Læsninger

< 2020 >
november
søn
man
tir
ons
tor
fre
lør
1
  • ALLE HELGEN (h)
    Hele dagen
    2020.11.01


    31. ALM. SØNDAG.
    Helgener: ALLE HELGEN (h)
    Kirketælling


    1. læsning Åb 7, 2-4. 9-14

    Jeg, Johannes, så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl.Og han råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: “Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.” Og jeg hørte tallet på de beseglede: ét hundrede og fireogfyrre tusind beseglede ud af alle Israels stammer. Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst:

    Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen,
    og fra Lammet.

    Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde:

    Amen! Pris og lov og visdom og tak
    og ære og magt og styrke er vor Guds
    i evighedernes evigheder. Amen!

    Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: “De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?” Jeg sagde til ham: “Min herre, du ved det.” Og han sagde til mig: “Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.”

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4.5-6

    R. Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Herre.

    2. læsning 1 Joh 3, 1-3

    Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Matt 5,1-12a

    Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

    “Salige er de fattige i ånden,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er de, som sørger,
    for de skal trøstes.
    Salige er de sagtmodige,
    for de skal arve jorden.
    Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
    for de skal mættes.
    Salige er de barmhjertige,
    for de skal møde barmhjertighed
    Salige er de rene af hjertet,
    for de skal se Gud.
    Salige er de, som stifter fred,
    for de skal kaldes Guds børn.
    Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
    for Himmeriget er deres.
    Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
    Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene.

2
  • ALLE SJÆLE
    Hele dagen
    2020.11.02


    Helgener: ALLE SJÆLE
    Der kan også vælges andre tekster fra begravelsesliturgien


    Læsning 2 Makk 12,43- 46

    eller:
    Rom 8,31b- 35.37- 39

    Den ædle Judas foretog en indsamling blandt mændene og kunne sen de næsten 2000 sølvdrakmer til Jerusalem for at bringe et syndoffer ­ meget rigtigt og klogt gjort, idet han tænkte på opstandelsen. For hvis ikke Judas forventede, at de faldne skulle opstå, havde det været overflødigt og tåbeligt at bede for de døde; desuden forstod han, at den skønneste gave venter dem, der sover hen i gudsfrygt. From og gudfrygtig var hans betænksomhed! Derfor bragte han soningsofferet for de døde, for at de kunne befries for deres synd.

    Vekselsang Sl 23,1- 2a.2b- 3.5- 6

    R. Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet Joh 11,25

    Halleluja!
    Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig,
    skal leve, om han end dør, siger Herren.

    Evangelium Joh 14,1- 6

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.


    Læsning Rom 8,31b- 35.37- 39

    Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

    Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

3
  • Tirsdag i 31. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.03

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Martin af Porres, ordensmand († 1639)


    Læsning Fil 2,5- 11

    I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
    han, som havde Guds skikkelse,
    regnede det ikke for et rov
    at være lige med Gud,
    men gav afkald på det,
    tog en tjeners skikkelse på
    og blev mennesker lig;
    og da han var trådt frem som et menneske,
    ydmygede han sig
    og blev lydig indtil døden,
    ja, døden på et kors.
    Derfor har Gud højt ophøjet ham
    og skænket ham navnet over alle navne,
    for at i Jesu navn
    hvert knæ skal bøje sig,
    i himlen og på jorden og under jorden,
    og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.

    Vekselsang Sl 22,26b-27.28-30a.31-32

    R. Herre. du er min lovsang i den stor forsamling.

    Jeg indfrier mine løfter for øjnene af dem, der frygter
    Herren.
    De ydmyge skal spise og mættes,
    de, der søger Herren, skal lovprise ham,
    og de skal få nyt mod for evigt.

    Hele den vide jord skal huske Herren
    og vende tilbage til Herren;
    alle folkenes slægter
    skal kaste sig ned for dig.
    For kongemagten tilhører Herren,
    han hersker over folkene.

    Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham.
    Men jeg vil leve for ham, og mine efterkommere skal
    tjene ham.
    Der skal forkyndes om Herren for kommende slægter,
    man skal forkynde hans retfærdighed for folk, der
    fødes,
    for han greb ind!

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile.

    Evangelium Luk 14,15- 24

    En af gæsterne sagde til Jesus: »Salig er den, som sidder til bords i Guds rige!« Jesus svarede: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

4
  • Onsdag i 31. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.04

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Karl Borromæusbiskop († 1589) (m)


    Læsning Fil 2,12- 18

    Mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje. Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves. Ja, selv om mit blod skal udgydes under mit offer og min tjeneste for jeres tro, så glæder jeg mig og glæder mig sammen med jer alle. Glæd I jer ligeledes, og glæd jer sammen med mig!

    Vekselsang Sl 27,1.4.13-14

    R. Herren er mit lys og min frelse.

    Herren er mit lys og min frelse,
    hvem skal jeg da frygte?
    Herren er værn for mit liv,
    hvem skal jeg da være bange for?

    Kun ét ønsker jeg fra Herren,
    kun det længes jeg efter:
    At bo i Herrens hus,
    så længe jeg lever,
    så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed
    og søge svar fra ham i hans tempel.

    Men jeg stoler på,
    at jeg skal se Herrens godhed
    i de levendes land.
    Sæt dit håb til Herren,
    vær stærk, fat mod,
    sæt dit håb til Herren!

    Akklamation til Evangeliet 1 Pet 4,14

    Halleluja!
    Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige,
    for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer.

    Evangelium Luk 14,25-33

    Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

5
  • Torsdag i 31. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.05

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Fil 3,3-8a

    Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i Kristus Jesus i stedet for at stole på noget ydre. Og dog, også jeg har noget at stole på, selv i det ydre. Hvis nogen anden mener at kunne stole på noget ydre, så kan jeg det endnu mere: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer, ivrig forfølger af kirken, uangribelig i lovretfærdighed.

    Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.

    Vekselsang Sl 105,2-3.4-5.6-7

    R. De, der søger Herren, skal glæde sig.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng for ham, lovsyng ham,
    syng om alle hans undere!
    Fryd jer over hans hellige navn,
    de, der søger Herren, skal glæde sig.

