Læsninger

< 2018 >
december
sønmantironstorfrelør
      1
  • Hele dagen
    2018.12.01

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Bededag for præste- og ordenskald
    Hermed afsluttes det almindelige kirkeår.


    Læsning Åb 22,1- 7

    Englen viste mig, Johannes floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: Ja, jeg kommer snart. Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«

    Vekselsang Sl 95,1-2.3-5.6-7

    R. Marana tha! Kom, Herre Jesus!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    For Herren er en stor Gud,
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder,
    bjergenes tinder tilhører ham.
    Havet tilhører ham, for han skabte det,
    hans hænder formede landjorden.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må findes værdige til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Luk 21,34- 36

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«

2
  • Hele dagen
    2018.12.02

     

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    1. SØNDAG I ADVENT (I Ps)
      Helgener:
      1. søndag i advent indleder tekstrække C.

    1. læsning Jer.33,14-16

    Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opfylder det gode løfte, jeg gav Israels hus og Judas hus. I de dage og til den tid vil jeg lade en retfærdigheds spire af Davids slægt vokse op; han skal øve ret og retfærdighed i landet. I de dage skal Juda frelses og Jerusalem ligge trygt. Og man skal kalde den “Herren er vor Retfærdighed”. For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på Israels trone.

    Vekselsang Sl.25,4bc-5ab,8-9,10&14

    R. Jeg stoler på dig, min Gud.

    Vis mig dine veje, Herre,
    Lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    2. læsning 1 Thess 3,12-4,2

    Brødre og søstre. Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer, så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.

    I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus.

    Akklamation til Evangeliet Sl 85,8

    Halleluja!
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Evangelium Luk.21,25-28.34-36

    På den tid sagde Jesus til sine disciple:

    “Der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.”

    Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.”

3
  • Hele dagen
    2018.12.03

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener: Frans Xavier, præst († 1552) (m)


    Læsning Es 2, 1-5

    Det ord om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos’ søn, modtog i et syn.
    Til sidst skal det ske,
    at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
    højt over bjergene,
    knejsende over højene.
    Alle folkeslag skal strømme dertil,
    talrige folk skal drage af sted og sige:
    »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg,
    til Jakobs Guds hus;
    han skal vise os sine veje,
    og vi vil gå på hans stier.

    For belæringen udgår fra Zion,
    og Herrens ord fra Jerusalem.«
    Han skal skifte ret mellem folkeslagene,
    fælde dom blandt talrige folk.
    De skal smede deres sværd om til plovjern,
    og deres spyd til vingårdsknive.
    Folk skal ikke løfte sværd mod folk,
    og de skal ikke mere oplæres til krig.
    Jakobs hus, kom,
    lad os vandre i Herrens lys.

    Vekselsang Sl 122,1-2,3-5,6-9

    R. Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.
    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Bed om fred for Jerusalem:
    Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
    gid freden må råde over din ringmur,
    og tryghed i dine borge!
    For mine brødres og venners skyld
    siger jeg: Fred over dig!
    For Herren vor Guds tempels skyld
    ønsker jeg lykke for dig.

    Akklamation til Evangeliet Sl 85,8

    Halleluja!
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Evangelium Matt 8,5-11

    Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.«  Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.  Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.«  Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.  Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget,

4
  • Hele dagen
    2018.12.04

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener: Johannes af Damascus, præst og kirkelærer († 749)


    Læsning Es 11,1- 10

    Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
    et skud gror frem fra hans rod.
    Over ham hviler Herrens ånd,
    visdoms og indsigts ånd,
    råds og styrkes ånd,
    kundskabs og gudsfrygts ånd;
    han lever og ånder i frygt for Herren.
    Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
    fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
    han dømmer de svage med retfærdighed,
    fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
    Han slår voldsmanden med sin munds stok,
    og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
    retfærdighed er bæltet om hans lænder,
    trofasthed bæltet om hans hofter.

    Ulven skal bo sammen med lammet,
    panteren ligge sammen med kiddet;
    kalv og ungløve græsser sammen,
    en lille dreng vogter dem.
    Koen og bjørnen bliver venner,
    deres unger ligger sammen,
    og løven æder strå som oksen.
    Spædbarnet leger ved slangens hule,
    det lille barn stikker sin hånd
    ind i hugormens hul.
    Ingen volder ondt eller ødelæggelse
    på hele mit hellige bjerg;
    for landet er fyldt med kundskab om Herren,
    som vandet dækker havets bund.

    På den dag
    skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene;
    til ham skal folkene søge,
    og hans bolig skal være herlighed.

    Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.12-13.17

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor i al evighed.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    skal retfærdighed blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.
    Han skal herske fra hav til hav
    og fra floden til jordens ender.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp,
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige,
    han redder de fattiges liv;

    Gid hans navn må leve for evigt,
    så længe solen er til, skal hans navn vokse.
    De skal velsigne sig i ham,
    alle folk skal prise ham lykkelig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Heren kommer med magt
    og oplyser sine tjeneres øjne.

