Læsninger

< 2017 >
december
sønmantironstorfrelør
     12
3456789
  • Hele dagen
    2017.12.09

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 30,19-21. 23-26

    Du folk på Zion,
    der bor i Jerusalem,
    græd ikke!
    Han viser dig nåde, når du råber til ham;
    når han hører det, svarer han dig.

    Herren giver jer
    ulykkesbrød og trængselsdrik;
    men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.
    Med egne øjne skal du se din vejleder.
    Med egne ører skal du høre
    et ord, der lyder bag dig:
    »Her er vejen, den skal I følge!«
    I vil jo til højre, og I vil til venstre.

    Så giver han regn til det,
    du sår på din jord,
    og det brød, din jord giver,
    bliver kraftigt og godt.
    På den dag skal dit kvæg græsse
    på vidtstrakte enge
    de okser og æsler, der arbejder i marken,
    skal få syrnet grovfoder at æde;
    det er renset med greb og med skovl.
    På hvert højt bjerg
    og hver knejsende højde
    skal bækkene strømme med vand
    på dagen for det store drab,
    når tårnene falder.
    Månens lys bliver som solens,
    og solens lys bliver syv gange så stærkt,
    som syv dages lys,
    den dag Herren læger sit lemlæstede folk
    og helbreder de sønderslåede.

    Vekselsang Sl 147,1-2.3-4. 5-6

    R. Salige de, som længes efter Herren!

    Det er godt at lovsynge vor Gud,
    det er herligt med dejlig lovprisning.
    Herren genopbygger Jerusalem
    og samler Israels fordrevne.

    Han læger dem, hvis hjerte er knust,
    og forbinder deres sår.
    Han bestemmer stjernernes tal
    og kalder dem alle ved navn.

    Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
    hans indsigt er uden mål.
    Herren bringer de hjælpeløse på fode,
    men de uretfærdige slår han til jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren er vor Dommer,
    vor Hersker, vor Konge!

    Evangelium Matt 9,35-10,1.6-8

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

     

    Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Han bød dem og sagde: “Gå til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

  • Hele dagen
    2017.12.09

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 30,19-21. 23-26

    Du folk på Zion,
    der bor i Jerusalem,
    græd ikke!
    Han viser dig nåde, når du råber til ham;
    når han hører det, svarer han dig.

    Herren giver jer
    ulykkesbrød og trængselsdrik;
    men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.
    Med egne øjne skal du se din vejleder.
    Med egne ører skal du høre
    et ord, der lyder bag dig:
    »Her er vejen, den skal I følge!«
    I vil jo til højre, og I vil til venstre.

    Så giver han regn til det,
    du sår på din jord,
    og det brød, din jord giver,
    bliver kraftigt og godt.
    På den dag skal dit kvæg græsse
    på vidtstrakte enge
    de okser og æsler, der arbejder i marken,
    skal få syrnet grovfoder at æde;
    det er renset med greb og med skovl.
    På hvert højt bjerg
    og hver knejsende højde
    skal bækkene strømme med vand
    på dagen for det store drab,
    når tårnene falder.
    Månens lys bliver som solens,
    og solens lys bliver syv gange så stærkt,
    som syv dages lys,
    den dag Herren læger sit lemlæstede folk
    og helbreder de sønderslåede.

    Vekselsang Sl 147,1-2.3-4. 5-6

    R. Salige de, som længes efter Herren!

    Det er godt at lovsynge vor Gud,
    det er herligt med dejlig lovprisning.
    Herren genopbygger Jerusalem
    og samler Israels fordrevne.

    Han læger dem, hvis hjerte er knust,
    og forbinder deres sår.
    Han bestemmer stjernernes tal
    og kalder dem alle ved navn.

    Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
    hans indsigt er uden mål.
    Herren bringer de hjælpeløse på fode,
    men de uretfærdige slår han til jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren er vor Dommer,
    vor Hersker, vor Konge!

    Evangelium Matt 9,35-10,1.6-8

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

     

    Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Han bød dem og sagde: “Gå til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

10
  • Hele dagen
    2017.12.10

    2. SØNDAG I ADVENT “B”

    Adventstiden


    Helgener


    1. læsning
    Es 40,1-5. 9-11
    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.

