Læsninger

< 2017 >
december
sønmantironstorfrelør
     12
3456789
  • Hele dagen
    2017.12.09

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 30,19-21. 23-26

    Du folk på Zion,
    der bor i Jerusalem,
    græd ikke!
    Han viser dig nåde, når du råber til ham;
    når han hører det, svarer han dig.

    Herren giver jer
    ulykkesbrød og trængselsdrik;
    men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.
    Med egne øjne skal du se din vejleder.
    Med egne ører skal du høre
    et ord, der lyder bag dig:
    »Her er vejen, den skal I følge!«
    I vil jo til højre, og I vil til venstre.

    Så giver han regn til det,
    du sår på din jord,
    og det brød, din jord giver,
    bliver kraftigt og godt.
    På den dag skal dit kvæg græsse
    på vidtstrakte enge
    de okser og æsler, der arbejder i marken,
    skal få syrnet grovfoder at æde;
    det er renset med greb og med skovl.
    På hvert højt bjerg
    og hver knejsende højde
    skal bækkene strømme med vand
    på dagen for det store drab,
    når tårnene falder.
    Månens lys bliver som solens,
    og solens lys bliver syv gange så stærkt,
    som syv dages lys,
    den dag Herren læger sit lemlæstede folk
    og helbreder de sønderslåede.

    Vekselsang Sl 147,1-2.3-4. 5-6

    R. Salige de, som længes efter Herren!

    Det er godt at lovsynge vor Gud,
    det er herligt med dejlig lovprisning.
    Herren genopbygger Jerusalem
    og samler Israels fordrevne.

    Han læger dem, hvis hjerte er knust,
    og forbinder deres sår.
    Han bestemmer stjernernes tal
    og kalder dem alle ved navn.

    Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
    hans indsigt er uden mål.
    Herren bringer de hjælpeløse på fode,
    men de uretfærdige slår han til jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren er vor Dommer,
    vor Hersker, vor Konge!

    Evangelium Matt 9,35-10,1.6-8

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

     

    Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Han bød dem og sagde: “Gå til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

  • Hele dagen
    2017.12.09

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 30,19-21. 23-26

    Du folk på Zion,
    der bor i Jerusalem,
    græd ikke!
    Han viser dig nåde, når du råber til ham;
    når han hører det, svarer han dig.

    Herren giver jer
    ulykkesbrød og trængselsdrik;
    men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.
    Med egne øjne skal du se din vejleder.
    Med egne ører skal du høre
    et ord, der lyder bag dig:
    »Her er vejen, den skal I følge!«
    I vil jo til højre, og I vil til venstre.

    Så giver han regn til det,
    du sår på din jord,
    og det brød, din jord giver,
    bliver kraftigt og godt.
    På den dag skal dit kvæg græsse
    på vidtstrakte enge
    de okser og æsler, der arbejder i marken,
    skal få syrnet grovfoder at æde;
    det er renset med greb og med skovl.
    På hvert højt bjerg
    og hver knejsende højde
    skal bækkene strømme med vand
    på dagen for det store drab,
    når tårnene falder.
    Månens lys bliver som solens,
    og solens lys bliver syv gange så stærkt,
    som syv dages lys,
    den dag Herren læger sit lemlæstede folk
    og helbreder de sønderslåede.

    Vekselsang Sl 147,1-2.3-4. 5-6

    R. Salige de, som længes efter Herren!

    Det er godt at lovsynge vor Gud,
    det er herligt med dejlig lovprisning.
    Herren genopbygger Jerusalem
    og samler Israels fordrevne.

    Han læger dem, hvis hjerte er knust,
    og forbinder deres sår.
    Han bestemmer stjernernes tal
    og kalder dem alle ved navn.

    Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
    hans indsigt er uden mål.
    Herren bringer de hjælpeløse på fode,
    men de uretfærdige slår han til jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren er vor Dommer,
    vor Hersker, vor Konge!

    Evangelium Matt 9,35-10,1.6-8

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

     

    Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Han bød dem og sagde: “Gå til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

10
  • Hele dagen
    2017.12.10

    2. SØNDAG I ADVENT “B”

    Adventstiden


    Helgener


    1. læsning
    Es 40,1-5. 9-11
    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.

    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.
    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning 2 Pet 3,8-14

    Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3,4 & 6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Mark 1,1-8

    Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.
    Som der står skrevet hos profeten Esajas:
    Se, jeg sender min engel foran dig,
    han skal bane din vej.

    Der er en, der råber i ørkenen:
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!

    – således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: “Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.”

1112
  • Hele dagen
    2017.12.12

    Adventstiden


    Helgener Vor Frue af Guadalupe


    Læsning Es 40,1-11

    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.
    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.

