Dagens læsning

«
»
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
december
1
  • FESTEN FOR MARIA, GUDS MODER

    FESTEN FOR MARIA, GUDS MODER

    Hele dagen
    01/01/2018

    Juletiden


    1. læsning Mos 6, 22-27

    Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:

    Herren velsigne dig og bevare dig,
    Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
    Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
    Sæt mit navn på israelitterne, så vil jeg velsigne dem.

    Vekselsang Sl 67,2-3.5.6&8

    R. Gud være os nådig og velsigne os.

    Gud være os nådig og velsigne os,
    han lade sit ansigt lyse over os,
    så din vej kendes på jorden
    og din frelse blandt alle folkene.

    Folkeslagene skal glæde sig og juble,
    for du dømmer folkene retfærdigt,
    og du leder folkeslagene på jorden.

    Folkene skal takke dig, Gud,
    alle folkene skal takke dig.
    Gud velsigne os,
    og hele den vide jord frygte ham.

    2. læsning Gal 4,4-7

    Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har
    Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,
    men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.

    Evangelium Luk 2,16-21

    Hyrderne skyndte sig til Betlehem og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

    Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.


    Kollekt for de Danske Bibelselskab


     

2
  • Tirsdag i juletiden

    Tirsdag i juletiden

    Hele dagen
    02/01/2018


    Basilius den Store  († 379)og Gregor af Nazianz († 390), biskopper og kirkelærere (m)


    Læsning 1 Joh 2,22-28

    Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus? Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen. Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. I skal lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv.

    Dette har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt og det er sandt og uden løgn skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer.

    Og nu, kære børn, bliv i ham, for at vi kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab. 3cd-4

    R. Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2

    Halleluja!
    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder
    har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,

    men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.

    Evangelium Joh 1,19-28

    Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej! som profeten Esajas har sagt.«

    De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

3
  • Onsdag i juletiden

    Onsdag i juletiden

    Hele dagen
    03/01/2018

    Juletiden


    Helgener Jesu hellige navn


    Læsning 1 Joh 2,29-3,6

    Når I ved, at han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham. Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.

    Vekselsang Sl 98,1.3cd-4.5-6

    R. Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,14. 12b

    Halleluja!
    Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.
    Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn.

    Evangelium Joh 1,29-34

    Næste dag så Johannes Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand.«

    Og Johannes vidnede: »Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham. Jeg kendte ham ikke, men han, som har sendt mig for at døbe med vand, han sagde til mig: Det er ham, du ser Ånden dale ned over og blive over, der døber med Helligånden. Jeg har set det, og jeg har aflagt det vidnesbyrd, at han er Guds søn.«

4
  • 4. januar

    4. januar

    Hele dagen
    04/01/2018

    Juletiden


    Helgener


    Læsning 1 Joh 3,7-10

    Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.

    Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.

    Vekselsang Sl 98,1.7-8.9

    R. Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    jorden og de, der bor på den.
    Strømmene skal klappe i hænderne,
    alle bjerge skal juble

    for Herren; for han kommer
    for at holde dom over jorden.
    Han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene med retskaffenhed.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 1,1-2

    Halleluja!
    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne,
    men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.

    Evangelium Joh 1,35-42

    Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

    Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas« det er det samme som Peter.

5
  • 5. januar

    5. januar

    Hele dagen
    05/01/2018

    Juletiden


    Helgener


    Læsning 1 Joh 3,11-21

    For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige.

    I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?

    Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.

    Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud.

    Vekselsang Sl 100,2.3.4.5

    R. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!

    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!
    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang,
    ind i hans forgårde med lovsang,
    tak ham, pris hans navn!

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    En hellig dag er oprunden for os.
    Kom, I folkeslag, og tilbed Herren;
    thi i dag er et stort lys stegt ned over jorden.

    Evangelium Joh 1,43-51

    Næste dag ville Jesus tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

    Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

6
7
  • HERRENS ÅBENBARELSE

    HERRENS ÅBENBARELSE

    Hele dagen
    07/01/2018

    Juletiden


    1. læsning Es 60,1-6

    Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    For se, mørket dækker jorden,
    mulmet dækker folkene;
    men over dig bryder Herren frem,
    hans herlighed viser sig over dig.
    Folkeslag skal komme til dit lys
    og konger til din stråleglans.
    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.
    Kameler i mængde flokkes hos dig,
    dromedarer fra Midjan og Efa,
    fra Saba kommer de alle sammen,
    de bærer guld og røgelse;
    de forkynder Herrens pris.

    Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

    R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    Retfærdighedskal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.
    Han skal herske fra hav til hav
    og fra floden til jordens ender.

    Konger fra Tarshish og fjerne øer
    skal frembære gaver,
    Sabas og Sebas konger
    skal bringe tribut.
    Alle konger skal kaste sig ned for ham,
    alle folkeslag skal tjene ham.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp,
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige,
    han redder de fattiges liv.

    2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

    Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

    Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

    Halleluja!
    Vi har set hans stjerne gå op
    og er kommet for at tilbede Herren.

    Evangelium Matt 2,1-12

    Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

    Du, Betlehem i Judas land,
    du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
    Fra dig skal der udgå en hersker,
    som skal vogte mit folk, Israel.«

    Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

  • HERRENS ÅBENBARELSE

    HERRENS ÅBENBARELSE

    Hele dagen
    07/01/2018

    Juletiden


    1. læsning Es 60,1-6

    Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
    Herrens herlighed er brudt frem over dig.
    For se, mørket dækker jorden,
    mulmet dækker folkene;
    men over dig bryder Herren frem,
    hans herlighed viser sig over dig.
    Folkeslag skal komme til dit lys
    og konger til din stråleglans.
    Løft blikket, og se dig omkring:
    De samles alle og kommer til dig,
    dine sønner kommer fra det fjerne,
    dine døtre bæres ved hoften.
    Da stråler du af glæde, når du ser det,
    dit hjerte banker og svulmer,
    når havets skatte bringes til dig
    og folkenes rigdom kommer til dig.
    Kameler i mængde flokkes hos dig,
    dromedarer fra Midjan og Efa,
    fra Saba kommer de alle sammen,
    de bærer guld og røgelse;
    de forkynder Herrens pris.

    Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

    R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    Retfærdighedskal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.
    Han skal herske fra hav til hav
    og fra floden til jordens ender.

    Konger fra Tarshish og fjerne øer
    skal frembære gaver,
    Sabas og Sebas konger
    skal bringe tribut.
    Alle konger skal kaste sig ned for ham,
    alle folkeslag skal tjene ham.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp,
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige,
    han redder de fattiges liv.

    2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

    Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

    Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

    Halleluja!
    Vi har set hans stjerne gå op
    og er kommet for at tilbede Herren.

    Evangelium Matt 2,1-12

    Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

    Du, Betlehem i Judas land,
    du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
    Fra dig skal der udgå en hersker,
    som skal vogte mit folk, Israel.«

    Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

  • Flere events
    • HERRENS ÅBENBARELSE
      HERRENS ÅBENBARELSE
      Hele dagen
      07/01/2018

      Juletiden


      1. læsning Es 60,1-6

      Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
      Herrens herlighed er brudt frem over dig.
      For se, mørket dækker jorden,
      mulmet dækker folkene;
      men over dig bryder Herren frem,
      hans herlighed viser sig over dig.
      Folkeslag skal komme til dit lys
      og konger til din stråleglans.
      Løft blikket, og se dig omkring:
      De samles alle og kommer til dig,
      dine sønner kommer fra det fjerne,
      dine døtre bæres ved hoften.
      Da stråler du af glæde, når du ser det,
      dit hjerte banker og svulmer,
      når havets skatte bringes til dig
      og folkenes rigdom kommer til dig.
      Kameler i mængde flokkes hos dig,
      dromedarer fra Midjan og Efa,
      fra Saba kommer de alle sammen,
      de bærer guld og røgelse;
      de forkynder Herrens pris.

      Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

      R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

      Gud, overdrag dine domme til kongen,
      din retfærd til kongesønnen,
      han dømmer dit folk med retfærdighed
      og dine hjælpeløse med retsindighed.