    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.
    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning 2 Pet 3,8-14

    Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3,4 & 6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Mark 1,1-8

    Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.
    Som der står skrevet hos profeten Esajas:
    Se, jeg sender min engel foran dig,
    han skal bane din vej.

    Der er en, der råber i ørkenen:
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!

    – således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: “Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.”

11
  • Hele dagen
    2017.12.11

    Adventstiden


    Helgener Damasus I, pave († 384)


    Læsning Es 35,1-10

    Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
    ødemarken skal juble og blomstre,
    den skal blomstre som rosen,
    juble med stor fryd.
    Den får Libanons herlighed,
    Karmels og Sarons pragt.
    De skal se Herrens herlighed,
    vor Guds pragt.
    Styrk de synkende hænder,
    gør de kraftesløse knæ stærke,
    sig til de urolige hjerter:
    Vær stærke, frygt ikke!
    Nu kommer jeres Gud med hævn,
    Guds gengæld,
    han kommer og frelser jer.
    Da skal blindes øjne åbnes
    og døves ører lukkes op;
    da springer den halte som hjorten,
    den stummes tunge bryder ud i jubel.
    For vand vælder frem i ørkenen,
    bække i ødemarken.
    Det hede sand bliver til oaser,
    den udtørrede jord til kildevæld.
    På sjakalernes tilholdssted
    vokser der rør og siv.
    Dér skal der være en banet vej,
    Den Hellige Vej skal den hedde,
    de urene skal ikke færdes på den;
    men for hans folk bliver det en vej at gå på,
    hvor dårer ikke flakker om.
    Dér skal der ikke være løver,
    rovdyr kommer ikke på den,
    de findes ikke.
    Dér skal de løskøbte vandre,
    Herrens udfriede vender hjem,
    de kommer til Zion med jubel,
    evig glæde går foran dem,
    fryd og glæde når dem,
    suk og klage flygter.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12. 13-14

    R. Se! vor Gud kommer og frelser os.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se, Kongen kommer, jordens Herre:
    vort fangenskabs åg vil han tage bort.

    Evangelium Luk 5,17-26

    En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« — sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«

12
  • Hele dagen
    2017.12.12

    Adventstiden


    Helgener Vor Frue af Guadalupe


    Læsning Es 40,1-11

    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.
    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.

    Der var en, der sagde: »Råb!«
    Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
    »Alle mennesker er som græs,
    al deres herlighed som markens blomster.
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    når Herrens ånde blæser over dem.
    Ja, folket er græs!
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 96,1-2.3 & 10ac. 11-12.13

    R. Se! vor Gud kommer med vælde!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn,
    forkynd hans frelse dag efter dag!

    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;

    For han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Nær er Herrens dag,
    se, han kommer for at frelse os.

    Evangelium Matt 18,12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

13
  • Hele dagen
    2017.12.13

    Adventstiden


    Helgener Lucia, jomfru og martyr († 304) (m)


    Læsning Es 40, 25- 31

    »Med hvem vil I sammenligne mig,
    så vi skulle være lige?« siger den Hellige.
    Løft jeres øjne mod himlen, og se!
    Hvem skabte den?
    Han, som fører dens hær talstærkt ud
    og kalder dem alle sammen ved navn.
    På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke
    mangler der ikke en eneste.

    Jakob, hvorfor siger du,
    Israel, hvorfor erklærer du:
    »Min vej er skjult for Herren,
    Gud ænser ikke min ret«?

    Ved du det ikke,
    har du ikke hørt det:
    Herren er en evig Gud,
    skaberen af den vide jord.
    Han bliver ikke træt og udmattet,
    hans indsigt kan ingen udforske.
    Han giver den udmattede kraft,
    den kraftesløse giver han ny styrke.
    Drenge bliver trætte og udmattede,
    unge mænd snubler og falder.
    Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
    de får vinger som ørne.
    De løber uden at blive trætte,
    de vandrer uden at udmattes.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8 & 10

    R. Min sjæl, pris Herren.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se! Herren kommer for at frelse sit folk;
    salige er de, som er rede til at ile ham i møde.