    Evangelium Luk 10,21-24

    I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er, undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.«

    Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.«

5
  • Hele dagen
    2018.12.05

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 25, 6-10a

    På dette bjerg skal Hærskarers Herre
    holde festmåltid for alle folkene,
    et festmåltid med fede retter og lagret vin,
    med marvfede retter og ædel, lagret vin.
    Så opsluges på dette bjerg sløret,
    det slør, der ligger over alle folkene,
    det dække, der er bredt over alle folkeslag;
    døden opsluges for evigt.
    Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt,
    han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden,
    for Herren har talt.
    På den dag skal man sige:
    Han er vor Gud,
    vi satte vort håb til ham, og han frelste os.
    Han er Herren, ham håbede vi på,
    lad os juble og glæde os over hans frelse,
    for Herrens hånd hviler på dette bjerg.

    Vekselsang Sl 23,1-2.3-4.5.6

    R. Jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.

    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.
    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se, Herren kommer for at frelse sit folk;
    salige de, som er rede til at ile ham i møde!

    Evangelium Matt 15,29-37

    Jesus kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér. Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.

    Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattet undervejs.« Hans disciple sagde til ham: »Hvorfra skal vi her i ødemarken skaffe brød nok til at mætte så stor en skare?« Jesus spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De svarede: »Syv, og nogle småfisk.« Så lod han skaren sætte sig på jorden; og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde.

6
  • Hele dagen
    2018.12.06

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener: Nicolaus, biskop († 4.årh.)


    Læsning Es 26,1-6

    På den dag skal denne sang synges i Juda:
    Vi har en stærk by,
    for han har sat mure og ringmur som frelse.
    Luk portene op,
    så et retfærdigt folk kan drage ind,
    et folk, som holder fast ved troskab,
    og hvis vilje er fast.
    Du bevarer freden,
    for de stoler på dig.
    Stol altid på Herren,
    for Herren er en evig klippe.
    Han styrter dem ned, der bor i det høje;
    den knejsende by ydmyger han,
    han jævner den med jorden,
    så den ligger i støvet.
    Fødder skal trampe på den,
    hjælpeløses og svages fødder.

    Vekselsang Sl 118,1&8-9.19-21.25-27a

    R. Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

    Tak Herren, for han er god,
    hans trofasthed varer til evig tid.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på mennesker.
    Det er bedre at søge tilflugt hos Herren
    end at stole på stormænd.

    Luk retfærdighedens porte op,
    jeg vil gå ind og takke Herren!
    Her er Herrens port,
    her går de retfærdige ind!
    Jeg takker dig, for du svarede mig
    og blev min frelse.

    Herre, frels dog!
    Herre, lad det lykkes!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Akklamation til Evangeliet Es 55,6

    Halleluja!
    Søg Herren, når han er at finde,
    kald på ham, når han er nær.

    Evangelium Matt 7,21. 24-27

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.”

7
  • Hele dagen
    2018.12.07

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 1. uge i advent (I Ps)
    Helgener: Ambrosius, biskop og kirkelærer († 397) (m)


    Læsning Es 29, 17-24

    Det varer kun kort tid,
    så bliver Libanon igen en frugthave,
    og Karmel regnes for skov.
    På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen,
    og de blindes øjne se trods mulm og mørke.
    De hjælpeløse skal igen glæde sig over Herren,
    de fattige skal juble over Israels Hellige.

    Det er forbi med voldsmanden, det er ude med spotteren,
    alle, der lurer på ondt, er udryddet;
    de erklærede mennesker skyldige med deres ord
    og lagde fælder for den, der skulle dømme i porten;
    de afviste den uskyldige med tomme ord.

    Derfor siger Herren til Jakobs hus,
    Herren som udfriede Abraham:
    Nu skal Jakob ikke længere blive til skamme,
    nu skal hans ansigt ikke længere blegne;
    for når hans børn får at se,
    hvad mine hænder har skabt blandt dem,
    vil de hellige mit navn.
    De skal hellige Jakobs Hellige,
    og Israels Gud skal være deres rædsel.
    De, der er faret vild i ånden, får indsigt,
    de, der murrer, tager imod belæring.

    Vekselsang
    Sl 27,1.4.13-14

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se, vor Herre kommer med kraft;
    han skal oplyse sine tjeneres øjne.

    Evangelium Matt 9,27-31

    På den tid skete det, at to blinde fulgte efter Jesus og de råbte: »Forbarm dig over os, Davids søn!« Da han var kommet hjem, kom de blinde hen til ham, og Jesus spurgte dem: »Tror I, at jeg kan gøre det?« De svarede: »Ja, Herre!« Da rørte han ved deres øjne og sagde: »Det skal ske jer, som I tror.« Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte strengt til dem og sagde: »Se til, at ingen får det at vide.« Men de gik ud og spredte rygtet om ham i hele den del af landet.