      Retfærdighedskal blomstre i hans dage
      og freden være stor, til månen forgår.
      Han skal herske fra hav til hav
      og fra floden til jordens ender.

      Konger fra Tarshish og fjerne øer
      skal frembære gaver,
      Sabas og Sebas konger
      skal bringe tribut.
      Alle konger skal kaste sig ned for ham,
      alle folkeslag skal tjene ham.

      Han redder den fattige, der råber om hjælp,
      og den nødstedte, som ingen hjælper.
      Han forbarmer sig over svage og fattige,
      han redder de fattiges liv.

      2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

      Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

      Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

      Halleluja!
      Vi har set hans stjerne gå op
      og er kommet for at tilbede Herren.

      Evangelium Matt 2,1-12

      Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

      Du, Betlehem i Judas land,
      du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
      Fra dig skal der udgå en hersker,
      som skal vogte mit folk, Israel.«

      Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

    • HERRENS ÅBENBARELSE
      HERRENS ÅBENBARELSE
      Hele dagen
      07/01/2018

      Juletiden


      1. læsning Es 60,1-6

      Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet,
      Herrens herlighed er brudt frem over dig.
      For se, mørket dækker jorden,
      mulmet dækker folkene;
      men over dig bryder Herren frem,
      hans herlighed viser sig over dig.
      Folkeslag skal komme til dit lys
      og konger til din stråleglans.
      Løft blikket, og se dig omkring:
      De samles alle og kommer til dig,
      dine sønner kommer fra det fjerne,
      dine døtre bæres ved hoften.
      Da stråler du af glæde, når du ser det,
      dit hjerte banker og svulmer,
      når havets skatte bringes til dig
      og folkenes rigdom kommer til dig.
      Kameler i mængde flokkes hos dig,
      dromedarer fra Midjan og Efa,
      fra Saba kommer de alle sammen,
      de bærer guld og røgelse;
      de forkynder Herrens pris.

      Vekselsang Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13

      R. Alle folkeslag skal tjene dig, Herre.

      Gud, overdrag dine domme til kongen,
      din retfærd til kongesønnen,
      han dømmer dit folk med retfærdighed
      og dine hjælpeløse med retsindighed.

      Retfærdighedskal blomstre i hans dage
      og freden være stor, til månen forgår.
      Han skal herske fra hav til hav
      og fra floden til jordens ender.

      Konger fra Tarshish og fjerne øer
      skal frembære gaver,
      Sabas og Sebas konger
      skal bringe tribut.
      Alle konger skal kaste sig ned for ham,
      alle folkeslag skal tjene ham.

      Han redder den fattige, der råber om hjælp,
      og den nødstedte, som ingen hjælper.
      Han forbarmer sig over svage og fattige,
      han redder de fattiges liv.

      2. læsning Ef 3,2-3a. 5-6

      Brødre og søstre! Så sandt I har hørt om det hverv, Gud af sin nåde har givet mig med henblik på jer: Ved en åbenbaring er hemmeligheden gjort kendt for mig. I tidligere slægtled blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden: At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i forjættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium.

      Akklamation til Evangeliet Matt 2,2

      Halleluja!
      Vi har set hans stjerne gå op
      og er kommet for at tilbede Herren.

      Evangelium Matt 2,1-12

      Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

      Du, Betlehem i Judas land,
      du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
      Fra dig skal der udgå en hersker,
      som skal vogte mit folk, Israel.«

      Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

8
9
  • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    09/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 1,9-20

    Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    I tog imod Guds ord
    og I tog ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Mark 1,21-28

    Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

  • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    09/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 1,9-20

    Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    I tog imod Guds ord
    og I tog ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Mark 1,21-28

    Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

  • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    09/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 1,9-20

    Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

    Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

    Halleluja!
    I tog imod Guds ord
    og I tog ikke imod det som menneskeord,
    men som det, det i sandhed er, Guds ord.

    Evangelium Mark 1,21-28

    Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

    Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

  • Flere events
    • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Hele dagen
      09/01/2018

       

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Helgener


      Læsning 1 Sam 1,9-20

      Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

      Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

      R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

      Mit hjerte fryder sig over Herren,
      Herren har løftet mit horn.
      Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
      for jeg glæder mig over din frelse.

      Heltenes bue brækkes,
      men de segnefærdige væbner sig med styrke.
      Mætte lader sig fæste for brød,
      men sultne behøver det ikke.
      Den ufrugtbare føder syv børn,
      men den med de mange børn sygner hen.

      Herren dræber, og han gør levende,
      han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
      Herren gør fattig, og han gør rig,
      han ydmyger, og han ophøjer.

      Fra støvet rejser han de svage,
      fra skarnet løfter han de fattige,
      han sætter dem blandt fyrster
      og giver dem hæderspladsen.

      Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

      Halleluja!
      I tog imod Guds ord
      og I tog ikke imod det som menneskeord,
      men som det, det i sandhed er, Guds ord.

      Evangelium Mark 1,21-28

      Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

      Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

    • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Hele dagen
      09/01/2018

       

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Helgener


      Læsning 1 Sam 1,9-20

      Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

      Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

      R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

      Mit hjerte fryder sig over Herren,
      Herren har løftet mit horn.
      Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
      for jeg glæder mig over din frelse.

      Heltenes bue brækkes,
      men de segnefærdige væbner sig med styrke.
      Mætte lader sig fæste for brød,
      men sultne behøver det ikke.
      Den ufrugtbare føder syv børn,
      men den med de mange børn sygner hen.

      Herren dræber, og han gør levende,
      han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
      Herren gør fattig, og han gør rig,
      han ydmyger, og han ophøjer.

      Fra støvet rejser han de svage,
      fra skarnet løfter han de fattige,
      han sætter dem blandt fyrster
      og giver dem hæderspladsen.

      Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

      Halleluja!
      I tog imod Guds ord
      og I tog ikke imod det som menneskeord,
      men som det, det i sandhed er, Guds ord.

      Evangelium Mark 1,21-28

      Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

      Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

    • Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Tirsdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Hele dagen
      09/01/2018

       

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Helgener


      Læsning 1 Sam 1,9-20

      Hanna rejste sig efter måltidet i Shilo og trådte frem for Herrens ansigt; præsten Eli sad på sin stol ved dørstolpen i Herrens tempel. I sin fortvivlelse bad hun til Herren, mens hun græd højt, og hun aflagde det løfte: »Hærskarers Herre, hvis du ser til din trælkvindes lidelse og husker på mig, hvis du ikke glemmer mig, men giver mig en søn, vil jeg overlade ham til Herren hele hans liv, og der skal aldrig komme en ragekniv på hans hoved.« I lang tid bad hun for Herrens ansigt, og imens sad Eli og iagttog hendes mund. Hanna bad ved sig selv; kun hendes læber bevægede sig, hendes stemme kunne man ikke høre. Derfor troede Eli, at hun var beruset, og sagde til hende: »Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru!« Men Hanna svarede: »Nej, herre, jeg er kun en fortvivlet kvinde, jeg har hverken drukket vin eller øl; jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt. Du må ikke anse mig for et slet menneske, herre, for det er ud af min store sorg og fortvivlelse, jeg hele tiden har talt.« Da sagde Eli: »Gå med fred; Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om.« Hun sagde: »Gid jeg må bevare din velvilje, herre!« og gik så sin vej. Hun begyndte igen at spise og så ikke længere bedrøvet ud. Tidligt næste morgen tilbad de Herren og vendte så hjem til Rama. Elkana lå med sin kone Hanna, og Herren huskede på hende. Hanna blev gravid og fødte en søn, før året var omme, og hun kaldte ham Samuel. »For jeg har bedt Herren om ham,« sagde hun.

      Vekselsang 1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd

      R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

      Mit hjerte fryder sig over Herren,
      Herren har løftet mit horn.
      Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
      for jeg glæder mig over din frelse.

      Heltenes bue brækkes,
      men de segnefærdige væbner sig med styrke.
      Mætte lader sig fæste for brød,
      men sultne behøver det ikke.
      Den ufrugtbare føder syv børn,
      men den med de mange børn sygner hen.