    Evangelium Matt 11,28- 30

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

14
  • Hele dagen
    2017.12.14

    Adventstiden


    Helgener Johannes af Korset, præst og kirkelærer († 1591) (m)


    Læsning Es 41, 13-20

    Jeg er Herren din Gud,
    der griber din højre hånd
    og siger til dig:
    Frygt ikke, jeg hjælper dig.
    Frygt ikke, Jakobs orm,
    Israels kryb,
    jeg hjælper dig, siger Herren,
    han som løskøber dig, Israels Hellige.
    Nu gør jeg dig til en tærskeslæde,
    en ny, med mange tænder.
    Du skal tærske bjerge og knuse dem,
    høje skal du gøre til avner.
    Du skal sprede dem, så vinden tager dem,
    og stormen blæser dem bort.
    Men du skal juble over Herren,
    over Israels Hellige skal du fryde dig.
    De hjælpeløse og fattige søger vand,
    men der er ikke noget,
    deres tunge tørrer ud af tørst.
    Jeg, Herren, vil svare dem,
    jeg, Israels Gud, svigter dem ikke.
    Jeg lader floder strømme i det nøgne land,
    lader kilder springe i dalene.
    Jeg gør ørkenen til oase,
    det tørre land til kildevæld.
    Jeg planter cedertræer i ørkenen,
    akacier, myrter og oliventræer,
    jeg sætter enebær i det øde land
    tillige med ask og cypres,
    for at de kan se og erkende,
    lægge sig på sinde og forstå,
    at Herrens hånd har gjort det,
    Israels Hellige har skabt det.

    Vekselsang Sl 145,1 & 9.10-11.12-13ab

    R. Nådig og barmhjertig er Herren,
    langmodig og rig på miskundhed.

    Jeg vil hylde dig, min Gud og konge,
    Herren er god mod alle,
    hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

    Alle dine skabninger, Herre, takker dig,
    dine fromme priser dig.
    De fortæller om dit herlige kongedømme
    og taler om din styrke.

    De vil kundgøre hans vælde for menneskene,
    hans kongedømmes prægtige herlighed.
    Dit kongedømme består i al evighed,
    dit herredømme i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Es 45,8

    Halleluja!
    Lad det dryppe fra oven, himmel,
    lad retfærd strømme ned fra skyerne!
    Jorden skal åbne sig,
    frelsen gro frem,
    og retfærd skal spire.
    Jeg, Herren, skaber det.

    Evangelium Matt 11,11-15

    På den tid sagde Jesus til skarerne: »Sandelig siger jeg jer: blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme. Den, der har ører, skal høre!«

15
  • Hele dagen
    2017.12.15

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 48, 17-19

    Dette siger Herren, som løskøber dig,
    Israels Hellige:
    Jeg er Herren din Gud,
    som lærer dig, hvad der gavner,
    som fører dig ad vejen, du skal vandre.
    Gid du ville lytte til mine befalinger,
    så blev din fred som en flod
    og din retfærdighed som havets bølger,
    så blev dit afkom som sandet,
    dine efterkommere som sandskorn,
    deres navn ville ikke blive udslettet
    og ikke blive tilintetgjort for mine øjne.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4&6

    R. Herre, den, som følger dig,
    skal have livets lys.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren kommer! Løb ham i møde;
    han er fredens Fyrste.

    Evangelium Matt 11,16-19

    På den tid sagde Jesus til skarerne: »Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere! Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.«

16
  • Hele dagen
    2017.12.16

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Sir 48, 1-4. 9-11

    I de dage fremstod Elias, en profet, der var som ild,
    hans ord brændte som en fakkel.
    Han bragte hungersnød over folket,
    og i sin nidkærhed gjorde han dem få i tal.
    Ved Herrens ord holdt han himlen lukket,
    og tre gange fik han så ild til at falde ned derfra.
    Hvor du vandt dig ære, Elias, ved dine undergerninger!
    Hvem kan rose sig af at være som du?

    Du blev taget bort i en ildstorm,
    i en vogn med ildheste.
    Du er, som der står skrevet, udpeget til i kommende tider
    at dæmpe vreden, inden den bryder ud,
    til at vende fædres hjerte til deres sønner
    og til at genrejse Jakobs stammer.
    Lykkelige er de, der fik dig at se,
    og de, der er sovet ind i kærlighed.
    For også vi skal leve.