    Der var en, der sagde: »Råb!«
    Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
    »Alle mennesker er som græs,
    al deres herlighed som markens blomster.
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    når Herrens ånde blæser over dem.
    Ja, folket er græs!
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 96,1-2.3 & 10ac. 11-12.13

    R. Se! vor Gud kommer med vælde!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn,
    forkynd hans frelse dag efter dag!

    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;

    For han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Nær er Herrens dag,
    se, han kommer for at frelse os.

    Evangelium Matt 18,12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

13141516
17
  • Hele dagen
    2017.12.17

    Adventstiden II


    Helgener


    1. læsning Es 61,1-2a. 10-11

    Gud Herrens ånd er over mig,
    fordi Herren har salvet mig.
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige
    og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
    for at udråbe frigivelse for fanger
    og løsladelse for lænkede,
    for at udråbe et nådeår fra Herren.
    Jeg fryder mig over Herren,
    min sjæl jubler over min Gud.
    For han har klædt mig i frelsens klæder
    og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
    som en brudgom sætter sin turban,
    og som bruden fæster sine smykker.
    For som jorden bringer spirerne frem,
    og frø spirer frem i haven,
    sådan lader Gud Herren retfærdighed spire
    og lovsang gro frem for alle folkenes øjne.

    Vekselsang Luk 1,46-48.49-50.53-54

    R. Min sjæl jubler over min Gud.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig.

    Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.

    Sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed.

    2. læsning 1 Thess 5,16-24

    Brødre og søstre!

    Vær altid glade,
    bed uophørligt,
    sig tak under alle forhold;
    for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
    Udsluk ikke Ånden,
    ringeagt ikke profetisk tale.
    Prøv alt, hold fast ved det gode,
    hold jer fra det onde i enhver skikkelse!

    Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! Trofast er han, som kalder jer; han vil også gøre det.

    Akklamation til Evangeliet Es 61,1

    Halleluja!
    Herrens ånd er over mig,
    Han har sendt mig
    for at bringe godt budskab til fattige.

    Evangelium Joh 1,6-8. 19-28

    Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

    Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: “Hvem er du?” Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: “Jeg er ikke Kristus.” “Hvad er du da?” spurgte de ham, “er du Elias?” “Det er jeg ikke,” svarede han. “Er du Profeten?” “Nej,” svarede han. Så sagde de til ham: “Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?” Han svarede: “Jeg er ‘en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!’ som profeten Esajas har sagt.”

    De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: “Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?” Johannes svarede dem: “Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.” Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

1819202122
  • Hele dagen
    2017.12.22

    Adventstiden II


    Helgener


    Læsning 1 Sam 1,24-28

    Da Hanna havde vænnet Samuel fra, tog hun ham med op til Herrens tempel i Shilo tillige med en treårig tyr, en efa mel og en krukke vin; drengen var endnu lille. De slagtede tyren og førte drengen hen til Eli, og Hanna sagde: »Hør mig, herre! Så sandt du lever, herre: Jeg er den kvinde, der stod her hos dig og bad til Herren. Jeg bad om denne dreng, og Herren gav mig, hvad jeg bad ham om. Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren.« Og de tilbad Herren der.

    Vekselsang 1 Sam 2, 1.4-5.6-7.8abcd

    R. Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

    Mit hjerte fryder sig over Herren,
    Herren har løftet mit horn.
    Jeg spærrer munden op imod mine fjender,
    for jeg glæder mig over din frelse.

    Heltenes bue brækkes,
    men de segnefærdige væbner sig med styrke.
    Mætte lader sig fæste for brød,
    men sultne behøver det ikke.
    Den ufrugtbare føder syv børn,
    men den med de mange børn sygner hen.

    Herren dræber, og han gør levende,
    han sender ned i dødsriget, og han henter op derfra;
    Herren gør fattig, og han gør rig,
    han ydmyger, og han ophøjer.

    Fra støvet rejser han de svage,
    fra skarnet løfter han de fattige,
    han sætter dem blandt fyrster
    og giver dem hæderspladsen.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
    kom og helbred mennesket,
    som du formede af muld.

    Evangelium Luk 1,46-56

    På den tid sagde Maria:

    “Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
    Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,
    og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
    han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.
    Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    — som han tilsagde vore fædre —
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.”

    Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

23
  • Hele dagen
    2017.12.23

    Adventstiden II


    Helgener Johannes af Kenty, præst († 1473) kan ihukommes


    Læsning Mal 3,1-4; 4,5-6

    Se, jeg sender min engel,
    han skal bane vejen for mig.
    Herren, som I søger,
    kommer med ét til sit tempel,
    pagtsenglen, som I længes efter, kommer,
    siger Hærskarers Herre.
    Hvem kan udholde den dag, han kommer?
    Hvem kan bestå, når han viser sig?
    Han er som ilden i smelteovnen,
    som den lud, man bruger til blegning.

    Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren. Da skal Judas og Jerusalems offergave være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids år.

    Se, jeg sender
    profeten Elias til jer,
    før Herrens dag kommer,
    den store og frygtelige.
    Han skal vende fædres hjerte til deres sønner
    og sønners hjerte til deres fædre,
    så jeg ikke skal komme
    og slå landet med forbandelse.

    Vekselsang Sl 25,4-5ab.8-9.10&14

    R. Ret jer og løft jeres hoveder,
    thi jeres forløsning nærmer sig.

    Vis mig dine veje, Herre,
    lær mig dine stier!
    Vejled mig i din sandhed og belær mig,
    for du er min frelses Gud.

    Herren er god og retskaffen,
    derfor belærer han syndere om vejen.
    De ydmyge vejleder han i retfærdighed,
    han lærer ydmyge sin vej.

    Herrens stier er altid godhed og troskab
    for dem, der holder hans pagt og hans lov.
    De, der frygter Herren, har fællesskab med ham,
    gennem sin pagt vejleder han dem.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Du, folkenes Konge og kirkens Hovedhjørnesten,
    kom og helbred mennesket,
    som du formede af muld.

    Evangelium Luk 1, 57-66

    Tiden kom, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.

24
  • Hele dagen
    2017.12.24

    Han, som for os mennesker og for vor frelses skyld er nedstegen fra Himlen og har påtaget sig kød ved Helligånden af Jomfru Maria og er blevet menneske.

    Juletiden omfatter:

    1. Tiden fra juledags 1. vesper (24. december, aften) til lørdag før Herrens åbenbarelse (1. lørdag i januar).
    2. Tiden fra Herrens åbenbarekse (søndag e. 1. januar) til og med lørdagen efter Herrens åbenbarelse og
    3. Festen for Herrens dåb.

  • Hele dagen
    2017.12.24

    Adventstiden II


    Helgener


    1. læsning 2 Sam 7,1-5. 8b-11.16

    Engang Kong David sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham fred for hans fjender på alle sider, sagde han til profeten Natan: “Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt.” Natan svarede kongen: “Gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig.”

    Samme nat kom Herrens ord til Natan: “Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.”

    Vekselsang Sl 89,2-3.4-5.27&29

    R. Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

    Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt,
    i slægt efter slægt skal min mund forkynde din trofasthed.
    Jeg siger: Evigt bygges din godhed,
    i himlen grundfæster du din trofasthed.

    “Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
    jeg har tilsvoret David, min tjener:
    Til evig tid grundfæster jeg din slægt,
    bygger din trone i slægt efter slægt.”

    Han skal råbe til mig: Du er min fader,
    min Gud, min frelses klippe.
    Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid,
    min pagt med ham står fast.

    2. læsning Rom 16,25-27

    Brødre og søstre! Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed – ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen.

    Akklamation til Evangeliet Luk 1,38

    Halleluja!
    Se, jeg er Herrens tjenerinde.
    Lad det ske mig efter dit ord!

    Evangelium Luk 1,26-38

    På den tid blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: “Herren er med dig, du benådede!” Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: “Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.” Maria sagde til englen: “Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.” Englen svarede hende: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.” Da sagde Maria: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!” Så forlod englen hende.

2526
  • Hele dagen
    2017.12.26

    Juletiden


    STEFAN, den første martyr


    Læsning ApG 6,8-10; 7,54-60

    Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus store undere og tegn blandt folket. Da trådte der nogle frem af dem fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med Stefanus. De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med. Så fik de i al hemmelighed nogle mænd til at sige: »Vi har hørt ham tale spottende om Moses og Gud.«

    Da de hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.

    Vekselsang Sl 31,3c-4.6. 8ab.16b-17

    R. Herre, i dine hænder betror jeg min ånd.

    Vær min tilflugts klippe,
    den borg, hvor jeg finder redning.
    For du er min klippe og min borg,
    led mig og før mig for dit navns skyld!

    I dine hænder betror jeg min ånd,
    du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

    Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
    du så min nød.

    Red mig fra mine fjender og forfølgere!
    Lad dit ansigt lyse over din tjener,
    frels mig i din trofasthed!

    Akklamation til Evangeliet jJfr Sl 118,26-27

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Herren er Gud, han skal give os lys.