      Herren dræber, og han gør levende,
      han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
      Herren gør fattig, og han gør rig,
      han ydmyger, og han ophøjer.

      Fra støvet rejser han de svage,
      fra skarnet løfter han de fattige,
      han sætter dem blandt fyrster
      og giver dem hæderspladsen.

      Akklamation til Evangeliet 1 Thess 2,13

      Halleluja!
      I tog imod Guds ord
      og I tog ikke imod det som menneskeord,
      men som det, det i sandhed er, Guds ord.

      Evangelium Mark 1,21-28

      Jesus kom til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge.

      Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!« Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele Galilæa.

10
  • Onsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Onsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    10/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 3,1 -10. 19-20

    Den unge Samuel gjorde nu tjeneste for Herren under Elis tilsyn. På den tid lød Herrens ord sjældent, og syner var ikke almindelige.

    Engang skete der dette: Eli lå og sov, hvor han plejede; hans øjne var begyndt at blive svage, så han ikke kunne se. Guds lampe var endnu ikke slukket, og Samuel sov i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja og løb hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.« Så gik han hen og lagde sig. Igen kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Men han svarede: »Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.« Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. For tredje gang kaldte Herren: »Samuel!« Han stod op og gik hen til Eli og sagde: »Du kaldte på mig, her er jeg!« Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: »Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!« Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.

    Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: »Samuel, Samuel!« og han svarede: »Tal, din tjener hører!«

    Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden. Og hele Israel fra Dan til Be’ersheba forstod, at det var betroet Samuel at være profet for Herren.

    Vekselsang Sl 40,2&5.7-8a.8b-9.10

    R. Se, jeg er kommet
    og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud!

    Jeg satte alt mit håb til Herren,
    og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp;
    Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren
    og ikke vender sig til dæmoner og til dem, der søger løgneguder.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    — du har åbnet mine ører —
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: »Se, jeg er kommet

    i bogrullen er der skrevet om mig —
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.«

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, og jeg kender dem,
    og de følger mig.

    Evangelium Mark 1,29-39

    Straks de var kommet ud af synagogen, kom de ind i Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. Simons svigermor lå med feber, og de fortalte straks Jesus om hende. Så gik han hen og tog hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem.

    Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme, og uddrev mange dæmoner; men han tillod ikke dæmonerne at sige noget, for de vidste, hvem han var.

    Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad dér. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: »Alle leder efter dig.« Men han sagde til dem: »Lad os gå andre steder hen, til landsbyerne heromkring, så jeg også kan prædike dér; det er derfor, jeg er draget ud.« Så drog han rundt og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmonerne.

11
  • Torsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Torsdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    11/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 4,1-11

    Og Samuels ord nåede ud til hele Israel.

    Israel rykkede ud til kamp mod filistrene. De slog lejr ved Eben-ha-Ezer, mens filistrene slog lejr i Afek. Filistrene gik i stilling over for israelitterne, og kampen begyndte. Israel blev slået af filistrene, som dræbte omkring fire tusind mand på slagmarken. Da hæren kom tilbage til lejren, spurgte Israels ældste: »Hvorfor slog Herren os i kampen mod filistrene i dag? Lad os hente Herrens pagts ark i Shilo, så han kan være hos os og frelse os fra vore fjender.« Så sendte de bud til Shilo efter pagtens ark, der tilhører Hærskarers Herre, ham som troner på keruberne. Elis to sønner Hofni og Pinehas fulgte Guds pagts ark.

    Da Herrens pagts ark kom ind i lejren, brød hele Israel ud i et jubelråb så højt, at jorden rystede. Filistrene hørte råbet og sagde: »Hvad betyder dette høje jubelråb i hebræernes lejr?« Da de fik at vide, at Herrens ark var kommet til lejren, blev de bange og sagde: »Gud er kommet til lejren. Ve os! Sådan noget er ikke sket før. Ve os! Hvem kan redde os fra denne mægtige Gud? Det er den Gud, der tilføjede egypterne et stort nederlag i ørkenen. Fat nu mod og vis jer som mænd, filistre, ellers ender I som trælle for hebræerne, ligesom de var trælle for jer. Kæmp nu som mænd!« Så gik filistrene til angreb, og israelitterne blev slået og flygtede hver til sit. Nederlaget blev meget stort; der faldt tredive tusind mand af Israels fodfolk. Guds ark blev taget som bytte, og Elis to sønner Hofni og Pinehas faldt.

    Vekselsang Sl 44,10-11.14-15.24-25

    R. Udfri os, Herre, så sandt du er trofast.

    Du har nu forstødt os og gjort os til skamme.
    Du drog ikke ud med vore hære;
    du lod os vige for fjenden,
    vore modstandere plyndrede, som de ville.

    Du har gjort os til nar blandt vore naboer,
    til spot og spe for vore omgivelser.
    Du lod folkene synge spottesange om os,
    alle folkeslag ryster på hovedet ad os.

    Vågn op, hvorfor sover du, Herre?
    Stå op, forstød os ikke for evigt!
    Hvorfor skjuler du dit ansigt
    og glemmer vor nød og trængsel?

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus gik omkring i hele Galilæa, prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 1,40-45

    Da kom der en spedalsk hen til Jesus; han faldt på knæ og bad ham og sagde: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus ynkedes over ham, rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks forlod spedalskheden ham, og han blev ren. Jesus talte strengt til ham og sendte ham straks væk, idet han sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring de ofre for din renselse, som Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.« Men manden gik ud og gav sig ivrigt til at prædike ordet vidt og bredt, så Jesus ikke længere kunne gå åbenlyst ind i nogen by, men måtte blive udenfor på øde steder. Alligevel blev folk ved med at komme til ham alle vegne fra.

12
  • Fredag i 1. alm. uge (I Ps)

    Fredag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    12/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


     Læsning 1 Sam 8,4-7. 10-22a

    Da samledes alle Israels ældste og gik til Samuel i Rama og sagde til ham: »Du er gammel nu, og dine sønner følger ikke i dit spor. Sæt dog en konge til at herske over os, ligesom hos alle de andre folk.« Men Samuel syntes ikke om, at de sagde: »Giv os en konge, der kan herske over os,« så han bad til Herren, og Herren svarede: »Alt, hvad folket forlanger af dig, skal du føje dem i. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge.

    Samuel fortalte folket, som krævede en konge af ham, alt hvad Herren havde sagt; han sagde: »Den konge, der skal regere over jer, har disse rettigheder: Jeres sønner vil han sætte til at gøre tjeneste ved sine vogne og heste og løbe foran sin vogn eller sætte dem til førere for afdelinger på tusind og på halvtreds mand eller til at pløje sin jord og høste sin afgrøde eller til at lave sine krigsvåben og udstyret til sine vogne. Jeres døtre vil han tage til at blande salve, lave mad og bage. De bedste af jeres marker og vingårde og olivenlunde vil han tage fra jer og give til sine folk. Jeres kornmarker og vingårde vil han tage tiende af og give den til sine hofmænd og sine folk. Jeres trælle og trælkvinder, de bedste af jeres okser og jeres æsler vil han tage og bruge til sit arbejde. Jeres småkvæg vil han tage tiende af, og I bliver trælle for ham. Til den tid skal I komme til at råbe til Herren på grund af jeres konge, som I selv har valgt; men da vil Herren ikke svare jer.«

    Men folket ville ikke høre på Samuel. »Nej,« sagde de, »vi vil have en konge over os, så vi kan få det ligesom alle de andre folk. Vores konge skal herske over os og rykke ud i spidsen for os og føre vore krige.« Da Samuel havde hørt alt, hvad folket havde at sige, fortalte han Herren det, og Herren svarede: »Føj dem, og lad dem få en konge.«

    Vekselsang Sl 89,16-17.18-19

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Din styrke er deres smykke,
    i din nåde løfter du vort horn.
    Vort skjold tilhører Herren,
    vor konge tilhører Israels Hellige.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 2,1-12

    Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« — siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

13
  • Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    13/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)
    Gudsmoders lørdagsmesse


    Læsning 1 Sam 9,1-4. 17-19; 10,1a

    I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket.

    Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: »Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne.« De gik så igennem Efraims bjergland, og de gik igennem Shalisha-egnen, men fandt dem ikke. Så gik de igennem Sha’alim-egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke.

    Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk.«

    I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: »Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?« Samuel svarede: »Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde.

    Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.«

    Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

    R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig,
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

    Du kommer ham i møde med rige gaver,
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det,
    en evig række af dage.

    Stor er hans ære, når du frelser ham,
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse,
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
    og for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Mark 2,13-17

    Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

  • Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)

    Hele dagen
    13/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)
    Gudsmoders lørdagsmesse


    Læsning 1 Sam 9,1-4. 17-19; 10,1a

    I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket.

    Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: »Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne.« De gik så igennem Efraims bjergland, og de gik igennem Shalisha-egnen, men fandt dem ikke. Så gik de igennem Sha’alim-egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke.

    Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk.«

    I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: »Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?« Samuel svarede: »Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde.

    Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.«

    Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

    R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

    Herre, over din styrke glæder kongen sig,
    højt jubler han over din frelse.
    Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
    hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

    Du kommer ham i møde med rige gaver,
    du sætter en krone af guld på hans hoved.
    Han bad dig om liv, og du gav ham det,
    en evig række af dage.

    Stor er hans ære, når du frelser ham,
    du udruster ham med højhed og pragt.
    Du gør ham til evig velsignelse,
    du fylder ham med glæde for dit ansigt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

    Halleluja!
    Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
    og for at udråbe frigivelse for fanger.

    Evangelium Mark 2,13-17

    Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

    Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

  • Flere events
    • Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Hele dagen
      13/01/2018

       

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Helgener Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)
      Gudsmoders lørdagsmesse


      Læsning 1 Sam 9,1-4. 17-19; 10,1a

      I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket.

      Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: »Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne.« De gik så igennem Efraims bjergland, og de gik igennem Shalisha-egnen, men fandt dem ikke. Så gik de igennem Sha’alim-egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke.

      Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk.«

      I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: »Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?« Samuel svarede: »Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde.

      Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.«

      Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

      R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

      Herre, over din styrke glæder kongen sig,
      højt jubler han over din frelse.
      Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
      hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

      Du kommer ham i møde med rige gaver,
      du sætter en krone af guld på hans hoved.
      Han bad dig om liv, og du gav ham det,
      en evig række af dage.

      Stor er hans ære, når du frelser ham,
      du udruster ham med højhed og pragt.
      Du gør ham til evig velsignelse,
      du fylder ham med glæde for dit ansigt.

      Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

      Halleluja!
      Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
      og for at udråbe frigivelse for fanger.

      Evangelium Mark 2,13-17

      Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

      Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

    • Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Lørdag i 1. alm. uge (I Ps)
      Hele dagen
      13/01/2018

       

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Helgener Hilarius, biskop og kirkelærer († 367)
      Gudsmoders lørdagsmesse


      Læsning 1 Sam 9,1-4. 17-19; 10,1a

      I Benjamin boede en velstående mand, der hed Kish. Han var søn af Abiel, søn af Seror, søn af Bekorat, søn af benjaminitten Afia. Han havde en søn, der hed Saul; han var en smuk ung mand. Ingen af israelitterne var smukkere end han; han var et hoved højere end alt folket.

      Sauls far Kish havde nogle æsler. Da de engang var løbet væk, sagde Kish til sin søn: »Tag en af karlene med dig og gå ud og led efter æslerne.« De gik så igennem Efraims bjergland, og de gik igennem Shalisha-egnen, men fandt dem ikke. Så gik de igennem Sha’alim-egnen, men der var de heller ikke. Så gik de gennem Benjamins land, men fandt dem ikke.

      Så snart Samuel fik øje på Saul, sagde Herren til ham: »Det er den mand, jeg talte til dig om. Han skal herske over mit folk.«

      I byporten henvendte Saul sig til Samuel og spurgte: »Kan du sige mig, hvor seerens hus ligger?« Samuel svarede: »Det er mig, der er seeren. Gå i forvejen op på offerhøjen, så kan I spise sammen med mig i dag. I morgen vil jeg følge dig på vej, og så skal jeg give dig besked om alt, hvad der ligger dig på sinde.

      Da tog Samuel oliekrukken og hældte olien ud over hans hoved, kyssede ham og sagde: »Nu salver Herren dig til fyrste over sin ejendom.«

      Vekselsang Sl 21,2-3.4-5.6-7

      R. Herre, over din styrke glæder kongen sig.

      Herre, over din styrke glæder kongen sig,
      højt jubler han over din frelse.
      Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham,
      hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.

      Du kommer ham i møde med rige gaver,
      du sætter en krone af guld på hans hoved.
      Han bad dig om liv, og du gav ham det,
      en evig række af dage.

      Stor er hans ære, når du frelser ham,
      du udruster ham med højhed og pragt.
      Du gør ham til evig velsignelse,
      du fylder ham med glæde for dit ansigt.

      Akklamation til Evangeliet Luk 4,18

      Halleluja!
      Herren har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
      og for at udråbe frigivelse for fanger.

      Evangelium Mark 2,13-17

      Jesus gik atter ud langs søen, og hele skaren kom til ham, og han underviste dem. Da han gik videre, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

      Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

14
  • 2. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    2. ALM. SØNDAG. (II Ps)

    Hele dagen
    14/01/2018

     

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


     1. læsning 1 Sam 3,3b-10. 19

    I de dage sov Samuel i Herrens tempel, hvor Guds ark stod. Da kaldte Herren på Samuel, som svarede ja og løb hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Men han svarede: “Jeg har ikke kaldt; læg dig til at sove igen.” Så gik han hen og lagde sig. Igen kaldte Herren: “Samuel!” Han stod op og gik hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Men han svarede: “Jeg har ikke kaldt, min søn. Læg dig til at sove igen.” Samuel kendte nemlig endnu ikke Herren, og Herrens ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham. For tredje gang kaldte Herren: “Samuel!” Han stod op og gik hen til Eli og sagde: “Du kaldte på mig, her er jeg!” Da forstod Eli, at det var Herren, der kaldte på drengen, og han sagde til Samuel: “Gå hen og læg dig til at sove. Hvis der bliver kaldt på dig igen, skal du sige: Tal, Herre, din tjener hører!” Så gik Samuel tilbage og lagde sig til at sove.

    Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: “Samuel, Samuel!” og han svarede: “Tal, din tjener hører!”.

    Samuel voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde til jorden.

    Vekselsang Sl 40,2&4ab.7-8a.8b-9.10

    R. Se, jeg er kommet
    for at gøre din vilje, Gud.

    Eller:

    Halléluja!

    Jeg satte alt mit håb til Herren,
    og han bøjede sig ned til mig
    og hørte mit råb om hjælp;
    Han lagde mig en ny sang i munden,
    en lovsang til vor Gud.

    Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have
    – du har åbnet mine ører –
    brændoffer og syndoffer ønsker du ikke.
    Da siger jeg: “Se, jeg er kommet.”

    I bogrullen er der skrevet om mig –
    jeg ønsker at gøre din vilje, Gud,
    din lov er i mit indre.

    Jeg vil forkynde, hvad der er ret,
    i den store forsamling,
    jeg holder ikke mine læber lukkede,
    det ved du, Herre!

    2. læsning 1 Kor 6,13c-15a. 17-20

    Brødre og søstre! Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft. Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer. Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham. Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

    Akklamation til Evangeliet Joh 1,41.17b

    Halleluja!
    Vi har mødt Messias” – det betyder Kristus.
    Nåden og sandheden kom ved ham.

    Evangelium Joh 1,35-42

    På den tid stod Johannes på den anden side af Jordan med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: “Se, dér er Guds lam.”

    De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: “Hvad vil I?” De svarede: “Rabbi, hvor bor du?” – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: “Kom og se!” De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

    Først møder han sin bror Simon og siger til ham: “Vi har mødt Messias” – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: “Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas” – det er det samme som Peter.