    Vekselsang Sl 80,2ac & 3b. 15-16.18-19

    R. Hærskarers Gud, bring os atter på fode,
    lad dit ansigt lyse, at vi må frelses!

    Lyt, Israels hyrde,
    du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans.
    Opbyd din styrke, og kom os til hjælp!
    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Hold din hånd over manden ved din højre hånd,
    over det menneske, du gav styrke,
    så vil vi ikke vige fra dig.
    Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3, 4c&6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Matt 17,10-13

    På den tid, efter forklarelsen på bjerget, spurgte disciplene Jesus: »Hvordan kan de skriftkloge da sige, at Elias først skal komme?« Han svarede: »Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.« Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døber.

17
  • Hele dagen
    2017.12.17

    Adventstiden II


    Helgener


    1. læsning Es 61,1-2a. 10-11

    Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.
    Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.
    For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang Luk 1,46-48.49-50.53-54

    R. Min sjæl jubler over min Gud.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig.

    Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.

    Sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed.

    2. læsning 1 Thess 5,16-24

    Brødre og søstre!

    Vær altid glade,
    bed uophørligt,
    sig tak under alle forhold;
    for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
    Udsluk ikke Ånden,
    ringeagt ikke profetisk tale.
    Prøv alt, hold fast ved det gode,
    hold jer fra det onde i enhver skikkelse!

    Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.

    Akklamation til Evangeliet Es 61,1

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig,
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Joh 1,6-8. 19-28

    Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

    Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: “Hvem er du?” Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: “Jeg er ikke Kristus.” “Hvad er du da?” spurgte de ham, “er du Elias?” “Det er jeg ikke,” svarede han. “Er du Profeten?” “Nej,” svarede han. Så sagde de til ham: “Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?” Han svarede: “Jeg er ‘en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!’ som profeten Esajas har sagt.”

    De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: “Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?” Johannes svarede dem: “Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.” Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

18
  • Hele dagen
    2017.12.18

    Adventstiden II


    Helgener


    Læsning Jer 23,5-8

    »Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.

    Derfor skal der komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten«, men siger: »Så sandt Herren lever, som førte Israels efterkommere op og bragte dem hjem fra Nordens land« — og fra alle de lande, jeg fordrev dem til, så de kunne bo på deres egen jord.

    Vekselsang Sl 72,1-2.12-13.18-19

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.

    Gud, overdrag dine domme til kongen,
    din retfærd til kongesønnen,
    så han dømmer dit folk med retfærdighed
    og dine hjælpeløse med retsindighed.

    Han redder den fattige, der råber om hjælp,
    og den nødstedte, som ingen hjælper.
    Han forbarmer sig over svage og fattige,
    han redder de fattiges liv;

    Lovet være Gud Herren, Israels Gud,
    han som alene gør undere,
    og lovet være hans herlige navn i evighed!
    Hans herlighed skal fylde hele jorden.
    Amen, amen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Fyrste over Israels hus,
    du gav Moses loven på Sinai,
    kom og forløs os med udstrakt arm.

    Evangelium Matt 1,18-24

    Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os.Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

     

19
  • Hele dagen
    2017.12.19

    Adventstiden II


    Helgener


    Læsning Dom 13, 2- 7. 24- 25a

    I Sor’a boede der en mand af danitternes slægt; han hed Manoa. Hans kone var ufrugtbar og havde ingen børn. Men Herrens engel viste sig for kvinden og sagde til hende: »Du er ufrugtbar og har ikke fået børn; men du skal blive med barn og føde en søn. Tag dig i agt for at drikke vin eller øl, og spis ikke noget, der er urent. For du skal blive med barn og føde en søn. Der må aldrig komme en ragekniv på hans hoved; for drengen skal være Guds nasiræer lige fra moders liv. Han skal gøre de første skridt til at frelse Israel fra filistrene.« Kvinden gik til sin mand og sagde til ham: »Der kom en gudsmand til mig. Han så ud som en Guds engel, han var meget frygtindgydende. Jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og han fortalte mig ikke, hvad han hed. Han sagde til mig: Du skal blive med barn og føde en søn. Nu må du ikke drikke vin eller øl, du må ikke spise noget, der er urent, for drengen skal være Guds nasiræer fra moders liv til sin dødsdag.«

    Kvinden fødte en søn, og hun kaldte ham Samson. Drengen voksede op, og Herren velsignede ham. Og Herrens ånd begyndte at virke i ham.

