
    frels din tjener, du min Gud,
    jeg stoler på dig.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre,

    for du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Akklamation til Evangeliet Ez 33,11

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død,
    men at han vender om fra sin vej, så han bevarer livet.

    Evangelium Luk 5,27- 32

    På den tid så Jesus en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: “Følg mig!” Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.

    Så holdt Levi en stor fest for ham i sit hus, og en mængde toldere og andre sad til bords sammen med dem. Farisæerne og deres skriftkloge gav ondt af sig og spurgte hans disciple: “Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?” Jesus svarede dem: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.”

18
  • Hele dagen
    2018.02.18

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    1. søndag i fasten (I Ps)
      Helgener:
      Electioceremoni i Domkirken.

    1. læsning 1 Mos 9,8-15

    Gud sagde til Noa og hans sønner: “Nu opretter jeg min pagt med jer og med jeres efterkommere, med hvert levende væsen hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud af arken, alle jordens dyr. Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden.”

    Gud sagde: “Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.6&7bc.8-9

    R. Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
    som har været til fra evighed
    husk mig i din trofasthed,
    fordi du er god, Herre.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    2. læsning 1 Pet 3,18-22

    I elskede! Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Ære være dig, Herre Jesus.

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Mark 1,12-15

    Ånden drev Jesus ud i ørkenen. Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham. Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet.”

19
  • Hele dagen
    2018.02.19

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 3 Mos 19,1-2. 11-18

    Herren talte til Moses og sagde: Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. I må ikke stjæle, I må ikke lyve, og I må ikke bedrage jeres landsmænd. I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!

    Du må ikke undertrykke din næste eller udplyndre ham. Du må ikke holde din daglejers løn tilbage til næste dag. Du må ikke forbande en døv, og du må ikke få en blind til at snuble. Du skal frygte din Gud. Jeg er Herren!

    I må ikke øve uret i retssager. Du må hverken tage parti for den fattige eller begunstige den rige. Du skal dømme din landsmand med retfærdighed. Du må ikke løbe med sladder om dine landsmænd. Du må ikke stræbe din næste efter livet. Jeg er Herren!

    Du må ikke nære had til din broder i dit hjerte, men du skal åbent gå i rette med din landsmand, så du ikke pådrager dig skyld. Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

    Vekselsang Sl 19,8.9.10.15

    Herrens lov er fuldkommen,
    den styrker sjælen.
    Herrens vidnesbyrd står fast,
    det giver den uerfarne visdom.

    Herrens forordninger er retskafne,
    de glæder hjertet.
    Herrens befaling er ægte,
    den giver øjnene glans.

    Herrens ord er rent,
    det består til evig tid.
    Herrens bud er sandhed,
    de er alle retfærdige.

    Tag nådigt imod min munds ord
    og mit hjertes tanke,
    Herre, min klippe og forløser!

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 6,2b

    Se, nu er det den nåderige tid,
    se, nu er det frelsens dag!

    Evangelium Matt 25,31-46

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”
    nbsp;

20
  • Hele dagen
    2018.02.20

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 55, 10 – 11

    Det siger Herren:
    “For som regnen og sneen
    falder fra himlen
    og ikke vender tilbage dertil,
    men væder jorden,
    befrugter den og får den til at spire
    og giver udsæd til den, der vil så,
    og brød til den, der vil spise,
    sådan er mit ord, som udgår af min mund;
    det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
    men det gør min vilje
    og udfører mit ærinde.”

    Vekselsang Sl 34,4 – 5.6 – 7.16 – 17.18 -19

    R. Herren befrier de retfærdige fra alle deres trængsler.

    Ophøj Herren sammen med mig,
    sammen vil vi hylde hans navn!
    Jeg søgte Herren, og han svarede mig,
    han befriede mig for al min frygt.

    De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,
    deres ansigter skal ikke forgræmmes.
    Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,
    han frelste ham af alle hans trængsler.

    Herrens øjne hviler på de retfærdige,
    hans ører hører deres råb om hjælp.
    Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,
    han vil udslette deres navn på jorden.

    Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,
    og han befrier dem fra alle deres trængsler.
    Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
    han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

    Mennesket skal ikke leve af brød alene,
    men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

    Evangelium Matt 6,7 – 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

    Derfor skal I bede således:
    Vor Fader, du som er i himlene!
    Helliget blive dit navn,
    komme dit rige,
    ske din vilje
    som i himlen således også på jorden;
    giv os i dag vort daglige brød,
    og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
    og led os ikke ind i fristelse,
    men fri os fra det onde.
    For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

    For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.”

21
  • Hele dagen
    2018.02.21

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Peter Damian, biskop og kirkelærer († 1072) kan ihukommes


    Læsning Jonas 3, 1 – 10

    Herrens ord kom til Jonas: “Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.” Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: “Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!” Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Derpå lod han udråbe i Nineve: “Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.” Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med.

    Vekselsang Sl 51,3 – 4.12 – 13.18 – 19

    R. Et sønderbrudt og sønderknust hjerte
    afviser du ikke, Gud.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    For du vil ikke have slagtoffer,
    og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det;
    mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd,
    et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.

