Læsninger

< 2018 >
januar 14 - januar 20
  • 14
    14.januar.søndag

    2. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    Hele dagen
    2018.01.14

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


     1. læsning 1 Sam 3,3b-10. 19

    I de dage sov Samuel i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja og løb hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Men han svarede: “Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.” Så gik han hen og lagde sig. Igen kaldte Herren: “Samuel!” Han stod op og gik hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Men han svarede: “Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.” Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. For tredje gang kaldte Herren: “Samuel!” Han stod op og gik hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: “Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!” Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.

    Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: “Samuel, Samuel!” og han svarede: “Tal, din tjener hører!”.

    Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden.

    Vekselsang Sl 40,2&4ab.7-8a.8b-9.10

    R. Se, jeg er kommet
    for at gøre din vilje, Gud.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg satte alt mit håb til Herren,
    og han bøjede sig ned til mig
    og hørte mit råb om hjælp;
    Han lagde mig en ny sang i munden,
    en lovsang til vor Gud.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    – du har åbnet mine ører –
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: “Se, jeg er kommet.”

    I bogrullen er der skrevet om mig –
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    2. læsning 1 Kor 6,13c-15a. 17-20

    Brødre og søstre! Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer. Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham. Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,41.17b

    Halleluja!
    Vi har mødt Messias” – det betyder Kristus.
    Nåden og sandheden kom ved ham.

    Evangelium Joh 1,35-42

    På den tid stod Johannes på den anden side af Jordan med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: “Se, dér er Guds lam.”

    De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: “Hvad vil I?” De svarede: “Rabbi, hvor bor du?” – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: “Kom og se!” De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

    Først møder han sin bror Simon og siger til ham: “Vi har mødt Messias” – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: “Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas” – det er det samme som Peter.

  • 15
    15.januar.mandag

    Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener


    Læsning 1 Sam 15,16-23

    I disse dage sagde Samuel til Saul:

    »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

    »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
    end lydighed mod Herren?
    Nej, at adlyde er bedre end offer,
    at lytte er bedre end vædderes fedt.
    Men genstridighed er som spådomssynd,
    trods som afgudsdyrkelse.
    Fordi du har forkastet Herrens ord,
    har han forkastet dig som konge.«

    Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

    R. Den, der agter på vejen,
    lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Mark 2,18-22

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

    Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener


    Læsning 1 Sam 15,16-23

    I disse dage sagde Samuel til Saul:

    »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

    »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
    end lydighed mod Herren?
    Nej, at adlyde er bedre end offer,
    at lytte er bedre end vædderes fedt.
    Men genstridighed er som spådomssynd,
    trods som afgudsdyrkelse.
    Fordi du har forkastet Herrens ord,
    har han forkastet dig som konge.«

    Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

    R. Den, der agter på vejen,
    lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Mark 2,18-22

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

  • 16
    16.januar.tirsdag

    Tirsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 16,1-13

    Herren sagde til Samuel: »Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel? Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge.« Samuel svarede: »Hvordan skal jeg kunne gå derhen? Når Saul hører det, slår han mig ihjel.« Men Herren sagde: »Tag en kvie med dig, og sig, at du kommer for at bringe Herren et slagtoffer. Du skal indbyde Isaj til ofringen, så skal jeg lade dig vide, hvad du skal gøre. Ham, jeg giver dig besked om, skal du salve.«

    Samuel gjorde, som Herren havde sagt. Da han kom til Betlehem, blev de ældste i byen forfærdede over at se ham og sagde: »Kommer du med fred?« Han svarede: »Ja, jeg kommer for at bringe Herren et slagtoffer. Nu skal I hellige jer og komme med mig til ofringen.« Selv helligede han Isaj og hans sønner og indbød dem til ofringen. Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: »Her står Herrens salvede foran Herren.« Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« Så kaldte Isaj på Abinadab og førte ham frem for Samuel. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Så førte Isaj Shamma frem. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: »Herren har ikke udvalgt nogen af dem.« Samuel spurgte nu Isaj: »Er det alle dine drenge?« Han svarede: »Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får.« Samuel sagde til Isaj: »Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.« Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset, og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: »Ham skal du salve, for ham er det.« Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede, og fra den dag greb Herrens ånd David.

    Så brød Samuel op og gik til Rama.

    Vekselsang Sl 89,20.21-22.27-28

    R. Jeg har fundet min tjener David.

    Dengang talte du i et syn
    til din trofaste; du sagde:
    Jeg har givet magten til en helt,
    jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg gør ham til den førstefødte,
    den øverste blandt jordens konger.

    Akklamation til Evangeliet jfr Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi Fader,
    oplyse vort hjertes øjne,
    så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os til.