    Vekselsang Sl 71,3-4a.5-6ab.16-17

    R. Retfærdighed skal blomstre i hans dage
    og freden være stor, til månen forgår.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg.
    Min Gud, red mig fra ugudeliges magt,

    For du, Herre, er mit håb,
    fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
    fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
    det var dig, der tog mig fra moders liv.

    Jeg vil komme og lovsynge Gud Herrens vælde,
    jeg vil prise dig, kun du er retfærdig.
    Gud, du har belært mig fra min ungdom,
    og jeg beretter stadig om dine undere.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du Isajas rodskud,
    du står som et banner for folkeslagene,
    kom og udfri os, tøv ej ikke længere.

    Evangelium Luk 1,5-25

    I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.

    Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«

    Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«

    Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«

20
  • Hele dagen
    2017.12.20

    Adventstiden II


    Helgener


    Læsning Es 7,10-14

    I de dage talte Herren på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Herren vil drage ind;
    han er ærens Konge!

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Davids nøgle,
    du åbner det evige riges porte;
    kom og før den fangne fra fængslet,
    fra fangehullet mørkets gæst.

    Evangelium Luk 1,26-38

    Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

21
  • Hele dagen
    2017.12.21

    Adventstiden II


    Helgener Peter Canisius – præst og kirkelærer († 1597) kan ihukommes


    Læsning Højs 2,8-14 eller Zef 3,14-17

    Hør, der er min elskede!
    Se, der kommer han
    springende hen over bjergene,
    dansende hen over højene.
    Min elskede er som en gazelle,
    som en hjortekalv.
    Se, nu står han
    bag vores mur,
    han kigger ind ad vinduet,
    spejder gennem gitteret.
    Så siger min elskede til mig:
    Stå op, min kæreste,
    kom dog, min smukke!
    For nu er regntiden ovre,
    regnen er hørt op, den er borte.
    Blomsterne kommer til syne i landet,
    sangens tid er inde,
    turtelduens kurren høres i vores land.
    Figentræets frugt modnes,
    vinstokkens blomster dufter.
    Stå op, min kæreste,
    kom dog, min smukke!
    Min due sidder i bjergkløften,
    i skjul på klippevæggen.
    Lad mig se din skikkelse,
    lad mig høre din stemme;
    for din stemme er dejlig,
    din skikkelse er yndig.


    Zef 3,14-17

    Råb af fryd, Zions datter,
    bryd ud i jubel, Israel,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har fjernet dine dommere
    og drevet dine fjender bort.
    Israels konge, Herren, er hos dig,
    du skal ikke mere frygte ondt.
    På den dag skal det siges til Jerusalem:
    »Frygt ikke, Zion,
    lad ikke hænderne synke!
    Herren din Gud er hos dig,
    helten, der bringer frelse.
    Han fryder sig i glæde over dig
    og viser dig sin kærlighed på ny.
    Han jubler over dig med fryd
    som på festens dag.«


    Vekselsang Sl 33,2-3.11-12.20-21

    R. Jubler i Herren, I retfærdige,
    en ny sang synge I ham.

    Pris Herren med citer,
    spil for ham på tistrenget harpe.
    Syng en ny sang for ham,
    spil dejligt til jubelråb.

    Herrens råd står fast til evig tid,
    hans planer varer i slægt efter slægt.
    Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud,
    det folk, han udvalgte sig til ejendom.

    Vi længes efter Herren,
    han er vor hjælp og vort skjold.
    Ham glæder vort hjerte sig over,
    vi stoler på hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, Immanuel,
    vor Hersker og vor Dommer,
    kom og frels os, Herre vor Gud.