8
  • Hele dagen
    2018.12.08

    Advent
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    JOMFRU MARIAS UPLETTEDE UNDFANGELSE (h)
    Helgener:


    1. læsning 1 Mos 3, 9-15.20

    Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«

    Da sagde Gud Herren til slangen:
    »Fordi du har gjort dette,
    skal du være forbandet
    blandt alt kvæg
    og blandt alle vilde dyr.
    På din bug skal du krybe,
    og støv skal du æde,
    alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab
    mellem dig og kvinden,
    mellem dit afkom og hendes:
    Hendes afkom skal knuse dit hoved,
    og du skal bide hendes afkom i hælen.«

    Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4

    R. Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    2. læsning Ef 1,3-6. 11-12

    Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus.

    Akklamation til Evangeliet jfr Luk 1,28. 42

    Halleluja!
    Vær hilset, Maria, du benådede!
    Herren er med dig.
    Velsignet er du blandt kvinder.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

9
  • Hele dagen
    2018.12.09

     

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    2. SØNDAG I ADVENT (II Ps)
    Helgener:


    1. læsning Bar 5,1-9

    Affør dig den sorgens og lidelsens dragt, du bærer – Jerusalem, og ifør dig den skønne herligheds klædning fra Gud for evigt.

    Klæd dig i retfærdigheden fra Gud som din kappe, sæt herligheden fra den evige som smykke på dit hoved; thi Gud skal lade din glans blive synlig for hver egn under himlen; og dit navn skal kaldes af Gud til evig tid: “retfærdigheds fred” og “gudsfrygts herlighed”.

    Stå op, Jerusalem, stil dig på højen, og vend blikket mod øst: Se, dine børn kommer samlede både fra vest og fra øst på den helliges bud, opfyldte af glæde over, at Gud kommer dem i hu; thi på deres fod drog de bort fra dig, ført af sted af fjender; men nu fører Gud dem tilbage til dig, bårne med ære som på en kongetrone.

    Gud har jo befalet, at hvert højt bjerg, selv de evige høje, skal sløjfes, og at dalene skal fyldes, så landet bliver jævnt, for at Israel kan vandre trygt under Guds herlighed – ja også skovene og hvert duftende træ skænker Israel skygge på Guds befaling;

    Gud skal jo lede det jublende Israel i lyset af sin herlighed med den barmhjertighed og retfærdighed, han skænker.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab,2cd-3,4-5,6

    R. Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    “Herren har gjort store ting mod dem.”
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    2. læsning Fil 1,4-6.8-11

    Brødre og søstre! I alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.

    Gud er mit vidne på, hvor meget jeg længes efter jer alle med Kristi Jesu inderlige kærlighed. Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til pris og ære.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3,4 & 6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Luk 3,1-6

    I kejser Tiberius’ femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var stadholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene, og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias’ søn, Johannes, ude i ørkenen.

    Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse, ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas’ ord:

    Der er en, der råber i ørkenen:
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!
    Hver dal skal fyldes,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    de krogede veje skal rettes ud,
    de ujævne gøres jævne.
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

10
  • Hele dagen
    2018.12.10

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 35,1-10

    Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
    ødemarken skal juble og blomstre,
    den skal blomstre som rosen,
    juble med stor fryd.
    Den får Libanons herlighed,
    Karmels og Sarons pragt.
    De skal se Herrens herlighed,
    vor Guds pragt.
    Styrk de synkende hænder,
    gør de kraftesløse knæ stærke,
    sig til de urolige hjerter:
    Vær stærke, frygt ikke!
    Nu kommer jeres Gud med hævn,
    Guds gengæld,
    han kommer og frelser jer.
    Da skal blindes øjne åbnes
    og døves ører lukkes op;
    da springer den halte som hjorten,
    den stummes tunge bryder ud i jubel.
    For vand vælder frem i ørkenen,
    bække i ødemarken.
    Det hede sand bliver til oaser,
    den udtørrede jord til kildevæld.
    På sjakalernes tilholdssted
    vokser der rør og siv.
    Dér skal der være en banet vej,
    Den Hellige Vej skal den hedde,
    de urene skal ikke færdes på den;
    men for hans folk bliver det en vej at gå på,
    hvor dårer ikke flakker om.
    Dér skal der ikke være løver,
    rovdyr kommer ikke på den,
    de findes ikke.
    Dér skal de løskøbte vandre,
    Herrens udfriede vender hjem,
    de kommer til Zion med jubel,
    evig glæde går foran dem,
    fryd og glæde når dem,
    suk og klage flygter.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12. 13-14

    R. Se! vor Gud kommer og frelser os.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se, Kongen kommer, jordens Herre:
    vort fangenskabs åg vil han tage bort.

    Evangelium Luk 5,17-26

    En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« — sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«

11
  • Hele dagen
    2018.12.11

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener: Damasus I, pave († 384)


    Læsning Es 40,1-11

    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.
    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.

    Der var en, der sagde: »Råb!«
    Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
    »Alle mennesker er som græs,
    al deres herlighed som markens blomster.
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    når Herrens ånde blæser over dem.
    Ja, folket er græs!
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 96,1-2.3 & 10ac. 11-12.13

    R. Se! vor Gud kommer med vælde!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn,
    forkynd hans frelse dag efter dag!