    Søg Herren og hans styrke,
    søg altid hans ansigt!
    Husk de undere, han gjorde,
    husk hans tegn og de bud, han gav,

    I efterkommere af Abraham, hans tjener,
    I sønner af Jakob, hans udvalgte!
    Han er Herren, vor Gud,
    hans bud gælder over hele jorden.

    Akklamation til Evangeliet Matt 11,28

    Halleluja!
    Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
    og jeg vil give jer hvile, siger Herren.

    Evangelium Luk 15,1-10

    Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« Men han fortalte dem denne lignelse: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.

    Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én af dem, tænder hun så ikke et lys og fejer i huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: Glæd jer med mig, for jeg har fundet den drakme, jeg havde tabt. Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.«

6
  • Fredag i 31. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.06

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener:


    Læsning Fil 3,17- 4,1

    Efterlign mig, brødre, og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.

    Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!

    Vekselsang Sl 122,1-2.3-4a.4b-5

    R. Lad os med glæde drage til Herrens hus!

    Jeg blev glad, da de sagde til mig:
    Lad os drage til Herrens hus!
    Nu står vore fødder
    i dine porte, Jerusalem.

    Jerusalem, du er bygget som byen,
    hvor folk forsamler sig.
    Her drager stammerne op,
    Herrens stammer.

    Det er en vedtægt i Israel,
    at Herrens navn skal prises.
    Her står dommersæder,
    tronstole for Davids hus.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 2,5

    Halleluja!
    Den, der holder fast ved Guds ord,
    i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt.

    Evangelium Luk 16,1- 8

    Jesus sagde til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«

    Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør.

7
  • Lørdag i 31. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.07

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 31. alm. uge (III Ps)
    Helgener: Willibrord, biskop († 739) (m)
    Bededag for præste- og ordenskald


    Læsning Fil 4,10- 19

    Jeg glæder mig meget i Herren over, at I nu omsider har ladet jeres omsorg for mig blomstre op; det havde I også tidligere i sinde, men ikke mulighed for. Ikke sådan at forstå, at jeg har manglet noget; for jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har. Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.

    Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. I ved jo også selv, filippere, at i evangeliets første tid, da jeg drog bort fra Makedonien, var der ingen anden menighed end jer, der stod sammen med mig om udgifter og indtægter. Også i Thessalonika sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for. Ikke at jeg stræber efter gaven, men jeg stræber efter det udbytte, som tæller godt i jeres regnskab. Jeg har modtaget det hele og har nu rigeligt. Jeg har mere end nok efter at have modtaget jeres gave af Epafroditus, en liflig duft, et kærkomment offer, Gud til behag. Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus.

    Vekselsang Sl 112,1-2.5-6.8a & 9

    R. Lykkelig den, der frygter Herren.

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle.
    Altid skal den retfærdige huskes.

    Med fasthed i sindet frygter han ikke,
    han strør ud, han giver til de fattige,
    hans retfærdighed består til evig tid,
    hans horn løfter sig herligt.

    Akklamation til Evangeliet 2 Kor 8,9

    Halleluja!
    Vor Herre Jesus Kristus blev fattig for jeres skyld ,
    skønt han var rig, for at I kan blive rige ved hans fattigdom.

    Evangelium Luk 16,9- 15

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger. Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi? Og hvis I ikke har været tro med andres ejendom, hvem vil så give jer noget at eje selv? Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.«

    Alt det hørte de pengeglade farisæere, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: »I stiller jer an som retfærdige over for mennesker, men Gud kender jeres hjerte. For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.

8
  • LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)
    Hele dagen
    2020.11.08

    LATERANKIRKENS INDVIELSE (h)
    Pavens dag
    Kollekt af Peterspenge


    1. Læsning Ez 47,1- 2.8- 9.12

    Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden.

    Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba-lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv.

    På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.«

    Vekselsang Sl 46,2- 3.5- 6.8- 9

    R. Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.

    Gud er vor tilflugt og styrke,
    altid at finde som hjælp i trængsler.
    Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver
    og bjergene vakler i havets dyb,

    Flodløb glæder Guds by,
    den Højestes hellige bolig.
    Gud er i dens midte, den rokkes ikke,
    Gud bringer den hjælp ved daggry.

    Hærskarers Herre er med os,
    Jakobs Gud er vor borg.
    Kom og se Herrens gerninger,
    de ødelæggelser, han har voldt på jorden.

    2. Læsning 1 Kor 3,9c- 11.16- 17

    I er Guds mark, Guds bygning.

    Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.

    Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.

    Akklamation til Evangeliet 2 Krøn. 7,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt og helliget dette hus,
    for at mit navn kan være dér til evig tid, siger Herren.

    Evangelium Joh 2,13- 22

    Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem. På tempelpladsen så han dem, der solgte okser, får og duer, og dem, der sad og vekslede penge. Han lavede en pisk af reb og jog dem alle ud fra tempelpladsen, også fårene og okserne. Han spredte vekselerernes mønter og væltede deres borde. Til dem, der solgte duer, sagde han: »Få det væk herfra! Brug ikke min faders hus som markedsplads!« Hans disciple kom i tanker om, at der står skrevet: »Nidkærhed for dit hus skal fortære mig.«

    Jøderne sagde da til ham: »Hvilket tegn viser du os, siden du gør dette?« Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.« Da sagde jøderne: »Dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?« Men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

9
  • Mandag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.09

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Mandag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning Tit 1,1- 9

    Fra Paulus, Guds tjener og Jesu Kristi apostel, udsendt for at kalde Guds udvalgte til tro og til erkendelse af den sandhed, der fører til gudsfrygt, med håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har lovet for evige tider siden og da tiden var inde, åbenbarede han sit ord ved den forkyndelse af budskabet, som blev betroet mig efter befaling fra Gud, vor frelser.

    Til Titus, mit ægte barn i vor fælles tro.
    Nåde og fred fra Gud Fader og Kristus Jesus, vor frelser!

    Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. En ældste må være en, der ikke er noget at udsætte på, han skal være én kvindes mand, hans børn skal være troende og må ikke være genstridige eller kunne beskyldes for at leve et vildt liv. Som Guds husholder må en tilsynsmand være en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv; han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Sådan er den slægt,
    som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Fil 2,15-16

    Halleluja!
    I skal strål som himmellys i verden
    og holde fast ved livets ord.