    Evangelium Luk 1,39-45

    I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«

22
  • Hele dagen
    2017.12.22

    Adventstiden II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 1,24-28

    Da Hanna havde vænnet Samuel fra, tog hun ham med op til Herrens tempel i Shilo tillige med en treårig tyr, en efa mel og en krukke vin; drengen var endnu lille. De slagtede tyren og førte drengen hen til Eli, og Hanna sagde: »Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre: Jeg er den kvinde, der stod her hos dig og bad til Herren. Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren.« Og de tilbad Herren der.

    Vekselsang 1 Sam 2, 1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
    kom og helbred mennesket,
    som du formede af muld.

    Evangelium Luk 1,46-56

    På den tid sagde Maria:

    “Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    — som han tilsagde vore fædre —
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

23
  • Hele dagen
    2017.12.23

    Adventstiden II


    Helgener Johannes af Kenty, præst († 1473) kan ihukommes


    Læsning Mal 3,1-4; 4,5-6

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Se, jeg sender
    profeten Elias til jer,
    før Herrens dag kommer,
    den store og frygtelige.
    Han skal vende fædres hjerte til deres sønner
    og sønners hjerte til deres fædre,
    så jeg ikke skal komme
    og slå landet med forbandelse.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Ret jer og løft jeres hoveder,
    thi jeres forløsning nærmer sig.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
    kom og helbred mennesket,
    som du formede af muld.

    Evangelium Luk 1, 57-66

    Tiden kom, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.

24
  • Hele dagen
    2017.12.24

    Han, som for os mennesker og for vor frelses skyld er nedstegen fra Himlen og har påtaget sig kød ved Helligånden af Jomfru Maria og er blevet menneske.

    Juletiden omfatter:

    1. Tiden fra juledags 1. vesper (24. december, aften) til lørdag før Herrens åbenbarelse (1. lørdag i januar).
    2. Tiden fra Herrens åbenbarekse (søndag e. 1. januar) til og med lørdagen efter Herrens åbenbarelse og
    3. Festen for Herrens dåb.

  • Hele dagen
    2017.12.24

    Juletiden


    1. læsning Es 62,1-5

    For Zions skyld vil jeg ikke tie,
    for Jerusalems skyld vil jeg ikke være tavs,
    før dens ret bryder frem som et lysskær
    og dens frelse som en flammende fakkel.
    Da skal folkene se din ret
    og alle konger din herlighed;
    du skal få et nyt navn,
    som Herren selv bestemmer.
    Du bliver en prægtig krone i Herrens hånd,
    en kongelig turban i din Guds hånd.
    Du skal ikke længere hedde Den Forladte,
    og dit land ikke længere Den Forstødte.
    Men du skal kaldes Elsket,
    og dit land kaldes Hustru.
    For Herren elsker dig
    og tager dit land til hustru.
    Som den unge mand tager jomfruen til hustru,
    tager din genopbygger dig til hustru,
    og som en brudgom fryder sig over sin brud,
    fryder din Gud sig over dig.

    Vekselsang Sl 89,4-5.16-17.27&29

    R. Om Herrens nåde vil jeg evigt synge.

    »Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.«

    Lykkeligt det folk, der forstår at hylde dig,
    Herre, i lyset fra dit ansigt vandrer de;
    de jubler over dit navn hele dagen
    og ophøjes ved din retfærdighed.

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    2. læsning ApG 13,16-17. 22-25

    Da Paulus kom til Antiokia i Pisidien, gik han hen i synagogen. Efter oplæsningen fra loven og profeterne, rejste han sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: ›Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.‹ Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.«

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    I morgen skal jordens ondskab udslettes:
    og verdens Frelser skal herske over os.

    Evangelium Matt 1,1-25 eller 1, *18-25

    Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.

    Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong David.

    David blev med Urias’ hustru far til Salomo, Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, v11 og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.

    Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor, Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.

    I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.

    * Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

    Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« — det betyder: Gud med os.Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

  • Hele dagen
    2017.12.24

    Adventstiden II


    Helgener


    1. læsning 2 Sam 7,1-5. 8b-11.16

    Engang Kong David sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: “Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt.” Natan svarede kongen: “Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig.”

    Samme nat kom Herrens ord til Natan: “Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.”

    Vekselsang Sl 89,2-3.4-5.27&29

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    “Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.”