15
  • Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    15/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener


    Læsning 1 Sam 15,16-23

    I disse dage sagde Samuel til Saul:

    »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

    »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
    end lydighed mod Herren?
    Nej, at adlyde er bedre end offer,
    at lytte er bedre end vædderes fedt.
    Men genstridighed er som spådomssynd,
    trods som afgudsdyrkelse.
    Fordi du har forkastet Herrens ord,
    har han forkastet dig som konge.«

    Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

    R. Den, der agter på vejen,
    lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Mark 2,18-22

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

  • Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    15/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener


    Læsning 1 Sam 15,16-23

    I disse dage sagde Samuel til Saul:

    »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

    »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
    end lydighed mod Herren?
    Nej, at adlyde er bedre end offer,
    at lytte er bedre end vædderes fedt.
    Men genstridighed er som spådomssynd,
    trods som afgudsdyrkelse.
    Fordi du har forkastet Herrens ord,
    har han forkastet dig som konge.«

    Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

    R. Den, der agter på vejen,
    lader jeg se Guds frelse.

    Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
    og dine brændofre har jeg altid for øje.
    Jeg tager ikke tyre fra dit hus
    eller bukke fra dine folde.

    Hvor vover du at remse mine bud op
    og tage min pagt i din mund,
    når du dog hader irettesættelse
    og kaster mine ord bag dig?

    Sådan gør du, skulle jeg så tie?
    Tænker du dig, at jeg er som du?
    Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
    Den, der bringer takoffer, ærer mig,
    ham lader jeg se Guds frelse.

    Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

    Halleluja!
    Guds ord er levende og virksomt
    og er dommer over hjertets tanker og meninger.

    Evangelium Mark 2,18-22

    Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

    Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

  • Flere events
    • Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)
      Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)
      Hele dagen
      15/01/2018

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
      Helgener


      Læsning 1 Sam 15,16-23

      I disse dage sagde Samuel til Saul:

      »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

      »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
      end lydighed mod Herren?
      Nej, at adlyde er bedre end offer,
      at lytte er bedre end vædderes fedt.
      Men genstridighed er som spådomssynd,
      trods som afgudsdyrkelse.
      Fordi du har forkastet Herrens ord,
      har han forkastet dig som konge.«

      Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

      R. Den, der agter på vejen,
      lader jeg se Guds frelse.

      Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
      og dine brændofre har jeg altid for øje.
      Jeg tager ikke tyre fra dit hus
      eller bukke fra dine folde.

      Hvor vover du at remse mine bud op
      og tage min pagt i din mund,
      når du dog hader irettesættelse
      og kaster mine ord bag dig?

      Sådan gør du, skulle jeg så tie?
      Tænker du dig, at jeg er som du?
      Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
      Den, der bringer takoffer, ærer mig,
      ham lader jeg se Guds frelse.

      Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

      Halleluja!
      Guds ord er levende og virksomt
      og er dommer over hjertets tanker og meninger.

      Evangelium Mark 2,18-22

      Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

      Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

    • Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)
      Mandag i 2. alm. uge (2 Ps)
      Hele dagen
      15/01/2018

      Det almindelige kirkeår
      Søndagstekstrække B
      Hverdagstekstrække II


      Mandag i 2. alm. uge (II Ps)
      Helgener


      Læsning 1 Sam 15,16-23

      I disse dage sagde Samuel til Saul:

      »Ti stille!, så skal jeg fortælle dig, hvad Herren har sagt til mig i nat.« »Sig det!« svarede Saul, og Samuel sagde: »Selv om du i dine egne øjne er ringe, så er du overhoved for Israels stammer, og Herren har salvet dig til konge over Israel. Han sendte dig af sted og sagde til dig: ›Læg band på de syndige amalekitter, og gå til angreb på dem, indtil du har gjort det af med dem.‹ Hvorfor adlød du ikke Herren, men kastede dig over byttet og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne?« Saul svarede: »Jeg adlød Herren og drog hen, hvor han sendte mig. Jeg tog amalekitterkongen Agag med og lagde band på amalekitterne.Men folkene tog nogle får og køer af byttet, det bedste af det, der skulle lægges band på, for at ofre det til Herren din Gud i Gilgal.« Da sagde Samuel:

      »Vil Herren hellere have brændofre og slagtofre
      end lydighed mod Herren?
      Nej, at adlyde er bedre end offer,
      at lytte er bedre end vædderes fedt.
      Men genstridighed er som spådomssynd,
      trods som afgudsdyrkelse.
      Fordi du har forkastet Herrens ord,
      har han forkastet dig som konge.«

      Vekselsang Sl 50,8-9,16bc-17. 21&23

      R. Den, der agter på vejen,
      lader jeg se Guds frelse.

      Jeg anklager dig ikke for dine slagtofre,
      og dine brændofre har jeg altid for øje.
      Jeg tager ikke tyre fra dit hus
      eller bukke fra dine folde.

      Hvor vover du at remse mine bud op
      og tage min pagt i din mund,
      når du dog hader irettesættelse
      og kaster mine ord bag dig?

      Sådan gør du, skulle jeg så tie?
      Tænker du dig, at jeg er som du?
      Nej, jeg lægger min anklage frem for dig.
      Den, der bringer takoffer, ærer mig,
      ham lader jeg se Guds frelse.

      Akklamation til Evangeliet Hebr 4,12

      Halleluja!
      Guds ord er levende og virksomt
      og er dommer over hjertets tanker og meninger.

      Evangelium Mark 2,18-22

      Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«

      Johannes’ disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes’ disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«.

16
  • Tirsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Tirsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    16/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 16,1-13

    Herren sagde til Samuel: »Hvor længe vil du sørge over Saul, når jeg har forkastet ham som konge over Israel? Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten Isaj, for jeg har udset mig en af hans sønner til konge.« Samuel svarede: »Hvordan skal jeg kunne gå derhen? Når Saul hører det, slår han mig ihjel.« Men Herren sagde: »Tag en kvie med dig, og sig, at du kommer for at bringe Herren et slagtoffer. Du skal indbyde Isaj til ofringen, så skal jeg lade dig vide, hvad du skal gøre. Ham, jeg giver dig besked om, skal du salve.«

    Samuel gjorde, som Herren havde sagt. Da han kom til Betlehem, blev de ældste i byen forfærdede over at se ham og sagde: »Kommer du med fred?« Han svarede: »Ja, jeg kommer for at bringe Herren et slagtoffer. Nu skal I hellige jer og komme med mig til ofringen.« Selv helligede han Isaj og hans sønner og indbød dem til ofringen. Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: »Her står Herrens salvede foran Herren.« Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.« Så kaldte Isaj på Abinadab og førte ham frem for Samuel. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Så førte Isaj Shamma frem. Men han sagde: »Det er heller ikke ham, Herren har udvalgt.« Isaj førte sine syv sønner frem for Samuel, men Samuel sagde til ham: »Herren har ikke udvalgt nogen af dem.« Samuel spurgte nu Isaj: »Er det alle dine drenge?« Han svarede: »Der mangler endnu den yngste; han er ude at vogte får.« Samuel sagde til Isaj: »Send bud efter ham! Vi sætter os ikke til bords, før han kommer.« Så sendte Isaj bud efter ham. Han var rødmosset, og desuden havde han kønne øjne og så godt ud. Og Herren sagde til ham: »Ham skal du salve, for ham er det.« Samuel tog da hornet med olien og salvede ham, mens hans brødre var til stede, og fra den dag greb Herrens ånd David.

    Så brød Samuel op og gik til Rama.

    Vekselsang Sl 89,20.21-22.27-28

    R. Jeg har fundet min tjener David.

    Dengang talte du i et syn
    til din trofaste; du sagde:
    Jeg har givet magten til en helt,
    jeg har ophøjet en udvalgt kriger af folket.

    Jeg har fundet min tjener David,
    jeg har salvet ham med min hellige olie.
    Min hånd støtter ham,
    ja, min arm giver ham styrke.