    Evangelium Luk 17,1- 6

    Jesus sagde til sine disciple: »Det kan ikke undgås, at der kommer fald, men ve den, der bliver årsag til det. Det var bedre for ham at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet, end at han bringer én af disse små til fald. Tag jer i agt! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham.«

    Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

10
  • Tirsdag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.10

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Tirsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Leo den Store, pave og kirkelærer († 461) (m)


    Læsning Tit 2,1- 8.11- 14

    Du skal sige det, der stemmer med den sunde lære: at de ældre mænd skal være ædruelige, agtværdige, besindige, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden; ligeledes at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode, så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn, til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.

    Forman ligeledes de unge mænd til at være besindige i al deres færd, og vær selv et forbillede i gode gerninger. I din undervisning skal du være ufordærvet og agtværdig, din tale skal være sund og uangribelig, så modstanderen beskæmmes, fordi han ikke har noget ondt at sige om os.

    For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger.

    Vekselsang Sl 37,3-4.18 & 23. 27 & 29

    R. Retfærdiges frelse kommer fra Herren.

    Stol på Herren, og gør det gode,
    så kan du bo trygt i landet.
    Find din glæde i Herren,
    så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

    Herren kender de retsindiges levedage,
    deres ejendom består til evig tid.
    Det er Herren, der styrer en mands gang,
    han styrker ham og glæder sig over hans færd.

    Hold dig fra det onde, og gør det gode,
    så bliver du altid boende.
    De retfærdige skal få landet i arv og eje
    og bo i det til evig tid.

    Akklamation til Evangeliet Joh 14,23

    Halleluja!
    Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord,
    og min fader vil elske ham,
    og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

    Evangelium Luk 17,7- 10

    Jesus sagde til sine disciple: »Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«

11
  • Onsdag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.11

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Onsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Martin af Tours, biskop († 397) (m)


    Læsning Tit 3,1- 7

    Kære Titus! Påmind dem om at underordne sig under øvrigheder og myndigheder, adlyde og være rede til enhver god gerning; de må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker.

    Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.

    Vekselsang Sl 23,1-3a.3b-4.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge,
    han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Selv om jeg går i mørkets dal,
    frygter jeg intet ondt,
    for du er hos mig,
    din stok og din stav er min trøst.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    Akklamation til Evangeliet 1 Thess 5,18

    Halleluja!
    Sig tak under alle forhold;
    for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.

    Evangelium Luk 17,11- 19

    Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«

12
  • Torsdag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.12

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Torsdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener: Josaphat, biskop og martyr († 1623) (m)


    Læsning Filemon 7- 20

    Din kærlighed har været til stor glæde og trøst for mig, fordi de helliges hjerter er blevet beroliget ved dig, min broder.

    Selv om jeg derfor med stor frimodighed i Kristus kunne foreholde dig din pligt, vil jeg for kærlighedens skyld hellere rette en bøn til dig, sådan som jeg er: en gammel Paulus og nu også Kristi Jesu fange. Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham, som ikke tidligere var til gavn for dig, men som nu er til gavn både for dig og for mig; ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte. Jeg havde helst beholdt ham hos mig, for at han i dit sted kunne være mig til hjælp i mit fangenskab for evangeliets skyld. Men uden dit samtykke ville jeg intet gøre, for at det gode, som du gør, ikke skal ske af tvang, men af fri vilje. Måske blev han taget fra dig for en tid, for at du kunne få ham tilbage for altid, ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder. Det er han i høj grad for mig, og hvor meget mere skal han så ikke være det for dig, både i denne verden og i Herren!

    Så sandt du regner mig for en trosfælle, så tag imod ham, som var det mig selv. Har han gjort dig nogen uret eller skylder dig noget, så skriv det på min regning! Jeg, Paulus, skriver med min egen hånd: Jeg vil betale! For slet ikke at tale om, at du skylder mig dig selv. Ja, min broder, lad mig få gavn af dig for Herrens skyld. Giv mit hjerte ro i Kristus!

    Vekselsang Sl 146,7.8-9a.9bc-10

    R. Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud.

    eller:

    Halléluja!

    Lykkelig den, skaffer de undertrykte ret
    og giver de sultne føde.
    Herren sætter de fangne i frihed,

    Herren åbner de blindes øjne,
    Herren rejser de nedbøjede,
    Herren elsker de retfærdige.
    Herren beskytter de fremmede,

    han bringer faderløse og enker på fode,
    men fører de ugudelige på vildspor.
    Herren er konge for evigt,
    din Gud, Zion, i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,5

    Halleluja!
    Jeg er vintræet, I er grenene – siger Herren.
    Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt.

    Evangelium Luk 17,20- 25

    Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«

    Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.«

13
  • Fredag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.13

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Fredag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 2 Joh 4- 9

    Det har glædet mig meget at møde nogle af dine børn, som lever i sandheden efter det bud, vi har fået fra Faderen. Og nu har jeg den bøn til dig, frue hvad jeg skriver, skal ikke ses som et nyt bud, men er det samme, som vi har haft fra begyndelsen at vi skal elske hinanden. Og dette er kærligheden, at vi lever efter hans bud; og dette er budet, som I har hørt fra begyndelsen, at I skal leve i kærligheden.

    For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist.

    Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen.

    Vekselsang Sl 119,1.2.10.11.18

    R. Lykkelig den, som vandrer efter Herrens lov.

    Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
    og som vandrer efter Herrens lov.

    Lykkelig den, der overholder hans formaninger
    og søger ham af hele sit hjerte.

    Af hele mit hjerte søger jeg dig,
    led mig ikke vild fra dine befalinger.

    Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
    for ikke at synde mod dig.

    Luk mine øjne op,
    så jeg kan iagttage underne i din lov.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 17,26- 37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det. Jeg siger jer: Den nat skal to mænd ligge på samme seng; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på den samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« Disciplene spurgte ham: »Hvor, Herre?« Han svarede dem: »Hvor ådslet er, dér vil også gribbene flokkes.«

14
  • Lørdag i 32. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.14

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


     

    Lørdag i 32. alm. uge (IV Ps)
    Helgener:


    Læsning 3 Joh 5- 8

    Min kære, du viser dig trofast med det, du udretter for brødrene, og det, skønt de er fremmede; de har over for menigheden vidnet om din kærlighed, og du vil gøre en god gerning, hvis du hjælper dem videre, som Gud vil det. For de er rejst ud for navnets skyld, og de vil ikke tage imod noget fra hedningerne. Derfor skylder vi at tage os af dem og således blive deres medarbejdere i at udbrede sandheden.