    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;

    For han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Nær er Herrens dag,
    se, han kommer for at frelse os.

    Evangelium Matt 18,12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

12
  • Hele dagen
    2018.12.12

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener: Vor Frue af Guadalupe


    Læsning Es 40, 25- 31

    »Med hvem vil I sammenligne mig,
    så vi skulle være lige?« siger den Hellige.
    Løft jeres øjne mod himlen, og se!
    Hvem skabte den?
    Han, som fører dens hær talstærkt ud
    og kalder dem alle sammen ved navn.
    På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke
    mangler der ikke en eneste.

    Jakob, hvorfor siger du,
    Israel, hvorfor erklærer du:
    »Min vej er skjult for Herren,
    Gud ænser ikke min ret«?

    Ved du det ikke,
    har du ikke hørt det:
    Herren er en evig Gud,
    skaberen af den vide jord.
    Han bliver ikke træt og udmattet,
    hans indsigt kan ingen udforske.
    Han giver den udmattede kraft,
    den kraftesløse giver han ny styrke.
    Drenge bliver trætte og udmattede,
    unge mænd snubler og falder.
    Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
    de får vinger som ørne.
    De løber uden at blive trætte,
    de vandrer uden at udmattes.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8 & 10

    R. Min sjæl, pris Herren.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se! Herren kommer for at frelse sit folk;
    salige er de, som er rede til at ile ham i møde.

    Evangelium Matt 11,28- 30

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

13
  • Hele dagen
    2018.12.13

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener: Lucia, jomfru og martyr († 304) (m)


    Læsning Es 41, 13-20

    Jeg er Herren din Gud,
    der griber din højre hånd
    og siger til dig:
    Frygt ikke, jeg hjælper dig.
    Frygt ikke, Jakobs orm,
    Israels kryb,
    jeg hjælper dig, siger Herren,
    han som løskøber dig, Israels Hellige.
    Nu gør jeg dig til en tærskeslæde,
    en ny, med mange tænder.
    Du skal tærske bjerge og knuse dem,
    høje skal du gøre til avner.
    Du skal sprede dem, så vinden tager dem,
    og stormen blæser dem bort.
    Men du skal juble over Herren,
    over Israels Hellige skal du fryde dig.
    De hjælpeløse og fattige søger vand,
    men der er ikke noget,
    deres tunge tørrer ud af tørst.
    Jeg, Herren, vil svare dem,
    jeg, Israels Gud, svigter dem ikke.
    Jeg lader floder strømme i det nøgne land,
    lader kilder springe i dalene.
    Jeg gør ørkenen til oase,
    det tørre land til kildevæld.
    Jeg planter cedertræer i ørkenen,
    akacier, myrter og oliventræer,
    jeg sætter enebær i det øde land
    tillige med ask og cypres,
    for at de kan se og erkende,
    lægge sig på sinde og forstå,
    at Herrens hånd har gjort det,
    Israels Hellige har skabt det.

    Vekselsang Sl 145,1 & 9.10-11.12-13ab

    R. Nådig og barmhjertig er Herren,
    langmodig og rig på miskundhed.

    Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Es 45,8

    Halleluja!
    Lad det dryppe fra oven, himmel,
    lad retfærd strømme ned fra skyerne!
    Jorden skal åbne sig,
    frelsen gro frem,
    og retfærd skal spire.
    Jeg, Herren, skaber det.

    Evangelium Matt 11,11-15

    På den tid sagde Jesus til skarerne: »Sandelig siger jeg jer: blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme. Den, der har ører, skal høre!«

14
  • Hele dagen
    2018.12.14

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener: Johannes af Korset, præst og kirkelærer († 1591) (m)


    Læsning Es 48, 17-19

    Dette siger Herren, som løskøber dig,
    Israels Hellige:
    Jeg er Herren din Gud,
    som lærer dig, hvad der gavner,
    som fører dig ad vejen, du skal vandre.
    Gid du ville lytte til mine befalinger,
    så blev din fred som en flod
    og din retfærdighed som havets bølger,
    så blev dit afkom som sandet,
    dine efterkommere som sandskorn,
    deres navn ville ikke blive udslettet
    og ikke blive tilintetgjort for mine øjne.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Herre, den, som følger dig,
    skal have livets lys.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren kommer! Løb ham i møde;
    han er fredens Fyrste.

    Evangelium Matt 11,16-19

    På den tid sagde Jesus til skarerne: »Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.«

15
  • Hele dagen
    2018.12.15

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 2. uge i advent (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Sir 48, 1-4. 9-11

    I de dage fremstod Elias, en profet, der var som ild,
    hans ord brændte som en fakkel.
    Han bragte hungersnød over folket,
    og i sin nidkærhed gjorde han dem få i tal.
    Ved Herrens ord holdt han himlen lukket,
    og tre gange fik han så ild til at falde ned derfra.
    Hvor du vandt dig ære, Elias, ved dine undergerninger!
    Hvem kan rose sig af at være som du?