    Akklamation til Evangeliet Joel 2, 12 – 13

    Men selv nu siger Herren:
    Vend om til mig af hele jeres hjerte,
    for jeg er nådig og barmhjertig.

    Evangelium Luk 11,29 – 32

    Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: “Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.”

22
  • Hele dagen
    2018.02.22

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag. Apostlen Peters Stol. (f)
    Helgener:


    Læsning 1 Pet 5,1-4

    Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.

    Vekselsang Sl 23,1-2a.2b-3.4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød!

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge.

    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Matt 16,18

    Jeg siger dig, at du er Peter,
    og på den klippe vil jeg bygge min kirke,
    og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

    Evangelium Matt 16,13-19

    Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«

23
  • Hele dagen
    2018.02.23

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener: Polycarp, biskop og martyr († 166) kan ihukommes


    Læsning Ez 18, 21 – 28

    Så siger Herren vor Gud: Når den uretfærdige vender om fra alle de synder, han har begået, og holder alle mine love og øver ret og retfærdighed, skal han bevare livet; han skal ikke dø. Ingen af de overtrædelser, han har begået, skal huskes. Ved den retfærdighed, han har øvet, skal han leve. Skulle jeg ønske den uretfærdiges død? siger Gud Herren. Skal han ikke bevare livet, når han vender om fra sine handlinger?

    Men hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så han gør alle de afskyelige handlinger, den uretfærdige gør, skulle han så leve? Ingen af de retfærdige gerninger, han har øvet, skal huskes. For sin troløshed og sin synd skal han dø. I siger: “Herren handler ikke rimeligt.” Hør dog, Israels hus: Handler jeg ikke rimeligt? Er det ikke jer, der ikke handler rimeligt? Hvis den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, så skal han dø for det; han skal dø for den uret, han øvede. Og hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået, og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. Han ser alle de overtrædelser, han har begået, og vender om fra dem. Han skal bevare livet; han skal ikke dø.

    Vekselsang Sl 130,1 – 2.3 – 4ab.4c – 6.7 – 8

    R. Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?

    Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.
    Herre, hør mit råb,
    lad dine ører lytte
    til min tryglen!

    Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
    hvem kunne da bestå, Herre?
    Men hos dig er der tilgivelse,
    for at man skal frygte dig.

    Jeg håber på Herren,
    min sjæl håber;
    jeg venter på hans ord,
    min sjæl venter på Herren
    mere end vægterne på morgen,
    end vægterne på morgen.

    Israel, vent på Herren,
    for hos Herren er der troskab,
    hos ham er der altid udfrielse.
    Han udfrier Israel
    fra al dets skyld.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort, siger Herre;
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 5,20 – 26

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke begå drab, og: Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.”

24
  • Hele dagen
    2018.02.24

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 1. uge i fasten (I Ps)
    Helgener:


    Læsning 5 Mos 26,16 – 19

    Mose talte til folket og sagde: “I dag befaler Herren din Gud dig at følge alle disse love og retsregler; du skal omhyggeligt følge dem af hele dit hjerte og af hele din sjæl.

    Du har i dag erklæret, at Herren skal være din Gud, og at du vil vandre ad hans veje, holde hans love og befalinger og retsregler og adlyde ham. Og Herren har i dag erklæret, at du skal være hans ejendomsfolk, sådan som han har lovet dig, og at du skal holde alle hans befalinger; han vil ophøje dig over alle de folk, han har skabt, til lovsang, berømmelse og herlighed, og du skal være et helligt folk for Herren din Gud, sådan som han har lovet.”

    Vekselsang Sl 119,1 – 2.4 – 5.7 – 8

    R.Lykkelig de, som vandrer efter Herrens lov.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.
    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.

    Du har givet dine forordninger,
    de skal nøje overholdes.
    Gid min færden må være sikker,
    så jeg holder dine love.

    Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte,
    fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
    Jeg holder dine love,
    svigt mig ikke!

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 6,2b

    Se, nu er det den nåderige tid,
    se, nu er det frelsens dag!

    Evangelium Matt 5,43 – 48

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!”

25
  • Hele dagen
    2018.02.25

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    2. søndag i fasten (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 22,1-2.9a.10-13. 15-18

    I de dage satte Gud Abraham på prøve. Han sagde: “Abraham!” og da Abraham svarede ja, sagde han: “Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.” Da de kom til det sted, Gud havde givet ham besked om, byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette. Så rakte Abraham hånden ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: “Abraham, Abraham!” Han svarede ja, og englen sagde: “Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn.”

    Da Abraham så op, fik han øje på en vædder, som hang fast med hornene i det tætte krat bagved. Abraham gik hen og tog vædderen og bragte den som brændoffer i stedet for sin søn.

    Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: “Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.”

    Vekselsang Sl 116,10&15.16-17.18-19

    R. Jeg kan vandre for Herrens ansigt
    i de levendes land.

    Jeg troede, derfor talte jeg.
    Jeg er hårdt plaget.
    Dyrebart i Herrens øjne
    er hans frommes liv.