    Vekselsang Sl 112,1-2.3-4.5-6

    R. Lykkelig den, der frygter Herren.

    eller:

    Halleluja!

    Lykkelig den, der frygter Herren
    og elsker hans bud højt.
    Hans afkom bliver mægtigt i landet,
    retskafnes slægt velsignes.

    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle.
    Altid skal den retfærdige huskes.

    Lykkelig den, der låner gavmildt ud
    og sørger for sin ejendom på rette måde,
    for han skal aldrig vakle.
    Altid skal den retfærdige huskes.

    Akklamation til Evangeliet 2 Thess 2,14

    Halleluja!
    Dertil kaldte Gud os ved vort evangelium,
    for at vi skulle opnå vor Herre Jesu Kristi herlighed.

    Evangelium Luk 18,1- 8

    På den tid lærte Jesus sine disciple og han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«

15
  • 33. ALM. SØNDAG A
    Hele dagen
    2020.11.15

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    33. ALM. SØNDAG. (I Ps)
    Helgener:
    De fattiges søndag


    1. læsning Ordspr 31,10-13. 19-20. 30-31

    En dygtig kvinde, hvor findes hun?
    Hun er langt mere værd end perler.
    Hendes mand stoler på hende,
    det skorter ikke på udbytte.
    Hun handler godt imod ham, aldrig ondt,
    så længe hun lever.
    Hun sørger for uld og hør,
    ivrigt arbejder hendes hænder.
    Hendes hænder sætter rokken i gang,
    hendes fingre griber om tenen.
    Hun åbner sin hånd for den hjælpeløse,
    hun rækker hænderne frem mod den fattige
    Yndighed er bedrag, og skønhed er tomhed,
    men en kvinde, der frygter Herren, skal berømmes.
    Lad hende nyde frugten af sit arbejde,
    lad hendes gerninger berømme hende i portene.

    Vekselsang Sl 128,1-2.3.4-5

    R. Lykkelig hver den, der frygter Herren.

    Lykkelig hver den, der frygter Herren
    og vandrer ad hans veje.
    Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,
    lykkelig er du, det skal gå dig vel.
    Som en frugtbar vinstok
    er din hustru i dit hus.
    Som nyplantede oliventræer
    sidder dine sønner omkring dit bord.

    Ja, sådan velsignes den mand,
    der frygter Herren.

    Herren velsigne dig fra Zion,
    så du ser Jerusalems lykke,
    så længe du lever.

    2. læsning 1 Thess 5,1-6

    Brødre og søstre. Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der kommer som en tyv om natten. Når folk siger: “Fred og ingen fare!” da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,4.5b

    Halleluja!
    Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
    Den, der bliver i mig, han bærer megen frugt.

    Evangelium Matt 25,14-30. I stedet for den længere læsning kan den korte anvendes.

    Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse:
    “Med Himmeriget er det som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.”


    * I stedet for foranstående længere læsning kan følgende korte anvendes:

    Jesus fortalte sine disciple følgende lignelse:
    “Med Himmeriget er det som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.” Hans herre sagde til ham: “Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!”

16
  • Mandag i 33. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.16

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Margrethe af Skotland († 1093)
    ————-Gertrud, jomfru († 1302)


    Læsning Åb 1,1- 4; 2,1- 5a

    Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, der hermed bevidner Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd, alt det, han har set. Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.

    Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien.
    Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone.

    Skriv til englen for menigheden i Efesos:

    Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde.

    Vekselsang Sl 1,1-2.3.4 & 6

    R. Den, der sejrer,
    vil jeg give at spise af livets træ.

    Lykkelig den, som ikke vandrer
    efter ugudeliges råd,
    som ikke går på synderes vej
    og ikke sidder blandt spottere,
    men har sin glæde ved Herrens lov
    og grunder på hans lov dag og nat.

    Han er som et træ,
    der er plantet ved bækken;
    det bærer frugt til rette tid,
    og dets blade visner ikke.
    Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

    Sådan går det ikke de ugudelige;
    de er som avner,
    der blæses bort af vinden.
    Herren kender de retfærdiges vej,
    men de ugudeliges vej går til grunde.

    Akklamation til Evangeliet Joh 8,12

    Halleluja!
    Jeg er verdens lys, siger Herren.
    Den, der følger mig, skal have livets lys.

    Evangelium Luk 18,35- 43

    Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

17
  • Tirsdag i 33. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.17

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener: Elisabeth af Ungarn († 1231) (m)


    Læsning Åb 3,1- 6.14- 22

    Skriv til englen for menigheden i Sardes:

    Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud. Husk derfor, hvorledes du tog imod og hørte; hold fast ved det, og omvend dig! Hvis ikke du våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig. Men nogle få har du i Sardes, som ikke har sølet deres klæder til, og de skal vandre med mig i hvide klæder, for det er de værdige til. Den, der sejrer, skal klædes i hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, men vedkende mig hans navn over for min fader og hans engle. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.

    Og skriv til englen for menigheden i Laodikea:

    Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

    Vekselsang Sl 15,2-3ab.3cd-4ab.5

    R. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone.

    Den som vandrer retsindigt,
    som øver retfærdighed
    og taler sandhed af hjertet;

    den som ikke løber med sladder,
    ikke skader sin næste
    og ikke bringer skam over sin nærmeste;
    den som foragter den forkastede
    og ærer dem, der frygter Herren;

    den som ikke låner penge ud mod renter
    og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
    Den, der overholder dette,
    skal aldrig vakle.