    Du blev taget bort i en ildstorm,
    i en vogn med ildheste.
    Du er, som der står skrevet, udpeget til i kommende tider
    at dæmpe vreden, inden den bryder ud,
    til at vende fædres hjerte til deres sønner
    og til at genrejse Jakobs stammer.
    Lykkelige er de, der fik dig at se,
    og de, der er sovet ind i kærlighed.
    For også vi skal leve.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b. 15-16.18-19

    R. Hærskarers Gud, bring os atter på fode,
    lad dit ansigt lyse, at vi må frelses!

    Lyt, Israels hyrde,
    du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.
    Opbyd din styrke, og kom os til hjælp!

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Hold din hånd over manden ved din højre hånd,
    over det menneske, du gav styrke,
    så vil vi ikke vige fra dig.
    Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3, 4c&6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Matt 17,10-13

    På den tid, efter forklarelsen på bjerget, spurgte disciplene Jesus: »Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?« Han svarede: »Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.« Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døber.

16
  • Hele dagen
    2018.12.16

     

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    3. SØNDAG I ADVENT (III Ps)
    Helgener:


    1. læsning Sef 3,14-17

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har fjernet dine dommere
    og drevet dine fjender bort.
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.
    På den dag skal det siges til Jerusalem:
    “Frygt ikke, Zion,
    lad ikke hænderne synke!
    Herren din Gud er hos dig,
    helten, der bringer frelse.
    Han fryder sig i glæde over dig
    og viser dig sin kærlighed på ny.
    Han jubler over dig med fryd.

    Vekselsang Es 12,2,3-4,5-6

    R. I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    Gud er min frelse,
    jeg er tryg, jeg frygter ikke,
    for Herren er min styrke og lovsang,
    han blev min frelse.
    I skal øse vand med glæde
    af frelsens kilder.

    På den dag skal I sige:
    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene,
    forkynd, at hans navn er ophøjet!

    Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
    det skal hele jorden vide.
    I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
    for Israels Hellige er stor iblandt jer.

    2. læsning Fil 4,4-7

    Brødre og søstre! Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

    Akklamation til Evangeliet Es 61,1

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig,
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Luk 3,10-18

    Da Johannes, Zakarias’ søn, prædikede i egnen omkring Jordan, spurgte skarerne ham: “Hvad skal vi da gøre?” Han svarede: “Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.” Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: “Mester, hvad skal vi gøre?” Han svarede dem: “Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.” Også nogle soldater spurgte: “Hvad skal så vi gøre?” Og til dem sagde han: “Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.”

    Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. Men han sagde til dem alle: “Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.”

    Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket.

17
  • Hele dagen
    2018.12.17

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener:
    NB: Tidebønnen følger et særligt skema de sidste 7 dage før jul.
    —–Særlige antifoner Til Zakarias’ og jomfru Marias lovsange.


    Læsning 1 Mos 49,2. 8-10

    Saml jer, og hør, Jakobs sønner,
    Hør på Israel, jeres far!
    Juda, dig skal dine brødre prise,
    din hånd griber dine fjender i nakken;
    din fars sønner skal kaste sig ned for dig.
    Juda er en løveunge,
    fra rov er du vendt hjem, min søn;
    som en løve har han lagt sig til hvile,
    som en hunløve, hvem tør vække ham?
    Scepteret viger ikke fra Juda,
    staven ikke fra hans fødder,
    til der kommer en hersker,
    ham skal folkene adlyde.

    Vekselsang Sl 72,1-2.3-4ab.7-8.17

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    Bjergene skal bære fred for folket,
    og højene retfærdighed.
    Han skaffer folkets hjælpeløse ret,
    han hjælper de fattige.

    Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.
    Han skal herske fra hav til hav
    og fra floden til jordens ender.

    Gid hans navn må leve for evigt,
    så længe solen er til, skal hans navn vokse.
    De skal velsigne sig i ham,
    alle folk skal prise ham lykkelig.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, den Højestes Visdom,
    du styrer alt med magt og mildhed;
    kom og lær os klogskabs vej.

    Evangelium Matt 1,1-17

    Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.

    Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.

    David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.

    Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

    I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

18
  • Hele dagen
    2018.12.18

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Tirsdag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Jer 23,5-8

    »Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.

    Derfor skal der komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten«, men siger: »Så sandt Herren lever, som førte Israels efterkommere op og bragte dem hjem fra Nordens land« — og fra alle de lande, jeg fordrev dem til, så de kunne bo på deres egen jord.

    Vekselsang Sl 72,1-2.12-13.18-19

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp,
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige,
    han redder de fattiges liv;

    Lovet være Gud Herren, Israels Gud,
    han som alene gør undere,
    og lovet være hans herlige navn i evighed!
    Hans herlighed skal fylde hele jorden.
    Amen, amen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Fyrste over Israels hus,
    du gav Moses loven på Sinai,
    kom og forløs os med udstrakt arm.

