Læsninger

< 2017 >
december
  • 09
    09.december.lørdag

    Hele dagen
    2017.12.09

    Adventstiden


    Helgener


    Læsning Es 30,19-21. 23-26

    Du folk på Zion,
    der bor i Jerusalem,
    græd ikke!
    Han viser dig nåde, når du råber til ham;
    når han hører det, svarer han dig.

    Herren giver jer
    ulykkesbrød og trængselsdrik;
    men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.
    Med egne øjne skal du se din vejleder.
    Med egne ører skal du høre
    et ord, der lyder bag dig:
    »Her er vejen, den skal I følge!«
    I vil jo til højre, og I vil til venstre.

    Så giver han regn til det,
    du sår på din jord,
    og det brød, din jord giver,
    bliver kraftigt og godt.
    På den dag skal dit kvæg græsse
    på vidtstrakte enge
    de okser og æsler, der arbejder i marken,
    skal få syrnet grovfoder at æde;
    det er renset med greb og med skovl.
    På hvert højt bjerg
    og hver knejsende højde
    skal bækkene strømme med vand
    på dagen for det store drab,
    når tårnene falder.
    Månens lys bliver som solens,
    og solens lys bliver syv gange så stærkt,
    som syv dages lys,
    den dag Herren læger sit lemlæstede folk
    og helbreder de sønderslåede.

    Vekselsang Sl 147,1-2.3-4. 5-6

    R. Salige de, som længes efter Herren!

    Det er godt at lovsynge vor Gud,
    det er herligt med dejlig lovprisning.
    Herren genopbygger Jerusalem
    og samler Israels fordrevne.

    Han læger dem, hvis hjerte er knust,
    og forbinder deres sår.
    Han bestemmer stjernernes tal
    og kalder dem alle ved navn.

    Vor Herre er stor, mægtig i styrke,
    hans indsigt er uden mål.
    Herren bringer de hjælpeløse på fode,
    men de uretfærdige slår han til jorden.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Herren er vor Dommer,
    vor Hersker, vor Konge!

    Evangelium Matt 9,35-10,1.6-8

    Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

     

    Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Han bød dem og sagde: “Gå til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet.

  • 10
    10.december.søndag

    Hele dagen
    2017.12.10

    2. SØNDAG I ADVENT “B”

    Adventstiden


    Helgener


    1. læsning
    Es 40,1-5. 9-11
    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.

    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.
    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

    R. Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    2. læsning 2 Pet 3,8-14

    Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred.

    Akklamation til Evangeliet Luk 3,4 & 6

    Halleluja!
    Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!
    Og alle mennesker skal se Guds frelse.

    Evangelium Mark 1,1-8

    Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.
    Som der står skrevet hos profeten Esajas:
    Se, jeg sender min engel foran dig,
    han skal bane din vej.

    Der er en, der råber i ørkenen:
    Ban Herrens vej,
    gør hans stier jævne!

    – således trådte Johannes Døber frem i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Johannes gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: “Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.”

  • 11
    11.december.mandag

    Hele dagen
    2017.12.11

    Adventstiden


    Helgener Damasus I, pave († 384)


    Læsning Es 35,1-10

    Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
    ødemarken skal juble og blomstre,
    den skal blomstre som rosen,
    juble med stor fryd.
    Den får Libanons herlighed,
    Karmels og Sarons pragt.
    De skal se Herrens herlighed,
    vor Guds pragt.
    Styrk de synkende hænder,
    gør de kraftesløse knæ stærke,
    sig til de urolige hjerter:
    Vær stærke, frygt ikke!
    Nu kommer jeres Gud med hævn,
    Guds gengæld,
    han kommer og frelser jer.
    Da skal blindes øjne åbnes
    og døves ører lukkes op;
    da springer den halte som hjorten,
    den stummes tunge bryder ud i jubel.
    For vand vælder frem i ørkenen,
    bække i ødemarken.
    Det hede sand bliver til oaser,
    den udtørrede jord til kildevæld.
    På sjakalernes tilholdssted
    vokser der rør og siv.
    Dér skal der være en banet vej,
    Den Hellige Vej skal den hedde,
    de urene skal ikke færdes på den;
    men for hans folk bliver det en vej at gå på,
    hvor dårer ikke flakker om.
    Dér skal der ikke være løver,
    rovdyr kommer ikke på den,
    de findes ikke.
    Dér skal de løskøbte vandre,
    Herrens udfriede vender hjem,
    de kommer til Zion med jubel,
    evig glæde går foran dem,
    fryd og glæde når dem,
    suk og klage flygter.

    Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12. 13-14

    R. Se! vor Gud kommer og frelser os.

    Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
    Herren taler jo fred
    til sit folk, til sine fromme,
    Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
    og herligheden skal bo i vort land.

    Troskab og sandhed mødes,
    retfærdighed og fred kysser hinanden.
    Sandhed spirer frem af jorden,
    retfærdighed ser ned fra himlen.

    Ja, Herren giver lykke,
    og vort land giver sin afgrøde.
    Retfærdighed går foran ham,
    og fred følger i hans spor.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se, Kongen kommer, jordens Herre:
    vort fangenskabs åg vil han tage bort.