    Akklamation til Evangeliet 1 Joh 4,10b

    Halleluja!
    Gud har elsket os først

    og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

    Evangelium Luk 19,1- 10

    Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«

18
  • Onsdag i 33. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.18

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Onsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener Peters- og Pauls bsilikaernes indvielse
    Hvis Peter og Pauls basilikaernes indvielse fejres


    Læsning Åb 4,1- 11
    Jeg, Johannes så, og se, der var en åben dør ind til himlen; og den røst, jeg først havde hørt tale til mig, og som lød som en basun, sagde: »Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske.« Straks blev jeg grebet af Ånden og så en trone stå i himlen og én sidde på tronen. Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. Og rundt om tronen stod fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet. Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler de er Guds syv ånder. Foran tronen var der noget ligesom et glashav så klart som krystal. Og rundt om tronen midt for siderne var der fire levende væsener fulde af øjne både for og bag. Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn. De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat:

    Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige,
    han som var og som er og som kommer.

    Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham, der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder, falder de fireogtyve ældste ned for ham, der sidder på tronen, og de tilbeder ham, som lever i evighedernes evigheder, og de lægger deres kroner ned for tronen og siger:

    Værdig er du, vor Herre og Gud,
    til at få pris og ære og magt;
    for du har skabt alle ting,
    af din vilje blev de til og blev skabt.

    Vekselsang Sl 150,1-2.3-4.5-6

    R. Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige.

    Lovpris Gud i hans helligdom,
    lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
    Lovpris ham for hans vælde,
    lovpris ham for hans storhed!

    Lovpris ham med hornets klang,
    lovpris ham med harpe og citer,
    lovpris ham med pauker og dans,
    lovpris ham med strengespil og fløjter,

    lovpris ham med klingende cymbler,
    lovpris ham med rungende cymbler!
    Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

    Akklamation til Evangeliet Joh 15,16

    Halleluja!
    Jeg har udvalgt jer og sat jer til at gå ud
    og bære frugt
    og blive ved med at bære frugt, siger Herren.

    Evangelium Luk 19,11- 28

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og fordi de mente, at Guds rige straks ville komme til syne. Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage. Men hans landsmænd hadede ham, og de lod udsendinge rejse efter ham for at sige: Vi vil ikke have den mand til konge over os. Da han så vendte tilbage efter at være blevet anerkendt som konge, lod han de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad de havde tjent. Den første kom frem og sagde: Herre, dit pund har indbragt ti pund til. Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig. Så kom den næste og sagde: Herre, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. Jeg var nemlig bange for dig, fordi du er en streng mand, som tager ud, hvad du ikke har sat ind, og høster, hvad du ikke har sået. Til ham sagde han: Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du dårlige tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager ud, hvad jeg ikke har sat ind, og høster, hvad jeg ikke har sået. Hvorfor anbragte du da ikke mine penge i en bank? Så kunne jeg have fået dem igen med rente, når jeg kom tilbage. Og til sine folk sagde han: Tag pundet fra ham og giv det til ham med de ti. De sagde til ham: Herre, han har jo ti pund. Jeg siger jer: Enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«

    Efter at have sagt det gik han videre på sin vej op mod Jerusalem.

  • Peters- og Pauls basilikaernes indvielse
    Hele dagen
    2020.11.18


    Peters- og Pauls basilikaernes indvielse


    Læsning ApG 28,11- 16.30- 31

    Tre måneder senere afsejlede vi med et skib fra Alexandria, som havde ligget ved øen vinteren over, og som førte Tvillingernes mærke. Vi løb ind til Syrakus og blev dér i tre dage. Vi lettede anker og nåede derfra til Regium. Dagen efter blev der søndenvind, og den følgende dag kom vi til Puteoli. Dér mødte vi nogle brødre, som indbød os til at blive hos dem i en uge. Og så nåede vi til Rom. Brødrene dér havde hørt om os og var kommet helt ud til Forum Appii og Tres Tabernæ for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik nyt mod. Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.
    Paulus blev nu hele to år i sin lejede bolig og tog imod alle, der kom til ham. Han prædikede om Guds rige og lærte dem om Herren Jesus Kristus, med fuld frimodighed, uden hindring.

    Vekselsang Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6

    R. Herren har åbenbaret sin retfærd for folkenes øjne.

    Syng en ny sang for Herren,
    for han har udført undere;
    hans højre hånd og hellige arm
    har skaffet ham sejr.

    Herren har kundgjort sin frelse,
    for folkenes øjne
    har han åbenbaret sin retfærdighed.
    Han har husket på sin godhed
    og sin trofasthed mod Israels hus.

    Hele den vide jord har set
    vor Guds frelse.
    Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden,
    bryd ud i jubel og lovsang!

    Lovsyng Herren til citer,
    til citer og klingende spil,
    til trompeter og hornets klang,
    bryd ud i fryderåb for kongen, Herren!

    Akklamation til Evangeliet

    Halleluja.
    Vi lover dig, Gud, vi bekender dig som Herre;
    dig priser apostlenes herlige kor, Herre.

    Evangelium Matt 14,22- 33

    Jesus nødte disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«

19
  • Torsdag i 33. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.19

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Åb 5,1- 10

    Jeg, Johannes så i højre hånd på ham, der sad på tronen, en bogrulle med skrift på indersiden og på ydersiden, forseglet med syv segl. Og jeg så en mægtig engel, som med høj røst udråbte: »Hvem er værdig til at åbne bogen og bryde dens segl?« Men ingen i himlen eller på jorden eller under jorden kunne åbne bogen og se i den. Og jeg græd meget, fordi der ikke fandtes nogen, der var værdig til at åbne bogen og se i den. Men en af de ældste sagde til mig: »Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.« Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd. Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang:

    Du er værdig til at få bogen
    og bryde dens segl,
    for du blev slagtet, og du købte med dit blod
    mennesker til Gud
    af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag
    og gjorde dem til et kongeligt folk
    og til præster for vor Gud,
    og de skal være konger på jorden.

    Vekselsang Sl 149,1-2.3-4.5-6a & 9b

    R. Du har gjort os til konger og præster for vor Gud.

    Eller:

    Halleluja!

    Syng en ny sang for Herren,
    hans pris i de frommes forsamling!
    Israel skal glæde sig over sin skaber,
    Zions sønner skal juble over deres konge.

    I dans skal de lovprise hans navn,
    til pauke og citer skal de lovsynge ham.
    For Herren glæder sig over sit folk
    og smykker de ydmyge med frelse.