    Evangelium Matt 1,18-24

    Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os.Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

19
  • Hele dagen
    2018.12.19

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Onsdag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Dom 13, 2- 7. 24- 25a

    I Sor’a boede der en mand af danitternes slægt; han hed Manoa. Hans kone var ufrugtbar og havde ingen børn. Men Herrens engel viste sig for kvinden og sagde til hende: »Du er ufrugtbar og har ikke fået børn; men du skal blive med barn og føde en søn. Tag dig i agt for at drikke vin eller øl, og spis ikke noget, der er urent. For du skal blive med barn og føde en søn. Der må aldrig komme en ragekniv på hans hoved; for drengen skal være Guds nasiræer lige fra moders liv. Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene.« Kvinden gik til sin mand og sagde til ham: »Der kom en gudsmand til mig. Han så ud som en Guds engel, han var meget frygtindgydende. Jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og han fortalte mig ikke, hvad han hed. Han sagde til mig: Du skal blive med barn og føde en søn. Nu må du ikke drikke vin eller øl, du må ikke spise noget, der er urent, for drengen skal være Guds nasiræer fra moders liv til sin dødsdag.«

    Kvinden fødte en søn, og hun kaldte ham Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham. Og Herrens ånd begyndte at virke i ham.

    Vekselsang Sl 71,3-4a.5-6ab.16-17

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt,

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde,
    jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du Isajas rodskud,
    du står som et banner for folkeslagene,
    kom og udfri os, tøv ej ikke længere.

    Evangelium Luk 1,5-25

    I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

    Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

    Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«

    Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«

20
  • Hele dagen
    2018.12.20

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Torsdag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Es 7,10-14

    I de dage talte Herren på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Herren vil drage ind;
    han er ærens Konge!

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Davids nøgle,
    du åbner det evige riges porte;
    kom og før den fangne fra fængslet,
    fra fangehullet mørkets gæst.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

21
  • Hele dagen
    2018.12.21

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Fredag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener: Peter Canisius, præst og kirkelærer († 1597), kan ihukommes


    Læsning Højs 2,8-14 eller Zef 3,14-17

    Hør, der er min elskede!
    Se, der kommer han
    springende hen over bjergene,
    dansende hen over højene.

    Min elskede er som en gazelle,
    som en hjortekalv.
    Se, nu står han
    bag vores mur,
    han kigger ind ad vinduet,
    spejder gennem gitteret.

    Så siger min elskede til mig:
    Stå op, min kæreste,
    kom dog, min smukke!

    For nu er regntiden ovre,
    regnen er hørt op, den er borte.
    Blomsterne kommer til syne i landet,
    sangens tid er inde,
    turtelduens kurren høres i vores land.
    Figentræets frugt modnes,
    vinstokkens blomster dufter.
    Stå op, min kæreste,
    kom dog, min smukke!

    Min due sidder i bjergkløften,
    i skjul på klippevæggen.
    Lad mig se din skikkelse,
    lad mig høre din stemme;
    for din stemme er dejlig,
    din skikkelse er yndig.


    Zef 3,14-17

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har fjernet dine dommere
    og drevet dine fjender bort.
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.
    På den dag skal det siges til Jerusalem:
    »Frygt ikke, Zion,
    lad ikke hænderne synke!
    Herren din Gud er hos dig,
    helten, der bringer frelse.
    Han fryder sig i glæde over dig
    og viser dig sin kærlighed på ny.
    Han jubler over dig med fryd
    som på festens dag.«


    Vekselsang Sl 33,2-3.11-12.20-21

    R. Jubler i Herren, I retfærdige,
    en ny sang synge I ham.

    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham,
    spil dejligt til jubelråb.

    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over,
    vi stoler på hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Immanuel,
    vor Hersker og vor Dommer,
    kom og frels os, Herre vor Gud.

    Evangelium Luk 1,39-45

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

22
  • Hele dagen
    2018.12.22

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Lørdag i 3. uge i advent (III Ps)
    Helgener:


    Læsning 1 Sam 1,24-28

    Da Hanna havde vænnet Samuel fra, tog hun ham med op til Herrens tempel i Shilo tillige med en treårig tyr, en efa mel og en krukke vin; drengen var endnu lille. De slagtede tyren og førte drengen hen til Eli, og Hanna sagde: »Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre: Jeg er den kvinde, der stod her hos dig og bad til Herren. Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren.« Og de tilbad Herren der.

    Vekselsang 1 Sam 2, 1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
    kom og helbred mennesket,
    som du formede af muld.

    Evangelium Luk 1,46-56

    På den tid sagde Maria:

    “Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    — som han tilsagde vore fædre —
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

23
  • Hele dagen
    2018.12.23

     

    Adventstiden
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    4. SØNDAG I ADVENT (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Mika 5,1-4a

    Således siger Herren:
    Du, Betlehem, Efrata,
    du er lille blandt Judas slægter.
    Fra dig skal der udgå én,
    som skal være hersker i Israel;
    hans udspring er i fortiden,
    i ældgamle dage.
    Men han skal prisgive dem,
    indtil den fødende kvinde har født,
    og resten af hans brødre
    vender tilbage til israelitterne.
    Da skal han træde frem og vogte i Herrens styrke,
    i Herren sin Guds navns storhed;
    de skal bo trygt,
    for hans magt når til jordens ender.
    Han skal være fredens herre.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b,15-16,18-19

    R. Gud, rejs os igen,
    lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Hold din hånd over manden ved din højre hånd,
    over det menneske, du gav styrke,
    så vil vi ikke vige fra dig.
    Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

    2. læsning Hebr 10,5-10

    Brødre og søstre!Kristus siger, da han træder ind i verden:
    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have,
    men et legeme har du beredt mig;
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: ‘Se, jeg er kommet
    – i bogrullen er der skrevet om mig –
    for at gøre din vilje, Gud.’