    Evangelium Mark 2,23-28

    På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«

  • 17
    17.januar.onsdag

    Onsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener Antonius, abbed († 356) (m)


    Læsning 1 Sam 17,32-33.37.40-51

    David sagde til Saul: »Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham.« Men Saul sagde til David: »Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung.«

    Og David sagde: »Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister.« Saul svarede David: »Så gå da, og Herren være med dig!«

    Derpå greb David sin stav og udsøgte sig fem glatte sten fra bækken; dem lagde han i sin hyrdetaske, og med sin slynge i hånden gik han hen imod filisteren. Samtidig kom filisteren nærmere og nærmere til David, og skjoldbæreren gik foran ham. Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud. Filisteren sagde til David: »Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav?« Og filisteren forbandede David ved sine guder og sagde til ham: »Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!« Men David svarede filisteren: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd.«

    Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden.

    Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd. Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de.

    Vekselsang Sl 144,1.2.9-10

    R. Lovet være Herren, min klippe.

    Lovet være Herren, min klippe,
    som opøver mine hænder til kamp
    og mine fingre til krig.

    Min trofaste Gud og min borg,
    min fæstning og min befrier,
    mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos,
    han som lægger folkene under mine fødder.

    Gud, jeg vil synge en ny sang for dig,
    på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
    du, som giver kongerne sejr
    og befrier din tjener David.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 3,1-6

    Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. Og de holdt øje med, om Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« Så sagde han til dem: »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel.

  • 18
    18.januar.torsdag

    Torsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning 1 Sam 18,6-9; 19,1-7

    Da de kom tilbage, efter at David havde dræbt filisteren, gik kvinderne fra alle byer i Israel kong Saul i møde under sang og dans til pauker, glædesråb og triangler, og de dansende kvinder sang:

    Saul har dræbt sine tusinder,
    men David sine titusinder.

    Det syntes Saul ikke om, og han blev meget vred. Han sagde: »David giver de ti tusind og mig tusind. Nu mangler han kun kongemagten!« Fra den dag så Saul skævt til David.

    Saul talte med sin søn Jonatan og med alle sine folk om at få slået David ihjel. Men Sauls søn Jonatan holdt meget af David. Derfor fortalte Jonatan det til David og sagde: »Min far Saul søger en lejlighed til at slå dig ihjel. Derfor skal du i morgen sørge for at holde dig skjult og gemme dig. Så vil jeg gå ud og stille mig ved siden af min far på den mark, hvor du er, og tale med ham om dig. Når jeg så får noget at vide, skal jeg fortælle dig det.« Jonatan lagde et godt ord ind for David hos sin far Saul og sagde til ham: »Kongen må ikke forsynde sig mod sin tjener David, for han har ikke forsyndet sig mod dig; tværtimod har hans bedrifter været til gavn for dig. Han satte livet på spil, da han dræbte filisteren, og Herren gav hele Israel en stor sejr. Du så det selv og glædede dig over det. Hvorfor vil du forsynde dig og udgyde uskyldigt blod ved at slå David ihjel uden grund?« Saul føjede Jonatan og svor: »Så sandt Herren lever: Han skal ikke lide døden!« Så kaldte Jonatan på David og fortalte ham det alt sammen. Jonatan førte David til Saul, og han kom i hans tjeneste som før i tiden.

    Vekselsang Sl 56,2-3.9-10ab. 10c-11

    R. Jeg stoler på Gud og frygter ikke.

    Vær mig nådig, Gud, for mennesker jager mig,
    dagen lang trænger krigere mig tilbage.
    Mine fjender jager mig dagen lang,
    mange fører forbitret krig mod mig.

    Du fører bog over min elendighed,
    mine tårer er samlet i din lædersæk,
    de står i din bog.
    Men den dag jeg råber,
    skal fjenden vige.

    Det ved jeg: Gud er med mig.
    Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
    når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.

    Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
    Hvad kan mennesker gøre mig?
    De løfter, jeg har givet dig, Gud,
    vil jeg indfri med takofre.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 3,7-12

    På den tid trak Jesus sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.

  • 19
    19.januar.fredag

    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    2018.01.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener Henrik, biskop og martyr († 1158) (m)
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning 1 Sam 24,3-21

    Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. Da sagde Davids mænd til ham: »Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.« David rejste sig og skar i ubemærkethed en flig af Sauls kappe; men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, og han sagde til sine mænd: »Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.« Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul.

    Saul forlod hulen og drog videre. Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre, konge!« Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden og sagde til Saul: »Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: ›Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.‹ Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det er dig, der tragter mig efter livet. Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig. Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«

    Da David havde sagt alt dette til Saul, svarede Saul: »Min søn David, er det virkelig dig, der taler?« Og han brast i gråd. Så sagde han til David: »Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd.