    De fromme fryder sig i herlighed,
    på deres leje bryder de ud i jubel.
    Fra deres struber lyder hyldest til Gud,
    til herlighed for alle hans fromme.

    Akklamation til Evangeliet Sl 95,8ab

    Halleluja!
    Gør ikke jeres hjerter hårde,
    men lyt til Herrens ord.

    Evangelium Luk 19,41-44

    Da Jesus kom nærmere Jerusalem og så byen, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.«

20
  • Fredag i 33. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.20

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 33. alm. uge (I Ps)
    Helgener:


    Læsning Åb 10,8- 11

    Jeg, Johannes hørte røsten fra himlen, og jeg hørte atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.«

    Vekselsang Sl 119,14.24.72.103.111.131

    R. Hvor er dit ord sødt for min gane.

    Jeg glæder mig over at følge dine formaninger
    som over alverdens rigdom.

    Ja, dine formaninger er min opmuntring,
    de er mine rådgivere.

    Den lov, du har givet, er bedre for mig
    end tusind stykker guld og sølv.

    Hvor er dit ord sødt for min gane,
    sødere end honning i min mund.

    Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom,
    for de er mit hjertes fryd.

    Tørstende åbner jeg munden,
    for jeg higer efter dine befalinger.

    Akklamation til Evangeliet Joh 10,27

    Halleluja!
    Mine får hører min røst, siger Herren;
    og jeg kender dem, og de følger mig.

    Evangelium Luk 19,45-48

    På den tid kom Jesus ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule.«

    Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

21
  • Jomfru Marias fremstilling i templet
    Hele dagen
    2020.11.21


    Helgener: Jomfru Marias fremstilling i templet (m)


    Læsning Zak. 2, 14 – 17

     Du skal juble og glæde dig, Zions datter,
    for nu kommer jeg
    og tager bolig hos dig,
    siger Herren.

     På den dag skal mange folkeslag slutte sig til Herren og være mit folk, og jeg tager bolig hos dig. Så vil du forstå, at Hærskarers Herre har sendt mig til dig.  Herren vil tage Juda i besiddelse som sin ejendom i det hellige land, og han vil udvælge Jerusalem på ny.

     Vær stille for Herren, alle mennesker!
    For han bryder op fra sin hellige bolig.

    Vekselsang Luk. 1, 46b-47. 48-49. 50-51. 52-53. 54-55

    R. Den Mægtige har gjort store ting mod mig;
    helligt er hans navn.

    eller:
    R. Salig er du, Jomfru Maria,
    som bar den evige Faders Søn.

    Min sjæl ophøjer Herren,
    og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!

     Han har set til sin ringe tjenerinde.
    For herefter skal alle slægter prise mig salig,
    thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
    Helligt er hans navn,

     og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
    varer i slægt efter slægt.
    Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
    splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;

     han har styrtet de mægtige fra tronen,
    og han har ophøjet de ringe;
    sultende har han mættet med gode gaver,
    og rige har han sendt tomhændet bort.

     Han har taget sig af sin tjener Israel
    og husker på sin barmhjertighed
    – som han tilsagde vore fædre –
    mod Abraham og hans slægt til evig tid.

    Akklamation til evangeliet

    Halleluja, halleluja.
    Lykkelig er du, Jomfru Maria,
    og værdig til al lov og pris;
    thi af dig opgik retfærdighedens sol,
    Kristus, vor Gud.
    Halleluja, halleluja.

    Evangelium Matt 12.46-50

    Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale.  Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«  Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre.  For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«

22
  • JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE A
    Hele dagen
    2020.11.22

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    JESUS KRISTUS, UNIVERSETS KONGE A
    Helgener: Pave Frans prædiken ved afslutningen af Barmhjertighesåret 2016


    1. læsning Ez 34,11-12. 15-17

    Så siger den Herre Herren:
    Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.

    Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.

    Dette siger Gud Herren: Mine får, jeg vil dømme dyrene imellem, både væddere og bukke.

    Vekselsang Sl 23,1-2a.2b-3.5.6

    R. Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.

    Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
    han lader mig ligge i grønne enge.

    Han leder mig til det stille vand.
    Han giver mig kraft på ny,
    han leder mig ad rette stier
    for sit navns skyld.

    Du dækker bord for mig
    for øjnene af mine fjender.
    Du salver mit hoved med olie,
    mit bæger er fyldt til overflod.

    Godhed og troskab følger mig,
    så længe jeg lever,
    og jeg skal bo i Herrens hus
    alle mine dage.

    2. læsning 1 Kor 15,20-26. 28

    Brødre og søstre. Kristus er opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden. Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

    Akklamation til Evangeliet Mk 11,10

    Halleluja!
    Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
    Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

    Evangelium Matt 25,31-46

    Jesus sagde til sine disciple:

    “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”

23
  • Mandag i 34. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.23

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Mandag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Clemens I, pave og martyr († 97)
    ————-Columban, abbed († 615)


    Læsning Åb 14,1- 3.4b- 5
    Jeg, Johannes så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden.

    De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.

    Vekselsang Sl 24,1-2.3-4ab.5-6

    R. Denne er den slægt, som søger dit ansigt, Herre.

    Jorden med alt, hvad den rummer,
    verden og dens beboere, tilhører Herren,
    for han har grundlagt den på havene,
    grundfæstet den på strømmene.

    Hvem kan drage op til Herrens bjerg,
    hvem kan stå på hans hellige sted?
    Den som har skyldfrie hænder og et rent hjerte,
    den som ikke farer med løgn
    og ikke sværger falsk.

    Han henter velsignelse hos Herren
    og retfærdighed hos sin frelses Gud.
    Sådan er den slægt, som søger ham,
    som søger dit ansigt, Jakobs Gud.

    Akklamation til Evangeliet Matt 24,42a. 44

    Halleluja!
    Våg og vær rede, for Menneskesønnen kommer i den time,
    I ikke venter det.

    Evangelium Luk 21,1- 4

    På den tid så Jesus op og fik øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. Han så også en fattig enke lægge to småmønter i den, og han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre. For de har alle lagt i af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt det, hun havde at leve af.«

24
  • Tirsdag i 34. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.24

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Tirsdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Andreas Dung-Lac, præst, og lidelsesfæller, martyrer († 1615) (m)


    Læsning Åb 14,14- 19

    Jeg, Johannes så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen:

    Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste,
    og jordens høst er tjenlig.
    Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.

    Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: »Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.« Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse.

    Vekselsang Sl 96,10.11-12.13

    R. Herren kommer for at holde dom over jorden.

    Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
    Ja, jorden står fast, den rokkes ikke.
    Han dømmer folkene med retskaffenhed.

    Himlen skal glæde sig, jorden juble,
    havet med alt, hvad det rummer, skal larme,
    marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
    alle skovens træer skal råbe af fryd

    for Herren; for han kommer,
    han kommer for at holde dom over jorden,
    han holder dom over verden med retfærdighed
    og over folkene i sin trofasthed.

    Akklamation til Evangeliet Åb 2,10c

    Halleluja!
    Vær tro til døden, siger Herren
    og jeg vil give dig livets sejrskrans.

    Evangelium Luk 21,5- 11

    Da nogle talte om, at templet var smykket med smukke sten og tempelgaver, sagde han: »Det, I dér ser der skal komme dage, da der ikke skal lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.«

    De spurgte ham: »Mester, hvornår skal dette da ske, og hvad er tegnet på, at det skal til at ske?« Han svarede: »Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig! og: Tiden er nær! Følg dem ikke! Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. For det skal ske først, men enden er der ikke straks.« Da sagde han til dem: »Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land. Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.«

25
  • Niels Steensen
    Hele dagen
    2020.11.25


    Mandag i 34. alm. uge. (II Ps)
    Helgener: Niels Steensen, biskop († 1686)


    Læsning Sir 7,5- 15 eller 2 Tim 4,1-8   eller Kol 1,12-16a. 16c-20

    Stil dig ikke retfærdig an over for Herren,
    og spil ikke vís over for kongen.
    Stræb ikke efter at blive dommer;
    måske magter du ikke at fjerne uretten;
    måske ville du være bange for magthaveren
    og sætte en plet på din hæderlighed.
    Gør ikke uret mod byens folk,
    bring dig ikke i foragt hos de mange.
    Gentag ikke en synd,
    for du er skyldig allerede første gang.
    Sig ikke: »Gud den Højeste ser på mængden af mine gaver,
    og når jeg bærer dem frem for ham, tager han imod dem.«
    Vær ikke modløs, når du beder,
    og forsøm ikke at give almisse.
    Le ikke ad et menneske, der er fyldt af bitterhed,
    for der er en, der både ydmyger og ophøjer.
    Udtænk ikke løgn mod din broder,
    og gør det heller ikke mod din ven.
    Indlad dig aldrig på at lyve,
    for den vane kommer der intet godt ud af.
    Vær ikke snakkesalig i en forsamling af gamle,
    gentag ikke dine ord, når du beder.
    Foragt ikke besværligt arbejde,
    heller ikke agerbruget, der er skabt af den Højeste..

    Vekselsang Sl 139,1 & 6.13-14

    R. Jeg vil takke dig, Herre,
    fordi jeg er underfuldt skabt.

    Herre, du ransager mig og kender mig.
    Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
    det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

    Det var dig, der dannede mine nyrer,
    du flettede mig sammen i min mors liv.
    Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
    underfulde er dine gerninger,
    jeg ved det fuldt ud!

    Akklamation til Evangeliet Matt 6,33

    Halleluja!
    Søg først Guds rige og hans retfærdighed,
    så skal alt det andet gives jer i tilgift.

    Evangelium Matt 6,24- 33

    Jesus sagde til sine disciple: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
    Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.«

    Læsning 2 Tim 4,1- 8

    Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige: Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter. Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!
    Mit blod skal snart udgydes, og tiden er inde, da jeg skal bryde op. Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg retfærdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den retfærdige dommer, på den dag vil give mig og ikke mig alene, men alle dem, som har glædet sig til hans tilsynekomst.

    Læsning Kol 1,12- 16a. 16c- 20

    Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
    Han er den usynlige Guds billede,
    al skabnings førstefødte.
    I ham blev alting skabt
    i himlene og på jorden.
    Ved ham og til ham er alting skabt.
    Han er forud for alt,
    og alt består ved ham.
    Han er hoved for legemet, kirken.
    Han er begyndelsen, den førstefødte af de døde, for at han i alle ting skulle være den første. For i ham besluttede hele guddomsfylden at tage bolig og ved ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlene, ved at stifte fred ved hans blod på korset.

26
  • Torsdag i 34. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.26

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Torsdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener: Katarina af Alexandria, jomfru og martyr († ca.306)


    Læsning Åb 18,1-2. 21-23; 19,1-3. 9a

    Jeg, Johannes så en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst:

    Faldet, ja, faldet er det store Babylon,
    det er blevet bolig for dæmoner,
    skjul for alle urene ånder,
    skjul for alle urene fugle
    og skjul for alle urene og afskyelige dyr.

    Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde:

    Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned
    og ikke findes mere.
    Lyden af harpespillere og sangere
    og af fløjtespillere og blæsere
    skal ikke høres i dig mere,
    ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere,
    kværnens lyd ikke høres i dig mere,
    lampens lys ikke skinne i dig mere,
    og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere.
    For dine købmænd var jordens stormænd,
    af din trolddom blev alle folkeslag forført.

    Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:

    Halleluja!
    Frelsen og æren og magten er vor Guds,
    sande og retfærdige er hans domme.
    Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt,
    han har hævnet sine tjeneres blod på hende.
    Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.«

    Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.«

    Vekselsang Sl 100,2.3.4.5

    R. Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.

    Tjen Herren under glædessang,
    træd frem for ham under jubel!

    Forstå, at Herren er Gud,
    han har skabt os, og ham hører vi til,
    vi er hans folk og de får, han vogter.

    Gå ind ad hans porte med takkesang,
    ind i hans forgårde med lovsang,
    tak ham, pris hans navn!