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    2. læsning Rom 16,25-27

    Brødre og søstre! Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed – ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Luk 1,38

    Halleluja!
    Se, jeg er Herrens tjenerinde.
    Lad det ske mig efter dit ord!

    Evangelium Luk 1,26-38

    På den tid blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: “Herren er med dig, du benådede!” Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: “Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.” Maria sagde til englen: “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.” Englen svarede hende: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.” Da sagde Maria: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” Så forlod englen hende.

25
  • Hele dagen
    2017.12.25

    Juletiden


    HØJTIDENS MESSER

    JULENATTENS MESSE
    JULEMORGENS MESSE
    JULEDAGENS MESSE


    JULENATTENS MESSE

     1. læsning Es 9,2-7

    Du gør jubelen stærk,
    du gør glæden stor;
    de glæder sig for dit ansigt,
    som man glæder sig over høsten,
    som man jubler,
    når man deler byttet.
    For det tyngende åg,
    stangen over deres skulder,
    og slavefogedens kæp
    brækker du som på Midjans dag.
    Hver støvle,
    der tramper i larmen,
    og kappen,
    der er sølet i blod,
    skal brændes
    og fortæres af ild.
    For et barn er født os,
    en søn er givet os,
    og herredømmet skal ligge
    på hans skuldre.
    Man skal kalde ham
    Underfuld Rådgiver,
    Vældig Gud,
    Evigheds Fader,
    Freds Fyrste.
    Stort er herredømmet,
    freden uden ophør
    over Davids trone
    og over hans rige,
    så han kan grundfæste det
    og understøtte det
    med ret og retfærdighed
    fra nu af og til evig tid.
    Hærskarers Herres nidkærhed
    skal udvirke dette.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.11-12.13

    R. I dag er os en Frelser født, Kristus, Herren!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;
    Han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    2. læsning Tit 2,11-14

    Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,10-11

    Halleluja!
    Se, jeg forkynder jer en stor glæde:
    I dag er der født jer en frelser;
    han er Kristus, Herren.

    Evangelium Luk 2,1-14

    Det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

    I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

    Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

     

    Tilbage til sidens begyndelse


     

     

    JULEMORGENS MESSE

    1. læsning Es 62,11-12

    Herren lader det lyde
    til jordens ender:
    Sig til Zions datter:
    »Se, din frelser kommer!
    Se, hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.«
    De skal kaldes Det Hellige Folk,
    Herrens Løskøbte;
    og dig skal man kalde Den Eftertragtede,
    byen der aldrig bliver forladt.

    Vekselsang Sl 97,1&6.11-12

    R. Lys skal stråle over os;
    thi i dag er vor Frelser født!

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    2. læsning Tit 3,4-7

    Da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,14

    Halleluja!
    Ære være Gud i det højeste og på jorden!
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    Evangelium Luk 2,15-20

    Da englene havde forladt hyrderne og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

     

    Tilbage til sidens begyndelse


     

     

     

    JULEDAGENS MESSE
    1. læsning Es 52,7-10

    Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin
    hen over bjergene!
    Han forkynder fred,
    han bringer godt budskab
    og forkynder frelse.
    Han siger til Zion:
    »Din Gud er konge.«
    Hør, dine vægtere løfter røsten,
    de jubler i kor,
    for med egne øjne ser de
    Herren vende hjem til Zion.
    Bryd ud i jublende kor,
    Jerusalems ruiner!
    For Herren trøster sit folk,
    han har løskøbt Jerusalem.
    Herren har blottet sin hellige arm
    for øjnene af alle folkene,
    hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3cd-4.5-6

    R. Hele den vide jord
    skal se vor Guds frelse.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    2. læsning Hebr 1,1-6

    Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres.

    For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt:
    Du er min søn,
    jeg har født dig i dag,
    og et andet sted:
    Jeg vil være hans fader,
    og han skal være min søn?
    Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han:
    Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Hellig er denne dag,
    thi i dag har Lyset oplyst hele verden.
    Kom, lad os tilbede Herren.
    Fred til mennesker med Guds velbehag!