    Mens han først siger: “Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke” – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – så fortsætter han: “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

    Akklamation til Evangeliet Luk 1,38

    Halleluja!
    Se, jeg er Herrens tjenerinde.
    Lad det ske mig efter dit ord!

    Evangelium Luk,1-39-45

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.”

24
  • Hele dagen
    2018.12.24

    Adventstiden II
    Søndagstekstrække C
    Hverdagstekstrække I


    Mandag i 4. uge i advent (IV Ps)
    Helgener:
    Adventstiden afsluttes efter non.


    Læsning 2 Sam 7, 1-5. 8b-12. 14a.16

    Engang kong David sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: »Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt.« Natan svarede kongen: »Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig.«

    Samme nat kom Herrens ord til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i?

    Dette siger Hærskarers Herre: »Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

    Vekselsang Sl 89,2-3.4-5.27&29

    R. Herre, om din store godhed vil jeg synge for evigt.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Morgenstjerne,
    afglans af det evige lys og retfærds sol,
    kom og skin for dem,
    som sidder i mørke og dødens skygge.

    Evangelium Luk 1,67-79

    På den tid blev Zakarias, Johannes’ far fyldt med Helligånden og profeterede:

    Lovet være Herren, Israels Gud,
    for han har besøgt og forløst sit folk.
    Han har oprejst os frelsens horn
    i sin tjener Davids hus,
    sådan som han fra gammel tid har forkyndt
    ved sine hellige profeters mund:
    at frelse os fra vore fjender
    og fra alle dem, som hader os,
    at vise barmhjertighed mod vore fædre
    og huske på sin hellige pagt,
    den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
    at fri os fra vore fjenders hånd
    og give os at tjene ham uden frygt
    i fromhed og retfærdighed
    for hans åsyn alle vore dage.
    Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
    for du skal gå foran Herren og bane hans veje
    og lære hans folk at kende frelsen
    i deres synders forladelse,
    takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
    hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
    for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
    og lede vore fødder ind på fredens vej.

  • Hele dagen
    2018.12.24

    Juletiden


    1. læsning Es 62,1-5

    For Zions skyld vil jeg ikke tie,
    for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs,
    før dens ret bryder frem som et lysskær
    og dens frelse som en flammende fakkel.
    Da skal folkene se din ret
    og alle konger din herlighed;
    du skal få et nyt navn,
    som Herren selv bestemmer.
    Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd,
    en kongelig turban i din Guds hånd.
    Du skal ikke længere hedde Den Forladte,
    og dit land ikke længere Den Forstødte.
    Men du skal kaldes Elsket,
    og dit land kaldes Hustru.
    For Herren elsker dig
    og tager dit land til hustru.
    Som den unge mand tager jomfruen til hustru,
    tager din genopbygger dig til hustru,
    og som en brudgom fryder sig over sin brud,
    fryder din Gud sig over dig.

    Vekselsang Sl 89,4-5.16-17.27&29

    R. Om Herrens nåde vil jeg evigt synge.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    2. læsning ApG 13,16-17. 22-25

    Da Paulus kom til Antiokia i Pisidien, gik han hen i synagogen. Efter oplæsningen fra loven og profeterne, rejste han sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: ›Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.‹ Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.«

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    I morgen skal jordens ondskab udslettes:
    og verdens Frelser skal herske over os.

    Evangelium Matt 1,1-25 eller 1, *18-25

    Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.

    Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.

    David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, v11 og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.

    Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

    I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

    * Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os.Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

25
  • Hele dagen
    2018.12.25

    Juletiden


    HØJTIDENS MESSER

    JULENATTENS MESSE
    JULEMORGENS MESSE
    JULEDAGENS MESSE


    JULENATTENS MESSE

     1. læsning Es 9,2-7

    Du gør jubelen stærk,
    du gør glæden stor;
    de glæder sig for dit ansigt,
    som man glæder sig over høsten,
    som man jubler,
    når man deler byttet.
    For det tyngende åg,
    stangen over deres skulder,
    og slavefogedens kæp
    brækker du som på Midjans dag.
    Hver støvle,
    der tramper i larmen,
    og kappen,
    der er sølet i blod,
    skal brændes
    og fortæres af ild.
    For et barn er født os,
    en søn er givet os,
    og herredømmet skal ligge
    på hans skuldre.
    Man skal kalde ham
    Underfuld Rådgiver,
    Vældig Gud,
    Evigheds Fader,
    Freds Fyrste.
    Stort er herredømmet,
    freden uden ophør
    over Davids trone
    og over hans rige,
    så han kan grundfæste det
    og understøtte det
    med ret og retfærdighed
    fra nu af og til evig tid.
    Hærskarers Herres nidkærhed
    skal udvirke dette.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.11-12.13

    R. I dag er os en Frelser født, Kristus, Herren!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;
    Han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    2. læsning Tit 2,11-14

    Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,10-11

    Halleluja!
    Se, jeg forkynder jer en stor glæde:
    I dag er der født jer en frelser;
    han er Kristus, Herren.