    Ak, Herre, jeg er din træl,
    jeg er din træl, din trælkvindes søn,
    du har løst mine lænker.
    Jeg bringer dig slagtoffer til tak
    og påkalder Herrens navn.

    Jeg indfrier mine løfter til Herren
    for øjnene af hele hans folk,
    i forgårdene til Herrens tempel,
    i din midte, Jerusalem.

    2. læsning Rom 8,31b-34

    Brødre og søstre! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.

    Akklamation til Evangeliet

    Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
    »Denne er min Søn, den elskede, hør ham!«

    Evangelium Mark 9,2-10

    I de dage tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: “Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: “Det er min elskede søn. Hør ham!” Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig.

    Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde.

26
  • Hele dagen
    2018.02.26

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Dan 9, 4b – 10

    Således bad Daniel til Herren sin Gud:

    “Ak Herre, du store og frygtindgydende Gud, som bevarer pagten og troskaben mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger! Vi har syndet, vi har handlet slet og ugudeligt, vi har gjort oprør og er veget fra dine befalinger og bud. Vi har ikke hørt på dine tjenere, profeterne, som i dit navn talte til vore konger, stormænd og fædre, ja, til hele landets folk. Retfærdigheden tilhører dig, Herre, skammen i dag tilhører os, Judas mænd, Jerusalems indbyggere og alle israelitter, hvad enten vi er nær eller fjern i alle de lande, du har fordrevet os til, fordi vi var troløse mod dig. Herre, skammen tilhører os, vore konger, vore stormænd og vore fædre, fordi vi har syndet imod dig. Men barmhjertigheden og tilgivelsen tilhører Herren vor Gud; det var ham, vi gjorde oprør imod. Vi adlød ikke Herren vor Gud og fulgte ikke de love, han gav os gennem sine tjenere, profeterne.”

    Vekselsang Sl 79,8.9.11 & 13

    R. Herre, tilregn os ikke vore synder.

    Tilregn os ikke vore forfædres synder,
    lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
    for vi er hjælpeløse.

    Hjælp os, vor frelses Gud,
    for dit ærede navns skyld.
    Befri os, og tilgiv vore synder
    for dit navns skyld.

    Lad fangernes stønnen nå dig,
    sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.

    Vi er dit folk og de får, du vogter,
    vi vil takke dig til evig tid,
    i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 6,64b. 69b

    Dine ord, Herre, er ånd og liv;
    du har det evige livs ord.

    Evangelium Luk 6,36 – 38

    Jesus sagde til sine disciple: “Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

27
  • Hele dagen
    2018.02.27

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 1,10. 16 – 20

    Hør Herrens ord,
    Sodomas stormænd,
    lyt til vor Guds belæring,
    Gomorras folk!
    Vask jer, rens jer!
    Fjern jeres onde gerninger
    fra mine øjne,
    hold op med at handle ondt,
    lær at handle godt!
    Stræb efter ret,
    hjælp den undertrykte,
    skaf den faderløse ret,
    før enkens sag!
    Kom, lad os gå i rette med hinanden,
    siger Herren.
    Er jeres synder som skarlagen,
    kan de blive hvide som sne;
    er de røde som purpur,
    kan de blive som uld.
    Hvis I er villige og lydige,
    skal I fortære landets goder;
    men hvis I er modvillige og genstridige,
    skal I fortæres af sværdet.
    Herren selv har talt.

    Vekselsang Sl 50,8 – 9.16bc – 17. 21&23

    R. Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Ez 18,31

    Kast jeres overtrædelser bort,
    skab jer et nyt hjerte og en ny ånd!

    Evangelium Matt 23,1 – 12

    På den tid talte Jesus til skarerne og sine disciple og sagde: “De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses’ stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

    I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. Men den største blandt jer skal være jeres tjener. Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

28
  • Hele dagen
    2018.02.28

    Fastetiden
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 2. uge i fasten (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 18, 18 – 20

    I de dage sagde folk i Jerusalem: “Kom, lad os lægge planer mod Jeremi¬as, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.”
    Herre, lyt til mig,
    og hør, hvad mine anklagere siger!
    Skal godt gengældes med ondt?
    De har gravet en grav for mig.
    Husk, at jeg stod i din tjeneste
    for at tale deres sag
    og vende din harme bort fra dem.

    Vekselsang Sl 31,5 – 6.14.15 – 16

    R. Herre, frels mig i din trofasthed!

    Befri mig fra det net,
    de har lagt ud for mig,
    du er jo mit værn.
    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg hører mange hviske,
    alle vegne er der rædsel,
    de rotter sig sammen mod mig,
    lægger planer om at tage mit liv.

    Men jeg stoler på dig, Herre,
    jeg siger: Du er min Gud.
    Mit livsløb er i din hånd,
    red mig fra mine fjender og forfølgere!

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12b

    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
    men have livets lys.

    Evangelium Matt 20,17 – 28

    På den tid, da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: “Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.”

    Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: “Hvad vil du?” Hun sagde til ham: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” Jesus svarede: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?” “Ja, det kan vi,” svarede de. Han sagde til dem: “Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.”

    Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”