    For Herren er god,
    hans trofasthed varer til evig tid,
    hans troskab i slægt efter slægt.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 21,20-28

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Når I ser Jerusalem omringet af hære, da skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene; de, der er inde i byen, skal forlade den, og de, der er ude på landet, skal ikke gå ind i byen. For det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. Ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst i de dage. For der skal komme stor nød over landet og vrede over dette folk. De skal falde for skarpe sværd og blive ført bort til alle hedningefolk som fanger, og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«

27
  • Fredag i 34.alm. II
    Hele dagen
    2020.11.27

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Fredag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:


    Læsning Åb 20,1- 4.11- 21,2

    Jeg, Johannes så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.

    Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år.

    Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

    Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.

    Vekselsang Sl 84,3.4.5-6a & 8a

    R. Se, nu er Guds bolig hos menneskene.

    Min sjæl fortæres af længsel
    efter Herrens forgårde,
    mit hjerte og min krop råber
    efter den levende Gud.

    Selv spurven finder sig et bo,
    og svalen en rede,
    hvor den lægger sine unger,
    ved dine altre,
    Hærskarers Herre,
    min konge og min Gud.

    Lykkelige de, der bor i dit hus,
    til stadighed kan de prise dig.
    Lykkelige de mennesker,
    der har deres styrke i dig.
    De går fra kraft til kraft.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,28

    Halleluja!
    Ret jer op og løft jeres hoved,
    for jeres forløsning nærmer sig.

    Evangelium Luk 21,29- 33

    På den tid fortalte Jesus disciplene en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«

28
  • Lørdag i 34. alm. uge II
    Hele dagen
    2020.11.28

    Det almindelige kirkeår
    Søndagstekstrække A
    Hverdagstekstrække II


    Lørdag i 34. alm. uge (II Ps)
    Helgener:
    Det almindelige kirkeår afsluttes efter non.


    Læsning Åb 22,1- 7

    Englen viste mig, Johannes floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

    Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: Ja, jeg kommer snart. Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«

    Vekselsang Sl 95,1-2.3-5.6-7

    R. Marana tha! Kom, Herre Jesus!

    Kom, lad os juble for Herren,
    bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe.
    Lad os træde frem for ham med takkesang,
    bryde ud i lovsang til ham.

    For Herren er en stor Gud,
    en mægtig konge over alle guder.
    I hans hånd er jordens dybder,
    bjergenes tinder tilhører ham.
    Havet tilhører ham, for han skabte det,
    hans hænder formede landjorden.

    Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os
    lad os falde på knæ for Herren, vor skaber,
    for han er vor Gud,
    og vi er hans folk,
    de får, han vogter.

    Akklamation til Evangeliet Luk 21,36

    Halleluja!
    Våg altid, og bed om,
    at I må findes værdige til at stå foran Menneskesønnen.

    Evangelium Luk 21,34- 36

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: »Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«

29
  • 1. SØNDAG I ADVENT B
    Hele dagen
    2020.11.29

    Adventstiden


    Helgener
    1. søndag i advent indleder tekstrække B


    1. læsning Es 63,16b-17. 64,1. 3b-7

    Du, Herre, er vor fader,
    Vor Løskøber er dit navn fra evig tid.
    Herre, hvorfor leder du os vild fra dine veje
    og forhærder vort hjerte, så vi ikke frygter dig?
    Vend om for dine tjeneres skyld,
    de stammer, som er din ejendom.
    Gid du ville flænge himlen og stige ned,
    så bjergene rystede foran dig!
    Intet øre har nogen sinde hørt,
    intet øje har set en anden Gud end dig,
    som griber ind for den, der håber på ham.
    Du kommer den i møde, der med glæde handler retfærdigt,
    som husker dig på dine veje.
    Men du blev vred, og vi syndede,
    trods det har vi forbrudt os fra fortiden.
    Vi blev alle som den urene,
    og al vor retfærdighed blev som snavset tøj.
    Vi visnede alle som løv,
    som vinden rev vor synd os bort.
    Ingen påkaldte dit navn,
    ingen vågnede op og holdt fast ved dig;
    for du havde skjult dit ansigt for os
    og givet os vor synd i vold.
    Men, Herre, du er jo vor fader;
    vi er ler, og du har formet os,
    vi er alle sammen dine hænders værk.

    Vekselsang Sl 80,2ac&3b.15-16.18-19

    R. Gud, rejs os igen,
    lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst.

    Lyt, Israels hyrde,
    du, der fører Josef som en hjord.
    Du, der troner på keruberne,
    træd frem i stråleglans
    Opbyd din styrke
    og kom os til hjælp!

    Hærskarers Gud, vend tilbage,
    se dog ned fra himlen!
    Tag dig af denne vinstok,
    det skud, din hånd har plantet.

    Hold din hånd over manden ved din højre hånd,
    over det menneske, du gav styrke,
    så vil vi ikke vige fra dig.
    Hold os i live, så vil vi påkalde dit navn.

    2. læsning 1 Kor 1,3-9

    Brødre og søstre! Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.

    Akklamation til Evangeliet Sl 85,8

    Halleluja!
    Lad os se din godhed, Herre,
    og giv os din frelse!

    Evangelium Mark 13,33-37

    På den tid sagde Jesus til sine disciple: “Tag jer i agt, hold jer vågne! For I ved ikke, hvornår tiden er inde. Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet; han forlod sit hus og gav sine tjenere fuldmagt, hver enkelt sin opgave, og dørvogteren pålagde han at våge. Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry; lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Våg!”

30
  • ANDREAS, apostel
    Hele dagen
    2020.11.30


    Helgener: ANDREAS, apostel  (f)


    Læsning Rom 10,9-18

    Hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.

    Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.

    Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist:

    Deres røst er nået ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Vekselsang Sl 19,2- 3.4- 5ab

    R. Deres tale er nået til jorderigs ende.

    Himlen fortæller om Guds herlighed,
    hvælvingen beretter om hans hænders værk;
    dag forkynder det til dag,
    nat kundgør det til nat.

    Der lyder ingen ord, ingen tale,
    uden at deres røst høres;
    deres røst når ud over hele jorden,
    deres ord til verdens ende.

    Akklamation til Evangeliet Matt 4,19

    Halleluja!
    Kom og følg mig,
    så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.

    Evangelium Matt 4,18- 22

    Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Han sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« De lod straks garnene være og fulgte ham. Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem, og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.

december
december
december
december
december