    Evangelium Matt 10,17-22

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer. En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.«

27
  • Hele dagen
    2017.12.27

    Juletiden


    JOHANNES, apostel og evangelist


    Læsning 1 Joh 1,1-4

    Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.

    Vekselsang Sl 97,1-2.5-6.11-12

    R. I retfærdige, glæd jer i Herren.

    Herren er konge! Jorden skal juble,
    de mange fjerne øer skal glæde sig.
    Skyer og skymulm omgiver ham,
    retfærdighed og ret er hans trones grundvold.

    Bjergene smelter som voks foran Herren,
    foran hele jordens Herre.
    Himlen fortæller om hans retfærdighed,
    og alle folkene ser hans herlighed.

    Lys stråler frem for de retfærdige
    og glæde for de oprigtige.
    I retfærdige, glæd jer i Herren,
    og lovpris hans hellige navn.

    Akklamation til Evangeliet Kol 3,15a. 16a

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud;
    dig priser apostlenes herlige kor.

    Evangelium Joh 20,2-8

    Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, løber Maria Magdalene hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede.

28
  • Hele dagen
    2017.12.28

    Juletiden


    DE USKYLDIGE BØRN, martyrer


     

    Læsning Joh 1, 5-2,2

    Mine børn! Dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

    Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

    Vekselsang Sl 124,2-3.4-5.7-8

    R. Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.

    Havde Herren ikke været med os,
    dengang mennesker rejste sig mod os,
    da havde de slugt os levende
    i deres flammende vrede mod os.

    Da var vandet skyllet over os,
    floden var strømmet over os,
    da var det brusende vand
    strømmet over os.

    Vort liv blev reddet
    som fuglen fra fuglefængernes fælde.
    Fælden blev knust,
    og vi blev reddet.
    Vi har vor hjælp i Herrens navn,
    himlens og jordens skaber.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Dig lover vi Herre, vor Gud:
    dig priser martyrernes mægtige skarer.

    Evangelium Matt 2,13-18

    Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

    Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:

    I Rama høres råb,
    gråd og megen klage;
    Rakel græder over sine børn,
    hun vil ikke lade sig trøste,
    for de er ikke mere.

29
  • Hele dagen
    2017.12.29

    5. DAG I JULEUGEN         Juletiden


    Helgener Thomas Becket – biskop og martyr † 1170) kan ihukommes


    Læsning 1 Joh 2, 3-11

    Mine børn! Deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

    Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.

    Vekselsang Sl 96,1-2a.2b-3.5b-6

    R. Himlen glæde sig, jorden juble!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn.

    Forkynd hans frelse dag efter dag!
    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!

    Herren skabte himlen.
    Højhed og pragt er foran ham,
    styrke og herlighed i hans helligdom.

    Akklamation til Evangeliet Luk 2,32

    Halleluja!
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Evangelium Luk 2,22-35

    Da Marias renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.

    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges — ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge — for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

30
31
  • Hele dagen
    2017.12.31

    Juletiden


    1. læsning 1 Mos 15,1-6; 21,1-3

    Herrens ord kom til Abram i et syn: »Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor.« Abram svarede: »Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving.« Abram sagde: »Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig.« Da lød Herrens ord til ham: »Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig.« Så tog han ham udenfor og sagde: »Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.« Og han sagde: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.

    Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham. Abraham gav sønnen, som Sara havde født ham, navnet Isak.

    Vekselsang Sl 105,1b-2.3-4.5-6.8-9

    R. Hør Herren vor Gud;
    Evigt husker han på sin pagt.

    Tak Herren, påkald hans navn!
    Kundgør hans gerninger for folkene!
    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.
    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!

    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,
    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!

    Evigt husker han på sin pagt,
    i tusind slægtled det løfte, han gav,
    den pagt, han sluttede med Abraham,
    den ed, han tilsvor Isak.

    2. læsning Hebr 11,8. 11-12. 17-19

    I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen.I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred.

    I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, og der var blevet sagt til ham: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;« for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage.

    Akklamation til Evangeliet Jfr. Hebr 1.1-2

    Halleluja!
    Mange gange og på mange måder talte Gud fortiden til vore fædre gennem profeterne,
    men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn.

    Evangelium Luk 2,22-40 eller 2,22. 39-40

    Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de Jesus med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren , — som der står skrevet i Herrens lov: »Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren« — og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to dueunger.

    I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:

    Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
    For mine øjne har set din frelse,
    som du har beredt for alle folk:
    Et lys til åbenbaring for hedninger
    og en herlighed for dit folk Israel.
    Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges — ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge — for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«

    Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.

    Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.


    Evangelium
    Luk 2, 22. 39-40 Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de Jesus med op til Jerusalem for at bære ham frem for Herren . Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.