    Evangelium Luk 2,1-14

    Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

    I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

    Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

     

    Tilbage til sidens begyndelse


     

     

    JULEMORGENS MESSE

    1. læsning Es 62,11-12

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte;
    og dig skal man kalde Den Eftertragtede,
    byen der aldrig bliver forladt.

    Vekselsang Sl 97,1&6.11-12

    R. Lys skal stråle over os;
    thi i dag er vor Frelser født!

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    2. læsning Tit 3,4-7

    Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,14

    Halleluja!
    Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    Evangelium Luk 2,15-20

    Da englene havde forladt hyrderne og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

     

    Tilbage til sidens begyndelse


    JULEDAGENS MESSE
    1. læsning Es 52,7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4.5-6

    R. Hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    2. læsning Hebr 1,1-6

    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

    For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    og et andet sted:
    Jeg vil være hans fader,
    og han skal være min søn?
    Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
    Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Hellig er denne dag,
    thi i dag har Lyset oplyst hele verden.
    Kom, lad os tilbede Herren.
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    Evangelium Joh 1,1-18 eller Joh 1,1-5. 9-14

    I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.*

    Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
    Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

    Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

    Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

    eller


    I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
    Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

    Tilbage til sidens begyndelse

26
  • Hele dagen
    2018.12.26

    Juletiden


    STEFAN, den første martyr
    Bededag for de forfulgte kristne


    Læsning ApG 6,8-10; 7,54-60

    Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.«

    Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.

    Vekselsang Sl 31,3c-4.6. 8ab.16b-17

    R. Herre, i dine hænder betror jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet jJfr Sl 118,26-27

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Evangelium Matt 10,17-22

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer. En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.«

27
  • Hele dagen
    2018.12.27

    Juletiden


    JOHANNES, apostel og evangelist (f)


    Læsning 1 Joh 1,1-4

    Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a. 16a

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud;
    dig priser apostlenes herlige kor.

    Evangelium Joh. 20,2-8

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, løber Maria Magdalene hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede.

28
  • Hele dagen
    2018.12.28

    Juletiden


    DE USKYLDIGE BØRN, martyrer (f)


    Læsning Joh 1, 5-2,2

    Mine børn! Dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

    Vekselsang Sl 124,2-3.4-5.7-8

    R. Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.

    Havde Herren ikke været med os,
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende
    i deres flammende vrede mod os.

    Da var vandet skyllet over os,
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand
    strømmet over os.

    Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust,
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn,
    himlens og jordens skaber.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud:
    dig priser martyrernes mægtige skarer.

    Evangelium Matt 2,13-18

    Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

    Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:

    I Rama høres råb,
    gråd og megen klage;
    Rakel græder over sine børn,
    hun vil ikke lade sig trøste,
    for de er ikke mere.

29
  • Hele dagen
    2018.12.29

    5. DAG I JULEUGEN                                                                                                                                                                                                                                                                                                           Juletiden


    Helgener Thomas Becket – biskop og martyr † 1170) kan ihukommes


    Læsning 1 Joh 2, 3-11

    Mine børn! Deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

    Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.5b-6

    R. Himlen glæde sig, jorden juble!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham,
    styrke og herlighed i hans helligdom.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Evangelium Luk 2,22-35

    Da Marias renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges — ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge — for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

30
  • Hele dagen
    2018.12.30

    Juletiden


    1. læsning Sir 3,2-6. 12-14

    For det er Herrens vilje, at en far har myndighed over børnene,
    og en mors ret i forhold til sønnerne har han fastsat.
    Den, der ærer sin far, soner sine synder,
    og den, der hædrer sin mor, er som en, der samler sig skatte.
    Den, der ærer sin far, får glæde af sine børn,
    og når han beder, bliver han bønhørt.
    Den, der hædrer sin far, får et langt liv,
    og den, der er lydig mod Herren, giver sin mor ro i sindet.
    Min søn, tag dig af din far i hans alderdom,
    vold ham ikke sorg, så længe han lever.
    Og hvis hans forstand svækkes, skal du, som har din fulde styrke, vise overbærenhed og ikke vanære ham.
    For barmhjertighed mod en far vil ikke blive glemt,
    den genopbygger, hvad dine synder har revet ned.

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.
    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    2. læsning Kol 3,12-21

    Brødre og søstre! Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!

    Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem.

    Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet..

    Akklamation til Evangeliet
    Kol 3,15a. 16a Halleluja!
    Kristi fred skal råde i jeres hjerter;
    Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer.

    Evangelium Luk 2,41-52

    Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem.

    Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

31