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg gør ham til den førstefødte,
    den øverste blandt jordens konger.

    Akklamation til Evangeliet jfr Ef 1,17-18

    Halleluja!
    Vor Herre Jesu Kristi Fader,
    oplyse vort hjertes øjne,
    så vi forstår, til hvilket håb han kaldte os til.

    Evangelium Mark 2,23-28

    På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.«

17
  • Onsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Onsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    17/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener Antonius, abbed († 356) (m)


    Læsning 1 Sam 17,32-33.37.40-51

    David sagde til Saul: »Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham.« Men Saul sagde til David: »Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung.«

    Og David sagde: »Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister.« Saul svarede David: »Så gå da, og Herren være med dig!«

    Derpå greb David sin stav og udsøgte sig fem glatte sten fra bækken; dem lagde han i sin hyrdetaske, og med sin slynge i hånden gik han hen imod filisteren. Samtidig kom filisteren nærmere og nærmere til David, og skjoldbæreren gik foran ham. Da filisteren så op og fik øje på David, blev han fyldt af foragt for ham; det var jo bare en rødmosset dreng, der så godt ud. Filisteren sagde til David: »Tror du, jeg er en hund, siden du kommer mod mig med din stav?« Og filisteren forbandede David ved sine guder og sagde til ham: »Kom herhen, så skal jeg give himlens fugle og jordens dyr din krop!« Men David svarede filisteren: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet. I dag vil Herren give dig i min magt. Jeg slår dig ihjel og skiller dit hoved fra kroppen, og ligene fra filisterhæren giver jeg i dag til himlens fugle og jordens dyr. Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud. Og hele denne forsamling skal erkende, at Herren ikke frelser med sværd og spyd. Krigen er Herrens, og han vil give jer i vores hånd.«

    Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden.

    Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd. Så løb David hen og stillede sig ved siden af filisteren, tog hans sværd, trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet; derpå huggede han hovedet af ham. Da filistrene så, at deres helt var død, flygtede de.

    Vekselsang Sl 144,1.2.9-10

    R. Lovet være Herren, min klippe.

    Lovet være Herren, min klippe,
    som opøver mine hænder til kamp
    og mine fingre til krig.

    Min trofaste Gud og min borg,
    min fæstning og min befrier,
    mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos,
    han som lægger folkene under mine fødder.

    Gud, jeg vil synge en ny sang for dig,
    på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
    du, som giver kongerne sejr
    og befrier din tjener David.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 3,1-6

    Jesus gik atter ind i synagogen. Dér var der en mand med en vissen hånd. Og de holdt øje med, om Jesus ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. Og han sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« Så sagde han til dem: »Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. Han så rundt på dem med vrede, og bedrøvet over deres forhærdede hjerte sagde han til manden: »Ræk hånden frem!« Han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. Da gik farisæerne straks ud, og sammen med herodianerne traf de beslutning om at få ham slået ihjel.

18
  • Torsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Torsdag i 2. alm. uge (2 Ps)

    Hele dagen
    18/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Helgener
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning 1 Sam 18,6-9; 19,1-7

    Da de kom tilbage, efter at David havde dræbt filisteren, gik kvinderne fra alle byer i Israel kong Saul i møde under sang og dans til pauker, glædesråb og triangler, og de dansende kvinder sang:

    Saul har dræbt sine tusinder,
    men David sine titusinder.

    Det syntes Saul ikke om, og han blev meget vred. Han sagde: »David giver de ti tusind og mig tusind. Nu mangler han kun kongemagten!« Fra den dag så Saul skævt til David.

    Saul talte med sin søn Jonatan og med alle sine folk om at få slået David ihjel. Men Sauls søn Jonatan holdt meget af David. Derfor fortalte Jonatan det til David og sagde: »Min far Saul søger en lejlighed til at slå dig ihjel. Derfor skal du i morgen sørge for at holde dig skjult og gemme dig. Så vil jeg gå ud og stille mig ved siden af min far på den mark, hvor du er, og tale med ham om dig. Når jeg så får noget at vide, skal jeg fortælle dig det.« Jonatan lagde et godt ord ind for David hos sin far Saul og sagde til ham: »Kongen må ikke forsynde sig mod sin tjener David, for han har ikke forsyndet sig mod dig; tværtimod har hans bedrifter været til gavn for dig. Han satte livet på spil, da han dræbte filisteren, og Herren gav hele Israel en stor sejr. Du så det selv og glædede dig over det. Hvorfor vil du forsynde dig og udgyde uskyldigt blod ved at slå David ihjel uden grund?« Saul føjede Jonatan og svor: »Så sandt Herren lever: Han skal ikke lide døden!« Så kaldte Jonatan på David og fortalte ham det alt sammen. Jonatan førte David til Saul, og han kom i hans tjeneste som før i tiden.

    Vekselsang Sl 56,2-3.9-10ab. 10c-11

    R. Jeg stoler på Gud og frygter ikke.

    Vær mig nådig, Gud, for mennesker jager mig,
    dagen lang trænger krigere mig tilbage.
    Mine fjender jager mig dagen lang,
    mange fører forbitret krig mod mig.

    Du fører bog over min elendighed,
    mine tårer er samlet i din lædersæk,
    de står i din bog.
    Men den dag jeg råber,
    skal fjenden vige.

    Det ved jeg: Gud er med mig.
    Ved Guds hjælp lovpriser jeg hans ord;
    når Herren hjælper, lovpriser jeg hans ord.

    Jeg stoler på Gud og frygter ikke.
    Hvad kan mennesker gøre mig?
    De løfter, jeg har givet dig, Gud,
    vil jeg indfri med takofre.

    Akklamation til Evangeliet jfr. 2 Tim 1,10

    Halleluja!
    Vor Frelser Jesus Kristus tilintetgjorde døden
    og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet.

    Evangelium Mark 3,7-12

    På den tid trak Jesus sig tilbage til søen sammen med sine disciple, og en stor mængde mennesker fra Galilæa fulgte med. Også fra Judæa, fra Jerusalem, fra Idumæa, fra den anden side af Jordan og fra landet omkring Tyrus og Sidon kom der en stor mængde mennesker, som havde hørt om alt det, han gjorde. Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle mase ham. Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: »Du er Guds søn!« Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.

19
  • Fredag i 2. alm. uge (II Ps)

    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)

    Hele dagen
    19/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 2. alm. uge (II Ps)
    Helgener Henrik, biskop og martyr († 1158) (m)
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed begynder


    Læsning 1 Sam 24,3-21

    Saul tog da tre tusind mand, udvalgt fra hele Israel, og drog af sted for at lede efter David og hans mænd øst for Stenbukkeklipperne. Han kom til fårefoldene ved vejen, hvor der var en hule. Der gik Saul ind for at forrette sin nødtørft. Men inderst i hulen sad David og hans mænd. Da sagde Davids mænd til ham: »Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.« David rejste sig og skar i ubemærkethed en flig af Sauls kappe; men bagefter fik han samvittighedskvaler, fordi han havde skåret Sauls kappeflig af, og han sagde til sine mænd: »Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.« Og David talte strengt til sine mænd og tillod dem ikke at overfalde Saul.

    Saul forlod hulen og drog videre. Derefter gik David ud af hulen og råbte efter Saul: »Herre, konge!« Da Saul så sig tilbage, kastede David sig til jorden og sagde til Saul: »Hvorfor hører du på de mennesker, der siger, at David vil dig noget ondt? I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: ›Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.‹ Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det er dig, der tragter mig efter livet. Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig. Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«

    Da David havde sagt alt dette til Saul, svarede Saul: »Min søn David, er det virkelig dig, der taler?« Og han brast i gråd. Så sagde han til David: »Retten er på din side, ikke på min, for du har handlet godt mod mig, mens jeg har handlet ondt mod dig. Du har i dag vist, at du vil mig det godt, da du ikke dræbte mig, skønt Herren havde givet mig i din magt. Når man møder sin fjende, lader man ham så gå i fred? Herren gengælde dig det gode, du har gjort mod mig i dag! Nu ved jeg, at du skal være konge, og at kongedømmet over Israel skal bestå under din hånd.