    Evangelium Luk 5,17-26

    En dag, da Jesus underviste, sad der nogle farisæere og lovlærere, som var kommet fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem. Og han havde kraft fra Herren, så han kunne helbrede. Og se, der kom nogle mænd med en lam på en seng, og de forsøgte at få ham ind for at lægge ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at gå ind med ham for de mange mennesker, gik de op på taget, og gennem tegltaget firede de ham og sengen ned midt foran Jesus. Da han så deres tro, sagde han: »Menneske, dine synder er tilgivet dig.« Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke: »Hvem er han? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end Gud alene?« Jesus kendte deres tanker og sagde til dem: »Hvad er det, I tænker i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« — sagde han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din seng og gå hjem!« Straks rejste han sig for øjnene af dem, tog sengen, han havde ligget på, og gik hjem, mens han priste Gud. Alle blev ude af sig selv og priste Gud, og fyldt af frygt sagde de: »I dag har vi set det utrolige!«

  • 12
    12.december.tirsdag

    Hele dagen
    2017.12.12

    Adventstiden


    Helgener Vor Frue af Guadalupe


    Læsning Es 40,1-11

    Trøst mit folk, trøst det!
    siger jeres Gud.
    Tal til Jerusalems hjerte,
    råb til hende,
    at hendes hoveri er til ende,
    at hendes skyld er betalt;
    for af Herrens hånd har hun fået
    dobbelt straf for alle sine synder.
    Der er en, der råber:
    Ban Herrens vej
    i ørkenen,
    jævn en vej for vor Gud
    i det øde land.
    Hver dal skal hæves,
    hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
    klippeland skal blive til slette
    og bakkeland til dal;
    Herrens herlighed skal åbenbares,
    og alle mennesker skal se den.
    Herren selv har talt.

    Der var en, der sagde: »Råb!«
    Og jeg svarede: »Hvad skal jeg råbe?«
    »Alle mennesker er som græs,
    al deres herlighed som markens blomster.
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    når Herrens ånde blæser over dem.
    Ja, folket er græs!
    Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
    men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

    Stig op på et højt bjerg,
    Zions budbringer,
    råb højt,
    Jerusalems budbringer,
    råb uden frygt!
    Sig til Judas byer:
    Her kommer jeres Gud!
    Gud Herren kommer i styrke,
    han hersker med sin arm.
    Hans løn er med ham,
    hans fortjeneste går foran ham.
    Som hyrden vogter han sin hjord,
    han samler dem med sin arm;
    han løfter lammene op i sin favn,
    han leder moderfårene.

    Vekselsang Sl 96,1-2.3 & 10ac. 11-12.13

    R. Se! vor Gud kommer med vælde!

    Syng en ny sang for Herren,
    syng for Herren, hele jorden!
    Syng for Herren, pris hans navn,
    forkynd hans frelse dag efter dag!

    Fortæl om hans herlighed blandt folkene,
    om hans undere blandt alle folkeslag!
    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren;

    For han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Nær er Herrens dag,
    se, han kommer for at frelse os.

    Evangelium Matt 18,12-14

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.”

  • 13
    13.december.onsdag

    Hele dagen
    2017.12.13

    Adventstiden


    Helgener Lucia, jomfru og martyr († 304) (m)


    Læsning Es 40, 25- 31

    »Med hvem vil I sammenligne mig,
    så vi skulle være lige?« siger den Hellige.
    Løft jeres øjne mod himlen, og se!
    Hvem skabte den?
    Han, som fører dens hær talstærkt ud
    og kalder dem alle sammen ved navn.
    På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke
    mangler der ikke en eneste.

    Jakob, hvorfor siger du,
    Israel, hvorfor erklærer du:
    »Min vej er skjult for Herren,
    Gud ænser ikke min ret«?

    Ved du det ikke,
    har du ikke hørt det:
    Herren er en evig Gud,
    skaberen af den vide jord.
    Han bliver ikke træt og udmattet,
    hans indsigt kan ingen udforske.
    Han giver den udmattede kraft,
    den kraftesløse giver han ny styrke.
    Drenge bliver trætte og udmattede,
    unge mænd snubler og falder.
    Men de, der håber på Herren, får nye kræfter,
    de får vinger som ørne.
    De løber uden at blive trætte,
    de vandrer uden at udmattes.

    Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.8 & 10

    R. Min sjæl, pris Herren.

    Min sjæl, pris Herren,
    alt i mig skal prise hans hellige navn.
    Min sjæl, pris Herren,
    glem ikke hans velgerninger!

    Han tilgiver al din skyld,
    helbreder alle dine sygdomme.
    Han udfrier dit liv fra graven,
    han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

    Herren er barmhjertig og nådig,
    sen til vrede og rig på troskab.
    Han gengælder os ikke vore synder
    og lønner os ikke efter vor skyld.

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja!
    Se! Herren kommer for at frelse sit folk;
    salige er de, som er rede til at ile ham i møde.

    Evangelium Matt 11,28- 30

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«