Dagens læsning

«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
september
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
  • 28. ALM. SØNDAG. (IV Ps)

    28. ALM. SØNDAG. (IV Ps)

    Hele dagen
    14/10/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    28. ALM. SØNDAG. (IV Ps)
    Helgener:


    1. læsning Visd 7,7-11

    Jeg bad om klogskab, og den blev mig skænket,
    og på min bøn kom visdommens ånd over mig;
    den foretrak jeg for sceptre og troner,
    og rigdom regned! Jeg for intet imod den;
    ingen nok så uvurderlig ædelsten satte jeg så højt som den;
    thi ved siden af den er alt guld kun som en smule sand,
    og mod den er sølv kun som ler at regne.
    Jeg elskede den mere end sundhed og skønhed,
    og den valgte jeg at eje endog fremfor solens lys,
    thi glansen fra den slukkes aldrig;
    sammen med den kom alle andre goder til mig
    og ved dens hjælp umådelig rigdom.

    Vekselsang Sl 90,12-13.14-15.16-17

    R. Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.

    Eller:

    Halléluja!

    Lær os at holde tal på vore dage,
    så vi får visdom i hjertet.
    Vend tilbage, Herre! Hvor længe bliver du borte?
    Vis medlidenhed med dine tjenere!

    Mæt os om morgenen med din godhed,
    så vi kan juble og glæde os hele vort liv.
    Glæd os lige så længe, som du har ydmyget os,
    de år, vi oplevede ulykke.

    Lad dine tjenere få dit værk at se,
    lad deres børn se din pragt!
    Herren, vor Guds herlighed komme over os!
    Styrk vore hænders værk for os,
    ja, styrk vore hænders værk!

    2. læsning Hebr 4,12-13

    Brødre og søstre! For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for.

    Akklamation til Evangeliet Matt 5,3

    Halleluja!
    Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.

    Evangelium Mark 10,17-30 eller 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

    Peter tog ordet og sagde til ham: “Se, vi har forladt alt og fulgt dig.” Jesus sagde: “Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller

    brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden.


    Kort læsning: Mark 10,17-27

    På den tid, da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender budene: ‘Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!’ ” Han sagde: “Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.” Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

    Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: “Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.” Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: “Hvem kan så blive frelst?” Jesus så på dem og svarede: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.”

15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
  • 30. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    30. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    Hele dagen
    28/10/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    30. ALM. SØNDAG. (II Ps)
    Helgener:
    Kollekt for verdensmission


    1. læsning Jer 31,7-9

    Dette siger Herren:

    Råb af glæde over Jakob,
    bryd ud i jubel over det første blandt folkene;
    forkynd under lovsang:
    Herren har frelst sit folk,
    Israels rest!
    Jeg bringer dem
    fra Nordens land,
    jeg samler dem fra jordens fjerneste egne.
    Blandt dem er blinde og halte,
    sammen med svangre og fødende,
    en stor skare vender tilbage.
    Grædende kommer de,
    jeg leder de tryglende
    og fører dem til bække
    ad den jævne vej, hvor de ikke snubler.
    Jeg er Israels fader,
    Efraim er min førstefødte.

    Vekselsang Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6

    R. Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Eller:

    Halléluja!

    Da Herren vendte Zions skæbne,
    var det, som om vi drømte.
    Da fyldtes vor mund med latter,
    vor tunge med jubel.

    Da sagde man blandt folkene:
    “Herren har gjort store ting mod dem.”
    Herren har gjort store ting mod os,
    og vi blev glade.

    Vend vor skæbne, Herre,
    som strømme i Sydlandet!
    De, der sår under tårer,
    skal høste med jubel.

    Grædende går han ud,
    mens han bærer såsæden;
    med jubel vender han hjem,
    mens han bærer sine neg.

    2. læsning Hebr 5,1-6

    Brødre og søstre! enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham:

    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    ligesom han også et andet sted siger:
    Du er præst for evigt
    på Melkisedeks vis.”

    Akklamation til Evangeliet Jfr 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor frelser Kristus Jesus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 10,46-52

    På den tid gik Jesus ud af Jeriko sammen med sine disciple og en større skare, og der sad Timæus’ søn, Bartimæus,
    en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!” Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og sagde: “Kald på ham!” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.” Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: “Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Den blinde svarede ham: “Rabbuni, at jeg må kunne se!” Jesus sagde til ham: “Gå bort, din tro har frelst dig.” Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.

29
30
31
november
november
november