    Vekselsang Sl 57,2.3-4.6&11

    R. Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig.

    Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig,
    for hos dig søger jeg tilflugt;
    i dine vingers skygge søger jeg tilflugt,
    til ulykken er drevet over.

    Jeg råber til Gud den Højeste,
    til Gud, der fører min sag igennem.
    Han sender mig hjælp fra himlen,
    gør den, der jager mig, til spot.
    Gud sender sin godhed og troskab.

    Løft dig højt over himlen, Gud,
    lad din herlighed komme over hele jorden.
    For din godhed når helt op til himlen,
    din troskab til skyerne.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 5,19

    Halleluja!
    Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv
    og betroede os ordet om forligelsen.

    Evangelium Mark 3,13-19

    Jesus gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville, og de kom hen til ham. Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner. Han valgte de tolv: Simon, som han gav tilnavnet Peter, og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, dem gav han tilnavnet Boanerges, det vil sige »Tordensønner«, og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæer og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.

20
21
22
23
  • Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    23/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener:
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed 


    Læsning 2 Sam 6,12b-15. 17-19

    I de dage gik David hen og førte Guds ark op fra Obed-Edoms hus til Davidsbyen under festglæde. Da de, der bar Herrens ark, havde gået seks skridt, ofrede han en okse og en fedekalv. Og iført en linned efod dansede David af alle kræfter for Herrens ansigt. Således førte David og hele Israels hus Herrens ark op under jubelråb og hornklang.

    De førte nu Herrens ark ind og stillede den på dens plads i det telt, David havde rejst til den, og David bragte brændofre og måltidsofre for Herrens ansigt. Da han var færdig med at bringe ofrene, velsignede han folket i Hærskarers Herres navn, og han uddelte et brød, en daddelkage og en rosinkage til hver enkelt i hele israelitternes folkemængde, både mænd og kvinder. Derpå gik alle hver til sit.

    Vekselsang Sl 24,7.8.9.10

    R. Hvem er ærens konge?
    Herren er ærens konge!

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er ærens konge?
    Det er Herren, stærk og vældig,
    Herren, vældig i krig.

    Løft jeres hoveder, I porte,
    løft jer, I ældgamle døre,
    så ærens konge kan drage ind.

    Hvem er han, ærens konge?
    Hærskarers Herre,
    han er ærens konge!

    Akklamation til Evangeliet jfr Matt 11,25

    Halleluja!
    Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmelighed for umyndige.

    Evangelium Mark 3,31 35
    På den tid kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: “Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.” Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: “Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”

24
  • Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    24/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Frans af Sales, biskop og kirkelærer († 1622) (m)
    Den internationale bedeuge om de kristnes enhed 


    Læsning 2 Sam 7,4-17

    Herrens ord kom til Natan: »Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne op fra Egypten indtil i dag, men jeg har været på vandring med et telt som bolig. Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogen sinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk Israel: ›Hvorfor har I ikke bygget mig et cedertræshus?‹ Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.« Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David.

    Vekselsang Sl 89,4-5.27-28.29-30

    R. Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg gør ham til den førstefødte,
    den øverste blandt jordens konger.

    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.
    Jeg lader hans slægt bestå for evigt,
    hans trone, så længe himlen er til.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 4,23

    Halleluja!
    Jesus prædikede evangeliet om Riget
    og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket.

    Evangelium Mark 4,1- 20

    Jesus gav sig til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land.Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:
    “Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.” Og han sagde: “Den, der har ører at høre med, skal høre!”
    Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: “Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser,
    for at
    de skal se og se, men intet forstå,
    de skal høre og høre, men intet fatte,
    for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.
    Og han sagde til dem: “Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. – Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. – De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.”

25
26
  • Fredag i 3. alm. uge (III Ps)

    Fredag i 3. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    26/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Timoteus og Titusbiskopper (m)


    Læsning 2 Sam 11,1-4a. 4c-10a. 13-17

    Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem.

    Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias’ kone. David sendte så bud efter hende. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.

    Men Urias gik ikke hjem; han lagde sig ved porten til kongens hus blandt de andre, der stod i hans herres tjeneste. Da David fik at vide, at Urias ikke var gået hjem, indbød David ham til middag og drak ham beruset. Alligevel gik han ikke hjem om aftenen, men gik ud og lagde sig blandt sin herres folk.

    Næste morgen skrev David et brev til Joab og sendte det med Urias. I brevet stod der: »Sæt Urias i forreste linie, hvor kampen er hårdest, og lad ham i stikken, så han kan blive dræbt.« Joab, der havde holdt øje med byen, satte Urias på det sted, hvor han vidste, at der stod tapre krigere. Da nu mændene i byen gjorde udfald mod Joab, faldt en del af Davids folk; også hittitten Urias døde.

    Vekselsang Sl 51,3-4.5-6a.6bc-7.10-11

    R. Gud, vær mig nådig i din godhed.

    Gud, vær mig nådig i din godhed,
    udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
    Vask mig fuldstændig ren for skyld,
    rens mig for synd!

    For jeg kender mine overtrædelser,
    og min synd har jeg altid for øje.
    Mod dig alene har jeg syndet,
    jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne;

    Så er du retfærdig, når du anklager,
    og ren, når du dømmer.
    I skyld har jeg været, fra jeg blev født,
    i synd, fra min mor undfangede mig.

    Forkynd mig fryd og glæde,
    lad de knogler, du knuste, juble!
    Vend dit ansigt bort fra mine synder
    og udslet al min skyld!

    Akklamation til Evangeliet jfr. Matt 11,25

    Halleluja!
    Priset være dig, fader, himlens og jordens Herre,
    fordi du har åbenbaret rigets hemmeligheder for umyndige.

    Evangelium Mark 4,26-34

    Jesus talte til skarerne og han sagde: “Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.”
    Og han sagde: “Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.”
    Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; – han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

27
  • Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)

    Hele dagen
    27/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 3. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Angela Merici, jomfru († 1540)


    Læsning 2 Sam 12,1-7a.10-17

    Da sendte Herren Natan til David, og han kom til ham og sagde: »Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.«

    Davids vrede flammede voldsomt op mod den mand, og han sagde til Natan: »Så sandt Herren lever: Den mand, der gør sådan, skal dø, og lammet skal han erstatte firedobbelt, fordi han har handlet så hjerteløst!« Da sagde Natan til David: »Du er manden! Fra nu af skal sværdet aldrig vige fra dit hus, for du har vist foragt for mig og giftet dig med hittitten Urias’ kone. Dette siger Herren: Jeg vil lade ulykken ramme dig fra din egen familie. For øjnene af dig vil jeg tage dine hustruer og give dem til en anden, som ganske åbenlyst skal ligge med dem. Du har handlet i det skjulte, men jeg vil handle i fuld åbenhed over for hele Israel.« Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod Herren.« Natan svarede David: »Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø.« Så gik Natan hjem.

    Herren lod den dreng, Urias’ kone havde født David, blive ramt af sygdom. Da bad David til Gud for drengen. Han fastede strengt og gik hen og lagde sig på jorden om natten. De ældste ved hoffet mødte op for at få ham til at rejse sig, men det nægtede han, og han ville heller ikke spise sammen med dem.

    Vekselsang Sl 51,12-13.14-15.16-17

    R. Skab et rent hjerte i mig, Gud.

    Skab et rent hjerte i mig, Gud,
    giv mig på ny en fast ånd!
    Kast mig ikke bort fra dig,
    og tag ikke din hellige ånd fra mig!

    Lad mig atter frydes over din frelse,
    styrk mig med en villig ånd!
    Jeg vil lære lovbrydere dine veje,
    så syndere kan vende om til dig.

    Fri mig for blodskyld, Gud, min frelses Gud,
    så min tunge kan juble over din retfærdighed.
    Herre, åbn mine læber,
    så min mund kan forkynde din pris.