    Evangelium Joh 1,1-18 eller Joh 1,1-5. 9-14

    I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.*

    Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham.Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
    Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

    Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

    Johannes vidner om ham og råber: »Det var om ham, jeg sagde: Han, som kommer efter mig, har været der forud for mig, for han var til før mig.« Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde; for loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.

    eller


    I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
    Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

    Tilbage til sidens begyndelse

26
  • Hele dagen
    2017.12.26

    Juletiden


    STEFAN, den første martyr


    Læsning ApG 6,8-10; 7,54-60

    Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.«

    Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.

    Vekselsang Sl 31,3c-4.6. 8ab.16b-17

    R. Herre, i dine hænder betror jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet jJfr Sl 118,26-27

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Evangelium Matt 10,17-22

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer. En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.«

27
  • Hele dagen
    2017.12.27

    Juletiden


    JOHANNES, apostel og evangelist


    Læsning 1 Joh 1,1-4

    Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a. 16a

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud;
    dig priser apostlenes herlige kor.

    Evangelium Joh 20,2-8

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, løber Maria Magdalene hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede.

28
  • Hele dagen
    2017.12.28

    Juletiden


    DE USKYLDIGE BØRN, martyrer


     

    Læsning Joh 1, 5-2,2

    Mine børn! Dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

    Vekselsang Sl 124,2-3.4-5.7-8

    R. Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.

    Havde Herren ikke været med os,
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende
    i deres flammende vrede mod os.

    Da var vandet skyllet over os,
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand
    strømmet over os.

    Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust,
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn,
    himlens og jordens skaber.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud:
    dig priser martyrernes mægtige skarer.

    Evangelium Matt 2,13-18

    Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

    Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:

    I Rama høres råb,
    gråd og megen klage;
    Rakel græder over sine børn,
    hun vil ikke lade sig trøste,
    for de er ikke mere.

29
  • Hele dagen
    2017.12.29

    5. DAG I JULEUGEN         Juletiden


    Helgener Thomas Becket – biskop og martyr † 1170) kan ihukommes


    Læsning 1 Joh 2, 3-11

    Mine børn! Deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

    Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.5b-6

    R. Himlen glæde sig, jorden juble!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham,
    styrke og herlighed i hans helligdom.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Evangelium Luk 2,22-35

    Da Marias renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges — ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge — for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

30
  • Hele dagen
    2017.12.30

    6. DAG I JULEUGEN          Juletiden


    Helgener


    Læsning 1 Joh 2, 12-17

    Jeg skriver til jer, børn: Jeres synder er tilgivet jer for hans navns skyld.
    Jeg skriver til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen.
    Jeg skriver til jer, I unge: I har overvundet den Onde.
    Jeg har skrevet til jer, børn: I kender Faderen.
    Jeg har skrevet til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen.
    Jeg har skrevet til jer, I unge: I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde.
    Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.

    Vekselsang Sl 96,7-8a.8b-9.10

    R. Himlen glæde sig, jorden juble!

    Vis Herren, I folkenes slægter,
    vis Herren ære og hæder!
    Vis Herrens navn ære.

    Træd ind i hans forgårde med gaver,
    kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
    skælv for ham, hele jorden!

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    En hellig dag er brudt frem for os;
    kom alle folkeslag, og tilbed Herren,
    thi i dag er et stort lys steget ned over jorden.

    Evangelium Luk 2,36-40

    Der var en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

    Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

31
  • Hele dagen
    2017.12.31

    Juletiden


    1. læsning 1 Mos 15,1-6; 21,1-3

    Herrens ord kom til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.« Abram svarede: »Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.« Abram sagde: »Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.« Da lød Herrens ord til ham: »Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.« Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.

    Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak.

    Vekselsang Sl 105,1b-2.3-4.5-6.8-9

    R. Hør Herren vor Gud;
    Evigt husker han på sin pagt.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,
    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    2. læsning Hebr 11,8. 11-12. 17-19

    I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen.I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred.

    I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;« for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Hebr 1.1-2

    Halleluja!
    Mange gange og på mange måder talte Gud fortiden til vore fædre gennem profeterne,
    men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22. 39-40

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de Jesus med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren , — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.
    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges — ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge — for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

    Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.


    Evangelium
    Luk 2, 22. 39-40 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de Jesus med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren . Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.