    Vekselsang Sl 57,2.3-4.6&11

    R. Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig.

    Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig,
    for hos dig søger jeg tilflugt;
    i dine vingers skygge søger jeg tilflugt,
    til ulykken er drevet over.

    Jeg råber til Gud den Højeste,
    til Gud, der fører min sag igennem.
    Han sender mig hjælp fra himlen,
    gør den, der jager mig, til spot.
    Gud sender sin godhed og troskab.

    Løft dig højt over himlen, Gud,
    lad din herlighed komme over hele jorden.
    For din godhed når helt op til himlen,
    din troskab til skyerne.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Mark 3,13-19

    Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner. Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.

    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    2018.01.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener Henrik, biskop og martyr († 1158) (m)
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning 1 Sam 24,3-21

    Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. Da sagde Davids mænd til ham: »Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.« David rejste sig og skar i ubemærkethed en flig af Sauls kappe; men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, og han sagde til sine mænd: »Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.« Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul.

    Saul forlod hulen og drog videre. Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre, konge!« Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden og sagde til Saul: »Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: ›Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.‹ Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det er dig, der tragter mig efter livet. Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig. Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«

    Da David havde sagt alt dette til Saul, svarede Saul: »Min søn David, er det virkelig dig, der taler?« Og han brast i gråd. Så sagde han til David: »Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd.

    Vekselsang Sl 57,2.3-4.6&11

    R. Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig.

    Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig,
    for hos dig søger jeg tilflugt;
    i dine vingers skygge søger jeg tilflugt,
    til ulykken er drevet over.

    Jeg råber til Gud den Højeste,
    til Gud, der fører min sag igennem.
    Han sender mig hjælp fra himlen,
    gør den, der jager mig, til spot.
    Gud sender sin godhed og troskab.

    Løft dig højt over himlen, Gud,
    lad din herlighed komme over hele jorden.
    For din godhed når helt op til himlen,
    din troskab til skyerne.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Mark 3,13-19

    Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner. Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.

  • 20
    20.januar.lørdag

    Lørdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    2018.01.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener Fabian, pave og martyr († 250)
    Sebastian, martyr († 288)
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed


    Læsning 2 Sam 1,1-4. 11-12. 17. 19. 23-27

    Da Saul var død, og David var vendt tilbage fra sejren over amalekitterne og havde opholdt sig to dage i Siklag, kom der den tredje dag en mand fra Sauls hær med flængede klæder og jord strøet på hovedet. Da han kom hen til David, kastede han sig til jorden. »Hvor kommer du fra?« spurgte David, og han svarede: »Jeg er undsluppet fra Israels hær.« David sagde da til ham: »Fortæl mig, hvad der er sket.« Han svarede: »Vores folk flygtede fra kampen, efter at mange var faldet; Saul og hans søn Jonatan er også døde.«

    Da greb David fat i sine klæder og flængede dem; det samme gjorde alle de mænd, der var hos ham. De holdt ligklage, græd og fastede indtil aften over Saul og hans søn Jonatan og over Herrens folk og Israels hus, fordi de var faldet for sværdet.

    Da sang David denne dødsklage over Saul og hans søn Jonatan.

    Din herlighed, Israel, ligger dræbt på dine høje.
    Ak, heltene er faldet!
    Saul og Jonatan, afholdte og elskede,
    de skiltes ikke i liv og død.
    De var hurtigere end ørne, stærkere end løver.
    Israels døtre, græd over Saul,
    som klædte jer yndigt i skarlagen
    og smykkede jeres klædning med guld.
    Ak, heltene er faldet i kampen,
    Jonatan ligger dræbt på dine høje!
    Jeg sørger over dig, Jonatan, min broder,
    jeg holdt inderligt af dig.
    Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders.
    Ak, heltene er faldet,
    krigsvåbnene er tilintetgjort!

    Vekselsang Sl 80,2-3.4-5.6-7

    R. Herre, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    du, der fører Josef som en hjord.
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans
    for Efraim, Benjamin og Manasse.
    Opbyd din styrke,
    og kom os til hjælp!

    Herre, Hærskarers Gud,
    hvor længe vil du være vred
    trods dit folks bøn?

    Du gav dem tårebrød at spise,
    gav dem tårer at drikke i rigt mål.
    Du lod vore naboer strides om os,
    vore fjender spotter os.

    Akklamation til Evangeliet jfr. ApG 16,14b

    Halleluja!
    Herre, åbn vort hjerte, så vi lytter til din Søns ord.

    Evangelium Mark 3,20-21

    På den tid, da Jesus kom hjem sammen med sine disciple, samledes der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at spise. Og da hans slægtninge hørte det, gik de hen for at få fat i ham, for de mente, at han var ude af sig selv.