    Akklamation til Evangeliet Joh 3,16

    Halleluja!
    Således elskede Gud verden,
    at han gav sin enbårne søn,
    for at enhver, som tror på ham,
    ikke skal fortabes, men have evigt liv.

    Evangelium Mark 4,35 – 41

    En dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: “Lad os tage over til den anden bred.” Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. – Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: “Mester, er du ligeglad med, at vi går under?” Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: “Ti stille, hold inde!” Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: “Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?”

28
29
  • Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    29/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 15,13-14. 30; 16,5-13a

    Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: »Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd.«

    David gik videre op ad Oliebjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd.

    Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim’i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. Shim’i forbandede ham og sagde: »Forsvind, din morder, dit onde menneske! Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!« Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham.« Men kongen svarede: »Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?« Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: »Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag.« David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim’i fulgte med oppe på bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste sten og smide jord efter ham.

    Vekselsang Sl 3,2-3.4-5.6-7

    R. Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!

    Herre, hvor er mine fjender mange!
    Mange rejser sig imod mig,
    mange siger om mig:
    »Ham frelser Gud ikke.«

    Men du, Herre, er mit skjold,
    min ære, den der løfter mit hoved.
    Jeg råber højt til Herren,
    og han svarer mig fra sit hellige bjerg.

    Jeg lagde mig og sov,
    jeg vågnede, for Herren støtter mig.
    Jeg frygter ikke ti tusind krigere,
    der belejrer mig fra alle sider.

    Akklamation til Evangeliet Luk 7,16

    Halleluja!
    En stor profet er fremstået iblandt os,
    og Gud har besøgt sit folk.

    Evangelium Mark 5,1-20

    På den tid kom Jesus sammen med sine disciple over til den anden bred af søen til gerasenernes land. Og da Jesus steg ud af båden, kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham og råbte med høj røst: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!” Jesus havde nemlig sagt til ham: “Du urene ånd, far ud af manden.” Og han spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han svarede ham: “Legion er mit navn, for vi er mange.” Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen.
    Dér ved bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; og dæmonerne bad ham: “Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.” Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet, og folk kom for at se, hvad der var sket. De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. Så bad de ham om at forlade deres egn.
    Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. Men det afslog han og sagde til ham: “Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.” Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig.

30
  • Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    30/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Sam 18,9-10. 14b. 24-25a. 30-19,3

    Ved et tilfælde blev Absalom set af Davids mænd. Han var kommet ridende på et muldyr, og muldyret var kommet ind under grenene på et stort egetræ; hans hoved hang fast i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens dyret, han sad på, fortsatte. Det så en mand, og han fortalte Joab det: »Jeg har lige set Absalom; han hænger fast i en eg.«

    Joab greb tre spyd og jog dem i brystet på Absalom, som han hang mellem egetræets grene og endnu var i live. David sad mellem de to porte, og udkigsposten gik op på taget af portbygningen og hen til muren. Da han så ud, fik han øje på en mand, der kom løbende alene. I det samme kom nubieren, og han sagde: »Det meldes min herre kongen, at Herren i dag har skaffet dig ret over for alle dem, der har rejst sig imod dig.« Kongen spurgte da: »Er den unge Absalom i god behold?« Nubieren svarede: »Måtte det gå alle de fjender, min herre kongen har, og alle, der har rejst sig imod dig, som det er gået den unge mand!«

    Da blev kongen dybt rystet og gik op i rummet over byporten og brast i gråd; han gik frem og tilbage og sagde: »Min søn, Absalom, min søn, min søn, Absalom! Gid det var mig og ikke dig, der var død! Absalom, min søn, min søn!« Så fik Joab at vide, at kongen græd og sørgede over Absalom. Den dag blev sejren til sorg for hele hæren, for de hørte, at kongen var bedrøvet over sin søn..

    Vekselsang Sl 86,1-2.3-4.5-6

    R. Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig.

    Vend dit øre mod mig, Herre, og svar mig,
    for jeg er hjælpeløs og fattig.
    Bevar mit liv, for jeg er trofast,
    frels din tjener, du min Gud,
    jeg stoler på dig.

    Vær mig nådig, Herre,
    for jeg råber til dig dagen lang.
    Glæd din tjener,
    jeg længes efter dig, Herre.

    For du, Herre, er god og tilgiver gerne,
    rig på troskab mod alle, der råber til dig.
    Hør min bøn, Herre,
    lyt til min tryglen!

    Akklamation til Evangeliet Matt 8,17

    Halleluja!
    Han tog vore lidelser,
    han bar vore sygdomme.

    Evangelium Mark 5,21 43

    Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder og bad ham indtrængende: “Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.” Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham.

    Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. For hun tænkte: “Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for lidelsen. Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: “Hvem rørte ved mit tøj?” Og hans disciple sagde til ham: “Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?” Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. Han sagde til hende: “Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!”
    Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: “Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?” Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: “Frygt ikke, tro kun!” Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, og han gik ind og sagde til dem: “Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.” De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. Så tog han barnets hånd og sagde til hende: “Talitha kum!” – det betyder: “Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise.

31
  • Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)

    Hele dagen
    31/01/2018

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække B
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 4. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Johannes Bosco, præst († 1888) (m)


    Læsning 2 Sam 24, 2. 9 – 17

    Kongen sagde til sin hærfører Joab: »Tag rundt i alle Israels stammer fra Dan til Be’ersheba og hold mønstring over folket, så jeg ved, hvor mange der er.«

    Joab meddelte kongen det tal, mønstringen havde givet: I Israel var der 800.000 våbenføre mænd, i Juda 500.000. Men efter at David havde holdt folketælling, fik han samvittighedskvaler og sagde til Herren: »Jeg har begået en stor synd. Tilgiv nu din tjeners skyld, Herre, for jeg har båret mig meget tåbeligt ad.« Da David stod op næste morgen, var Herrens ord kommet til profeten Gad, Davids seer: »Gå hen og sig til David: Dette siger Herren: Jeg forelægger dig tre ting. Vælg selv en af dem, og den vil jeg så påføre dig.« Gad kom nu til David og fortalte ham det; han sagde: »Skal der i tre år være hungersnød i dit land, eller skal du i tre måneder være på flugt, forfulgt af dine fjender, eller skal der i tre dage komme pest i dit land? Find nu ud af, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!« David sagde til Gad: »Jeg er i stor nød. Lad os da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!« Fra næste morgen sendte Herren pest over Israel i den fastsatte tid, og der døde halvfjerds tusind mand af folket fra Dan til Be’ersheba. Men da englen rakte sin hånd ud mod Jerusalem for at ødelægge byen, fortrød Herren ulykken og sagde til englen, som bragte ødelæggelse blandt folket: »Det er nok, træk din hånd tilbage!« Herrens engel var da ved jebusitten Aravnas tærskeplads. Da David så englen, som havde slået folket ned, sagde han til Herren: »Det er mig, der har syndet, mig, der har forbrudt mig; men fårene her, hvad har de gjort? Lad dog din hånd ramme mig og min fars hus!«

    Vekselsang Sl 32,1-2.5.6.7

    R. Du tilgav min syndeskyld.

    Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet,
    og hvis synder er blevet skjult;
    lykkeligt det menneske,
    som Herren ikke tilregner skyld,
    og i hvis sind der ikke er svig.

    Min synd bekendte jeg for dig,
    og jeg skjulte ikke min skyld.
    Jeg sagde: Jeg vil bekende
    mine overtrædelser for Herren,
    og du tilgav
    min syndeskyld.

    Derfor beder
    alle fromme til dig,
    når du er at finde.
    Bruser de vældige vande frem,
    skal de ikke nå dem.

    Hos dig søger jeg skjul,
    du beskytter mig mod trængsel;
    du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

    Akklamation til Evangeliet jfr. Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst,
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Mark 6,1-6

    På den tid tog Jesus af sted
    derfra og kom til sin hjemby, og hans disciple fulgte med ham. Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: “Hvor har han alt det fra? Hvad er det for en visdom, der er givet ham? Og hvad er det for mægtige gerninger, der sker ved hans hænder? Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?” Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: “En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.” Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro. Så gik han omkring i de omliggende landsbyer og underviste.

februar
februar
februar